Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kongeriget Danmark
Flag Rigsvåben
MottoIntet.
(Dronningens valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke)
NationalmelodiDer er et yndigt land

KongesangKong Christian stod ved højen Mast
 Danmarks placering  (mørkegrøn)– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)– i EU  (lysegrøn)  —  [Forklaring]
 Danmarks placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)
– i EU  (lysegrøn)  —  [Forklaring]

Hovedstad
(og største by)
København
55°43′N, 12°34′E
Officielle sprog Dansk1
Anerkendte regionale sprog Tysk2
Etnicitet (2015) Danskere 88,4 %
Indvandrere 8,9 %
Efterkommere 2,7 %[1]
Demonym Dansk eller dansker/danskere
Regeringsform Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki
 -  Monark Dronning Margrethe II
 -  Statsminister Lars Løkke Rasmussen
 -  Folketingets formand Pia Kjærsgaard
 -  Nuværende regering Regeringen Lars Løkke Rasmussen II
Lovgivende forsamling Folketinget
Etableret 8. århundrede 
 -  Kalmarunionen 17. juni 1397 
 -  Danmark-Norge 1536 
 -  Helstaten 14. januar 1814 
 -  Kongeriget Danmark 30. oktober 1864 
 -  Færøernes Hjemmestyre 1. april 1948 
 -  Grønlands Hjemmestyre 1. maj 1979 
 -  Grønlands Selvstyre 21. juni 2009 
Optaget i EU 1. januar 1973 (7.)
Areal
 -  Total 43.098,31 km2 (nr. 134²)
 -  Vand (%) 1,6²
Indbyggertal
 -  Anslået 1. april 2015 5.668.743[2] (nr. 111)
 -  Tæthed 131,53/km2 (nr. 88)
BNP (KKP) Anslået 2013
 -  Total 211,3 mia. USD[3] (nr. 55)
 -  Pr. indbygger 37.800 USD[3] (nr. 32)
BNP (nominelt) Anslået 2014
 -  Total 1.921 mia. kroner[4] 
 -  Pr. indbygger 340.000 kroner 
Gini (2013) 27,5[5] (nr. 9 i EU)
HDI (2013) 0,90[6] (meget høj) (nr. 10)
Valuta Dansk krone (DKK)
Tidszone CET² (UTC+1)
 -  Sommer (DST) CEST² (UTC+2)
Kører i Højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
DK
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
helikoptere OY-H
Internetdomæne .dk3,4
Telefonkode +455
ISO 3166-kode DK
1. I Grønland grønlandsk; på Færøerne færøsk og dansk.
2. Tysk er mindretalssprog i Sønderjylland.
3. Kun Danmark, ikke Færøerne og Grønland.
4. Internetdomænet .eu er delt med andre EU-lande.
5. Færøerne bruger +298 og Grønland bruger +299.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark)

Danmark (fra oldnordisk: Danernes mark) er et land i Skandinavien beliggende i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne officielt Kongeriget Danmark. Danmark grænser til Tyskland mod syd og er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegatvest-, nord-, og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme.

De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark ligger 100.000 år tilbage, omend området først blev beboet i den ældre stenalder. Under vikingetiden og senere fik danskernes kontakt til omverdenen større betydning, heriblandt deltagelsen i Kalmarunionen og andre forbund. Som følge af Reformationen deltog landet på protestantisk side under Trediveårskrigen. I 1660 blev enevælden indført. Den danske grundlov blev underskrevet 5. juni 1849, hvilket markerede starten på en repræsentativ styreform. Tyskland holdt Danmark besat under 2. verdenskrig indtil 5. maj 1945, Sovjetunionens besættelse af Bornholm forløb fra den 9. maj 1945 til den 5. april året efter. Kort efter krigen blev Danmark medlem af NATO og senere af EF (nu EU).

1. januar 2015 var folketallet 5.659.715, og 1. april var det steget til 5.668.743. Siden 1960'erne har der i de fleste år været positiv nettoindvandring til Danmark, og ved starten af 2015 udgjorde indvandrerne 8,5 % af befolkningen.

Dansk er det officielle sprog. Danmark har konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i fem regioner og 98 kommuner.

Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 1.921 milliarder kr. i 2014 (340.000 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt i servicesektoren, hvor 80 % af de beskæftigede arbejder.

Etymologi

Jellingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af dens inskription om Gorm den Gamle, Danmarks første konge.
Solvognen fra bronzealderen cirka 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.
Uddybende Uddybende artikel: Danmarks etymologi

Danmark (Denamearc) nævnes første gang omkring år 890 af nordmanden Ottar i den Angelsaksiske Krønike Orosius,[7] og senere af Alfred den Stores, den østfrankiske krønikeskriver Regino af Prüm[8] og Otto I i år 965.[8][9][10] Ordet Danmark er også nævnt på Jellingestenene.

Ordet Danmark består af to led. Forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller, ifølge Saxo, til sagnkongen Dan.[11] Der er utallige referencer til daner forskellige steder i Europa hos både antikkens græske og romerske historikere (som Gregor af Tours, Jordanes og Procopius) og hos middelalderens (som Adam af Bremen, Beowulf, Widsith og Ældre Edda)

norrønt blev folket i genitiv flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".[12]

"Mark" blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen "grænseland". Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis i begyndelsen afgrænset til skovene i Slesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd,[13] ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som Finnmark eller Telemark.[14]

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks historie

Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.)

Uddybende Uddybende artikler: Danmarks forhistorie og Vikingetid

Den danske forhistorie før stenalderen henhører mest til geologisk historie, fordi der ikke er mange tegn på mennesker. Dog har man fundet flintestensredskaber i Himmerland og i Lillebælt, som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden under Eem-mellemistiden, hvor klimaet har svaret nogenlunde til det, som vi har i dag.[15] For cirka 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring.[16] Hér levede rensdyrjægerne og afløstes senere af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.[17]

For ca. 6.000 år siden (år ca 4000 f.Kr.) blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder (år cirka 1700 f.Kr.) og jernalder (år cirka 500 f.Kr.).[18][19]. Sidstnævnte var underinddelt: keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø.[20][21]

Forhistorien sluttede da landet trådte ind i vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa.[22][23] I England begyndte vikingerne at kræve den såkaldte Danegæld, hvilket betød at de stedlige konger betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer.[24] Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.[25] Senere vendte opturen sig under Knud den Store, da vikingeimperiet blev svækket og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.[26]

Med afslutningen på hvad der af historikerne kaldes oldtiden, begynder det Danmark, der har Jellingstenene og Gorm den Gamle som første konge i den danske kongerække. Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder.

Middelalder (1047-1536)

Efter ca. 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning, f.eks. med indførelse af kristendommen, kulturpåvirkinger og nye driftsformer for landbrugerne. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.[27][28]

Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397.[29] Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.[30]

Reformationen og tabte krige (1536-1660)

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks historie (1536-1660)
Ved freden i Roskilde måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige.
     Halland var i 1645 afstået til Sverige for en 30-årig periode.
     Landsdelene Skåneland og Bohus len.
     Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.

