Danneskiold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Familierne Danneskiold stammer fra Huset Oldenborg
Royal Arms of Norway & Denmark (1699-1819).svg
De dansk-norske kongers (og oldenborgske hertugers) våbenskjold (1699 – 1773)
Land Tyskland
Danmark
Gren af Danmark: Jellingdynastiet
Foregående fystehus Danmark: Jellingdynastiet
Titler Konge af Danmark
Danmarks dronning
Grundlægger Tyskland: ?
Danmark: Christian 1.
Sidste regent Tyskland: Anton Günther af Oldenborg
Danmark: Frederik 7.
Nuværende regent Margrethe 2.
Tilhører en sidelinje
Grundlagt Tyskland: ?
Danmark: 1448
Opløst Tyskland: 1667
Danmark: (1863)
Genindsat gennem den Glücksburgske slægt
Nationalitet Tysk
Dansk
Yngre grene

Slesvig-Holsten-Gottorp
Slesvig-Holsten-Sønderborg

Glücksburgske slægt
Danneskiold-Løvendal og Danneskiold-Laurvig
Danneskiold-Laurvigs våben i kirken i Larvik
Danneskiold-Laurvigs våben på en jernovn
Frederik III  → Ulrik Frederik Gyldenløve  → Danneskiold-Løvendal og Danneskiold-Laurvig
Titler Greve, grevinde og komtesse
Danneskiold-Samsøe
Våbenskjoldet tilhørende Danneskiold-Samsøe
Christian V.  → Christian Gyldenløve  → Danneskiold-Samsøe
Titler Greve, grevinde og komtesse


Danneskiold (Danneskjold) er navnet på tre danske højadelige slægter. Navnet Danneskiold blev givet til forskellige tiders efterkommere af kongerne Frederik III's og Christian V's uægte sønner.

Slægterne Danneskiold er direkte efterkommere i mandslinje af kongeslægten Oldenborg, og dermed af Huset Oldenborg. Slægternes historie kan føres tilbage til stamfaderen Egilmar Greve af Aldenburg 1088.

Huset Oldenborg har under de forskellige grene regeret Danmark (konger), Sverige, Norge, Rusland, Island, Findland (Storfyrster 1809-1917), Grækenland, Spanien samt Storbritanien.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Danneskiold-Løvendal[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Løvendal

Frederik III's søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløves sønner af første ægteskab med Sophie Urne, Carl og Woldemar (1660-1740) blev 1662 friherrer af Løvendal, sidstnævntes søn Ulrik Frederik Woldemar (1700-1755) ophøjedes 1741 af kongen af Polen til rigsgreve, og hans søn, generalmajor, fransk marskal François Xavier Joseph Danneskiold-Løvendal (1742-1808), optoges 1778 i den danske grevestand med navnet Danneskiold-Løvendal.[1] Denne linje uddøde 1829 med hans søn Carl Valdemar greve Danneskiold-Løvendal (1773-1829).

Danneskiold-Laurvig(en)[redigér | redigér wikikode]

Ulrik Frederik Gyldenløves børn af hans tredje ægteskab med grevinde Antoinette Augusta Aldenburg fik 1693 navnet Danneskiold. Sønnen, Ferdinand Anton (1688-1754), stiftede den grevelige linje Danneskiold-Laurvig(en). Han ejede Grevskabet Laurvig i Norge, var direktør for Det vestindisk-guineiske Kompagni og byggede det siden greverne Moltke tilhørende Palæ i Bredgade i København. Med hans søn Christian Conrad greve Danneskiold-Laurwigen uddøde også denne linje 1783.

