Danmarks fodboldlandshold
Denne artikel omhandler Danmarks herrefodboldlandshold, se også Danmarks kvindefodboldlandshold.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | |||||||||||||||||||
| Kælenavn(e) |
Danish Dynamite De Rød-Hvide Olsen-banden | ||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Forbund | Dansk Boldspil-Union (DBU) | ||||||||||||||||||
| Kontinentalt forbund | UEFA (Europa) | ||||||||||||||||||
| Landstræner | Kasper Hjulmand | ||||||||||||||||||
| Anfører | Simon Kjær | ||||||||||||||||||
| Flest landskampe | Peter Schmeichel (130) | ||||||||||||||||||
| Topscorer |
Poul "Tist" Nielsen (52) Jon Dahl Tomasson (52) | ||||||||||||||||||
| Hjemmebane | Parken | ||||||||||||||||||
| FIFA-kode | DEN | ||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
| FIFA-rangering | |||||||||||||||||||
| Nuværende | 18 (december 2022) | ||||||||||||||||||
| Højeste | 3 (maj 1997, august 1997) | ||||||||||||||||||
| Laveste | 51 (april 2017) | ||||||||||||||||||
| Elo-rangering | |||||||||||||||||||
| Nuværende | 14 (21. december 2022) | ||||||||||||||||||
| Højeste | 1 (april 1914, April 1920) | ||||||||||||||||||
| Laveste | 65 (maj 1967) | ||||||||||||||||||
| Første kamp | |||||||||||||||||||
 Danmark 9–0 Frankrig B  (London, England; 19. oktober 1908) | |||||||||||||||||||
| Største sejr | |||||||||||||||||||
|
Danmark 17–1 Frankrig A (London, England; 22. oktober 1908) | |||||||||||||||||||
| Største nederlag | |||||||||||||||||||
 Tyskland 8-0 Danmark (Breslau, Tyskland; 16. maj 1937) | |||||||||||||||||||
| Verdensmesterskabet | |||||||||||||||||||
| Deltagelser | 6 (Første gang i 1986) | ||||||||||||||||||
| Bedste resultat | Kvartfinale, 1998 | ||||||||||||||||||
| EM | |||||||||||||||||||
| Deltagelser | 9 (Første gang i 1964) | ||||||||||||||||||
| Bedste resultat | Mestre, 1992 | ||||||||||||||||||
| Confederations Cup | |||||||||||||||||||
| Deltagelser | 1 (Første gang i 1995) | ||||||||||||||||||
| Bedste resultat | Mestre, 1995 | ||||||||||||||||||
Medaljeoversigt
| |||||||||||||||||||
Danmarks herre-fodboldlandshold eller herrelandsholdet er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske herre-fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.
Historie 1908-1983[redigér | rediger kildetekst]
Den første danske herrefodboldlandskamp blev spillet 19. oktober 1908 under de Olympiske Lege i London. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå det franske førstehold med hele 17-1, og den danske angriber Sophus Nielsen scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i 1912.
Det danske landshold bestod i mange år udelukkende af amatørspillere, og de olympiske lege blev hovedfokus i de første mange år, hvor hele nationen i mange år fulgte Gunnar "Nu" Hansens radioreportager fra holdets kampe. Holdet blev også udtaget af en udtagelseskomite. I 1948 vandt Danmark bronze ved OL i London, mens det blev til sølv ved OL i Rom i 1960. VM og EM var uden for holdets rækkevidde, bortset fra EM i1964, hvor holdet som følge af et utroligt lodtrækningsheld kvalificerede sig til slutrunden. I kvalifikationen mødte Danmark efter tur Malta, Albanien og Luxembourg. Slutrunden bestod blot af fire hold, og Danmark var dermed automatisk i semifinalen. Her blev det til nederlag mod Sovjetunionen med 3-0, og i bronzekampen tabte Danmark til Ungarn med 3-1 efter forlænget spilletid.
I 1921 blev Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra Boldklubben 1903 til Rangers FC. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx Jørgen Sørensen og Carl Aage Præst blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spillede relativt få landskampe, og at landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som Ulrik le Fevre og Johnny Hansen blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til 1971, hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.
Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. Fra 1971 og frem til 1984 lykkedes det ikke det danske landshold at kvalificere sig til EM eller VM i fodbold. Generelt brugte de danske professionelle spillere landsholdssamlingerne som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner Kurt Nielsen (1976-79) lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.
Denne holdning blev ændret, da Sepp Piontek i 1979 blev landstræner. Den tidligere tyske forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske herrelandshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrede de senere italienske verdensmestre 3-1 i Parken i kvalifikationen til VM i 1982.