Renæssancen betød et markant skifte i Danmarks historie, særligt fordi reformationen betød overgang til protestantisme og tab af pavens indflydelse. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen,[31] dog blev meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland.[32] Den fortsatte kamp mod Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.[33][34]

Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)

Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen i 1660 væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet.[35] En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet økonomisk fremgang. Denne blev afbrudt af Englandskrigene, da englænderne bombarderede København i 1807 og tog den danske flåde.[36] Danmarks sluttede sig til Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst.[37] Forud var gået en statsbankerot i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen) med forfattere som f.eks. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig.[38][39]

Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)

Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Fordi Slesvig var et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det Tyske forbund, udbrød der stridigheder mellem tilhængerne af Helstats- og Ejderpolitikken, som hver havde sit nationale synspunkt.[40][41] Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig, som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse med revolutionerne i Europa i 1848 fik Danmark en demokratisk styreform med forfatning i 1849.[42]

De underliggende brudlinjer i det sønderjyske spørgsmål var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere og hæren led nederlag, især i slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.[43][44]

Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.[45][46]

Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen), der begyndte med mælkecentrifugen i 1878, en forøget købekraft hos landbefolkningen og førte til et befolkningsoverskud, hvilket accelererede den tilstrømning til fra land til by, som var begyndt allerede ti år før – fra 1870. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft.

Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkårligt, hvilket ikke bremsede de epidemier, som hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang.[47][48] Gennem kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man dog efterhånden sat skik på folkesundheden.[49]

På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved Storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.[50] Efter over 30 år (1870-1901) med regeringsmagten mistede Højre i 1901 flertallet i både folke- og landstinget, og efter en kortvarig forfatningskamp som førte til systemskiftet, har parlamentarismen været fast skik i Danmark[51].

Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.[52] Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915),[53] og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved Slien blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland.[54] Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede.[55] Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945.[56] I 1944 erklærede Island sig som selvstændig nation fra Danmark.[57]

Efterkrigstid (1945-1990)

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks historie (1945-1990)

I årene efter 2. verdenskrig var Europa delt ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949).[58] Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.[59] Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af velfærdssamfundet, som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne udløste den store tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet en stærk udbygning af den offentlige sektor. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet.[60] Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis[61][62]. Med oliekrisen i 1973 startede en økonomisk recession, som bl.a. medførte, at Danmark måtte tage store lån i udlandet, ligesom jordskredsvalget samme år førte til politisk ustabilitet. Fra 1982 førte forskellige regeringer ledet af Poul Schlüter en stram økonomisk politik, der kulminerede med "kartoffelkuren". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".[63][64]

Efter Den Kolde Krig (1990-)

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-)
Demonstranter i Paris protesterer mod de Muhammed-tegninger, som 12 danske tegnere lavede. Mange danskere frygtede året efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terrorister pga. tegningerne.

Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv[65]: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak.[66][67] I 1990 havde Schlüter-regeringernes stramme økonomiske politik skabt overskud på betalingsbalancen for første gang siden 1962. I løbet af 90'erne lykkedes det under Poul Nyrup Rasmussens regering at nedbringe arbejdsløsheden væsentligt. Den såkaldte kickstart satte gang i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedsreformer med vægt på aktiv arbejdsmarkedspolitik formindskede den strukturelle ledighed.[68] I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra den tredje verden, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere.[69][70] Efterhånden viste det sig at indvandringen skabte problemer, og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges har været og er stadig et aktuelt tema.[71][72][73][71]

Udenrigspolitisk var årtiet der startede med millennium, præget af terrorhandlingen den 11. september 2001, som udløste krigen i Afghanistan, [74] og senere i Irak, hvor den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede Saddam Husseins regering. I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed for at sætte fokus på at ytringsfriheden var truet, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skal blive et mål for terror.[75] [76] Indenrigspolitisk førte VK-regeringerne ledet af Anders Fogh Rasmussen en kontraktpolitik med skattestoppet som grundlag, der sikrede Fogh Rasmussen 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som generalsekretær i NATO. Efterfølgeren, Lars Løkke Rasmussen tiltrådte i 2009 under finanskrisen, som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på statsfinanserne. I 2011 blev han afløst af en S-SF-R-regering under Helle Thorning-Schmidt, der i det store og hele videreførte forgængerens økonomiske politik. I 2015 blev hun igen afløst af Lars Løkke Rasmussen, denne gang i spidsen for en ren Venstre-regering.

Et af de store økonomiske spørgsmål efter årtusindskiftet blev, hvorvidt den danske finanspolitik er holdbar på lang sigt i lyset af de forventede kommende befolkningsændringer med flere ældre. Efter flere økonomiske forlig, der har forbedret de langsigtede offentlige finanser, har såvel regeringen som de økonomiske vismænd siden 2012 vurderet, at finanspolitikken nu er holdbar på lang sigt. Danmark vil dog stå over for stigende offentlige underskud i en periode efter 2020.[77]

Politik og regering

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks politik
Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen
Margrethe 2. er regent, men styrer ikke landet

Danmark har konstitutionelt monarki, og det politiske system tager udgangspunkt i Grundloven af 1849. Statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, er regeringschef. Før Grundloven af 1849 udgjorde Kongeloven fra 1665 det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark har repræsentativt demokrati, som i visse tilfælde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger.[78][79]

Monarken, Dronning Margrethe, er statsoverhoved med ceremonielle opgaver.[80] Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivning af vedtagede love.[81] Landet er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt som ligger hos Folketinget og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget udgør den lovgivende magt, men dette betyder i praksis regeringen og Folketinget.[82] Danmark har den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion, men Grundloven sikrer religionsfrihed. Dog skal den danske regent være af luthersk-evangelisk tro.[83]

Det danske parlament, Folketinget

Folketinget er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland.[84] De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstals- og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en spærregrænse på 2%, men et kredsmandat kan give adgang.[85] Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og udskrive et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 18. maj 2015. Regeringen kan ikke have et flertal imod sig i Folketinget; regeringen behøver således ikke at have et flertal bag sig og kan således bestå af partier, der samlet har mindre end halvdelen af Folketingets pladser.[86] Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.[87]

Efter valget i 2015, der gav flertal til de fire partier i den såkaldte "blå blok" Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, sonderede Lars Løkke Rasmussen først mulighederne for at danne en borgerlig fireparti-regering, men endte med at danne en ren Venstre-regering. Traditionelt har de fleste danske regeringer været mindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier, og samarbejde hen over midten har været mest typisk.[88][89] Socialdemokraterne og Venstre har haft størst indflydelse som regeringsbærende partier siden systemskiftet i 1901.[90] Den nuværende regering har 17 ministre. Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.[91]

Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Højesteret er den øverste domstol, og har det sidste ord ved tvister og tvivlsspørgsmål ift. loven. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.[92] EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet,[93] ligesom Højesteret også har rettet ind efter Menneskerettighedsdomstolen, jf. Jens Olaf Jersilds Grønjakkesag.

Grundloven af 1953 sikrer – i fællesskab med indarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 – danske borgeres menneskerettigheder.[94] I 2008 placerede Transparency International Danmark som det mindst korrupte land i verden sammen med Sverige og New Zealand.[95] Freedom House rangerer Danmark som "fri" med hensyn til politiske rettigheder og civil frihed.[96]

Udenrigsforhold og militær

Uddybende Uddybende artikler: Danmarks udenrigsforhold og Forsvaret
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA's tidligere præsident George W. Bush, hvis udenrigspolitik Danmark støttede.

Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som f.eks. EU, FN, NATO og Nordisk Råd.[97] Som medstifter af NATO afbrød Danmark i efterkrigstiden halvandet århundredes neutralitet og forsøgte under koldkrigstiden at knytte de østeuropæiske lande til Vesten, heriblandt de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen), som Danmark ydede stor støtte til. Tidligere har danskerne haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod Maastricht-traktaten og andre traktater. Danmark har dog også haft en vis indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra Central- og Østeuropa til deltage i unionen.[98] I en folkeafstemning fra 2000 stemte danskerne imod euroen, men alligevel fremføres spørgsmålet om en ny afstemning hyppigt.[99]

Efter krisen om Muhammed-tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens islamister endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser.[100]

Eftersom Arktis rummer relativ store mængder af olie og naturgas, hvilket Grønland, som hører under Danmark, grænser op til sammen med Canada, USA og Norge og Rusland, er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.[101] Danmark styres af frie markedsmekanismer og fortsætter derfor sammen med bl.a. England med at presse på for yderlige liberalisering af markedet, dog med modstand mod udvidede beføjelser til kemi- og levnedsmiddelindustrien. Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner, som Danmark har relativ tætte kulturelle bånd til. Landene handler indbyrdes med hinanden og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande.[102] I de seneste par år har de to medlemmer i Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne, fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske områder, såsom geopolitiske emner samt søgning efter olie. Danmark har altid givet FN opbakning både politisk og økonomisk,[102] men de danske NGO'er og private organisationer varetager også en væsentlig andel af den bilaterale bistand. Danmark bidrager med 0,8 af bruttonationalproduktet[103] og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i den tredje verden på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.[104]

Danske MP-soldater. Danmark er tæt knyttet til USA, og deltog blandt andet i Invasionen af Irak og Krigen i Afghanistan.

Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,[105] og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af BNP.[106] Det danske forsvar består af de fire grene Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Mænd har værnepligt, men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste.[107] Årlig aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.[108]

Efter 2. verdenskrigs afslutning, måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO,[109] som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden Den Kolde Krigs afslutning ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter.[110] De tre største bidrag har været i Afghanistan (ISAF), Irak (MNF-I) Kosovo (KFOR). Siden terrorangrebet 11. september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.[98]

Rigsfællesskabet, regioner og kommuner

Det danske rigsfællesskab består af Danmark, Grønland og Færøerne

Udover det egentlige Danmark, der ligger i Skandinavien, omfatter Rigsfællesskabet også de to områder Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark, og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en Landsstyreformand (Grønland) og en Lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede selvstyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige,[111] f.eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk. Begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København. Hvert område repræsenteres også ved to pladser i Folketinget.[84]

Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder og antallet reduceredes fra 270 til 98.[112] De nye regioners største ansvar er at opretholde sundhedssektoren.[113]

Regionerne er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Ertholmene er ikke del af en kommune, men hører under Forsvarsministeriet.[114]

Geografi, klima og miljø

Danmark er med sit samlede areal (land (42.394 km²) og vand) 43.094 km² verdens 132. største land og er i både samlet areal og i landareal mindre end Slovakiet og lidt større end Schweiz. Landarealet i Estland (42.388 km²) er på størrelse med Danmarks landareal.[115] Danmark ligger i Skandinavien, beliggende i det nordlige Europa, og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have: Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund, og Østersøen mod syd.[116] Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør halvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne.[117] De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn.[118]

Sandet kyst på Vendsyssel, Nordjylland

Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km.[119] Der er 368 kilometer fra det nordligste punkt på Skagens Nordstrand til det sydligste punkt på Gedser Odde og 452 kilometer fra det østligste punkt på Østerskær til det vestligste punkt på Blåvands Huk. En cirkel med samme areal som Danmark ville have en omkreds på 742 km med en diameter på 234 km. Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med sletter, klinter og klitter og Lammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5 m.[120][116] Det højest ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj[121] ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område, kaldet Ejer Bjerge, nogle km sydvest for Skanderborg.[122]

Landskabet varierer på de forskellige landsdele: Østdanmark har et varieret terræn. Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld. Vestjyllands landskab består af agermarker, plantager og smalle enge. Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.[123]

Bøgetræet findes stort set overalt i Danmark

Danmarks klima er tempereret. Vintrene er milde med en gennemsnitstemperatur på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med en gennemsnitstemperatur 15,7 grader celsius i august.[124] Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste temperatur, som siden 1874 er blevet målt i Danmark er 36,4 °C, hvilket blev målt 10. august 1975 i Klosterheden ved Holstebro.[125] Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2 °C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.[125]

Danmarks flora har en større mangfoldighed, end det forventes af sådan et lille land. De danske skove er nogenlunde ligeligt fordelt på løv- og nåleskov. Rødgranen er det almindeligste træ, da det dækker 16 % af skovarealet, mens bøgetræer står for 13 %.[126] Træer som eg, ask og elm er sjældne i den danske natur. Dyrelivet ligner dyrelivet i resten af Centraleuropa. De typiske husdyr, bortset fra geden, findes i Danmark.[16] Udbygningen af infrastrukturen forhindrer dyrenes genpulje i at blive større, hvilket er årsag til, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark.[127]

Energi

Det danske energiforbrug var i 2012 på 106 gigajoule pr. indbygger, hvilket var ca. 15 % mere end EU-gennemsnittet på 92 gigajoule.[128] Energien anvendtes til transport, produktionsprocesser samt opvarmning og elforbrug i husholdningerne. Olie (34 %), naturgas (23 %), kul (14 %) og vedvarende energi (23 %) er de væsentligste energikilder i Danmark.[129]

Den danske udvinding af olie og naturgas fra Nordsøen har spillet en betydelig rolle i Danmarks energiregnskab siden 1980'erne. Siden 1993 har landet været nettoeksportør af olie. siden 2004 har Nordsø-produktionen dog været for nedadgående. Hvad den samlede energibalance angår, har aktiviteterne i Nordsøen og en stigende produktion af indenlandsk energi betydet, at Danmark blev selvforsynende med energi i 1997 og bevarede en selvforsyningsgrad på over 100 % (dvs. landet var netto-eksportør af energi) til og med 2012. I 2013 blev landet igen netto-importør, da selvforsyningsgraden faldt til 93 %.[130] I 2013 var Danmark målt på produktionens størrelse nr. 39 blandt verdens 125 olieproducerende lande.[131]

Vedvarende energi spiller en stigende rolle i energiforsyningen. Mens det samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1990, er produktionen af vedvarende energi steget 206 % fra 1990 til 2013.[132] Blandt EU-landene havde Danmark i 2012 den femtehøjeste andel af vedvarende energi i energiforbruget, nemlig 23 % mod EU-gennemsnittet på 11 %. Kun Letland, Sverige, Østrig og Finland havde en højere andel.[129] I 2013 udgjorde energi fra vindkraft knap 30 % af den samlede vedvarende energiproduktion, mens produktionen af halm, træ og bionedbrydeligt affald stod for ca. 60 %.[132] Betragter man alene elektricitetsproduktionen, kom 39 % af denne i 2014 fra vindmøller.[133][134]

En betydelig del af landets varmeenergi kommer fra kraftvarmeværker, hvor overskydende varme fra elproduktionen bruges i fjernvarmenettet. Denne produktionsmetode er betydelig mere udbredt i Danmark end i resten af verden på grund af det relativt store varmebehov i Danmark, den tilstrækkelige befolkningstæthed og en bevidst politisk linje med bl.a. tilslutningspligt til kraftvarmeværker. Udnyttelsen af overskudsvarmen fra elproduktionen forøger kraftværkernes virkningsgrad og dermed den samlede energieffektivitet betydeligt.

