Curietemperaturen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Figur 1: Under Curietemperaturen peger de enkelte magnetiske dipoler i magneten i samme retning uden indflydelse fra et ekstern magnetfelt. Magneten er ferromagnetisk.
Figur 2: Over Curietemperaturen peger de enkelte magnetiske dipoler i tilfældige retninger med en samlet magnetisering på nul. Kun ved at påføre et eksternt magnetfelt kan dipolerne pege i samme retning. Magneten er paramagnetisk.

Curietemperaturen (også kaldet Curiepunktet, og i fysik ofte betegnet TC) betegner den kritiske temperatur hvor et givet metal mister dets permanente magnetisme, og erstattes af induceret magnetisme. Curietemperaturen afhænger af hvilket metal der er tale om. Det kritiske punkt er opkaldt efter den franske fysiker Pierre Curie.

Over Curietemperaturen mister et ferromagnetisk stof sine ferromagnetiske egenskaber og går over til at blive paramagnetisk. Tilstandsændringen er et eksempel på en faseovergang.

Begrebet anvendes også om temperaturen, hvor et piezoelektrisk materiale mister sine piezoelektriske egenskaber, og hvor et ferroelektrisk materiale mister sine ferroelektriske egenskaber.

Som et eksempel er Curietemperaturen for jern omtrent 770°C ≈ 1043 K.

Se også[redigér | redigér wikikode]

FysikStub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.