Costa Rica

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
República de Costa Rica
Costa Ricas nationalvåben
Nationalvåben
Motto: "Vivan siempre el trabajo y la paz" (Længe leve arbejdet og freden)
Costa Ricas placering
Hovedstad
og største by		 San José
9°56′N 84°5′V / 9.933°N 84.083°V / 9.933; -84.083
Officielle sprog Spansk
Regeringsform Republik
Uafhængighed
Areal
• Total
 51.100 km2  (nr. 129) 
• Vand (%)
 0,7 %
Befolkning
• Anslået 2012
 4.636.348[1]
• Folketælling 2011
 4.301.712
• Tæthed
 84/km2  (nr. 107)
Valuta Colones (CRC)
Tidszone UTC-6
UTC-6
Kendings-
bogstaver (bil)		 CR
Luftfartøjs-
registreringskode		 TI
Internetdomæne .cr
Telefonkode +506
ISO 3166-kode CR, CRI, 188

Costa Rica, officielt Republikken Costa Rica (spansk: Costa Rica eller República de Costa Rica), er et land i Mellemamerika omkranset af Nicaragua mod nord, Panama mod sydøst, Stillehavet mod vest, det Caribiske Hav mod øst og Ecuador ved den sydlige del af øen Isla del Coco. Hovedstaden og den største by er San José med cirka en tredjedel af landets befolkning i storbyområdet. Costa Rica er et stabilt demokrati med en god økonomi sammenlignet med andre lande i regionen.

På spansk betyder Costa Rica "rig kyst". Siden borgerkrigen i 1948 har Costa Rica modsat de fleste andre mellemamerikanske lande været fri for politisk vold. Costa Rica er siden blevet kendt for at være landet uden en hær, da den blev opløst efter borgerkrigen. Selv om landet målt i areal er et af de mindste i verden, så er det et af de lande, der har den største biologiske mangfoldighed med cirka 5% af alle verdens arter.

Costa Rica er det mest velstående land i Mellemamerika. Kaffedyrkning kom i 1808 til landet fra Cuba, og gennem historien har også eksporten af bananer og kød været centrale i landets økonomi. I dag er Costa Ricas økonomi udover landbruget baseret på turister, som lokkes af økoturisme og regnskovene, og eksporten af elektronik til andre lande. En recession rystede Costa Rica i slutningen af 1990'erne, men efter årtusindskiftet er landets økonomi igen begyndt at vokse. Costa Ricas myndigheder har prøvet at styrke landets højteknologiske bedrifter, så de kunne øge eksporten. Dette er blevet anset for en vigtig årsag til landets økonomiske vækst i 00'erne. Folket i Costa Rica stemte i 2004 for en frihandelsaftale med USA. USA er Costa Ricas største handelspartner og investor. Laura Chinchilla blev i 2010 den første kvindelige præsident i landet.

Costa Rica er især kendt sit rige dyre- og planteliv, vulkaner, nationalparker, tropiske regnskove og de ufremkommelige jungler og ikke mindst de attraktive badestrande, der årligt tiltrækker tusinder af turister fra hele verden.

Historie

San José er hovedstaden i Costa Rica og er hjemsted for nationalmuseet, der råder over en samling af præcolombianske artefakter som de berømte sten-sfærer fra landet, også kendt som "Diquis Spheres".
Ujarrás' historiske sted i Orosí-dalen i Cartago-provinsen. Den koloniale kirke blev bygget imellem 1686 og 1693.

Den opdagelsesrejsende Christoffer Columbus ankom til det nuværende Costa Ricas kyst i 1502. Han gav landet navnet 'Den Rige Kyst', som hentydede til håbet om store rigdomme. På trods heraf var Costa Rica i kolonitiden en fattig og glemt provins, som administrativt hørte under Guatemala. Costa Rica blev erobret af Spanien i løbet af 1600-tallet og blev den sydligste provins i Nyspanien. Landet var dog meget fattigt, og selv guvernøren var nødt til at dyrke sine egne afgrøder for at overleve.

Landet blev uafhængigt af Spanien i 1821. Costa Rica udgjorde en del af en Mellemamerikansk Føderale Republik indtil 1838. Derefter blev landet sin egen republik, bestående stort set udelukkende af selvstændige småbønder. I midten af 1800-tallet udviklede kaffe og bananer sig til at blive landets vigtigste økonomiske grundlag. Siden 1800-tallet har der kun været to perioder med ustabilitet i landet. Den første var i 1917 til 1919, da Federico Tinoco Granados herskede som diktator, og den anden var i 1948, hvor en 44-dages borgerkrig udbrød, som følge af et omstridt præsidentvalg.

Ved valget i 1948 var der visse uregelmæssigheder, og José Figueres Ferrer, en ung socialdemokratisk orienteret forretningsmand, begyndte et væbnet oprør for at få valgresultatet respekteret. Han beholdt magten som præsident i 18 måneder og indførte med den nye grundlov i 1949 en række vigtige reformer: decentralisering af statsapparatet, nationalisering af bankvæsenet (bl.a. for at fratage kaffegodsejerne monopolet på kreditgivning og for at fremme sit eget politiske projekt om dyrkning af nye eksportafgrøder og industrialisering af landet), afskaffelsen af hæren etc. I 1953 grundlagde han PLN (Det Nationale Befrielsesparti).