Internationale slutrunder 1984-2018[redigér | rediger kildetekst]
Det danske herrefodboldlandshold kvalificerede sig til slutrunden om EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0. Under slutrunden i Frankrig forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter straffesparkskonkurrence til Spanien. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske roliganbevægelse blev grundlagt i disse år.
Danmark kvalificerede sig også til VM i Mexico to år senere, og holdets slagsang "Re-Sepp-ten" blev en landeplage. Landsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over Skotland, Uruguay og Vesttyskland. I ottendedelsfinalen gik det dog galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.
EM i 1988 blev afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Vesttyskland, tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.
I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude tabte til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glippede, da holdet sluttede efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien, og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.
Denne sene adgang kom bag på spillere og træner Richard Møller Nielsen, og forventningerne var små. Således udtalte Flemming Povlsen på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde![1]. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup, John "Faxe" Jensen og anfører Lars Olsen var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92.
Richard Møller Nielsen stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt FIFA Confederations Cup 1995, efter at det ikke var lykkedes for landsholdet at kvalificere sig til VM i USA 1994. Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996, måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.
Ved VM i 1998 i Frankrig viste det danske landshold med svenskeren Bo Johansson som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over Nigeria i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af Brasilien.
Ved EM i 2000 i Belgien/Holland skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.
Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea, og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.
Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.
Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på tredjepladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet, og holdet måtte også undvære deltagelse i EM i 2008 efter blandt andet at have tabt kampen mod Sverige i Parken på en skrivebordsafgørelse efter en tilskuers indtrængen på banen.
Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men Dansk Boldspil-Union holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede Danmark sig til VM 2010, efter en 1-0 sejr over Sverige 10. oktober 2009. Sejrsmålet blev scoret af AGF's Jakob Poulsen i det 79. minut.
Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med Japan, Cameroun og Holland. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Daniel Agger, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.
I 2012 havde Danmark kvalificeret sig til EM for første gang siden 2004 ved at toppe sin kvalifikations gruppe foran blandt andet Portugal, som danskerne formåede at slå med 2-1 i Parken. Til slutrunden blev Danmark trukket i en svær gruppe bestående af Tyskland, Portugal og Holland. Trods en 1-0 sejr mod Holland i den første kamp og 2 mål scoret mod Portugal i den anden, måtte Danmark se sig slået i de to resterende kampe og endte på 3. Pladsen i deres gruppe.
VM 2014 blev uden dansk deltagelse efter at Danmark endte bag Italien ved kvalifikationen, og da Danmark ikke havde skrabet nok point sammen (10 point) endte de som det værste andenpladshold, og deltog derfor ikke i playoff runden med de otte bedste toer.
Kvalifikationen til EM 2016 endte igen i skuffelse da man sluttede bag Portugal og Albanien hvilket betød at Danmark skulle ud i playoff kamp som blev mod Sverige. Sverige endte med at vinde 4-3 over de to kampe (2-1, 2-2) og Danmark havde derfor ikke nået en slutrunde for anden gang i træk. Efterfølgende stoppede Morten Olsen som landstræner efter 15 år på posten.
DBU ansatte i slutningen af 2015 daværende Malmö FF træner Åge Hereide som landsholdstræner. Den nye æra for dansk landsholdsfodbold fik dog langt fra den perfekte start, især efter nederlag på 1-0 til Montenegro i Parken var der stor kritik af landsholdet og spillestilen, og der var en frygt for en gentagelse af kvalifikationen til EM 16'. Heldigvis begyndte Danmark at spille godt igen, og med en kolossal 4-0 sejr over Polen (gruppens førerhold) og andre gode resultater blev andenpladsen en realitet. Efter sejr i playoff kampen mod Irland med hele 5-1 i Dublin så var Danmark klar til sin første slutrunde i 3 forsøg. til VM 2018 i Rusland fik Danmark en fornuftig gruppe bestående af Frankrig, Peru og Australien. Det blev til en andenplads efter en sejr på 1-0 over Peru, og så to uafgjorte mod australierne (1-1) og franskmændene (0-0). I 1/8 dels finalen ventede Kroatien som man spillede 1-1 med efter ordinær spilletid. Kroatien endte dog med avancementet da de vandt i straffesparks konkurrencen med 3-2.
Rekorder[redigér | rediger kildetekst]
- Største sejr: 17-1 over Frankrig i London (22. oktober 1908)
- Største nederlag: 0-8 mod Tyskland i Breslau (16. maj 1937)
Aktuel trup[redigér | rediger kildetekst]
Følgende spillere blev udtaget til den endelige trup ved VM i fodbold 2022 i Qatar.[2]
Antal kampe og mål er opdateret pr. 30. november 2022
.svg){kind=small}
