Dansk Energi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Dansk Energis Årsmøde - Energiens Topmøde - 2015 afholdt i TAP1 i København.

Dansk Energi er en interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Dansk Energi har i dag mere end 60 medlemsvirksomheder fra energisektoren, herunder:

  • Netselskaber, der ejer og driver eldistributionsnettet i Danmark (ej at forveksle med det statsejede Energinet, der ejer og driver de overordnede transmissionssystemer for el og gas i Danmark)
  • Elhandelsselskaber, der køber og sælger strøm på energimarkedet
  • Produktionsselskaber, der investerer i og ejer produktionsfaciliteterne såsom kraftværker og vindmøller

Dansk Energi varetager medlemmernes interesser i  det lovforberedende arbejde og står for generel myndighedskontakt i Danmark og EU. Endvidere udfører og koordinerer foreningen en række aktiviteter, som medlemmerne gennem lovgivningen er pålagt at udføre. 

Dansk Energi varetager desuden interesser for en række medlemsvirksomheder med aktiviteter inden for gashandel, energieffektivitet og investeringer i fiberbredbånd. Branchefællesskabet for Intelligent Energi og Dansk Elbil Alliance er begge dannet som selvstændige medlemsforeninger under Dansk Energi.

Dansk Energi er baseret på Frederiksberg i København. Administrerende direktør er Lars Aagaard og viceadministrerende direktør er Anders Stouge.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Forening eller organisationStub
Denne artikel om en forening eller organisation er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.