Både den kristelige og den socialdemokratiske lovgivning fra 1940'erne og 1950'erne danner grundlag for det moderne Costa Rica. Landet er således en fredelig oase uden større sociale spændinger i det ellers urolige Mellemamerika. Costa Rica var helt op til 1950'erne relativt tyndt befolket af en forholdsvis homogen, overvejende hvid befolkning. Folketællingen fra 1927 viser, at landet kun talte 472.000 indbyggere, hvoraf under 50.000 boede i hovedstaden San José.

Den socialdemokratiske præsident José María Figueres forsøgte i sin regeringsperiode 1994-98 at bekæmpe den stigende fattigdom, men måtte på grund af dårlig offentlig økonomi afskedige folk og sænke løn og pensioner. Den konservative præsident Miguel Ángel Rodríguez, der beklædte posten fra 1998-2002, gik i gang med at privatisere statslige virksomheder og fik tiltrukket fremmed kapital. Ved valget i 2002 vandt Abel Pacheco fra PUSC. Pacheco lovede i sin valgkamp mere effektivitet og højere social velfærd. På trods af at Costa Rica ikke har en hær, var landet en del af den koalition, som støttede USA under Irakkrigen i 2003.[2]

I 2006 blev den populære Óscar Arias efter en international karriere igen valgt til præsident. Arias blev ved valget i 2010 afløst af Laura Chinchilla fra PLN, der derved blev landets første kvindelige præsident. Hun blev i 2014 afløst af Luis Guillermo Solís fra det moderate venstreorienterede PAC (Partido Acción Ciudadana – Borgernes Aktionsparti).

Geografi

Celeste River i Tenorio Volcano National Park. Den er bemærkelsesværdigt for sin karakteristiske turkisblå farve, et fænomen forårsaget af en kemisk reaktion mellem svovl og calciumcarbonat.[3][4]

Costa Rica ligger på den mellemamerikanske tange, 10° nord for ækvator og 84° vest for nulmeridianen og landet er lidt større end Danmark. Landet grænser op til Nicaragua i nord og Panama i sydøst. Landet har en kystlinje mod Stillehavet i vest og det Caribiske Hav i øst. Costa Rica omfatter også øen Isla del Coco i Stillehavet, ca 550 km fra kysten. Landet har i alt 1.290 kilometer kystlinje – 212 km. langs den caribiske kyst og 1.016 km. langs Stillehavet.[5] Landets højeste punkt er Cerro Chirripó (3.810 meter) og den største sø er Arenal-søen.

Costa Ricas midterste del består af et bjergområde, som deler landet i en vestlig og østlig del. Landet har kun to årstider, en regntid, som varer fra maj til november og en tørketid, som strækker sig fra december til april. Størstedelen af befolkningen bebor den centrale højslette. Den har en frugtbar vulkansk jordbund og et behageligt tropisk klima med sommerregn. Her ligger de fire største byer (San José, Heredia, Cartago og Alajuela), der tilsammen rummer halvdelen af befolkningen.

Atlanterhavskysten er også beboet. Det varme, fugtige klima med helårsregn er ideelt for bananproduktion. Området her forener vigtige økonomiske resurser med et kulturelt særpræg. Stillehavskysten, der er klippefuld og præget af regnskov og mangrove, er tyndt befolket. Af Costa Ricas landareal består 23% af naturbeskyttelsesområder, opdelt i elleve forskellige underområder. Landet har også en af de største mangfoldigheder hvad angår arter af flora og fauna i verden.[6]

Costa Rica er til tider udsat for vulkanudbrud og jordskælv. Landets største miljøproblemer er jorderosion og luftforurening. Arenal vulkanen, der ligger i den nordvestlige del af landet, har været særdeles aktiv siden 1968, hvor flydende lava dræbte 87 mennesker. I dag er vulkanen dog roligere, men rører stadig på sig og spyr lava op med jævne mellemrum. Den 5. september 2012 ramte et kraftigt jordskælv Nicoya Peninsula, 11 km. sydøst for Nicoya. Jordskælvet målte 7,6 på momentmagnitudeskalaen og kostede to dødsfald.[7][8][9]

Klima og miljø

Costa Ricas klima er subtropisk og tropisk i lavlandet, men noget mere tempereret i det centrale højland. Landet har to årstider, sommer (verano) og vinter (invierno), som set fra en mere meteorologisk synsvinkel er regntid og tørtid.[10] Regntiden varer mellem maj og november, hvilket ofte fører til oversvømmelser i lavlandet. Tørtiden varer oftest mellem december til april, med mindre afvigelser langs den caribiske kyst, hvor der forekommer kortere, tørre perioder i september og oktober.[11]

