Danmarks fodboldlandshold

Denne artikel omhandler Danmarks herrefodboldlandshold, se Danmarks kvindefodboldlandshold.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Danmark

Kælenavn(e)	Danish Dynamite De Rød-Hvide'
Forbund	Dansk Boldspil-Union (DBU)
Kontinentalt forbund	UEFA (Europa)
Landstræner	Kasper Hjulmand
Anfører	Simon Kjær
Flest landskampe	Peter Schmeichel (129)
Topscorer	Poul Tist Nielsen (52) Jon Dahl Tomasson (52)
Hjemmebane	Telia Parken
FIFA-kode	DEN
Hjemmebanefarver Udebanefarver
FIFA-rangering
Nuværende	10 (april 2019)
Højeste	3 (maj 1997, august 1997)
Laveste	51 (april 2017)
Elo-rangering
Nuværende	12 (august 2018)
Højeste	1 (april 1914, April 1920)
Laveste	65 (maj 1967)
Første kamp
Danmark 9–0 Frankrig B (London, England; 19. oktober 1908)
Største sejr
Danmark 17–1 Frankrig A (London, England; 22. oktober 1908)
Største nederlag
Tyskland 8-0 Danmark (Breslau, Tyskland; 16. maj 1937)
Verdensmesterskabet
Deltagelser	5 (Første gang i 1986)
Bedste resultat	Kvartfinale, 1998
EM
Deltagelser	9 (Første gang i 1964)
Bedste resultat	Mestre, 1992
Confederations Cup
Deltagelser	1 (Første gang i 1995)
Bedste resultat	Mestre, 1995
Medaljeoversigt Olympisk medaljeoversigt fodbold, mænd London 1908 Hold Stockholm 1912 Hold London 1948 Hold Rom 1960 Hold

Danmarks herre-fodboldlandshold eller herre-landsholdet er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske herre-fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.

Historie 1908-1983

Danmarks fodboldhold ved OL 1912, fra venstre Anthon Olsen, Sophus Nielsen, Harald Hansen, Paul Berth, Poul "Tist" Nielsen, Sophus Hansen, Nils Middelboe, Charles Buchwald, Oskar Nielsen, Emil Jørgensen, Vilhelm Wolfhagen.

Eigil Nielsen i det danske mål mod Sverige i OL semifinalen 1948 på Wembley

Den første danske herrefodboldlandskamp blev spillet 19. oktober 1908 under de Olympiske Lege i London. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå det franske førstehold med hele 17-1, og den danske angriber Sophus Nielsen scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i 1912.

Det danske landshold bestod i mange år udelukkende af amatørspiller, og de olympiske lege blev hovedfokus i de første mange år, hvor hele nationen i mange år fulgte Gunnar "Nu" Hansens radioreportager fra holdets kampe. Holdet blev også udtaget af en udtagelseskomite. I 1948 vandt Danmark bronze ved OL i London, mens det blev til sølv ved OL i Rom i 1960. VM og EM var uden for holdets rækkevidde, bortset fra EM i1964, hvor holdet som følge af et utroligt lodtrækningsheld kvalificerede sig til slutrunden. I kvalifikationen mødte Danmark efter tur Malta, Albanien og Luxembourg. Slutrunden bestod blot af fire hold, og Danmark var dermed automatisk i semifinalen. Her blev det til nederlag mod Sovjetunionen med 3-0, og i bronzekampen tabte Danmark til Ungarn med 3-1 efter forlænget spilletid.

I 1921 blev Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra Boldklubben 1903 til Rangers FC. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx Jørgen Sørensen og Carl Aage Præst blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spillede relativt få landskampe, og at landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som Ulrik le Fevre og Johnny Hansen blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til 1971, hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.

Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. Fra 1971 og frem til 1984 lykkedes det ikke det danske landshold at kvalificere sig til EM eller VM i fodbold. Generelt brugte de danske professionelle spillere landsholdssamlingerne som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner Kurt Nielsen (1976-79) lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.

Denne holdning blev ændret, da Sepp Piontek i 1979 blev landstræner. Den tidligere tyske forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske herrelandshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrede de senere italienske verdensmestre 3-1 i Parken i kvalifikationen til VM i 1982.

Internationale slutrunder 1984-2010

Michael Laudrup på frimærke fra Paraguay – VM i Mexico 1986 mod Spanien

Et væld af mennesker på Rådhuspladsen i København ser EM-kampen 2004 mellem Danmark og Sverige, kampen sluttede 2-2 og begge hold gik videre, mens Italien med dette resultat blev slået ud.

Det danske herrefodboldlandshold kvalificerede sig til slutrunden om EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0. Under slutrunden i Frankrig forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter straffesparkskonkurrence til Spanien. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske roliganbevægelse blev grundlagt i disse år.

Danmark kvalificerede sig også til VM i Mexico to år senere, og holdets slagsang "Re-Sepp-ten" blev en landeplage. Landsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over Skotland, Uruguay og Vesttyskland. I ottendedelsfinalen gik det dog galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.

EM i 1988 blev afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Vesttyskland, tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.