Økonomi

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks økonomi
Trods generelt stigende eksport og produktion er ret få i dag beskæftiget indenfor landbruget i Danmark

Bruttonationalproduktet var i 2014 på 1.921 milliarder kr., mens BNP pr. indbygger var 340.000 kr.[4] Da Danmark også modtager betydelige nettorenteindtægter fra udlandet, var bruttonationalindkomsten endnu større, nemlig 1.977 mia. kr.[135] Danmark er dermed et relativt rigt land. Landet er samtidig karakteriseret ved en ret høj andel af befolkningen i beskæftigelse, hvilket ikke mindst skyldes kvindernes erhvervsfrekvens. Landet har i europæisk sammenhæng en relativt lav ledighed, stor udlandsformue, lav offentlig gæld og en lav, men stigende indkomstulighed.

Erhvervsstruktur

Den danske arbejdsstyrke tæller omkring 2,7 millioner personer. 80 % af de beskæftigede arbejder i serviceerhverv, mens 17 % er tilknyttet industrien eller bygge- og anlægssektoren. Landbruget, der engang var landets hovederhverv, er i forhold hertil i vore dage en mindre vigtig økonomisk sektor: Kun godt 2 % (64.000 personer) er beskæftiget i landbrug og gartneri, mens 5.000 personer eller 0,2 % arbejder inden for skovbrug og 2.400 personer (0,1 %) ved fiskeriet (november 2013).[136]

Fiskeri udgør omkring 3% af den samlede eksport, og de vigtigste fiskerihavne ligger i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen.[137]

Valutaforhold og udenrigsøkonomi

Den danske valuta er kronen. Gennem den europæiske valutakursmekanisme (ERM II) fører Danmark fastkurspolitik over for euroen, så valutakursen altid ligger på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette medfører, at Nationalbanken altid må tilpasse den danske pengepolitik i forhold til Den Europæiske Centralbanks politik.[138] Efter at Danmark ved en folkeafstemning i september 2000 valgte at beholde kronen i stedet for at indføre euroen som valuta, er der stor politisk opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken på ubestemt tid. Det gør Danmark relativt unikt blandt andre vestlige lande, idet landet dermed i dag er det eneste OECD-land, der fører fastkurspolitik, hvor landets samhandelspartnere typisk enten følger en inflationsmålsætning eller har erstattet deres nationale valuta med euroen.

Danmarks økonomi er meget afhængig af samhandel med udlandet. I 2014 udgjorde importen således 48 % og eksporten 54 % af BNP.[4] Danmark fører traditionelt en ret frihandelsorienteret politik, blandt andet gennem landets medlemskab af EU, OECD og WTO.

Danmark er nettobidragyder til EU, dvs. den danske stat betaler mere til EU, end landet modtager. I 2013 var det danske nettobidrag til EU på knap 10 mia. kr. eller 0,49 % af Danmarks bruttonationalindkomst - af samme størrelse som Tysklands nettobidrag. Sverige havde som det eneste land et større nettobidrag, nemlig på 0,51 % af BNI.[139]

Offentlige finanser og beskatning

Danmarks økonomi er bygget op om den skandinaviske velfærdsmodel, der garanterer alle borgere sociale ydelser. Den udbyggede velfærdsstat medfører en stor offentlig sektor og et tilsvarende højt skattetryk, der i 2015 forventes at være på 47,5 % af BNP.[140] For de 10 % af skatteyderne, der betaler topskat, var marginalskatten i 2014 i gennemsnit 56,2 % inklusive arbejdsmarkedsbidrag. For alle skattepligtige personer tilsammen var den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst i 2014 på 39,1 %.[141]

Danmarks økonomiske udfordringer

Ved indgangen til 1980'erne havde den danske økonomi betydelige balanceproblemer i form af høj og stigende ledighed, høj inflation og vedvarende underskud på betalingsbalancen. Samtidig var den offentlige gæld stigende. Inflationen er siden blevet lav og stabil, ikke mindst på grund af Danmarks troværdige fastkurspolitik. Betalingsbalanceunderskuddet satte rekord i 1986, men er siden 1990 vendt til et vedvarende betalingsbalanceoverskud, dog med undtagelse for éet år: 1998. Ændringen skyldtes dels den langvarige lavkonjunktur 1997-2003, hvor investeringerne var lave, og dels en stigende national opsparing, blandt andet på grund af udbredelsen af tvungne arbejdsmarkedspensioner samt en række skattereformer, der har reduceret rentefradraget. I 2014 havde Danmark et overskud på betalingsbalancen på 120 mia. kr.[142] og en udlandsformue på 915 mia. kr. eller 48 % af BNP.[143]

Ledigheden nåede i 1993 sit rekordniveau i efterkrigstiden på 12 % af arbejdsstyrken. Det skyldtes både, at der på det tidspunkt var en kraftig lavkonjunktur, og at den strukturelle ledighed var høj. Såvel bedre konjunkturer som en række reformer, der har skabt den danske ”flexicurity”-model og dermed begrænset strukturledigheden, har siden skabt et stort fald i ledigheden.[144] I 2008 nåede bruttoledigheden et lavpunkt på 2,7 %. På grund af finanskrisen steg ledigheden igen og var i 2012 på 6,1 %. Siden er den registrerede bruttoledighed faldet til 5,0 % i 2014.[145]

Også den danske offentlige nettogæld nåede at blive betalt under de gode tider i 1990'erne og 2000'erne, så den offentlige sektor i 2008 havde en nettoformue på knap 108 mia. kr.[146] Under finanskrisen er denne formue igen blevet vendt til en, omend beskeden, offentlig nettogæld på knap 70 mia. kr. eller 3,6 % af BNP ultimo 2014.[147] Et mere alvorligt strukturelt problem for de offentlige finanser har dog været den fremtidige befolkningsudvikling med flere ældre. Det har været baggrunden for en række tiltag siden 2005, der skal fremtidssikre de offentlige finanser, startende med velfærdsforliget i 2006. Det vurderes i dag, at disse tiltag har været tilstrækkelige til at sikre, at finanspolitikken er holdbar på lang sigt. Det forhindrer dog ikke, at der kan forudses en længere periode med offentlige underskud i de kommende årtier.[148]

Dansk økonomi præges i dag af andre udfordringer: Efterdønningerne af finanskrisen har varet i nogle år, og i 2015 vurderes beskæftigelsen fortsat af regeringen at ligge 59.000 personer under det strukturelle niveau.[149]. Det forventes dog, at ledigheden vil falde og beskæftigelsen stige de kommende år. Samtidig har produktivitetsvæksten været påfaldende lav omtrent siden 1995; i 2012 nedsatte den daværende regering en produktivitetskommission for at undersøge årsagerne. I 2014 kom kommissionen med sin slutrapport, der bl.a. pegede på forbedringer i uddannelsessystemet og bedre konkurrenceforhold, hvis produktiviteten skulle sættes i vejret.

Indkomstfordelingen er samtidig blevet mere ulige i de senere år. Fra 1994 til 2013 steg Gini-koefficienten for disponibel indkomst ifølge den danske regering fra ca. 20 til 26, hvilket er en stigning på 30 %.[150] Ifølge en opgørelse fra Eurostat i 2013 ligger Danmark på en niendeplads, hvad angår lighed i indkomstfordelingen.[151]

Infrastruktur

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks infrastruktur

Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand[152] og består hovedsageligt af almindelige landeveje, motorveje og et tognet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Danmark er blandt de lande i verden, der har flest kilometer motorvej pr. indbygger. Lastbiler er oftest den del af transportkæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct.[153] Mere end 170 millioner passagerer bliver årligt transporteret på jernbanenettet.[154] Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.[155] Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund Lufthavn i Jylland, samt Ålborg, Esbjerg og Århus.