Temperaturen i Costa Ricas lavland ligger på omkring 20-30 °C, med mindre variationer afhængig af årstiden og med de højeste temperaturer i tørtidens slutperiode. Temperaturen i Costa Rica er dog relativt jævn hen over året, det som påvirker den mest er hvilken højde, man befinder sig på.[11]

Costa Rica rammes løbende af både jordskælv og tropiske cykloner. I landet er der 112 vulkaner, hvoraf 10 stadig er aktive. Tæt på hovedstaden San José er der fire vulkaner, hvoraf to er aktive. En af dem, Irazú, havde et stort udbrud i perioden 1963-1965 med stor ødelæggelser til følge. Den anden, Poás, har et enormt hovedkrater, som anses at være en af de største i verden. Den mest besøgte vulkan er nok Arenal, som stadig er aktiv. Vulkanen kan ses fra byen La Fortuna.

Flora og fauna

Rødøjet løvfrø (Agalychnis callidryas).
Scarlet Macaw er en kendt papegøje i Costa Rica.

Costa Rica er særdeles kendt for dets spændende og farverige dyreliv. Landet er hjemsted for et stort antal planter og dyr. På trods af at landet kun udgør 0,1% af verdens samlede areal, så rummer den biologiske mangfoldighed i Costa Rica 5% af verdens planter og dyr, hvilket svarer til mellem 500.000 og 1 mio. forskellige arter inden for flora og fauna.[12][13] Heriblandt er der 50.000 forskellige arter insekter, over 1.000 orkidearter, 800 bregner (flere end i Canada, USA og Mexico tilsammen), 208 forskellige dyrearter, 850 fuglearter og cirka 200 krybdyr, hvoraf halvdelen er slanger.[14][15][16] Hele 27% af Costa Ricas areal er afsat til nationalparker, naturreservater, naturbeskyttelsesområder eller andre former for beskyttede områder, først og fremmest statslige områder, men også private. Stadig flere i Costa Rica opkøber naturarealer for at bevare områderne fra menneskelig indblanding. Med mere end en fjerdedel af landets totale areal, reserveret til dyr og miljø, er Costa Rica det land i verden, som har den procentuelt største mængde naturbeskyttelsesområder.[14]

Et af disse naturbeskyttelsesområder er nationalparken Tortuguero National Park – navnet Tortuguero kan oversættes som "fuld af skildpadder" – det er hjemsted for eddekopaber, brøleaber, kapucineraber, dovendyr, 320 fuglearter (deriblandt 8 forskellige papegøjearter), krokodiller, samt et antal forskellige reptiler, men det nationalparken er mest kendt for, er den udryddelsestruede grønne havskildpaddes årlige redebygning, idet nationalparken anses for at være det vigtigste bosted for denne art. Havlæderskildpadder, ægte karetteskildpadder og uægte karetteskildpadder bygger også rede her. Parken består ligeledes af svampe, søer og regnskove.

Costa Ricas planteliv er mindst lige så varieret og rigt som dyrelivet. I visse dele af landet, især i lavlandet ved Guanacaste, falder der meget lidt regn i fire-fem måneder under tørtiden. Den naturlige vegetation her er derfor tørre tropiske skove, hvor de fleste af træerne er løvfældende lige efter den tørre periodes begyndelse. Disse skove karakteriseres ved at træerne sjældent vokser til en højde over 30 meter og ved at vegetationen tættest ved jorden er fuld af krat og tornebuske. I størstedelen af det costaricanske lavland er klimaet imidlertid så tilpas varmt og vådt at træerne kan fortsætte væksten det meste af året. Denne type regnskov forbliver i modsætning til de tørre skove grøn året rundt og trækronerne vokser sig til en højde op til 50-60 meter, og beholder deres grønne løv. Vegetationen og træernes højde falder som temperaturen med højden, og efter 1.000 meters højde begynder trætoppene at blive mindre i takt med at regnmængden bliver mindre.

Udover disse typer af skove har Costa Rica også megen anden og varierende vegetation og natur, blandt andet såkaldte páramos (alpine græssletter), vådområder, mangrove, kyster og koralrev.[17] Der er omkring 1.251 arter af sommerfugle og mindst 8.000 arter af møl. Sommerfugle og møl er fælles året rundt, men er mere til stede i regntiden. 10% procent af de kendte sommerfuglearter på verdensplan finder man i Costa Rica.[18]

Nogle bemærkelsesværdige insekter i Costa Rica er bier, myrer såsom bladskærermyrer og army-myrer, næsehornsbiller og løvgræshopper. Der er 183 arter og underarter af terrestriske havsnegle fra Costa Rica og talrige muslinger.[19] Costa Rica er hjemsted for omkring 175 paddearter, hvoraf 85% er frøer. Der er omkring 120 arter af slanger i landet, herunder 5 kraftfulde kvælerslanger og en bred vifte af harmløse snoge. Der er omkring 20 giftslanger, herunder farverige koralslanger og forskellige hugorme. Costa Rica er også hjemsted for næsten 250 arter af pattedyr.

