Danmarks landsdele

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Danmarks landsdele er en inddeling af Danmarks territorium i flere landsdele. I dag anvendes to definitioner på landsdele i Danmark.

  • I forbindelse med folketingsvalg er landet inddelt i tre landsdele, som bl.a. anvendes ved fordelingen af tillægsmandater.
  • I statistisk øjemed er landet inddelt i 11 landsdele.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landstingene i middelalderen

I middelalderen bestod Danmark af flere lande (Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn, Langeland, Sjælland, Lolland, Bornholm, Skåne, Halland og Blekinge). Hvert land havde sit eget landsting, men især på de fire store ting, Viborg, Ringsted, Urnehoved og Lund, blev der truffet historiske beslutninger for landet. Landstingenes vigtigste opgave var at hylde kongen ved tronskifte. Som politiske forsamlinger traf de også afgørelser om krig og fred. Desuden havde de lovgivende og dømmende funktioner.

Betegnelserne landsdel og landskab blev sidenhen en del af det danske dagligsprog. Betegnelserne er ikke blevet brugt på den samme konsekvente måde som i Sverige. Derfor er er det ofte usikkert, hvilket geografiske område landsdelsbetegnelserne præcist dækker.

I 1900-tallet har man traditionelt talt om tre landsdele: Jylland, Øerne og Bornholm. Øerne omfatter i den forbindelse Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og de mindre omgivende øer, men ikke Bornholm.

I de senere år er betegnelserne Østdanmark og Vestdanmark ofte brugt. Her deler man landet ved Storebælt.[1][2]

Jylland kan opdeles i større dele som Nordjylland, Vestjylland, Østjylland og Sønderjylland, samt i nyere tid også Midtjylland og Sydjylland (som overlapper med de andre betegnelser). Jylland kan også opdeles i mindre dele som Sydvestjylland, Nordvestjylland, Djursland, Vendsyssel osv. De jyske landsdele har ingen præcis afgrænsning, bortset fra Nørrejylland og Sønderjylland, hvor grænsen går ved Kongeåen.[3] Den officielle betegnelse for den danske del af Sønderjylland (Nordslesvig) siden 1920 er dog de sønderjyske landsdele.[4][5] Fra april 1974 er Midt- og Vestjylland blevet brugt som en fælles betegnelse for Viborg og Ringkøbing Amter.[6] Begrebet Syddanmark blev lanceret ved regionsreformen i 2006.

I historisk sammenhæng kaldes Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov for Landskabslovene.

Folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Fra 1920 blev fordelingen af tillægsmandater ved Folketingsvalg opgjort i de tre landsdele:

I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev disse tre landsdele afløst af tre nye:[7]

Statistik[redigér | redigér wikikode]

Danmarks statistiske landsdele

Siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik til statistiske formål anvendt følgende 11 landsdele, der er en underopdeling af regionerne. Region Hovedstaden opdeles i 4 landsdele, Region Sjælland i 2 stk, Region Midtjylland i 2 stk, Region Syddanmark i 2 stk, mens Region Nordjylland ikke opdeles. Denne inddeling er implementeret som en del af EU og Eurostats NUTS-system, hvor regionerne er de geografiske enheder på niveau 2 og landsdelene på niveau 3.[8]

NUTS-2 NUTS-3
Kode Region Kode Landsdel Landsdelens område
DK01 Region Hovedstaden DK011 København By Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner
DK012 Københavns omegn Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommuner
DK013 Nordsjælland Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner
DK014 Bornholm Bornholms Kommune og Ertholmene
DK02 Region Sjælland DK021 Østsjælland Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød kommuner
DK022 Vest- og Sydsjælland Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg kommuner
DK03 Region Syddanmark DK031 Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner
DK032 Sydjylland Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa kommuner
DK04 Region Midtjylland DK041 Vestjylland Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg kommuner
DK042 Østjylland Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner
DK05 Region Nordjylland DK050 Nordjylland Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg kommuner

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Befolkning den 1.januar 2014

Officiel landsdel Indbyggere Landareal
km2
Befolkningstæthed
indb/km2
Andre geografiske områder Region
København By 728.243 169,6 4394 Hovedstadsområdet, Københavns Storbyområde, Øst for Storebælt Region Hovedstaden
København Omegn 530.612 342,3 1550 Hovedstadsområdet, Københavns Storbyområde, Øst for Storebælt Region Hovedstaden
Nordsjælland 450.245 1.449,0 311 Københavns Storbyområde, Øst for Storebælt Region Hovedstaden
Østsjælland 239.016 807,7 296 Københavns Storbyområde, Øst for Storebælt Region Sjælland
Vest- og Sydsjælland 577.710 6.414,9 90 Øst for Storebælt Region Sjælland
Bornholm 40.305 592,3 68 Øst for Storebælt Region Hovedstaden
Fyn 486.709 3.478,7 140 Vest for Storebælt Region Syddanmark
Sydjylland 715.800 8.777,3 82 Vest for Storebælt, Jylland Region Syddanmark
Østjylland 851.769 5.841,4 146 Vest for Storebælt, Jylland Region Midtjylland
Vestjylland 425.769 7.164,3 59 Vest for Storebælt, Jylland Region Midtjylland
Nordjylland 581.057 7.878,6 74 Vest for Storebælt, Jylland Region Nordjylland
Andre typer af landsdele (Summation)
København By + Omegn 1.258.855 511,9 2459
Københavns Storbyområde 1.948.116 2.768,6 703
Øst for Storebælt 2.566.131 9.775,8 262
Jylland 2.574.395 29.661,6 87
Vest for Storebælt 3.061.104 33.140,3 92
Kongeriget Danmark 5.627.235 42.915,7 131

NB! Kun få og små søarealer er medtagne. [9] [10]

Noter[redigér | redigér wikikode]