Danneskiold-Samsøe[redigér | redigér wikikode]

Christian 5.s søn med Sophie Amalie Moth, greve Christian Gyldenløve havde med Dorothea Krag, baron Jens Juels enke, 2 sønner og 1 datter, Frederikke Louise (1699-1744), gift med hertug Christian August 1. af Augustenborg. Disse 3 børn optoges 1695 i grevestanden med navnet Danneskiold-Samsøe. Linjen fra den yngste af sønnerne, Frederik Danneskiold-Samsøe, er uddød. Den ældste søn, Christian greve Danneskiold-Samsøe (1702-1728), arvede Grevskabet Samsøe og ejede tillige friherreskaberne Lindenborg og Høgholm. Han var præses i Admiralitetet og samlede et stort og kostbart bibliotek, som dog splittedes ved hans død. Han og hans søskende godkendte 1725 faderens oprettelse af Gisselfeld til et arveligt jomfrukloster, for hvilket lensgreven af Danneskiold-Samsøe stedse er overdirektør. Hans søn, gehejmekonferensråd, generalpostdirektør, Frederik Christian greve Danneskiold-Samsøe (1722-1778), blev 1771 afskediget af Struensee, den yngre søn, Ulrik Adolph (1723-1751), var general-admiralløjtnant og sluttede 1746 en for Danmark ærefuld fred med Beien af Algier. Frederik Christians søn, gehejmekonferensråd, amtmand over Præstø Amt, Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (1774-1823), var en ivrig landboven, og hans virksomhed kan endnu spores på flere steder i Sydsjælland; bl.a. lod han Den danneskjoldske Kanal grave fra Bavelse til Næstved. Anlægget af Holmegaard Glasværk skyldes hans hustru Johanne Henriette Valentine Kaas (1776-1843). Efter hans død gik grevskabet over til den ældste af hans 3 sønner, Frederik Christian greve Danneskiold-Samsøe (1798-1869), fra ham til den anden søn, gehejmekonferensråd, mundskænk Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (1800-1886) og fra denne til hans ældste søn, Christian Frederik lensgreve Danneskiold-Samsøe (1838-1914), ordenskansler fra 1911. Den tredje søn, Magnus Otto Sophus greve Danneskiold-Samsøe til Nordfelt m.m. (1804-1894), var generalpostdirektør. Hans ældste søn, Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe (1836-1908) var hofchef hos kronprins Frederik til Danmark og chef for Det Kongelige Teater 1894-1908; en yngre søn, Frederik Vilhelm Steen greve Danneskiold-Samsøe til Ulriksholm (1837-1895) kongevalgt medlem af Landstinget. To døtre af den ældre greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe var gift med to augustenborgske brødre, Louise Sophie (1796-1867) med hertug Christian August 2., Henriette (1806-1858) med prins Frederik af Nør.

Danneskiold-Samsøe adelstitel og rangklasse[redigér | redigér wikikode]

Alle Christian Gyldenløves børn og deres agnatiske descendenter fører enten titel af greve eller komtesse af Danneskiold-Samsøe. Det er kun de grevelige descendenter, som kan videreføre adelstitlerne.

De mandlige grever tilhører rangforordningens 1. rangklasse, nr. 13 med prædikat af hans ekscellence (H.E.).

De kvindelige grevinder og komtesser tilhører rangforordningens 2. rangklasse, nr. 2.

Våbenskjold tilhørende Danneskiold-Samsøe[redigér | redigér wikikode]

Skjold:[redigér | redigér wikikode]

Hovedskjoldet er delt i 4 ved et udadbuet sølv kors med midterskjold og hjerteskjold.

Hjerteskjold:[redigér | redigér wikikode]

Det er ovalt med farven blå, hvori der er et kongeligt kronet guld C5.

Midterskjold:[redigér | redigér wikikode]

I rødt to over hinanden gående kronede guld løver, lagt på et udadbuet sølv kors.

Hovedskjold:[redigér | redigér wikikode]

1. og 4. feldt: i rødt i naturligt farvet vand en svømmende guld kronet sølv svane med en guld krone om halsen.

2. og 3. feldt: skrådelt fra sinister af blåt og guld.

På hovedskjoldet er en "antik" krone med en "fyrstelig" kronet guld leopard stående på skjoldet og holdende i hver udstrakte forpote to røde standarter med sølv kors og en fane med sølv kors.