Administrativ inddeling

Kort over provinserne

Costa Rica er delt ind i 7 provinser. Provinserne er yderligere inddelt i kantoner, som igen er delt ind i distrikter.

Provins Centraladministration Kantoner Distrikter Indbyggere (2000) Areal (km²) Flag
Alajuela Alajuela 15 108 716.286 9.757,53 Alajuelas flag
Cartago Cartago 8 48 432.395 3.124,67 Cartagos flag
Guanacaste Liberia 11 59 264.238 10.140,71 Guanacastes flag
Heredia Heredia 10 46 354.732 2.656,98 Heredias flag
Limón Limón 6 27 339.295 9.188,52 Limóns flag
Puntarenas Puntarenas 11 57 357.483 11.265,69 Puntareanas' flag
San José San José 20 118 1.345.750 4.965,9 San Josés flag

Politik

Laura Chinchilla blev i 2010 Costa Ricas første kvindelige præsident og fungerede som landets præsident fra 2010-14. Som præsident søgte hun at gennemføre en moderat centrum-venstre linje i sin politik.

Costa Rica er en demokratisk republik med en stærk forfatning. På trods af, at enkelte mener, at Costa Rica har haft uafbrudt demokrati i over 115 år, så viser landets præsidentsvalgshistorik noget andet. Landet har imidlertid haft mindst 59 år med uafbrudt demokrati, hvilket gør landet til et af de mest stabile i området, og Costa Rica er sluppet for megen af den politiske vold, som nærmest har hærget konstant i øvrige lande i Mellemamerika.[20]

Den besluttende magt ligger hos præsidenten. I henhold til forfatningen skal der også vælges to vicepræsidenter samt et kabinet, som udvælges af præsidenten. Præsidenten, vicepræsidenterne og de 57 medlemmer af den lovgivende forsamling vælges for mandatperioder af fire år. En forfatningsændring fra 1969 forhindrer præsidenten og medlemmer af den lovgivende forsamling i at sidde i to mandatperioder i træk, imidlertid kan de stille op ved endnu et valg efter at have siddet over én mandatperiode.

De dominerende partier er det socialdemokratiske PLN (Partido Liberación Nacional), grundlagt i 1951 af José Figueres, præsident 1953–58 samt det konservative PUSC (Partido de Unidad Socialcristiana). Socialdemokraten Óscar Arias, præsident 1986–90, fik i 1987 Nobels fredspris for sin fredsplan for de stridende stater i Mellemamerika.[21]

I april 2003 blev forbuddet i forfatningen mod genvalg trukket tilbage, og dette tillod, at Óscar Arias kunne stille op som præsidentkandidat til en anden periode. I 2006 blev Óscar Arias fra PLN genvalgt i et tæt og hårdt valg, hvor han lagde vægt på at fremme frihandlen med først og fremmest USA. Han trådte til igen den 8. maj 2006 sammen med vicepræsidenterne Laura Chinchilla (første vicepræsident) og Kevin Casas (anden vicepræsident). Casas gik dog af den 22. september 2007, efter strid om et notat til præsidenten, hvor Casas skal have foreslået at tilbageholde finansiel støtte til de borgmestre, som det ikke lykkedes at få egne distrikter til at stemme "ja" ved folkeafstemningen vedrørende frihandelsaftalen i oktober samme år.[22] I 2010 blev Óscar Arias efterfulgt af den tidligere vicepræsident Laura Chinchilla, som har en mandatperiode på 4 år. Chinchilla er den første kvindelige præsident i Costa Rica.[23] I 2014 blev Luis Guillermo Solis ny præsident.

Landets autonome statsorganer har relativt stor driftsfrihed, blandt andet telekommunikations- og elektricitetsmonopolerne, de nationaliserede banker, statens forsikringsmonopol, og organet for social sikkerhed. Costa Rica har ikke noget militærvæsen, men opretholder indenrigspolitistyrker til sikkerheden. Disse omfatter bl.a. Guardia Civil og Guardia Rural.

Udenrigspolitik

Costa Rica er et aktivt medlem af FN og OEA. Den Interamerikansk Domstol for Menneskerettigheder og FN's Fredsuniversitet ligger begge i Costa Rica. Den costaricanske stat er også medlem af et antal andre internationale organisationer, der arbejder for menneskerettigheder og demokrati. Det har desuden været landets vigtigste mål med udenrigspolitikken at fremme menneskerettighederne og bæredygtig udvikling for at sikre stabilitet og vækst. Costa Rica er også medlem af Den Internationale Straffedomstol.

