Dafnis (mytologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Romersk marmorstatue efter hellenistisk kopi af Pan og Dafnis, som han lærte at spille på fløjte. Fra ca. 100 f.kr. fundet i Pompeji, udstillet på Museo Nazionale Romano i Rom.

Dafnis (græsk Δάφνις/ laurbær) er en yngling i græsk mytologi, som skulle være fader til hyrdedigtningen. Traditionelt siges han at være søn af Hermes og en nymfe, selvom han selv er dødelig og blev som spæd efterladt i en laurbærlund. I nogle fortællinger blev han opfostret af nymferne, i andre af hyrder og opvoksede blandt dem.

Han levede som hyrde og jæger i Siciliens bjergskove, hvor han ofte færdedes med Apollon, Artemis og nymferne, som han glædede med sine sange. Pan, der var forelsket i ham, lærte ham at spille på fløjte.

En najade, Echenais eller Nomia, alt efter hvilken fortælling, blev forelsket i ham og han lovede denne troskab. Men blev forledt af en kongedatter og svigtede sit troskabsløfte. Hans død berettes på forskellige måde; f.eks. beretter Ovid, at han som straf blev forvandlet til en sten, i den mest berømte udgave fra Theokrit, siges han at være død af kærestesorg.

I hellenistisk, romersk og senere europæisk hyrdedigtning er Dafnis en litterær figur, "den forelskede hyrde", der optræder i talrige variationer, f.eks. hos Longos (Dafnis og Chloe).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

MytologiStub
Denne artikel om mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.