Som en af verdens største søfartsnationer har Danmark et omfattende færgenetverk i både ind- og udland.[156] Færgerne bruges dog ikke specielt meget mellem de forskellige landsdele, idet disse er forbundet med Lille- og Storebæltsbroen. DR er Danmarks offentlige broadcaster,[157] og landet har 26 tv-stationer plus 51 repeatere.[158] Internet og mobiltelefon er meget udbredt, der findes mere end dobbelt så mange mobil- som fastnettelefoner.[158]

Demografi

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks demografi
København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere
Danmarks demografi 1.Januar.2012 Indvandrere og efterkommere.

Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark 1. januar 2015 en befolkning på 5.659.715 indbyggere, hvoraf personer med dansk oprindelse udgjorde 88,4 % (5.002.000 personer), indvandrere 8,9 % (501.000 personer) og efterkommere 2,7 % (156.000 personer).[1] Af de 626.000 indvandrere og efterkommere har ca. en tredjedel en vestlig baggrund og to tredjedele en ikke-vestlig baggrund.

Befolkningen er geografisk set ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for Storebælt bor omkring 100 personer pr. km².[159] I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning.[160] 85% af befolkningen bor i byer.[161] Der findes et tysk-sindet mindretal i Sønderjylland.

Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år, og en anden femtedel er 65 år eller over, mens over halvdelen er 15-64 år.[158]

Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark

Der er indbyggere fra over 200 forskellige oprindelseslande i Danmark. I 2015 er de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland tyrkere, polakker, tyskere, irakere, folk fra Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Rumænien, Somalia og Iran.[1] Derudover bor der i Danmark ca. 16.000 personer født på Grønland og 12.000 personer født på Færøerne.

Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960'erne, men tog så et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980'erne. Ændringen skyldes især indvandring af gæstearbejdere og flygtninge og i anden omgang mulighederne for familiesammenføring. Desuden foregår der efterhånden en væsentlig indvandring på grundlag af studieopholdstilladelser. Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenføring har siden medført et fald i disse kategorier, mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhånden har medført en væsentlig indvandring fra andre EU-lande, især Tyskland og Polen.[162]

Ifølge nogle beregninger var der ca. 1 million danskere i 1200-tallet, men landbrugskrise i 1300-tallet, den sorte død og andre epidemier reducerede siden befolkningen, så tallet 1 milliion først blev nået igen i 1800-tallet.[163] Den første folketælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,[164] hvor folketallet udgjorde ca. 718.000.[165] Fra 1769 til 1900 mere end tredobledes indbyggertallet.[166]

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i 2050 være 6.270.000 indbyggere i Danmark - godt 10 % flere end i dag. Heraf vil indvandrere udgøre 12 % og efterkommere ca. 6 %. 63 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikke-vestlige lande.[167]

Dansk, som er det officielle sprog, tales overalt i landet.[168] Dansk består af mange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper: Østdansk, ødansk og jysk.[169] Færøsk, grønlandsk og tysk er minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.[158]

Det danske folk rangeres som det mest tilfredse folk i hele verden, baseret på måling af tilfredsheden med helbreds-, velfærds- og uddannelsesforhold.[170]

Religion

Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. 77,8 % af den danske befolkning var i 2015 medlem af den evangelisk-lutherske danske folkekirke.[171] 30 år tidligere, i 1984, var tallet 91,6 %.[172] Ifølge undersøgelser betragter kun 71% sig som troende,[173] og lidt under halvdelen sig som religiøse[174] og få som meget religiøse.[175] Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er islam blevet Danmarks næststørste religion med ca. 4,2 % muslimer (2012).[176] De øvrige trosretninger er katolicisme med 35.000 tilhængere, Jehovas vidner med 15.000 tilhængere, 7.000 jøder, baptister med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af Pinsebevægelsen, og 4.500 er mormoner. Desuden en del andre trosretninger med under 3.000 medlemmer hver. I 2006 mente omkring 5,4% at de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om ateister.[177]

Kultur

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks kultur
Rugbrød med leverpostej og evt. med noget rødbede er en typisk dansk mellemmad[178]

Den danske kultur ligner de andre europæiske landes. Man fejrer fødselsdag, konfirmation og fastelavn. Dansk humor og begrebet hygge opfattes som specielle danske kulturtræk.[179]

Den danske mad er sammensætning af traditionel dansk mad som rugbrød og frikadeller og udenlandsk mad som pizza, burger og kebab.[180] Stegt flæsk med persillesovs blev i år 2014 kåret til at være Danmarks nationalret. Retten fik 27.893 stemmer og vandt dermed stort over de øvrige retter, som blandt andet omfattede smørrebrød, hakkebøf og karbonader[181]. Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad),[182] hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det kolde bord, som er en sammensætning af kolde og lune retter med brød, serveres typisk ved højtider som jul og påske. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.[183]

Eksempel på Carl Nielsens musik, blæserkvintetten med temaet fra Min Jesus, lad mit hjerte få, spillet af James Galway og Carion quintet.

De første kendte komponister fra Danmark var tyskerne C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet. Sammen med B.S. Ingemann og J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Det var først i 2000'erne at dansk musik gjorde sig internationalt bemærket. Popgrupper som Aqua og Cartoons synger både i og uden for Danmark, og flere danske rockmusikere synger på engelsk. Af andre genrer har hiphop-gruppen Den Gale Pose gjort sig bemærket internationalt.[184]

Den verdenskendte danske digter, H. C. Andersen

Dansk film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere.[185] I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, Dogme 95, der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed.[186] Biograffilmproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og steg siden til 41 biograffilm i 2005, hertil kommer at de danske films anerkendelse de senere år er vokset.[187] Blandt berømte filminstruktører er Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier.

Den første danske litteratur stammer helt tilbage fra 400 f.Kr.[188] Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, som tilhørte den fælles nordiske litteratur dengang.[189] Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin.[188] Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Den bedst kendte dansker er forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine mange eventyr, for eksempel Den Lille Havfrue og Den grimme ælling.[190]

Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne.[191] Den blev mere betydelig i middelalderen, da de første kirker i romansk og gotisk stil blev bygget rundt om i hele landet.[192][193] Frederik 3. og Christian 4. fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i renæssancestil.[194][195] I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre barokstilen, som var populær i en vis periode. Den neoklassiske arkitektur kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med historicisme endte med at udvikle sig til den nationalromantiske stil. Det var dog ikke før 60'erne at danske arkitekter gjorde sig bemærket udenlands med en stilart kendt som funktionalisme.[196] Den har udviklet det, der i dag kendes som Sydney Opera House og Storebæltsbroen.[197]

Danmark har fire verdensarve: Jellingstenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat Isfjord.[198]

Sport

Danmark har flere populære sportsgrene. Fodbold er landets mest populære sport, med en rig historie fra den internationale konkurrence. Danmarks utallige strande og resorts er populære steder for fiskeri, kano, kajak og en bred vifte af andre vand-tema sportsgrene. Andre populære sportsgrene er golf, tennis, cykling og indendørs sportsgrene som badminton, håndbold og forskellige former for gymnastik. I speedway-racing har Danmark vundet flere verdensmesterskaber, herunder VM i Speedway og Speedway World Cup i 2006 og 2008. I 1992 vandt fodboldlandsholdet EM. Pr. januar 2012 er det nationale håndboldhold de regerende europamestre, og holdet med flest medaljer vundet i EM-historien på mændenes side med i alt fem medaljer, to guldmedaljer (2008, 2012) og tre bronzemedaljer (2002, 2004 og 2006).

