D-beat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
D-beat
Stilistisk oprindelse: Street punk
Hardcore punk
Anarko-punk
NWOBHM
Kulturel oprindelse: Tidligt i 1980'erne i England og Sverige
Typiske instrumenter: Vokal - Guitar - Bas - Trommer
Mainstream popularitet: Undergrunden
Afledte former: Crust punk
Thrashcore

D-beat (også kendt som Discore[1] og käng, i Sverige[2]) er en stil som udsprang af hardcore punk i 1980'erne med bandet Discharge, som genren også er navngivet efter.[3] Discharge var selv meget inspireret af Motörheads rytmer.[4] The Varukers anses dog for at være den første d-beat gruppe.[1] Tekstindholdet i genren er ofte råbte slogans. Stilen er tydeligt adskilt fra sine forgængere ved dets sparsomme brug af sangtekster, og er mere lignende heavy metal. D-beat associeres ofte med crust punk, som dog er en hårdere og mere kompleks variation.[2] D-beat bands tekster behandler ofte antikrig, anarkistbeskeder og frygten for 1980'ernes atomkrig, som anarko-punk også gør. Genren er meget populær i Sverige, og udviklet der med grupper som Discard, Anti Cimex,[5] Mob 47,[6] Driller Killer,[5], Wolfpack, No Security[5] Totalitär, Avskum, Skitsystem, og Disfear[7] Andre d-beat grupper inkluderer Disclose, fra Japan; Disaster fra England, Crucifix, From Ashes Rise, Tragedy og Final Conflict, fra USA, Ratos de Porão, fra Brasilien; og MG15, fra Spanien.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ekeroth, Daniel (2008). Swedish Death Metal. Bazillion Points Books.
  • Glasper, Ian (2004). Burning Britain: The History of UK Punk 1980-1984. Cherry Red Books.
  • Jandreus, Peter (2008). The Encyclopedia of Swedish Punk 1977-1987. Stockholm: Premium Publishing.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Glasper 2004, s. 65.
  2. ^ a b Jandreus, s. 11.
  3. ^ Glasper 2004, s. 175.
  4. ^ Ekeroth, s. 19.
  5. ^ a b c Jandreus, s. 20-21.
  6. ^ Jandreus, s. 143.
  7. ^ Kevin Stewart-Panko, "Disfear + Trap Them + The Endless Blockade", Terrorizer #172, Juli 2008, s. 85.