Økonomi

Turismen udgør i dag én af de vigtigste industrier i Costa Rica. I 2013 havde landet 2,43 millioner udenlandske besøgende.[24]

Costa Ricas relativt stabile økonomi er fortrinsvis baseret på turisme, eksport af elektronik og jordbrug. Fattigdomsandelen har ligget på omkring 20% de seneste 20 år, og det udviklede sociale sikkerhedsnet, som var blevet skabt af regeringen, er faldet bort på grund af forhøjede begrænsninger på det offentliges udgifter.[1] Landets BNP per capita er cirka 13.500 USD, men landet har samtidig den fjerdehøjeste inflation i Latinamerika (9,3%), manglende nye investeringer i infrastruktur, over 740.000 (18%) indbyggere, som lever i fattigdom og over 227.000 (5,5%) arbejdsløse (2012).[1]

Indvandringen fra Nicaragua er blevet et større problem for Costa Rica. Det vurderes, at de omkring 300.000 - 500.000 nicaraguanere, som befinder sig i Costa Rica legalt eller illegalt udgør en stor del af den ufaglærte arbejdskraft, hvilket også sætter det sociale velfærdssystem under pres. Udenlandske investorer er fortsat interesseret i landet på grund af dets politiske stabilitet og høje uddannelsesniveau. Et større antal teknologivirksomheder bidrager til landets eksport, blandt dem mikroprocessorproducenten Intel, lægemiddelkoncernen GlaxoSmithKline og den verdensomspændende virksomhed Procter & Gamble. Handelen med Sydøstasien og Rusland er steget, og Costa Rica har ansøgt om at blive fuldgyldigt medlem af APEC (landet blev observatør i 2004).

I de senere år er elektronik, lægemidler, finansiel outsourcing, softwareudvikling samt økoturisme blevet de vigtigste industrier i Costa Rica. Valutaenheden er colón (CRC). 1.000 colón modsvarer i februar 2013 cirka 10,8 danske kroner.[25] Den 16. oktober 2006 blev et nyt system for valutaveksling indført, som tillader, at kursen for colón varierer mellem en høj og lav værdi i forhold til dollaren på samme måde, som man tidligere havde det i Chile. Tanken bag dette er, at Centralbanken bedre skal kunne være stand til at takle inflationen og begrænse anvendelsen af US-dollar. Siden dette er colónens værdi i forhold til dollaren blevet stabiliseret. Dollar kan dog stadig anvendes i store dele af landet.

Costa Ricas geografiske beliggenhed er god i forhold til markedet i USA, idet landet har samme tidszone som de centrale dele af USA, og man har direkte havkontakt med Europa og Asien. En folkeafstemning har godkendt en frihandelsaftale med USA med 60% ja-stemmer.[26] I 2005 bidrog turismen med 8,1% af landets BNP, og udgjorde 13,3% af den direkte og indirekte beskæftigelse i Costa Rica.[27]

Turisme

Med en turistindustri med en omsætning på 1,9 milliarder dollar om året er Costa Rica det mest besøgte land i Mellemamerika, med 1,9 millioner udenlandske turister i 2007, hvilket svarer til relativt høje udgifter pr. turist, $1.000 per rejse, og et gennemsnit på 0,46 udenlandske turister per indbygger, en af de højeste tal i Caribien.[28] Flertallet af turisterne kommer fra USA (54%) og EU (14%).[29]

Økoturisme er meget populært med mange turister, som besøger de omfattende nationalparker og naturreservater rundt om i landet. Costa Rica var en pioner inden for denne type turisme, og landet er en af de få, der har reel økoturisme. På indekset for konkurrencedygtighed indenfor rejser og turisme kom Costa Rica i 2007 ind på en 41. plads blandt verdens lande, og først blandt de latinamerikanske lande.[30] Turismen fik et regulært boom i 1987, og med 329.000 besøgende i 1988, steg det til 1,03 million i 1999 til en historisk rekord på 2,43 millioner udenlandske besøgende i 2013.

Sexturisme står for 10% af den milliardstore turistindustri.[31][32] En medvirkende årsag til den store andel af sexturister kan være at prostitution er lovligt i landet.[33][34] En undersøgelse skønner, at "op til 10% af turister, der kommer til Costa Rica engagere sig i sexturisme", med så mange som 10.000 sexarbejdere involveret, hvoraf mange er indvandrere. Det blev også rapporteret, at omkring 80% af sexturisterne er fra USA.[35]

Uddannelse

Analfabetismen i Costa Rica er 3,7%, hvilket er et af de laveste tal i Latinamerika.[1] Da hæren blev afskaffet i 1949, blev det sagt, at "hæren ville blive erstattet med en hær af lærere".[36] Grundskoler og sekundære skoler er der i hele landet i praktisk taget ethvert lokalmiljø. Grundlæggende almen uddannelse garanteres af forfatningen. Grundskoleuddannelse af obligatorisk, og både forskole og sekundær skolegang er gratis. Der er både statslige og private universiteter.

Landets største og ældste universitet er University of Costa Rica (Universidad de Costa Rica), som i 2011 havde 41.642 studerende.[37] Universitetet anses for at være landets mest prestigefyldte læreanstalt. Costa Rica har fem offentlige universiteter og flere private universiteter, der tilbyder bachelorer, herunder Universidad para la cooperación Internacional og Universidad de Ciencias Medicas.