Uddannelse

Uddannelserne i Danmark er tilgængelige for landets borgere. Finansieringen foregår gennem skatter og egenbetaling. Der er cirka 1500 folkeskoler. I Danmark er der i følge grundlovens §76 ikke skolepligt, men undervisningspligt[199]. Det betyder, at alle skal have undervisning fra 0-9. klasse. Forældrene kan vælge mellem folkeskolen, privatskolerne og hjemmeundervisning.[200] Derefter er der mulighed for at læse 10.klasse, erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der bliver derefter udbudt et væld af forskellige uddannelser på forskellige niveauer og indenfor diverse erhverv.

Der findes i alt otte universiteter i Danmark, hvoraf det ældste er Københavns Universitet. Derudover findes Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet som alle er polyfakultære universiteter, samt Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og IT-Universitetet i København, der er monofakultære. Professionshøjskoler eller såkaldte university colleges findes spredt ud over hele landet, samt uddannelsesinstitutioner inden for musik, kunst og arkitektur.

Referencer

  1. 1,0 1,1 1,2 Statistikbanken, tabel FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 17. juli 2015.
  2. BEV22. Danmarks Statistik. maj 2015. Hentet 12. maj 2015. 
  3. 3,0 3,1 The World Factbook. CIA. april 2015. Hentet 10. april 2015. 
  4. 4,0 4,1 4,2 Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed. Hentet 17. juli 2015.
  5. Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Data hentet 16. juli 2015.
  6. United Nations Development Programme. Human Development Reports. Data hentet 17. juli 2015.
  7. Paulus Orosius (editor Henry Sweet, M.A.): Extracts from Alfred's Orosius, Oxford Clarendon Press, London, september 1885, bind 2, side 16
  8. 8,0 8,1 Christiansen, side 119
  9. Niels Refskou,: In marca vel regno Danorum. En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blåtand, Kirkehistoriske Samlinger, 1985, side 19-33
  10. Niels Refskou: Det retlige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedømmer, Scandia 52, 1986, side 173
  11. Daner og Jyder: Dan og Juda-Dan – af Mikkel Stjernholm Kragh
  12. Indo-European Lexicon, Pokorny Master PIE Etyma, side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: Indogermanisches etymologisches Wörterbuch, Bern: Francke, 1959, 1989.
  13. Nielsen, Niels Åge (1969). "Daner", i Dansk etymologisk ordbog. Gyldendal, København.
  14. Asernes æt Daner, Danir, Vandfolket
  15. Scocozza & Jensen 1999, s. 11.
  16. 16,0 16,1 DenmarkEncyclopædia Britannica Eleventh Edition, s. 24.
  17. Kjeersgaard 1993, s. 10.
  18. Kjeersgaard 1993, s. 24.
  19. Ebbesen 1993, s. 6-7.
  20. Ebbesen 1993, s. 18.
  21. Kanhave vikingetidskanal over Samsø
  22. Christensen 1996, s. 11.
  23. Ebbesen 1993, s. 15-6+65+92.
  24. Pihlip Steele, s. 44 Træd ind i vikingetiden. 1998. Flachs. ISBN 87-7826-404-9.
  25. Poul Bo Christensen: Danmarks historie 1996. LM. s. 12 ISBN 87-7476-252-4.
  26. Deurs 1996, pp. 60.
  27. Simonsen 2000, s. 14+31.
  28. Lübeck aerenlund.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  29. Kjeersgaard 1993, s. 92.
  30. Brinckmann & Poulsen 1998, s. 10+12.
  31. Ingvorsen 1981, s. 31.
  32. Ingvorsen 1981, s. 39.
  33. Scocozza 1997, s. 141.
  34. Roskildefreden på roskildefreden.dk. Besøgt 17. februar 2010.
  35. Ingvorsen 1981, s. 44.
  36. Ingvorsen 1981, s. 60+67.
  37. Scocozza 1997, s. 166-7.
  38. Statsbankerotten 1813 danmarkskonger.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  39. Guldalder Den Store Danske Besøgt 12. januar 2010.
  40. Danmark – historie (1814-1900) Den Store Danske. Besøgt 12. januar 2010.
  41. Brinckmann & Poulsen 1999, s. 130.
  42. Brinckmann & Poulsen 1999, s. 131+133.
  43. Brinckmann & Poulsen 1981, s. 136.
  44. Skovmand 1980, s. 71-76+81.
  45. Staun 2001, s. 4.
  46. Kjeersgaard 1993, s. 250.
  47. Epidemien i København 2002. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Besøgt 19. januar 2010.
  48. Skovmand 1980, s. 103.
  49. Sundhedsvæsen. Signild Vallgårda på det socialistiske leksikon.org. Besøgt 19. januar 2010.
  50. Fagbevægelsen og fleksibiliteten Lars K. Christensen. Besøgt. 12. januar 2010.
  51. Først som sædvane, men fra 1953 grundlovssikret.
  52. Kjeersgaard 1993, s. 266.
  53. Danske kvinders adresse til regering og rigsdag den 5. juni 1915 danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  54. Kjeersgaard 1993, s. 271.
  55. Kjeersgaard 1993, s. 285-6.
  56. Hartvig Frisch (S) om FN-medlemskab i Rigsdagen 6. september 1945 danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  57. 1944 1sted.dk. Besøgt 17. januar 2010.
  58. Holm-Svendsen 1999, s. 50.
  59. Holm-Svendsen 1993, s. 9.
  60. Hvordan kom Danmark med i EF? eu-oplysningen.dk. 11. august 2005. Besøgt 12. januar 2010.
  61. Clasen & Fibiger 2003, s. 22.: "Denne gang stemte danskerne ja til Maastricht-traktaten"
  62. Folkeafstemning i Irland: Ja til Lissabontraktaten 10. oktober 2009. Besøgt 12. januar 2010.
  63. Rasmussen 2004, pp. 15.
  64. Villaume 2005, pp. 306.
  65. Udenrigspolitik i 1990'erne danskhistorie.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  66. Dansk udenrigspolitik efter Kosovo tidsskrift.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  67. Afghanistan og Irak har gavnet Foghs kandidatur. Charlotte Aagaard. 3. april 2009. Besøgt 13. januar 2010.
  68. Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 28
  69. indvandrere (Indvandring til Danmark) Den Store Danske. Besøgt 13. januar 2010.
  70. Indvandringens danmarkshistorie solidaritet.dk. Ågot Berger. Besøgt 13. januar 2010.
  71. 71,0 71,1 indvandrere (Indvandring til Danmark – Indvandrerpolitik og indvandrerdebat i Danmark) Den Store Danske. Besøgt 13. januar 2010.
  72. DF: Indvandrere skal dele danske værdier Philip Egea Flores og Bjarne Steensbeck. 13. september 2007. Besøgt 13. januar 2010.
  73. SF vil have øget indvandring Anna Lyttiger. 26. januar 2008. Besøgt 13. januar 2010.
  74. Op Herrick casualty and fatality tables - Publications - Inside Government - GOV.UK , www.mod.uk, www.mod.uk
  75. Tegninger var meningsløse, men muslimer overreagerer 16. februar 2006. Besøgt 13. februar 2010.
  76. De fleste frygter ikke terror 29. februar 2009. Besøgt 13. februar 2010.
  77. De Økonomiske Råd (2012): Langsigtede finanspolitiske udfordringer. Kapitel III i Dansk Økonomi forår 2012
  78. Munksgaard 2000, s. 48-9.
  79. Håndbog i politik dr.dk.
  80. Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 36.
  81. Jørgensen 1995, s. 10-22.
  82. Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 18. (billedet på siden)
  83. Grundloven nr. 169. 5. juli 1953 Besøgt 20. januar 2010.
  84. 84,0 84,1 Jørgensen 1995, s. 16.
  85. Om folketingsvalg borger.dk. Besøgt 20. januar 2010.
  86. Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 45.
  87. Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 25.
  88. Radikale ved historisk skillevej. Berlingske Tidende. 2007-06-17. Hentet 2007-08-17. 
  89. Svendsen, Palle:Brud eller kontinuitet i nyere dansk parlamentarisme fra Politica, bind 26 (1994). Besøgt 13. februar 2010
  90. Partiernes århundrede Besøgt 12. januar 2010.
  91. Munksgaard 2000, s. 71-2.
  92. Højesterets virksomhed. 19. december 2006. Besøgt 11. januar 2010.
  93. EU-domstolen euoplysningen.dk. Besøgt 15. januar 2010.
  94. International Besøgt 12. januar 2010.
  95. Transparency International, 2008 Corruption Perceptions Index
  96. Denmark (2006) Freedom House Danmark rangeres som nr. 1 i begge kategorier på en skala fra et til syv, hvor et er "mest fri" og syv "mindst fri". Besøgt 21. oktober 2008.
  97. Munksgaard 2000, s. 78-81+83
  98. 98,0 98,1 Background Notes: Denmark Det amerikanske udenrigsministerium. Maj 2008.
  99. Anonym:Er danskerne klar til euro?nordea.dk. 7. januar 2009 Besøgt 7. februar 2010.
  100. Se også om angrebet på Kurt Westergaard
  101. Uffe-Ellemann Jensen: Kold krig i Arktis ?berlingsketidende.dk. 1. april 2009. Besøgt 7. februar 2010.
  102. 102,0 102,1 Abildgaard et. al 2001, s. 50
  103. Ny Mål 8-rapport – 2015 Målene
  104. Abilgaard et. al 2001, s. 51
  105. Finansloven for 2001 – § 12 Forsvarsministeriet
  106. Danske soldater er billigst i drift. Dagbladet Information. Besøgt 2010-02-17.
