Danmarks fodboldlandshold
| Kælenavn(e) | Danish Dynamite De Rød-Hvide' The Red and White Football Aces[1] |
|||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Forbund | Dansk Boldspil-Union (DBU) | |||||||||||||||||||
| Kontinentalt forbund | UEFA (Europa) | |||||||||||||||||||
| Landstræner | Åge Hareide | |||||||||||||||||||
| Anfører | Simon Kjær | |||||||||||||||||||
| Flest landskampe | Peter Schmeichel (129) | |||||||||||||||||||
| Topscorer | Poul Tist Nielsen (52) Jon Dahl Tomasson (52) |
|||||||||||||||||||
| Hjemmebane | Telia Parken | |||||||||||||||||||
| FIFA-kode | DEN | |||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
| FIFA rangering | ||||||||||||||||||||
| Nuværende | 26  20 (6. september 2017) |
|||||||||||||||||||
| Højeste | 3 (maj 1997, august 1997) | |||||||||||||||||||
| Laveste | 51 (April 2017) | |||||||||||||||||||
| Elo rangering | ||||||||||||||||||||
| Nuværende | 21 (6. september 2017) | |||||||||||||||||||
| Højeste | 1 (April 1914, April 1920) | |||||||||||||||||||
| Laveste | 65 (May 1967) | |||||||||||||||||||
| Første kamp | ||||||||||||||||||||
 Danmark 9–0 Frankrig  B(London, England; 19. oktober 1908) |
||||||||||||||||||||
| Største sejr | ||||||||||||||||||||
| Danmark 17–1 Frankrig A (London, England; 22. oktober 1908) |
||||||||||||||||||||
| Største nederlag | ||||||||||||||||||||
 Tyskland 8-0 Danmark (Breslau, Tyskland; 16. maj 1937) |
||||||||||||||||||||
| Verdensmesterskabet | ||||||||||||||||||||
| Deltagelser | 4 (Første gang i 1986) | |||||||||||||||||||
| Bedste resultat | Kvartfinale, 1998 | |||||||||||||||||||
| EM | ||||||||||||||||||||
| Deltagelser | 8 (Første gang i 1964) | |||||||||||||||||||
| Bedste resultat | Mestre, 1992 | |||||||||||||||||||
| Confederations Cup | ||||||||||||||||||||
| Deltagelser | 1 (Første gang i 1995) | |||||||||||||||||||
| Bedste resultat | Mestre, 1995 | |||||||||||||||||||
|
Medaljeoversigt
|
||||||||||||||||||||
Danmarks herre-fodboldlandshold eller herre-landsholdet er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske herre-fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.
Indholdsfortegnelse
Historie 1908-1983[redigér | redigér wikikode]
Den første danske herre-landskamp blev spillet 19. oktober 1908 under de Olympiske Lege i London. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå det franske førstehold med hele 17-1 og den danske angriber Sophus "Krølben" Nielsen scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i 1912.
De Olympiske Lege blev hovedfokus for herre-landsholdet i de første mange år, og hele nationen fulgte Gunnar "Nu" Hansens radioreportager fra holdets kampe. I 1948 vandt Danmark bronze ved OL i London, mens det blev til sølv ved OL i Rom i 1960.
I 1921 blev Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra B 1903 til Glasgow Rangers. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx Jørgen Sørensen og Carl Aage Præst blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spillede relativt få landskampe, og at herre-landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som Ulrik Le Fevre og Johnny Hansen blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til 1971, hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.
Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af herre-landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. Frem til 1984 lykkedes det således ikke landsholdet at kvalificere sig til hverken EM eller Verdensmesterskaberne. De danske spillere brugte landsholdslejrene som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner Kurt Nielsen lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.
Denne holdning blev ændret, da Sepp Piontek i 1979 blev landstræner. Den tidligere tyske forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske herre-landshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrede de senere italienske verdensmestre 3-1 i Idrætsparken i kvalifikationen til VM i 1982.
Internationale slutrunder 1984-2010[redigér | redigér wikikode]
Herre-landsholdet kvalificerede sig til EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0. Under slutrunden i Frankrig forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter straffesparkskonkurrence til Spanien. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske roliganbevægelse blev grundlagt i disse år.
Danmark kvalificerede sig også til VM i Mexico to år senere, og holdets slagsang Re-sepp-ten blev en landeplage. Herre-landsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over Skotland, Uruguay og Vesttyskland. I ottendedelsfinalen gik det dog helt galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.
EM i 1988 blev afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Vesttyskland, tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.
I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude tabte til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glippede, da holdet sluttede efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien, og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.
