Danmarks Eksportkredit EKF

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Danmarks Eksportkredit EKF er en dansk, 100 procent statsejet finansieringsvirksomhed. EKF hjælper danske virksomheder med at sikre finansiering af ordrer til udlandet. Bestyrelsesformand er Christian Frigast.[1] I 2018 havde EKF engageret sig i at hjælpe danske virksomheder i udlandet for tæt på 90 milliarder kroner. 2018 blev et rekordår, da EKF oplevede den største efterspørgsel efter eksportfinansiering i hele EKF’s knap 100-årige historie. Med 618 millioner kr. blev det samtidig det bedste resultat indtil da.[2]

EKF er det, der på engelsk hedder en export credit agency (ECA).

Siden 2017 har EKF fået en del opmærksomhed i offentligheden på grund af sagen om minen i Teghut. EKF’s medarbejdere monitorerede og havde – sammen med FLSmidth og det armenske mineselskab Vallex – ansvar for opførelsen og driften af mineanlægget. I 2017 valgte EKF at trække sig ud af projektet på grund af rapporterede brud på menneskerettigheder og ødelæggelse af miljø. Ifølge daværende direktør Anette Eberhard var det første gang, at EKF måtte forlade et projekt før tid.[3]

I en rapport af ekspert i forvaltningsret Oluf Jørgensen kom det siden frem, at Erhvervsministeriet på baggrund af sagen ønskede at give medarbejderne i EKF absolut tavshedspligt.[4] Den øgede lukkethed forklarede nuværende erhvervsminister Simon Kollerup med hensynet til Danmarks konkurrenceevne og risikoen for, at grønne eksportører kan tabe ordrer i udlandet.[5]

I lighed med PensionDanmark[6] har EKF ikke ønsket at give de berørte armeniere oprejsning for projektets skadelige konsekvenser. I stedet hæfter EKF sig ved at den statsejede virksomhed ikke har lidt tab.[7]

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]