Skjoldholdere:[redigér | redigér wikikode]

Dekster: En mod sinister vendt guld løve med en åben sort hjelm og "antik" krone med et bundt sølv hejrefjer.

Sinister: En fremkommende sølv elefant.

Palæer, godser, slotte, herregårde samt andet med relation til familien Danneskiold-Samsøe[redigér | redigér wikikode]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Fyn[redigér | redigér wikikode]

Ulriksholm slot (Kerteminde), Ørnfeldt gods (Kerteminde), Glorup slot (Ørbæk), Rygaard slot (Nyborg) og Fjellebro slot (Herringe).

Jylland[redigér | redigér wikikode]

Marselisborg Slot (Aarhus), Lindenborg Gods (Arden), Høgholm (Randers), Rydhave slot (Ryde), Hjalmsgaard (Jylland), Visborggaard gods (Visborg), Fævejle slot (Randers), Lykkesholm slot (Djursland), Løvenholm gods (Auning), Demstrup slot (Randers), Engelsholm gods (Vejle), Nordborg Slot (Sønderborg), Sødringholm gods (Sødring), Søbygaard gods (Skanderborg), Augustenborg slot (Augustenborg), Frijsenborg gods (Hammel), Frijsendal Herregård (Hammel), Boller Slot (Horsend), Barritskov gods (Barrit), Fiskebæk (Gråsten) og Avnbølgaard (Sønderborg).

Samsø[redigér | redigér wikikode]

Øen Samsø (Grevskabet Samsøe), Brattingsborg gods, Bisgaard, Hjalmarsgård, Vesborggård, Sannholm, havnen i Kolby Kås, Vesborg Fyr, Kattegatøerne Kylholm, Lindholm, Vejrø og Bosserne samt Hjortholm, Mejlesholm, Ydersteholm og Karlskod i Stavns Fjord.

Sjælland og øerne[redigér | redigér wikikode]

Gisselfeld kloster (Haslev), Christiansholm slot (Klampenborg), Thotts Palæ (København), Hesede hovedgård (Haslev), Enrum slot (Vedbæk), Holmegård gods (Næstved), Øllingsøe gods (Lolland), Nordfelt (Møn), Assendrup gods (Haslev), Eriksholm slot (Holbæk), Skjoldenæsholm (Jystrup), Juellinge gods (Faxe), Nysø gods (Præstø), Ravnstrup gods (Præstø), Palæ Kristaniagade 3 (København), Rosendal gods (Faxe), Egholm gods (Lejre) (sjælland), Krabbesholm gods (Lejre), Jomfruens Egede gods (Faxe), Bavelse gods (Glumsø), Lystrup gods (Faxe), Broksø gods (Næstved), Gribsholm (Hillerød), Christiansdal (Nakskov) og Allindemaglegaard (Ringsted).

Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Schönweide gods (Plön) og Rixdorf gods (Plön).

Alléer, veje og kanaler[redigér | redigér wikikode]

Danneskiold-Samsøes Allé (Holmen i København).

Den Danneskjoldske Kanal.

Selskaber og organisationer[redigér | redigér wikikode]

Post Danmark (rigernes postamter).

Holmegaard Glasværk.

Grevskaber og baronier[redigér | redigér wikikode]

Grevskabet Samsøe

Baroniet Lindenborg

Baroniet Marselisborg

Baroniet Høgholm

Stamtræ for Danneskiold-Samsøe[redigér | redigér wikikode]

Stamtræet er ikke komplet. Alle mandlige efterkommere er grever. Overdirektører for Gisselfeld er fremhævet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Om François Xavier Joseph Danneskiold-Løvendal og hans familie, se Ulrik Langens Revolutionens Skygger, Lindhardt og Ringhof, 2005, s. 177ff.
  2. ^ Mysteriet om den forsvundne komtesse – Ekstra Bladet 14.januar 2011

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.