  107. Forsvarsministeriet. Forsvarets dag og værnepligt. Besøgt 2010-05-15.
  108. borger.dk (2010-03-19). Værnepligt (2010-03-19). Besøgt 2010-05-15.
  109. Forsvar Besøgt 12. januar 2010.
  110. Abildgaard et. al 2001, s. 52
  111. Rigsfællesskabet Udenrigsministeriets hjemmeside. 8. juli 2008. Besøgt 12. januar 2010.
  112. Strukturreformen Den Store Danske. Besøgt 12. januar 2010.
  113. Fra helhed til sundhed conmoto.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  114. Michael Kjær, Jonas (15. november 2006). "Christiansø betaler ikke sundhedsbidrag". dr.dk. Hentet 12. august 2007. 
  115. "Rank Order" – Area CIA. 9. oktober 2008. Besøgt 20. oktober 2008.
  116. 116,0 116,1 Danmarks geografi hos Lexopen. Besøgt Besøgt 1. februar 2010.
  117. Danmarks øer
  118. Politikens oplysning Hvilke øer er de 10 største i Danmark efter areal og befolkning?politiken.dk. 8. februar 2008. Besøgt 7. februar 2010.
  119. Oversigt over verdens kystlinjer, kort i størrelsesforhold 1:100.000.
  120. Sjælland:Bløde bakker og stor slotte tgt.dk. Besøgt 20. oktober 2008.
  121. Nyt højeste punkt i Danmark, Kort- og Matrikelstyrelsen.
  122. Se Google-kort med de højeste punkter markeret
  123. Abildgaard et.al 2001, s. 148-52
  124. Klimanormaler DK.
  125. 125,0 125,1 Meteorologiske ekstremer i Danmark Sidst opdateret 29. oktober 2013. Besøgt 25. februar 2014
  126. Fakta om Danmarks skove. Fra Skovforeningens hjemmeside. Hentet 5. juli 2014.
  127. Se Skov- og naturstyrelsens rødliste for planter og dyr
  128. Energistatistik 2013, s. 52 (Endeligt energiforbrug). Energistyrelsen, december 2014.
  129. 129,0 129,1 Energistatistik 2013, s. 50. Energistyrelsen, december 2014.
  130. Energistatistik 2013, s. 4. Energistyrelsen, december 2014.
  131. Crude Oil - Comparison. CIA World Factbook. Hentet 17. juli 2015.]
  132. 132,0 132,1 Energistatistik 2013, s. 7. Energistyrelsen, december 2014.
  133. »Tordnende succes«: 39 procent af strømmen kom fra vindmøller i 2014. Ingeniøren. Hentet 2015-01-06. 
  134. Rekordår: 39 procent af elforbruget er nu dækket af vindenergi. DR. Hentet 2015-01-06. 
  135. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel NAN2: Real disponibel bruttonationalindkomst mv. efter transaktion og prisenhed. Hentet 17. juli 2015.
  136. Statistikbanken, tabel RAS300: Beskæftigede (ultimo november) efter branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn. Hentet 15. juli 2015.
  137. Abildgaard et. al 2001, s. 71.
  138. Pengepolitik i Danmark. 3. udgave, 2009. Danmarks Nationalbank.
  139. Nettobidrag. Medlemslandenes nettoposition i forhold til bidrag og udbetalinger fra EU's budget EU-Oplysningens hjemmeside. Data hentet 17. juli 2015.
  140. Skattetrykket i Danmark - 2009-2015. Fra skatteministeriets hjemmeside. Hentet 15. juli 2015.
  141. Skatteministeriets hjemmeside: Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2014. Hentet 17. juli 2015.
  142. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 65, 9. februar 2015. Udenrigsøkonomi 2014: Næststørste overskud på betalingsbalancen i 2014.
  143. Danmarks Statistiks kapitalbalance. Hentet 17. juli 2015.
  144. Det Økonomiske Råd: Ledighed og løndannelse. Kapitel IIi i Dansk Økonomi, efterår 2002.
  145. Statistikbanken, tabel AULP01: Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken efter område, alder og køn. Data hentet 15. juli 2015
  146. Statistikbanken, OFF13: Finansielle konti efter sektor, konto, konsolideret/ukonsolideret, aktiv/passiv og finansielt instrument. Hentet 20. november 2013
  147. [http://dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19170 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 322, 25. juni 2015. Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld.]
  148. De Økonomiske Råd: Holdbar finanspolitik. Kapitel II i Dansk Økonomi, forår 2013.
  149. Økonomi- og Indenrigsministeriet: Økonomisk redegørelse maj 2015, s. 114.
  150. Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2015, s. 60. Rapport fra økonomi- og indenrigsministeriet. Offentliggjort 20. maj 2015.
  151. Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Data hentet 16. juli 2015.
  152. Vækstvilkår i Danmarkoen.dk. Besøgt 7. februar 2010.
  153. Transportminiteriet, april – Redegørelse om "Fremtidens godstransport", s 1-2
  154. Banedanmark: Jernbanen i tal
  155. Kastrup styrkes som Nordens største lufthavn Børsen.dk 7. februar 2008. Besøgt 18. oktober 2008.
  156. Verdens beslutningstagere for søsikkerhed samles i Københavnoem.dk. 1. maj 2007. Besøgt 7. februar 2010.
  157. Country Profile: Denmark BBC News. Sidst opdateret 8. juli 2008. Besøgt 18. oktober 2008.
  158. 158,0 158,1 158,2 158,3 "Denmark" – The World Factbook 23. oktober 2008. Besøgt 24. oktober.
  159. Statistikbanken BEF1A07 Besøgt 2. februar 2010.
  160. Nyt fra Danmarks Statistik – tabel 2
  161. 1 Geografi og befolkning. 1. februar 2010.
  162. P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.
  163. H.C. Johansen (2005): Danmark i tal. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.
  164. Abildgaard et.al 2002, s. 91.
  165. Befolkningsudviklingvimu.info.. Besøgt 2. februar 2010.
  166. Preben Etwil Den danske stamme. 15. april 2008. Besøgt 2. februar 2010.
  167. Statistikbanken, tabel FRDK115: Befolkningsfremskrivning 2015 for hele landet efter herkomst, køn og alder. Danmarks Statistik. Hentet 17. juli 2015.
  168. Languages across Europe – Denmark Besøgt 17. oktober 2008.
  169. Cramer & Kirkegaard 1993, s. 29-37.
  170. Denmark 'happiest place on earth' BBC News. 28. juli 2006. Besøgt 17. oktober 2008.
  171. Medlemmer af folkekirken. Kirkeministeriets hjemmeside. Hentet 17. juli 2015.
  172. Statistics 1984 – 2002 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 226, 6. juni 2002: Fortsat fald i folkekirkens medlemstal.]
  173. Peter Lüchau/European Values Study 1999
  174. Peter Lüchau/Gallup 1997
  175. Kristeligt Dagblad/Gallup 2006-2008
  176. Jacobsen, B.A. (2012): Islam i Danmark. S. 111-5 i Religion i Danmark 2012. En E-årbog fra Center for Samtidsreligion. Hentet 3. april 2014.
  177. Denmark – International Religious Freedom Report 2006 15. september 2006. Besøgt 23. oktober 2008.
  178. Undersøgelser i Tænk og Råd og Resultater – se Petersen 1997 s. 119 - Petersen, Halvor (1997), Et stykke med leverpostej - Danmarks nationalpålæg, Roskilde Museums Forlag, ISBN 87-88563-34-0
  179. The Danish Art of Hygge from Visit Denmark. Retrieved 4 December 2008.
  180. Holm 1997, s. 9.
  181. http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE2459449/flaesk-er-hele-danmarks-nationalret/
  182. Tal fra Danmarks Fødevareforskning: Danskerne holder fast ved familiemåltidet
  183. Tal for kødforbruget per dansker fra Food and Agricultural Organisation of the United Nations (FAO) hentet fra Earthtrends.org angiver 145,9 kg for 2002, mens indlandske tal fra Statistikbanen angiver noget lavere 109,8 kg for 2002 og 98,8 kg for 2005.
  184. Abildgaard et.al 2001, s. 271.
  185. Country profile: Denmarknews.bbc.co.uk. Besøgt 3. februar 2010.
  186. Abildgaard et.al 2001, s. 282.
  187. (Tysk)Weltfilmproduktionsbericht (Auszug), Screen Digest, Juni 2006, s. 205–207 (besøgt 15. juni 2007)
  188. 188,0 188,1 Abildgaard et.al 2001, s. 235.
  189. Else Roesdahl: Vikingerners verden, s. 16-18. Gyldendal. 4. udgave. 1993. ISBN 87-00-15666-3.
  190. Lars Bo Jensen: H.C. Andersen – den største forfatter nogensinde! Februar 2004. Besøgt 25. januar 2010.
  191. Viking Houses from Viking Denmark. Retrieved 14 November 2009.
  192. Introduction to the Restoration of Danish Wall Paintings. From the National Museum of Denmark. Retrieved 11 November 2009.
  193. Churches and cathedrals. From VisitDenmark. Retrieved 5 December 2009.
  194. Kronborg. UNESCO World Heritage Site. Retrieved 11 November 2009.
  195. The History of Rosenborg Castle. Retrieved 7 December 2009.
  196. Henning Larsen from Den Store Danske. In Danish. Retrieved 5 November 2009.
  197. Kathy Marks (27 June 2007). "World Heritage honour for 'daring' Sydney Opera House". The Independent (Independent News & Media). Hentet 14 September 2009.  Arkiveret 8 January 2010.
  198. World Heritage Besøgt 18. oktober 2008.
  199. Danmarks Riges Grundlov. retsinformation.dk. 1953-06-05. Hentet 2014-02-25. 
  200. Undervisningspligt Besøgt 25. maj 2013.

