Dæmonologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mareridt (1800) af Nicolai Abildgaard, efter Henry Fuselis Mareridtet (1781).

Dæmonologi (fra græsk δαίμων, daimōn, "demon" og -λογία, -logia "viden"') er det teoretiske studie eller læren om dæmoner, deres væsen og effekter.[1] Den praktiske lære, dyrkelsen eller påkaldelse af dæmoner, kaldes dæmonolatri.[2][3] Dæmonologi er et fagområde indenfor teologi, selv om der hersker delte meninger om hvorvidt det rent faktisk bør regnes for et teologisk emne.

Malleus Maleficarum (1487) og Practica rerum criminalium (1635) af tyskeren Benedict Carpzov fremhæves ofte som et eksempel på litteratur der udlægger den katolske kirkes dæmonologi. Andre kilder der tager emnet op er The Sacred Magic of Abramelin the Mage, The Lesser Key of Solomon (Ars Goetia), Grimoirum Verum med flere middelalderlige og eftermiddelalderlige værk som behandler dæmoners natur og bringer fortegnelser. Majoriteten af de dæmonologiske kilder som eksisterer er kristne eller udgår fra en kristen eller jødisk teologi, men begrebet dæmon og tilsvarende væsener findes i flere andre religioner, over hvilke der også findes forskellige optegnelser.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ dæmonologi. Den Store Danske. Hentet 7. maj 2014. 
  2. ^ Salmonsens konversationsleksikon. Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer (Anden udg.). Arkiveret. Fejl: Hvis du angiver |archiveurl=, må du først angive |url=. Hentet 7. maj 2014. 
  3. ^ Demonolatry 101. Scholastica Magikana. 27. august 2008. Hentet 7. maj 2014. 

Se også[redigér | redigér wikikode]