Demografi

Ifølge The World Factbook har Costa Rica 4.636.348 indbyggere, hvoraf 94% er mestizer eller hvide, 3% er sorte, 1% indianere, 1% kinesere og 1% af anden herkomst. De eksakte tal kendes imidlertid ikke, eftersom den costaricanske folkeregistrering kombinerer mestizer og hvide i én kategori.[1] Den hvide befolkning har frem for alt spansk med et stort antal costaricanere med italiensk, tysk, jødisk og polsk ophav.[38][39] I modsætning til Costa Ricas nabolande er der forekommet mindre opblanding mellem de spanske nybyggere og den oprindelige befolkning. Derfor har den største del af den costaricanske befolkning antagelig spansk baggrund eller blandet mestizbaggrund.

Lige under 3% af befolkningen har sort afrikansk ophav. Flertallet af afrocostaricanerne er kreolengelsktalende efterkommere af sorte jamaicanske gæstearbejdere fra 1800-tallet, eller slaver, som kom til landet under den transatlantiske slavehandel. Indianerbefolkningen udgør cirka 1% af befolkningen, eller lige over 41.000 personer. I provinsen Guanacaste nedstammer en anselig del af befolkningen fra en blanding af indianere og spaniere.

Costa Rica har desuden et stort antal flygtninge, hovedsageligt fra Colombia og Nicaragua. Som et resultat af dette anslås det, at 10-15% af Costa Ricas befolkning er nicaraguanere, hvoraf de fleste flytter rundt efter sæsonarbejde og bagefter vender tilbage til deres hjemland. Det er også et voksende antal flygtninge fra Peru. Desuden modtog Costa Rica mange flygtninge fra andre latinamerikanske lande, som flygtede under borgerkrig og diktaturer i 1970'erne og 1980'erne –hovedsageligt fra Chile og Argentina, og også personer fra El Salvador, som flygtede fra guerillaerne og regeringens dødspatruljer.[40]

Religion

En katolsk kirke i Puntarenas.

Kristendom er den dominerende religion i Costa Rica, og romersk katolicisme er den officielle statsreligion, som den er beskrevet i forfatningen fra 1949. Omkring 92% af alle costaricanere er kristne og ligesom i mange andre dele af Latinamerika har protestantismen haft en kraftig stigning i tilslutningen i de senere år. Tre ud af fire costaricanere tilhører dog stadig den romersk-katolske kirke.

På grund af den seneste tids lille men stadige indvandring fra Asien, Mellemøsten og andre dele af verden er andre religioner vokset i størrelse. Den mest populære af disse er buddhisme – på grund af den stigende kinesiske befolkning, som i dag udgør cirka 40.000 indbyggere. Tilhængere af jødedom, islam, bahá'i og hinduisme findes også i mindre antal. Der findes en jødisk synagoge, forsamlingen B'nei Israel, i San José, tæt på byparken La Sabana. Mange huse i området øst for denne park er udsmykkede med davidsstjernen og andre genkendelige jødiske symboler.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har oplevet en begrænset vækst i Costa Rica i løbet af de seneste 40 år og har bygget en ud af bare to templer i Mellemamerika i byen San Antonio de Belén i provinsen Heredia.[41]

Sprog

Det eneste officielle sprog er spansk. Det tales to dialekter i Costa Rica, standardcostaricansk og nicoyansk. Den nicoyanske dialekt er meget lig standardnicaraguansk på grund af den korte afstand til Nicaragua. Det som gør den costaricanske udtale særpræget er blandt andet bløde begyndelsesbogstaver og brugen af dobbelt-r fonem, som ikke rulles som normalt i resten af den spansktalende verden.[42]

Jamaicanske indvandrere, som ankom i 1800-talet, tog en engelsk dialekt med sig, som i dag tales i visse dele af især provinsen Limón, dialekten kaldes derfor for Limónkystkreol. Traditionel engelsk tales og forstås i mange dele af den mere moderne del af landet, særligt inden for sektorer som biludlejning, hoteller og andre områder indenfor samfundet som fortrinsvis er baseret på turisme.[43]

Ægteskab

Eftersom romersk katolicisme er den officielle statsreligion, så bliver alene kirkens giftermål juridisk anerkendt af staten. Hvis en person ønsker at gifte sig udenfor den katolske kirke, må denne person hyre en advokat, som udfører og senere registrerer det civile giftermål. Den myndige alder for at indgå ægteskab er 18 år i Costa Rica, og 15 år, hvis forældrenes tilladelse opnås.

Kultur

Musik

Populære musikgenrer i Costa Rica er blandt andet den lokale calypso, som adskiller sig meget fra den vidt kendte trinidadiske calypso. Amerikansk og britisk rock'n'roll, pop og reggaeton er populær blandt de unge (især i storbyerne) mens de mere danseorienterede genrer som soca, salsa, bachata, merengue og cumbia også er populære. Mange danser, og megen musik i Costa Rica er påvirket af afrikansk, præcolumbiansk og spansk musik. Guitar er et populært instrument, især ved akkompagnement til folkedanse.

