Danmarks fodboldlandshold
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Kælenavn(e) |
Danish Dynamite De Rød-Hvide' | ||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Forbund | Dansk Boldspil-Union (DBU) | ||||||||||||||||||
Kontinentalt forbund | UEFA (Europa) | ||||||||||||||||||
Landstræner | Kasper Hjulmand | ||||||||||||||||||
Anfører | Simon Kjær | ||||||||||||||||||
Flest landskampe | Peter Schmeichel (129) | ||||||||||||||||||
Topscorer |
Poul Tist Nielsen (52) Jon Dahl Tomasson (52) | ||||||||||||||||||
Hjemmebane | Parken | ||||||||||||||||||
FIFA-kode | DEN | ||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
FIFA-rangering | |||||||||||||||||||
Nuværende | 10 (april 2019) | ||||||||||||||||||
Højeste | 3 (maj 1997, august 1997) | ||||||||||||||||||
Laveste | 51 (april 2017) | ||||||||||||||||||
Elo-rangering | |||||||||||||||||||
Nuværende | 9 (april 2021) | ||||||||||||||||||
Højeste | 1 (april 1914, April 1920) | ||||||||||||||||||
Laveste | 65 (maj 1967) | ||||||||||||||||||
Første kamp | |||||||||||||||||||
![]() ![]() (London, England; 19. oktober 1908) | |||||||||||||||||||
Største sejr | |||||||||||||||||||
![]() ![]() (London, England; 22. oktober 1908) | |||||||||||||||||||
Største nederlag | |||||||||||||||||||
![]() ![]() (Breslau, Tyskland; 16. maj 1937) | |||||||||||||||||||
Verdensmesterskabet | |||||||||||||||||||
Deltagelser | 5 (Første gang i 1986) | ||||||||||||||||||
Bedste resultat | Kvartfinale, 1998 | ||||||||||||||||||
EM | |||||||||||||||||||
Deltagelser | 9 (Første gang i 1964) | ||||||||||||||||||
Bedste resultat | Mestre, 1992 | ||||||||||||||||||
Confederations Cup | |||||||||||||||||||
Deltagelser | 1 (Første gang i 1995) | ||||||||||||||||||
Bedste resultat | Mestre, 1995 | ||||||||||||||||||
Medaljeoversigt
|
Danmarks herre-fodboldlandshold eller herre-landsholdet er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske herre-fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.
Historie 1908-1983[redigér | redigér wikikode]
Den første danske herrefodboldlandskamp blev spillet 19. oktober 1908 under de Olympiske Lege i London. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå det franske førstehold med hele 17-1, og den danske angriber Sophus Nielsen scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i 1912.
Det danske landshold bestod i mange år udelukkende af amatørspiller, og de olympiske lege blev hovedfokus i de første mange år, hvor hele nationen i mange år fulgte Gunnar "Nu" Hansens radioreportager fra holdets kampe. Holdet blev også udtaget af en udtagelseskomite. I 1948 vandt Danmark bronze ved OL i London, mens det blev til sølv ved OL i Rom i 1960. VM og EM var uden for holdets rækkevidde, bortset fra EM i1964, hvor holdet som følge af et utroligt lodtrækningsheld kvalificerede sig til slutrunden. I kvalifikationen mødte Danmark efter tur Malta, Albanien og Luxembourg. Slutrunden bestod blot af fire hold, og Danmark var dermed automatisk i semifinalen. Her blev det til nederlag mod Sovjetunionen med 3-0, og i bronzekampen tabte Danmark til Ungarn med 3-1 efter forlænget spilletid.
I 1921 blev Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra Boldklubben 1903 til Rangers FC. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx Jørgen Sørensen og Carl Aage Præst blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spillede relativt få landskampe, og at landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som Ulrik le Fevre og Johnny Hansen blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til 1971, hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.
Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. Fra 1971 og frem til 1984 lykkedes det ikke det danske landshold at kvalificere sig til EM eller VM i fodbold. Generelt brugte de danske professionelle spillere landsholdssamlingerne som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner Kurt Nielsen (1976-79) lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.
Denne holdning blev ændret, da Sepp Piontek i 1979 blev landstræner. Den tidligere tyske forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske herrelandshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrede de senere italienske verdensmestre 3-1 i Parken i kvalifikationen til VM i 1982.
Internationale slutrunder 1984-2010[redigér | redigér wikikode]

Det danske herrefodboldlandshold kvalificerede sig til slutrunden om EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0. Under slutrunden i Frankrig forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter straffesparkskonkurrence til Spanien. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske roliganbevægelse blev grundlagt i disse år.
