Danne-Virke
| Danne-Virke | |
|---|---|
 | |
| Generelle informationer | |
| Type | Tidsskrift  |
| Oprindelsesland | Danmark |
| Grundlagt | 1816 |
| Nedlagt | 1819 |
| Sprog | Dansk |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Danne-Virke var et litterært tidsskrift, der udkom i hæfter samlet til fire bind i årene mellem 1816 og 1819.[a] Med undtagelse af fire sider blev alle tidsskriftets 1.564 sider[1] skrevet alene af N.F.S. Grundtvig. Det blev opkaldt efter Dannevirke, det store voldanlæg ved Slien, og dets formål var angivet i dets titel: "at udgøre åndelig grænsevold mod den farlige tyske romantiske enhedsfilosofi, der kunne lede til ateisme og materialisme"[1]. Den skulle altså danne et værn mod den rationalistiske holdning, som vandt frem sammen med oplysningstiden og spillede en central rolle i dansk kirke- og samfundsliv i de første årtier af 1800-tallet.
Tilblivelse
[redigér | rediger kildetekst]Danne-Virke bliver til i en periode af Grundtvigs liv, hvor han er i færd med en stor omorientering, efter at hans forsøg på at optræde som kristen vækker og omvender af luthersk observans (1811-1815) er stødt ind i så voldsom modstand, at han må skifte kurs. Denne omorientering betyder, at han i årene efter 1815 kaster sig over en række mindre udadvendte aktivteter, herunder arbejdet med oversættelser af tre europæiske hovedværker (Snorros Heimskringla, Saxos Gesta Danorum og Beowulfkvadet) og udgivelsen af Danne-Virke.
Indhold
[redigér | rediger kildetekst]"Tidsskriftets indhold er digte, historiske og kritiske artikler og filosofiske betragtninger,"[2] Blandt de vigtigste digte og litterære arbejder i Danne-Virke er de såkaldte efterklangsdigte[3] herunder det kendte "Bjarkemaalets Efterklang" og "Paaske-Lilien"[4], hvorfra påskesalmen "Påskeblomst, hvad vil du her?" blev uddraget længe efter Grundtvigs død. De kritiske artiker omfatter blandt andet artikler om Beowulfkvadet, om den danske rimkrønike og om studiet og brugen af nordisk mytologi.
De filosofiske betragtninger falder i en serie af afhandlinger, der tilsammen udgør Grundtvigs største og mest systematiske gennemarbejdede fremlæggelse af sine erkendelsesteoretiske forestillinger.[5] Blandt disse afhandlinger har især to, "Om Mennesket i Verden" (Danne-Virke 2, 1817)[6] og "Om Aabenbaring, Konst og Vidskab" (Danne-Virke 3, 1817)[7], tiltrukket sig opmærksomhed fra Grundtvigforskningen.
Mottostrofe
[redigér | rediger kildetekst]Hver af de fire bind bærer den samme mottostrofe på titelbladet. Den lyder
Klokken i den danske Kirke,
Det er Sagas klingre Skjold,
Til at bygge Danne-Virke,
Vække den hver Dane bold!
Ret den klinger dog i Vangen,
Kun i Chor med Kirkesangen,
Under Thyra Dannebod.
Strofen "er allerede i sige selv et meget stærkt udtryk for, hvad Grundtvig vil med sit tidsskrift"[8]. Den skyder kristendommen og Danmarkshistorien ind i hinanden binder tidsskriftet tilbage til tidligere værker af Grundtvig, hvor gudinden Saga og hendes rolle i Grundtvig forfatterskab som historiens gudinde herunder blandt andet digtsamlingen Saga og langdigtet "Et Blad af Jyllands Rimkrønike". I Danne-Virkes sammenhæng spiller Saga desuden en vigtig rolle i "Paaske-Lilien".
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ De fire kan findes her:
- Danne-Virke 1: http://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18461/0#{%220%22:0,%22v0%22:0,%22k%22:0}
- Danne-Virke 2: http://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18625/0#{%220%22:0,%22v0%22:0,%22k%22:0}
- Danne-Virke 3: http://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18623/0#{%220%22:0,%22v0%22:0,%22k%22:0}
- Danne-Virke 4: http://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18622/0#{%220%22:0,%22v0%22:0,%22k%22:0}
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Lundgreen-Nielsen (UÅ), 27.
- ↑ Michelsen (1985), 67.
- ↑ Holm, 2001.
- ↑ GV Paaske-Lilien
- ↑ Se Christensen (1998),
- ↑ "GV Om Mennesket i Verden". www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk. Hentet 2026-01-31.
- ↑ https://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/6991/0#%7B%220%22:0,%22k%22:0%7D
- ↑ Christensen (1998), 141.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]Førsteudgave
[redigér | rediger kildetekst]- Danne-Virke et Tids-Skrift 1-4. København: Schiøtz og Mandra og A. Schmidts Forlag. 1816-1819.
Sekundærlitteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Christensen, B (1998). Omkring Grundtvigs vidskab. København: Gads Forlag. 140-202.
- Holm, A. (2001). Historie og efterklang. Odense: Odense Universitetsforlag.
- Jensen, H. (1979). "Grundtvigs erkendelsesteori. Om forholdet mellem tro og fornuft i tidsskriftet »Danne-Virke« (1816-19)". I Grundtvig-Studier. 29-65
- Jensen, J. I. (1995) Den fjerne kirke. Mellem kultur og religiøsitet. København: Samleren.
- Lundgreen-Nielsen, F. (UÅ). Grundtvig Arkiveret 20. marts 2020 hos Wayback Machine. Forfatterportræt på Arkiv for dansk litteratur.
- Michelsen, W. (1985). "Introduktion til Danne-Virke. I". I Grundtvig-Studier. 67-78
- Michelsen, W. (1986). "Om Grundtvigs tænkning og den nyere tids filosofi. Introduktion til Danne-Virke II". I Grundtvig-Studier. 56-70.
- Nielsen, E. A. (1982) “En dråbe stærk. Om Grundtvigs Paaske-Lilien” I Glahn, H. (m.fl., red): Hvad Fatter gjør ... Boghistoriske, litterære og musikalske essays tilegnet Erik Dal. København. 334-350.
- Nielsen, H. (2008). "Et skabelsesteologisk perspektiv på Danne-Virke". I Grundtvig-Studier, 44-59.
- Pedersen, K. A. (1991). "Om at læse »Danne-Virke« Nogle hermeneutiske overvejelser". I Grundtvig-Studier. 96-111.