Costaricansk mad

En casado er et costarikansk måltid bestående af ris, sorte bønner, melbananer, salat, en tortilla og en valgfri hovedret, som kan omfatte kylling, oksekød, svinekød eller fisk.

Det costaricanske køkken er kendt for at være velsmagende, men forholdsvis mild med en høj afhængighed af frisk frugt og grøntsager. Ris og sorte bønner er et dagligt syn i de fleste traditionelle costaricanske måltider, ofte serveret tre gange om dagen; gallo pinto, en morgenmad med ris og bønner blandet sammen med løg og peberfrugt, der ofte betragtes som den costaricanske nationalret. Maden i Costa Rica er fuld af smag, forholdsvis mild, relativt fedtfri, rig på protein og kulhydrat og med mange friske grønsager, frugt, kød og kylling krydret med koriander, paprika og af og til chili.[44]

Til frokost serveres det traditionelle måltid kaldet casado. Den består igen af ris og bønner serveret ved siden af hinanden i stedet for blandet. Den vil normalt blive serveret med en vis form for kød (carne asada, fisk, svinekød eller kylling) og en salat. Der kan også være lidt ekstra til retten, f.eks. stegte bananer, en skive hvid ost eller majstortillas.[44]

Til madretterne er ris den vanligste kilde til kulhydrater, og det serveres ofte med sovs, som tit består af hvidløg, majsmel, sort peber og løg. Madkulturen varierer hen over året afhængigt af de forskellige kristne højtider, især ved påske, hvor visse typer af mad næsten helt forsvinder og andre typer af mad bliver mere udbredte. Friske grønsager er en vigtig ingrediens i mange madretter, og medlemmer af squashfamilien er særligt almindelige. Blandt disse kan nævnes varianter som zucchini, zapallo, chayote og ayote. Kartofler, løg og peberfrugter er andre udbredte ingredienser.

Sport

Costa Rica var med til Sommer-OL for første gang i 1936 med fægteren Bernardo de la Guardia og deltog ved de olympiske vinterlege for første gang i 1980 med skiløberen Arturo Kinch. Alle fire af Costa Ricas olympiske medaljer er blev vundet af søstrene Silvia Poll og Claudia Poll i svømning, hvor Claudia vandt en guldmedalje i 1996.

Fodbold er den mest populære sport i Costa Rica. Landsholdet har spillet i fire VM-turneringer og nåede kvartfinalerne for først gang i 2014.[45][46] Den bedste præstation i den regionale CONCACAF Gold Cup var i 2002. Paulo Wanchope spillede for tre klubber i Premier League i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, og han er krediteret for at være med til at øge udenlandsk anerkendelse af costarikansk fodbold.[47]