Bibliografi

  • Abildgaard et.al, Hanne (2001), Bogen om Danmark, Nordisk Bog Center A/S, ISBN 87-7789-096-5 
  • Brinckmann, Henning; Poulsen, Jens Aage (1999), Da Danmark blev mindre og verden større, Gyldendal, ISBN 87-00-32578-3 
  • Clasen, Gry; Fibiger, Helle (2003), Demokratiske øjebliksbilleder, CDR-forlag, ISBN 87-7841-339-7 
  • Cramer, Jens; Kirkegaard, Peter (1993), Dansk sproglære for nordmænd, Gyldendal, ISBN 82-417-0675-8 
  • Deurs, Piet van (1996), Spillet om magten - myte og virkelighed ■ 1, København: DR Multimedie, ISBN 87-7047-545-8 
  • Ebbesen, Klaus (1993), Danske regenter og deres tid, Munksgaard, ISBN 87-16-10401-3 
  • Gammelgaard, Frederik; Sørensen, Niels (1998), Danmark - en demokratisk stat, Alinea, ISBN 87-23-00280-8 
  • Holm, Lotte (1996), Overgaard, Tina; Hansen, Martin Winther, eds., Den danske madkultur, Kulturprofilen, Kulturministeriet, ISBN 87-87361-47-7 
  • Holm-Svendsen, Niels (1999), Rock'n roll og nylon, Gyldendal, ISBN 87-00-33780-3 
  • Ingvorsen, Leif (1981), Danmarks i syv århundrede 1100-1800, Gad, ISBN 87-12-52460-3 
  • Jensen, Ole Helmer (1990), Modstand og befrielse, Munksgaard, ISBN 87-16-10540-0 
  • Jørgensen, Gitte (1995), Sådan styres Danmark, Flachs, ISBN 87-7826-031-0 
  • Kjersgaard, Erik (1993), Danmarks historie, Aschehoug, ISBN 87-11-12195-5 
  • Munksgaard, Knud (2000), Demokratiet i arbejde, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN 87-17-06963-7 
  • Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarkier, Politikens forlag, ISBN 87-567-5772-7 
  • Scocozza, Benito; Jensen, Grethe (1999), Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-6094-9 
  • Simonsen, Kjartan (2000), Danske regenter og deres tid, Alinea, ISBN 87-23-00641-2 
  • Skovmand, Sven (1980), Historie 3, Munksgaard, ISBN 87-16-08135-8 

Eksterne henvisninger

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

På dansk

På engelsk


Koordinater: 56°N 10°Ø / 56°N 10°Ø / 56; 10