Danmark kvalificerede sig også til VM i Mexico to år senere, og holdets slagsang "Re-Sepp-ten" blev en landeplage. Landsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over Skotland, Uruguay og Vesttyskland. I ottendedelsfinalen gik det dog galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.
EM i 1988 blev afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Vesttyskland, tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.
I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude tabte til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glippede, da holdet sluttede efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien, og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.
Denne sene adgang kom bag på spillere og træner Richard Møller Nielsen, og forventningerne var små. Således udtalte Flemming Povlsen på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde![1]. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup, John "Faxe" Jensen og anfører Lars Olsen var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92.
Richard Møller Nielsen stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt FIFA Confederations Cup 1995, efter at det ikke var lykkedes for landsholdet at kvalificere sig til VM i USA 1994. Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996, måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.
Ved VM i 1998 i Frankrig viste det danske landshold med svenskeren Bo Johansson som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over Nigeria i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af Brasilien.
Ved EM i 2000 i Belgien/Holland skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.
Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea, og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.
Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.
Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på tredjepladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet, og holdet måtte også undvære deltagelse i EM i 2008 efter blandt andet at have tabt kampen mod Sverige i Parken på en skrivebordsafgørelse efter en tilskuers indtrængen på banen.
Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men Dansk Boldspil-Union holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede Danmark sig til VM 2010, efter en 1-0 sejr over Sverige 10. oktober 2009. Sejrsmålet blev scoret af Aarhus Gymnastikforening af 1880's Jakob Poulsen i det 79. minut.
Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med Japan, Cameroun og Holland. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Daniel Agger, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.
Kvalifikation til EM 2020[redigér | redigér wikikode]
Pos | Hold | K | V | U | T | M+ | M- | MF | P | Kvalifikation | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | ![]() |
8 | 5 | 2 | 1 | 19 | 6 | +13 | 17 | Kvalifikation til slutrunden | — | 3–3 | 2–0 | 1–0 | 4–0 | |
2 | ![]() |
8 | 4 | 4 | 0 | 23 | 6 | +17 | 16 | 1–0 | — | 1–1 | 5–1 | 6–0 | ||
3 | ![]() |
8 | 3 | 4 | 1 | 7 | 5 | +2 | 13 | 1–1 | 1–1 | — | 1–0 | 2–0 | ||
4 | ![]() |
8 | 2 | 2 | 4 | 7 | 11 | −4 | 8 | 0–2 | 0–0 | 0–0 | — | 3–0 | ||
5 | ![]() |
8 | 0 | 0 | 8 | 3 | 31 | −28 | 0 | 1–6 | 0–6 | 0–1 | 2–3 | — |
(A) Avanceret til næste runde; (E) Elimineret.
Kvalifikation til VM 2022[redigér | redigér wikikode]
Pos | Hold | K | V | U | T | M+ | M- | MF | P | Kvalifikation | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | ![]() |
3 | 3 | 0 | 0 | 14 | 0 | +14 | 9 | Kvalifikation til VM i fodbold 2022 | — | 1 Sep | 7 Sep | 12 Oct | 12 Nov | 8–0 | |
2 | ![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 7 | 3 | +4 | 5 | Går videre til anden runde | 15 Nov | — | 9 Oct | 2–2 | 4–0 | 4 Sep | |
3 | ![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 4 | +1 | 4 | 0–2 | 1–1 | — | 4 Sep | 15 Nov | 12 Oct | ||