Se også

Referencer

  1. ^ a b c d e "Costa Rica". The World Factbook. CIA. Juli 2012. Hentet 30. december 2012. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |dato= (hjælp)
  2. ^ "Coalition Members". Det Hvide Hus. Hentet 6. marts 2008.
  3. ^ Instituto Costarricense de Turismo map, 2007. (spansk)
  4. ^ http://www.heliconiaslodge.com/rio-celeste
  5. ^ "Costa Rica". CIA. Hentet 28. februar 2008.
  6. ^ "Estado de la Biodiversidad en Costa Rica". Instituto Nacional de Biodiversidad. Hentet 7. marts 2008.
  7. ^ Kraftigt jordskælv rammer Costa Rica, Politiken, 5. september 2012
  8. ^ M7.6 - 12km ESE of Hojancha, Costa Rica United States Geological Survey, 5 September 2012.
  9. ^ BBC, 2012-09-05 (2012-09-05). "Powerful earthquake rocks Costa Rica's north-west". BBC News. Hentet 2012-09-05.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Numeriske navne: authors list (link)
  10. ^ "Costa Rican Seasons". Toucan Guides. Hentet 8. marts 2008.
  11. ^ a b Hutchison (2004), s.424
  12. ^ Leo Hickman (2007-05-26). "Shades of green". London: The Guardian. Hentet 2008-06-08.
  13. ^ Honey, Martha (1999). "Ecotourism and Sustainable Development: Who Owns Paradise?". Island Press; 1 edition, Washington, D.C.: 128-181. ISBN 1-55963-582-7. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp) Chapter 5. Costa Rica: On the Beaten Path
  14. ^ a b Murphy (1999), s.85
  15. ^ Hickman, Leo (26. maj 2007). "Shades of green". The Guardian. {{cite web}}: Ukendt parameter |Besøgsdato= ignoreret (|besøgsdato= foreslået) (hjælp)
  16. ^ "The jewel of Central America". Pacific Dawn At Marbella. Hentet 8. marts 2008.
  17. ^ Murphy (1999), s.90-91
  18. ^ "Costa Rica Facts". The Living Centre. The Living Centre.
  19. ^ Skabelon:Sp icon Barrientos Z. (2003). "Lista de especies de moluscos terrestres (Archaeogastropoda, Mesogastropoda, Archaeopulmonata, Stylommatophora, Soleolifera) informadas para Costa Rica". Rev. Biol. Trop. 51(Suppl. 3): 293-304. PDF
  20. ^ "Costa Rica". Youth Challenge International. 2005. {{cite web}}: Ukendt parameter |Besøgsdato= ignoreret (|besøgsdato= foreslået) (hjælp)
  21. ^ Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon
  22. ^ Hidalgo, Juan Carlos (5. oktober 2007). "More Than CAFTA Is at Stake in Costa Rica". Cato Institute. {{cite web}}: Ukendt parameter |Besøgsdato= ignoreret (|besøgsdato= foreslået) (hjælp)
  23. ^ Chinchilla svor eden i Costa Rica - DN.SE
  24. ^ Departamento de Estadísticas ICT (2009). "Anuário Estadístico 2008" (PDF) (Spanish). Intituto Costarricense de Turismo. Hentet 2011-10-03.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  25. ^ "Universal Currency Converter". Xe. Hentet 3. februar 2014.
  26. ^ "Costa Rica backs free trade with US". Agence France-Presse (AFP). 7. oktober 2007. Arkiveret fra originalen 2007-06-09. Hentet 8. marts 2008.
  27. ^ Altés, Carmen (2006). "El Turismo en América Latina y el Caribe y la experiencia del BID". Inter-American Development Bank; Sustainable Development Department, Technical Paper Series ENV-149, Washington, D.C. available at http://idbdocs.iadb.org/wsdocs/getdocument.aspx?docnum=984876. s. 9 and 47. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp); Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp); Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  28. ^ Fallas, Hassel. "País cierra el año con llegada de 1,9 millones de turistas" (spansk). Nacion.com. Arkiveret fra originalen 2007-06-24. Hentet 8. marts 2008.
  29. ^ Altés, Carmen. "El turismo en América Latina y el Caribeyla experiencia del BID" (spansk). Inter-American Development Bank; Sustainable Development Department. s. 9 og 47. Hentet 8. marts 2008.
  30. ^ Jennifer Blanke og Thea Chiesa (red.) (2007). "The Travel & Tourism Competitiveness Report 2007" (PDF). World Economic Forum, Genève, Schweiz. s. xvi. Hentet 8. marts 2008.
  31. ^ Wright, Phillip. "Sex tourism: Lessons learned in Costa Rica". BBC News. Hentet 21. december 2007.
  32. ^ Schmidt, Blake (27. juli 2007). "Businesses Say No to Sex Tourism Industry". Tico Time. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Cite har en ukendt tom parameter: |författare2= (hjælp)
  33. ^ Kovaleski, Serge F. (2000-01-02). "Child Sex Trade Rises In Central America". Washington Post Foreign Service. Hentet 20 december 2006. {{cite news}}: Tjek |arkivurl= (hjælp); Ukendt parameter |tidning= ignoreret (hjælp)
  34. ^ "Country Reports on Human Rights Practices: Costa Rica". U.S. State Department. Hentet 28. september 2007.
  35. ^ Schmidt, Blake (2007-07-27). "Businesses Say No to Sex Tourism Industry". Tico Time. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  36. ^ Abolición del Ejército en Costa Rica. Ministerio de Cultura, Juventud y Deportes, San José, Costa Rica. 2004. ISBN 9968-856-21-5
  37. ^ http://www.ucr.ac.cr/acerca-u/u-en-breve/hechos-cifras.html
  38. ^ Waibel, Leo. "The Geographical Review". American Geographical Society. Hentet 8. marts 2008.
  39. ^ "Background Note: Costa Rica". U.S. Department of State. Hentet 8. marts 2008.
  40. ^ Biesanz, Karen Zubris; Biesanz, Mavis Hiltunen; Biesanz, Richard: The Ticos: Culture and Social Change in Costa Rica.Lynne Rienner Publishers. Boulder. Side 118. ISBN 1-55587-737-0
  41. ^ "San José Costa Rica Temple". LDS Church Temples. Hentet 9. marts 2008.
  42. ^ The Phonemes of Costa Rican Spanish O. L. Chavarria-Aguilar Language, Vol. 27, No. 3 (jul. - sep., 1951), s. 248-253
  43. ^ Hutchison (2004), s.25-27
  44. ^ a b Murphy (1999), s.108-110
  45. ^ Griffiths, F. (juni 24, 2014). "World Cup: Costa Rica defies the odds in winning Group D". Toronto Star. Hentet 2014-06-29.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  46. ^ Martel, B. (juni 29, 2014). "Navas Carries Costa Rica to World Cup Quarters". ABC News. Hentet 2014-06-29.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  47. ^ Barlow, Matt (1 juni 2014). "Paulo Wanchope dazzled at Derby... but now the Costa Rica assistant manager is plotting a giantkilling against England at World Cup". Daily Mail. Hentet 30 juni 2014.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 10°N 84°V / 10°N 84°V / 10; -84

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Costa_Rica&oldid=8120615"