Danakil (ørken)
| Danakilørkenen Afarørkenen | |
|---|---|
| Ligger i |  Etiopien Eritrea  Djibouti Djibouti |
| Region | Afar-regionen |
| Oversigtskort | |
  Danakil Danakilørkenen Afarørkenens beliggenhed | |
Danakil-ørkenen (eller Afar-ørkenen) er en ørken i det nordøstlige Etiopien, det sydlige Eritrea og det nordvestlige Djibouti. Den ligger i Afar-trekanten (eller Afar-depressionen) og har et areal på 136.956 km2 med ørken. Det er beboet af et par afarer, der beskæftiger sig med indvinding af salt . Området er kendt for sine vulkaner og den ekstreme varme, med dagtemperaturer på over 50 grader Celsius . [1] Der falder mindre end 25 mm nedbør om året.[2] Danakil-ørkenen er et af de laveste og varmeste steder på Jorden.
Geologi
[redigér | rediger kildetekst]
Geologien er karakteriseret ved vulkansk og tektonisk aktivitet, forskellige klimacyklusser og diskontinuerlig erosion. Den grundlæggende geologiske struktur i dette område er forårsaget af bevægelsen af tektoniske plader, da Afrika bevægede sig væk fra Asien. Der blev dannet bjergkæder, som blev eroderet igen i løbet af palæozoikum. Oversvømmelser fra havet forårsagede dannelsen af lag af sandsten, og kalksten blev aflejret længere ud mod kysten. Yderligere tektoniske forskydninger fik lava til at strømme ud af revner og dække sedimentaflejringerne.[2]
Danakil-ørkenen har en række søer dannet af lavastrømme, der har opdæmmet adskillige dale. Blandt disse er Afrerasøen, som har tykke saltskorper på bredderne.[3] Andre områder af Danakil blev til lavninger med tørre endorheiske bassiner, da nedbøren fordamper hurtigere, end den kan samle sig i permanente søer. Området er flankeret mod øst af Danakilalperne, et tavleformet bjergsystem med et par vulkanske kegler, der topper i Mount Ramlo der er 2.130 moh.
Landet omkring Danakildepressionen var engang en del af Det Røde Hav. Saltforekomsterne blev skabt, da vandet fra Det Røde Hav oversvømmede området, og derefter fordampede. Den seneste oversvømmelse var for omkring 30.000 år siden. Mens vandet er væk, er der stadig ekstraordinært store mængder salt tilbage, og det har vist sig at være en værdifuld vare for lokalbefolkningen.[3]
En op til 800 meter tyk saltforekomst findes i Salt Plain-sletterne. Andre lokale søer inkluderer Asalesøen (116 meter under havets overflade) og Giuletti-søen/Afrera 80 meter under havets overflade. Afrera indeholder mange aktive vulkaner, herunder Maraho, Dabbahu, Afdera og Erta Ale.[2][4]
Mennesker
[redigér | rediger kildetekst]
I 1974 opdagede antropologer et Australopithecus afarensis-fossil i Hadar i Awashdalen. Resterne blev bestemt til at være kvindelige og fik navnet Lucy.[3]
Afarfolket udvinder salt og læsser hver af deres kameler med op til tredive saltsten, med end vægt på fire kilo hver. Det tager derefter to dage at komme til den nærmeste by, hvor vagter holder øje med kamelerne og beskytter dem mod banditter.[5] Tidligere blev salt brugt som valuta i regionen, men nu bruger minearbejderne almindelige kontanter.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Yee, Amy (30. januar 2017). "Gazing Into Danakil Depression's Mirror, and Seeing Mars Stare Back". The New York Times. Hentet 31. januar 2017.
- 1 2 3 Marco Stoppato, Alfredo Bini (2003). Deserts. Firefly Books. s. 160–163. ISBN 1552976696. Hentet 17. september 2014.
- 1 2 3 4 atlasofhumanity.com. "Ethiopia, Danakil Desert". Atlas Of Humanity (engelsk). Hentet 2023-07-04.
- ↑ Facts On File, Incorporated (2009). Encyclopedia of the Peoples of Africa and the Middle East. Infobase Publishing. s. 7. ISBN 978-1438126760. Hentet 17. september 2014.
- ↑ "Inside Ethiopia's sizzling cauldron". BBC. Hentet 22. november 2016.