Crannog
En crannog[1][2][3] (udtales /ˈkrænəɡ/; irsk: crannóg; skotsk gælisk: crannag) er typisk en delvist eller helt kunstigt anlagt ø, normalt opført i søer, moser eller fjorde i Skotland, Wales og Irland. I modsætning til de forhistoriske pælehuse i Alperne, som oprindeligt blev bygget på bredden og først senere blev oversvømmet, blev crannogs fra starten bygget ude i vandet og dannede således egentlige kunstige øer.
Mennesker har boet på crannogs i over fem årtusinder – fra den yngre stenalder i Europa[4] til så sent som i 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet.[3]
I Skotland findes der ikke overbevisende arkæologisk evidens for brugen af crannogs i bronzealderen og den norrøne periode. Kulstof 14-datering fra steder som Oakbank og Redcastle viser med 95,4 % sikkerhed, at de stammer fra sen bronzealder til tidlig jernalder – altså efter omkring 800 f.v.t., hvilket kun akkurat gør dem til sen bronzealder.[3][5]
Nogle crannogs bestod tilsyneladende af fritstående trækonstruktioner, som ved Loch Tay,[3] men de fleste var snarere sammensat af kvas, sten eller tømmerdynger, som kunne være afstivet med træpæle. I områder som de Ydre Hebrider i Skotland var der fra stenalderen ikke adgang til træ,[6] og derfor blev crannogs her ofte bygget udelukkende af sten og understøttede tørmure.[7]
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Crannógs er udbredte i Irland, hvor der findes anslået 1.200 eksempler,[8] mens Skotland officielt har 389 registrerede lokaliteter af denne type.[9] Det faktiske antal i Skotland varierer dog betydeligt afhængigt af definitionen – mellem ca. 350 og 500 – på grund af brugen af betegnelsen "island dun" (ø-fæstning) for mere end hundrede hebrideanske eksempler, hvilket har skabt en forskel mellem studier af crannógs på det skotske fastland og øbosættelser i Hebriderne.[10][11] Hidtil ukendte crannógs opdages stadig i Skotland og Irland, efterhånden som undersøgelser af søbunde afdækker helt oversvømmede eksempler.[12]
De største koncentrationer af crannógs i Irland findes i Drumlin-bæltet i Midt-, Nord- og Nordvestirland. I Skotland findes crannógs primært langs vestkysten, med særligt mange i Argyll og Dumfries and Galloway.[5][13] I praksis rummer De Vestlige Øer (Western Isles) den højeste tæthed af søbosættelser i Skotland, men disse kategoriseres ofte under andre betegnelser end “crannóg”.[14] Et enkelt eksempel i Wales findes ved Llangorse Lake, formentlig som følge af irsk indflydelse.[15]
I Irland fandtes crannógs hyppigst i Connacht og Ulster, hvor de blev bygget i moser og små søer som Lough Conn og Lough Gara, men var mere sjældne i større søer som Lough Erne eller i floder som Shannon.[16] I dag fremstår crannógs typisk som små, cirkulære holme, ofte 8-25 m i diameter, dækket af tæt vegetation, da deres utilgængelighed beskytter dem mod græssende dyr.[16]
Rekonstruktioner af irske crannógs findes ved Craggaunowen i County Clare, i Irish National Heritage Park i County Wexford, og ved Castle Espie i County Down. I Skotland findes rekonstruktioner ved "Scottish Crannog Centre" ved Loch Tay i Perthshire; dette center tilbyder guidede ture og praktiske aktiviteter som uldspinding, trædrejning og ildfremstilling. Det afholder også arrangementer om vild madlavning og håndværk, og fejrer årlige Sankthans, Lughnasadh og Samhain-festivaler.[17]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ O'Sullivan, A. (2000). Crannogs: Lake Dwellings of Ireland. Dublin: Irish Treasure Series.
- ↑ Lynn, C. J. (1983). "Some 'early' ring forts and crannogs". Journal of Irish Archaeology. 1: 47-58.
- 1 2 3 4 Dixon, Nicholas (2004). The Crannogs of Scotland: An underwater archaeology. Tempus Publishing, Limited. ISBN 0-7524-3151-X.
- ↑ Armit, Ian (2003). "The Drowners: permanence and transience in the Hebridean Neolithic". I Armit, I.; Murphy, E.; Simpson, D. (red.). Neolithic Settlement in Ireland and Western Britain. Oxford: Oxbow.
- 1 2 Henderson, J. C. (1998). "Islets through time: the definition, dating and distribution of Scottish crannogs". Oxford Journal of Archaeology. 17 (2): 227-44. doi:10.1111/1468-0092.00060.
- ↑ Edwards, K. J.; Ralston, I., red. (1997). Scotland After the Ice Age: Environment, Archaeology and History, 8000 BC–1000 AD. New York: Wiley & Sons.
- ↑ Armit, Ian (1996). The Archaeology of Skye and the Western Isles. Edinburgh University Press.
- ↑ O'Sullivan, A. (1998). The Archaeology of Lake Settlement in Ireland. Dublin: Discovery Programme.
- ↑ "Canmore Database/Royal Commission on Ancient and Historic Monuments Scotland". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2012. Hentet 27. november 2022.
- ↑ Harding, D. W. (2000). "Crannogs and island duns: Classification, dating and function". Oxford Journal of Archaeology. 19 (3): 301-17. doi:10.1111/1468-0092.00111.
- ↑ Harding, D. W. (2007). "Crannogs and island duns: An aerial perspective". I Barber, J.; Clarke, C.; Crone, A.; Hale, A.; Henderson, J.; Housley, R.; Sands, R.; Sheridan, A. (red.). Archaeology from the Wetlands: Proceedings of the 11th WARP Conference, Edinburgh 2007. Society of Antiquaries of Scotland. s. 267-73.
- ↑ Lenfert, Robert (2009). Uist Island Dun Investigation – Dun Borosdale, Western Isles (South Uist parish), preliminary investigation. Discovery Excav Scot, New. Vol. 10. Wiltshire, England: Cathedral Communications Limited.
- ↑ Henderson, J. C. (2000). "Shared traditions? The drystone settlement records of Atlantic Scotland and Ireland 700 BC – AD 200". I Henderson, J. C. (red.). BAR 861. Oxford. s. 117-54.
- ↑ Armit, Ian (1992). The Later Prehistory of the Western Isles of Scotland. BAR Brit Ser. 221. Oxford.
- ↑ Redknap, Mark; Lane, Alan (1994). "The early medieval crannog at Llangors, Powys: an interim statement on the 1989–1993 seasons". International Journal of Nautical Archaeology. 23 (3): 189-205. Bibcode:1994IJNAr..23..189R. doi:10.1111/j.1095-9270.1994.tb00460.x.
- 1 2 O'Sullivan, Aidan (marts 2004). "The Social And Ideological Role Of Crannogs In Early Medieval Ireland" (PDF). Maynooth University. 1: 24.
- ↑ "Home". The Scottish Crannog Centre.