4 | ![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 7 | −2 | 4 | 0–4 | 7 Sep | 12 Nov | — | 3–1 | 15 Nov | ||
5 | ![]() |
3 | 0 | 1 | 2 | 2 | 8 | −6 | 1 | 4 Sep | 12 Oct | 1 Sep | 9 Oct | — | 7 Sep | ||
6 | ![]() |
3 | 0 | 1 | 2 | 2 | 13 | −11 | 1 | 9 Oct | 12 Nov | 1–4 | 1 Sep | 1–1 | — |
Regler for placeringsinddeling: Tiebreakers
Rekorder[redigér | redigér wikikode]
- Største sejr: 17-1 over Frankrig i London (22. oktober 1908)
- Største nederlag: 0-8 mod Tyskland i Breslau (16. maj 1937)
Seneste resultater og kommende kampe[redigér | redigér wikikode]
2019[redigér | redigér wikikode]
15. november EM-kval 2020 | Danmark ![]() |
6–0 | ![]() |
København |
---|---|---|---|---|
20:45 UTC+1 | Skov ![]() Gytkjær ![]() Braithwaite ![]() Eriksen ![]() |
Rapport | Stadion: Parken Dommer: István Vad (Hungary) |
18. november EM-kval 2020 | Irland ![]() |
1–1 | ![]() |
Dublin, Irland |
---|---|---|---|---|
19:45 UTC±0 | Doherty ![]() |
Rapport | Braithwaite ![]() |
Stadion: Aviva Stadium Dommer: Felix Brych (Tyskland) |
2020[redigér | redigér wikikode]
5. september UEFA Nations League 2020-21 | Danmark ![]() |
0–2 | ![]() |
København |
---|---|---|---|---|
20:45 UTC+2 | Rapport | Stadion: Parken Tilskuere: 0 Dommer: Sandro Schärer (Schweiz) |
8. september UEFA Nations League 2020-21 | Danmark ![]() |
0–0 | ![]() |
København |
---|---|---|---|---|
20:45 UTC+2 | Rapport | Stadion: Parken Tilskuere: 0 Dommer: István Kovács (Rumænien) |
7. oktober Venskabskamp | Danmark ![]() |
4–0 | ![]() |
Herning, Danmark |
---|---|---|---|---|
18:00 UTC+2 | Rapport | Stadion: MCH Arena Tilskuere: 207 Dommer: Glenn Nyberg (Sverige) |
11. oktober UEFA Nations League 2020-21 | Island ![]() |
0–3 | ![]() |
Reykjavík, Island |
---|---|---|---|---|
20:45 UTC+2 | Rapport |
|
Stadion: Laugardalsvöllur Tilskuere: 59 Dommer: Bojan Pandžić (Sverige) |
14. oktober UEFA Nations League 2020-21 | England ![]() |
0–1 | ![]() |
London, England |
---|---|---|---|---|
18:45 UTC+2 | Rapport | Stadion: Wembley Stadion Dommer: Jesús Gil Manzano (Spanien) |
11. november Venskabskamp | Danmark ![]() |
2–0 | ![]() |
Brøndby, Danmark |
---|---|---|---|---|
18:00 UTC+2 | Stadion: Brøndby Stadion Tilskuere: 141 Dommer: Espen Eskas (Norge) |
15. november UEFA Nations League 2020-21 | Danmark ![]() |
2–1 | ![]() |
København, Danmark |
---|---|---|---|---|
20:45 UTC+2 | Rapport |
|
Stadion: Parken Dommer: Halil Umut Meler (Tyrkiet) |
18. november UEFA Nations League 2020-21 | Belgien ![]() |
4–2 | ![]() |
Leuven, Belgien |
---|---|---|---|---|
18:45 UTC+2 | Rapport | Stadion: Den Dreef Dommer: Slavko Vinčić (Slovenien) |
2021[redigér | redigér wikikode]
25. marts 2021 VM-kval 2022 | Israel ![]() |
0–2 | ![]() |
Tel Aviv, Israel |
---|---|---|---|---|
18:00 | Rapport |
|
Stadion: Bloomfield Stadion Tilskuere: 5.000[2] Dommer: Craig Pawson (England) |
28. marts 2021 VM-kval 2022 | Danmark ![]() |
8–0 | ![]() |
Herning |
---|---|---|---|---|
18:00 | Rapport | Stadion: MCH Arena Dommer: Aliyar Aghayev (Aserbadjan) |
31. marts 2021 VM-kval 2022 | Østrig ![]() |
0–4 | ![]() |
Wien, Østrig |
---|---|---|---|---|
20:45 | Rapport | Stadion: Ernst-Happel-Stadion Tilskuere: 0[3] Dommer: Artur Soares Dias (Portugal) |
6. juni 2021 Venskabskamp | Danmark ![]() |
' | ![]() |
Brøndbyvester |
---|---|---|---|---|
Stadion: Brøndby Stadium |
Aktuel trup[redigér | redigér wikikode]
Følgende spillere blev indkaldt til truppen til VM 2022 kvalifikationskampene mod Israel den 25. marts, Moldova den 28. marts og Østrig den 31. marts 2021.
Antal kampe og mål er opdateret pr. 31. marts 2021 efter kampen mod Østrig.
Nylige indkald[redigér | redigér wikikode]Følgende liste over aktive spillere blev ikke indkaldt til den seneste landskamp, men er blevet indkaldt til en A-landskamp indenfor de seneste 12 måneder.
|