I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude tabte til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glippede, da holdet sluttede efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien, og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.

Denne sene adgang kom bag på spillere og træner Richard Møller Nielsen, og forventningerne var små. Således udtalte Flemming Povlsen på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde!. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup, John "Faxe" Jensen og anfører Lars Olsen var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92.

Richard Møller Nielsen stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt FIFA Confederations Cup 1995, efter at det ikke var lykkedes for landsholdet at kvalificere sig til VM i USA 1994. Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996, måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.

Ved VM i 1998 i Frankrig viste det danske landshold med svenskeren Bo Johansson som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over Nigeria i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af Brasilien.

Ved EM i 2000 i Belgien/Holland skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.

Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea, og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.

Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.

Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på tredjepladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet, og holdet måtte også undvære deltagelse i EM i 2008 efter blandt andet at have tabt kampen mod Sverige i Parken på en skrivebordsafgørelse efter en tilskuers indtrængen på banen.

Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men Dansk Boldspil-Union holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede Danmark sig til VM 2010, efter en 1-0 sejr over Sverige 10. oktober 2009. Sejrsmålet blev scoret af Aarhus Gymnastikforening af 1880's Jakob Poulsen i det 79. minut.

Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med Japan, Cameroun og Holland. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Daniel Agger, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.

Kvalifikation til EM 2020

Pos	Hold	K	V	U	T	M+	M-	MF	P	Kvalifikation
1	Schweiz	8	5	2	1	19	6	+13	17	Kvalifikation til slutrunden		—	3–3	2–0	1–0	4–0
2	Danmark	8	4	4	0	23	6	+17	16			1–0	—	1–1	5–1	6–0
3	Irland (A)	8	3	4	1	7	5	+2	13			1–1	1–1	—	1–0	2–0
4	Georgien (A)	8	2	2	4	7	11	−4	8			0–2	0–0	0–0	—	3–0
5	Gibraltar (E)	8	0	0	8	3	31	−28	0			1–6	0–6	0–1	2–3	—

Rekorder

• Største sejr: 17-1 over Frankrig i London (22. oktober 1908)
• Største nederlag: 0-8 mod Tyskland i Breslau (16. maj 1937)

Aktuel trup

Følgende spillere blev indkaldt til truppen til EM Kvalifikations kampene mod Irland og Georgien Antal kampe og mål er opdateret pr. 10. Juni 2019, efter kampen mod Georgien.

Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub 1 1MÅ Kasper Schmeichel (Vice Kaptajn) 5. november 1986 (33 år) 47 0 Leicester City 16 1MÅ Jesper Hansen 31. marts 1985 (35 år) 0 0 Midtjylland 22 1MÅ Frederik Rønnow 4. august 1992 (27 år) 7 0 Frankfurt 2 2FO Peter Ankersen 22. september 1990 (29 år) 25 1 Genoa 3 2FO Victor Nelsson 14. oktober 1998 (21 år) 0 0 F.C. København 4 2FO Simon Kjær (Kaptajn) 26. marts 1989 (31 år) 89 3 Sevilla 5 2FO Riza Durmisi 8. januar 1994 (26 år) 23 0 Lazio 6 2FO Andreas Christensen 10. april 1996 (24 år) 26 1 Chelsea 13 2FO Mathias Jørgensen 23. april 1990 (30 år) 23 2 Huddersfield Town 14 2FO Henrik Dalsgaard 27. juli 1989 (30 år) 21 1 Brentford 17 2FO Jens Stryger Larsen 21. februar 1991 (29 år) 24 1 Udinese 8 3MI Thomas Delaney 3. september 1991 (28 år) 38 4 Dortmund 10 3MI Christian Eriksen 14. februar 1992 (28 år) 89 27 Tottenham 15 3MI Daniel Wass 31. maj 1989 (31 år) 17 0 Valencia 18 3MI Anders Christiansen 8. juni 1990 (30 år) 3 0 Malmö 19 3MI Lasse Schöne 27. maj 1986 (34 år) 45 3 Ajax 23 3MI Pierre Emile Højbjerg 5. august 1995 (24 år) 27 3 Southampton 7 4AN Robert Skov 20. maj 1996 (24 år) 1 0 FCK 9 4AN Nicolai Jørgensen 15. januar 1991 (29 år) 41 9 Feyenoord 11 4AN Martin Braithwaite 5. juni 1991 (29 år) 33 4 Barcelona 12 4AN Kasper Dolberg 6. oktober 1997 (22 år) 13 3 Ajax 20 4AN Yussuf Poulsen 15. juni 1994 (26 år) 38 6 RB Leipzig 21 4AN Jacob Bruun Larsen 19. september 1998 (21 år) 1 0 Dortmund Nylige indkald Følgende liste over aktive spillere blev ikke indkaldt til den seneste landskamp, men er blevet indkaldt til en A-landskamp indenfor de seneste 12 måneder. Position Spiller Fødselsdato (alder) Landskampe Mål Klub Seneste indkaldelse MÅ David Jensen 25. marts 1992 (28 år) 0 0 Utrecht v. Kasakhstan, 10. juni 2017 FO Frederik Sørensen 14. april 1992 (28 år) 1 0 1. FC Köln v. Kasakhstan, 10 . juni 2017 FO Jonas Knudsen 16. september 1992 (27 år) 2 0 Ipswich Town v. Tjekkiet, 15. november 2016 FO Lasse Nielsen 8. januar 1988 (32 år) 1 0 Malmö FF v. Tjekkiet, 15. november 2016INJ FO Erik Sviatchenko 4. oktober 1991 (28 år) 5 1 Celtic v. Kasakhstan, 11. november 2016INJ MI Andrew Hjulsager 15. januar 1995 (25 år) 0 0 Celta v. Kasakhstan, 10. juni 2017 MI Lucas Andersen 13. september 1994 (25 år) 3 0 Grasshopper v. Tjekkiet, 15. november 2016 MI Rasmus Falk 15. januar 1992 (28 år) 1 0 F.C. København v. Montenegro, 11. oktober 2016 MI Nicolaj Thomsen 8. maj 1993 (27 år) 1 0 F.C. København v. Polen, 8. oktober 2016 AN Lasse Vibe 22. februar 1987 (33 år) 11 1 Brentford v. Kasakhstan, 10. juni 2017 AN Marcus Ingvartsen 4. januar 1996 (24 år) 0 0 Genk v. Rumænien, 26. marts 2017 AN Christian Gytkjær 6. juni 1990 (30 år) 1 0 Lech Poznań v. Tjekkiet, 15. november 2016 INJ = Skadet eller kommer sig efter operation PRE = Foreløbig trup RET = Pensioneret fra landsholdet Tidligere trupper De Olympiske Lege OL 1908 OL 1912 OL 1920 OL 1948 OL 1952 OL 1960 OL 1972 OL 1992 OL 2016 EM EM 1964 EM 1984 EM 1988 EM 1992 EM 1996 EM 2000 EM 2004 EM 2012 VM VM 1986 VM 1998 VM 2002 VM 2010 VM 2018 FIFA Confederations Cup Confederations Cup 1995 Landsholdsspillere Uddybende artikel: Danmarks fodboldlandsholdsspillere Flest kampe Peter Schmeichel er med 129 landskampe den spiller som har spillet flest kampe. Oversigten er opdateret til og med 27. marts 2019 Spillere skrevet med fed er stadige aktive på landsholdet Rangering Navn Periode Kampe Mål 1 Peter Schmeichel 1987–2001 129 1 2 Dennis Rommedahl 2000–2013 126 21 3 Jon Dahl Tomasson 1997–2010 112 52 4 Thomas Helveg 1994–2007 108 2 5 Michael Laudrup 1982–1998 104 37 6 Morten Olsen 1970–1989 102 4 Martin Jørgensen 1998–2011 102 12 8 Thomas Sørensen 1999–2012 101 0 9 Christian Poulsen 2001–2012 92 6 10 Christian Eriksen 2010–nu 87 26 Simon Kjær 2009–nu 87 3 John Sivebæk 1982–1992 87 1 Topscorer Oversigten er opdateret til og med 25. marts 2019 Spillere skrevet med fed er stadige aktive på landsholdet Jon Dahl Tomasson er delt topscorer for Danmark med 52 mål og nuværende assistent for A-landsholdet. Rangering Navn Periode Mål Kampe Gennemsnit 1 Jon Dahl Tomasson 1997–2010 52 112 0.46 Poul "Tist" Nielsen 1910–1925 52 38 1.37 3 Pauli Jørgensen 1925–1939 44 47 0.94 4 Ole Madsen 1958–1969 42 50 0.84 5 Preben Elkjær Larsen 1977–1988 38 69 0.55 6 Michael Laudrup 1982–1998 37 104 0.36 7 Nicklas Bendtner 2006–nu 30 81 0.37 8 Henning Enoksen 1958–1966 29 54 0.54 9 Christian Eriksen 2010–nu 26 87 0.30 10 Michael Rohde 1915–1931 22 40 0.55 Ebbe Sand 1998–2004 22 66 0.33 Landstrænere 1908 – 1910 Charles Williams 1913 – 1918 Axel Andersen Byrval 1920 John Carr 1939 Edward Magner 1940 Sophus "Krølben" Nielsen 1946 J. D. Butler 1948 Axel Bjerregaard / Ove Bøje 1948 Reginald Mountford 1952 Axel Bjerregaard 1956 Alf Young 1956 Lajos Szendrődi 1956 - 1961 Arne Sørensen 1962 – 1966 Poul Petersen 1967 Ernst Netuka og Erik Hansen 1968 – 1969 Henry From og Erik Hansen 1969 Henry From og John Hansen 1970 – 1975 Rudi Strittich 1976 – 1979 Kurt Nielsen 1979 – 1990 Sepp Piontek 1990 – 1996 Richard Møller Nielsen 1996 – 2000 Bo Johansson 2000 – 2015 Morten Olsen 2015 – 2020 Åge Hareide 2018 John "Faxe" Jensen (vikar)