Denne sene adgang kom bag på spillere og træner Richard Møller Nielsen, og forventningerne var små. Således udtalte Flemming Povlsen på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde![2]. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup, John "Faxe" Jensen og anfører Lars Olsen var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92. At Danmark blev Europamestre i herre-fodbold en juni aften i 1992, er næppe gået danskernes næse forbi. Men hvad de færeste nok er klar over, er at danskerne nær ikke havde kunnet stille hold til selv samme slutrunde. For da Danmark havde afsluttet deres kvalifikationspulje på den ikke billetgivende andenplads, lå det bestemt ikke i kortene at de et halvt års tid senere, skulle stå som sejrherre i turneringen. Men som historien viste, endte Danmark som bekendt med at komme med på et afbud, da borgerkrigen på Balkan gjorde at Jugoslavien blev udelukket. En udelukkelse der kun blev offentliggjort få uger inden slutrunden gik i gang. På dette tidspunkt havde ingen danske landsholdspillere en ide om at de skulle til Sverige og spille sommerferiebold. Efter en lang sæson, var danskerne i god tro taget på sommerferie. Her er det så, at Landstræneren i bedste klasselærerstil, hiver telefonlisten frem og ringer til landsholdet anfører og siger, "Pak tasken, vi skal til Sverige og spille EM.". Og derfra kører telefonkæden så. Anføreren ringer til målmanden, målmanden til midterforsvaret, midterforsvaret til backerne, osv. Men helt i tråd med HC Andersens fortælling om "at én fjer bliver til fem høns", skete det uungåelige også her. Da beskeden langt om længe nåede frem til bænkevarmer nummer 23, lød beskeden imidlertid, "Skynd dig at kom til Sverige, vi skal til Sverige og vinde EM". Da denne besked lød som en dårlig feriejoke, valgte den pågældende spiller derfor at ignorere denne besked. Det forlyder, at han sidenhen bittert fortrød sin naivitet...
Richard Møller Nielsen stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt Confederations Cup 1995, efter at det ikke var lykkedes for herre-landsholdet at kvalificere sig til VM i USA 1994. Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996, måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i Europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.
Ved VM i 1998 i Frankrig viste det danske herre-landshold med svenskeren Bo Johansson som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over Nigeria i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af Brasilien.
Ved EM i 2000 i Holland/Belgien skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.
Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af herre-landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea, og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.
Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.
Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på 3. pladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet, og holdet måtte også undvære deltagelse i EM i 2008 efter blandt andet at have tabt kampen mod Sverige i Parken på en skrivebordsafgørelse efter en tilskuers indtrængen på banen.
Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af herre-landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men DBU holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede Danmark sig til VM 2010, efter en 1-0 sejr over naboerne fra Sverige d. 10. oktober 2009. Sejrsmålet blev scoret af AGF's Jakob Poulsen i det 79. minut.
Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med Japan, Cameroun og Holland. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Daniel Agger, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.
Kvalifikation til VM 2018[redigér | redigér wikikode]
| Pos | Hold | K | V | U | T | M+ | M- | MF | P | Kvalifikation |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |  Polen |
8 | 6 | 1 | 1 | 18 | 11 | +7 | 19 | Kvalifikation til FIFA World Cup 2018 |
| 2 |  Montenegro |
8 | 5 | 1 | 2 | 18 | 7 | +11 | 16 | Mulig playoff[a] |
| 3 | Danmark |
8 | 5 | 1 | 2 | 18 | 7 | +11 | 16 | |
| 4 |  Rumænien (E) |
8 | 2 | 3 | 3 | 8 | 8 | 0 | 9 | |
| 5 |  Armenien (E) |
8 | 2 | 0 | 6 | 8 | 19 | −11 | 6 | |
| 6 |  Kasakhstan (E) |
8 | 0 | 2 | 6 | 4 | 22 | −18 | 2 |
Regler for placeringsinddeling: Pointlighed
(E) Elimineret.
Noter:
Rekorder[redigér | redigér wikikode]
- Største sejr: 17-1 over Frankrig i London (22. oktober 1908)
- Største nederlag: 0-8 mod Tyskland i Breslau (16. maj 1937)
Aktuel trup[redigér | redigér wikikode]
Følgende spillere blev indkaldt til truppen til VM-kvalifikationskampene mod Polen den 1. september 2017 og Armenien den 4. september 2017.
Antal kampe og mål er opdateret pr. 4. september 2017, efter kampen mod Armenien.
Nylige indkald[redigér | redigér wikikode]Følgende liste over aktive spillere blev ikke indkaldt til den seneste landskamp, men er blevet indkaldt til en A-landskamp indenfor de seneste 12 måneder.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.svg){kind=small}
