DNA-vaccine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
DNA-vacciner er sammensat af et lille, cirkulært stykke DNA − kaldet et DNA-plasmid − der indeholder gener, der koder for proteiner fra et patogen. Når vaccinen injiceres i værten, "læser" det indre maskineri i værtscellerne DNA'et og danner de patogene proteiner, der vises på overfladen af cellerne for både hjælper-T-celler, som ansporer produktionen af antistoffer og dræber-T-celler, der direkte dræber inficerede celler

DNA-vaccine kaldes også DNA-baseret vaccine eller gen-baseret vaccine og er en nukleinsyre-baseret vaccine, en type vaccine, der i stedet for at benytte et antigen til vaccination, bruger et gen, en DNA-sekvens, der koder for antigenet. DNA’et koder f.eks. for et virusprotein eller et kræftprotein og optages i kroppens celler og indgår i cellernes normale maskineri for at lave proteiner, se proteinbiosyntese, hvorved der f.eks. produceres virusprotein eller kræftprotein, der som fremmede antigener inducerer et immunrespons.[1]

Fordele og perspektiv[redigér | redigér wikikode]

Indtil videre er der forsket og udviklet i DNA-vacciner, men så meget står klart, nemlig at vaccination med DNA giver et antal potentielle fordele i forhold til traditionelle fremgangsmåder, herunder stimulering af både B- og T-celleresponser, forbedret vaccinestabilitet, fraværet af en infektiøs sygdomsfremkaldende mikroorganisme og en relativ lethed ved fremstilling i stor skala. Som bevis på princippet om DNA-vaccination er der opnået immunrespons i dyr ved hjælp af gener fra en række sygdomsfremkaldende mikroorganismer.[2] I nogle tilfælde er der opnået beskyttelse mod sygdomme hos dyr, i andre ikke.[2]

Frem til primo 2021 var ingen DNA-vacciner godkendt til humant brug, men der forskes i vacciner mod virale, bakterielle og parasitære sygdomme hos mennesker såvel som for kræftformer.[3] I slutningen af 2020 bliver der testet DNA-vacciner mod zikavirus, [4] HIV,[5] ebolavirus[6] og coronavirus.[7][8]

Corona-vaccine[redigér | redigér wikikode]

Men coronavirus-pandemien i 2020-2021 forskes der intenst i fremstilling af alternative vacciner.[9][10] Således har forskere på Statens Seruminstitut har fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.[11][12] En DNA-vaccine mod coronavirus er udviklet af firmaet Inovio.[13]

Teknisk[redigér | redigér wikikode]

Skitse af vaccination med DNA i en virus-vektor

DNA-vacciner overfører − transfekterer[note 1] − ligesom mRNA-vaccine en specifik antigen-kodende nukleotid-sekvens, i disse tilfælde en DNA-sekvens ind i værtsorganismens celler.[14][15]

DNA-vacciner er genetisk manipulerede DNA-sekvenser, som f.eks. et plasmid indeholdende koden for det eller de antigener, mod hvilke der søges et immunrespons, så cellerne direkte producerer antigenet. Det krops-fremmede antigen detekteres af immunsystemet og derved skabes et beskyttende immunrespons.[2]

Alternativt til vaccination med DNA i en plasmid kan vaccination ske med DNA indbygget i en virus-vektor, som f.eks. en svækket adenovirus, en teknik der også testes for genterapi, se billedet og jvf. Vektor-vaccine.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Forskellige udtryk inden for laboratorieteknik fra Quizlet.com. – Fx 'transformere', 'transducere' mv. – 'transfektere' :... at et lille molekyle, DNA, RNA eller antistof, overføres til mammale celler − Og hos Den Store Danske (lex.dk): "Transfektion" af Kim Blanksø Pedersen : cellers optagelse af arvemateriale (DNA)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]