Danmarks EU-medlemskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Danmarks EU-medlemskab daterer sig tilbage til 2. oktober 1972, hvor der blev afholdt en folkeafstemning om Danmarks indtrædelse i det, der dengang hed De Europæiske Fællesskaber. Ved afstemningen stemte et flertal på 63,4% ja, og siden 1. januar 1973 har Danmark været med i EF og senere EU.

Folkeafstemninger[redigér | redigér wikikode]

Danskerne har siden været ved stemmeurnerne syv gange i forbindelse med ændringer af de traktater, der udstikker rammerne for EU-samarbejdet. Det drejer sig om:

Folkeafstemninger i Danmark om EU skyldes enten, at Folketinget har vedtaget en lov om at afholde et såkaldt konsultativt referendum – vejledende folkeafstemning – om spørgsmålet, eller at grundlovens §20 kræver, at der afholdes bindende folkeafstemning som følge af at Danmark afgiver suverænitet.

Danmarks fire forbehold[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikler: Det Nationale Kompromis og Maastrichttraktaten

Idet et flertal af befolkningen stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, fik Danmark forhandlet en aftale på plads, som betød at Danmark ikke ratificerede Maastricht-traktaten på fire områder:

Rigsfællesskabet og EU[redigér | redigér wikikode]

Det færøske hjemmestyre besluttede forud for Danmarks indtræden i EF, at Færøerne ikke ville være medlem af EU, men har en fiskeriaftale og en handelsaftale med EU. Færøerne er heller ikke medlem af EØS-samarbejdet.

Men Grønland blev i 1973 medlem som følge af rigsfællesskabet med Danmark.[1] Efter etableringen af det grønlandske hjemmestyre i 1979 afholdtes en vejledende folkeafstemning om spørgsmålet i 1982, hvor et flertal på 53% stemte nej til grønlandsk EF-medlemskab. Grønland udtrådte af EF med virkning fra 1. februar 1985, men landet har siden haft en associeringsordning med EU omhandlende landets fiskeri.

Danmarks bidrag til EU's Budget[redigér | redigér wikikode]

Danmark betalte i 2007, 2.363 millioner Euro til EU's budget. Danmark modtog 1.449 millioner Euro i bidrag og har dermed et nettounderskud på 914 millioner Euro.


Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]