Dansk Folkeparti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)
Dansk Folkeparti  
 
Partileder Kristian Thulesen Dahl
Næstformand Søren Espersen
Politisk ordfører Kristian Thulesen Dahl
Gruppeformand i Folketinget Peter Skaarup
 
Grundlagt 1995[1]
Partiavis Dansk Folkeblad
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 14.000 (6. juni 2014)[2]
Ungdomsorganisation Dansk Folkepartis Ungdom
Pladser i Folketinget
37 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
3 / 13
Pladser i byrådene:
237 / 2.444
Pladser i regionsrådene:
20 / 205
 
Politisk ideologi Nationalkonservatisme[3]
Socialkonservatisme
Højrepopulisme[4]
Politisk placering Højrefløj
Partigruppe i Europaparlamentet Europæiske Konservative og Reformister
Partifarve(r) Gul
Partibogstav O
 
Website danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk national- og socialkonservativt politisk parti, der per Folketingsvalget 2015 er det næststørste i Folketinget. Det blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, der indtil da alle var medlemmer af Fremskridtspartiet.

Fra 2001 til 2011 var partiet VK-regeringens parlamentariske grundlag og støtteparti. Pia Kjærsgaard var fra grundlæggelsen og frem til 15. september 2012 formand og politisk ordfører for partiet. September 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl.

stemmesedlen har Dansk Folkeparti listebogstavet 'O'.

Politisk profil[redigér | redigér wikikode]

Dansk Folkepartis telt ved Folkemødet 2016.

DFs mærkesager omfatter stramninger på indvandrerområdet, EU-skepsis, forbedringer for ældre og syge, forbedringer for socialt udsatte, en stram retspolitik og bedre dyrevelfærd. På velfærdsområdet har partiet nogle ligheder med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, mens det er langt mere konservativt i værdispørgsmål som udlændingepolitikken. Partiet har samarbejdet tæt med Venstre og de Konservative siden 2001, men har antydet ønske om også at kunne samarbejde med Socialdemokraterne i fremtiden.

Kristian Thulesen Dahl beskrev i maj 2008 partiet som "antimuslimsk på visse strækninger", eksempelvis når det gælder tilhylning af kvinder og kønsopdeling af drenge og piger, omskæring af kvinder og sharialov".[5]

En vælgervandringsanalyse fra 1999 tydede på at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet.[6]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Mange modstandere af Dansk Folkeparti mener, at partiet er diskriminerende eller "ikke stuerent", som den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde under Folketingets åbningsdebat i 1999.[7] Det er især partiets kritiske syn på indvandring, der fører til debat. Venstrefløjen har kritiseret partiet for ikke at leve op til sin sociale profil i kommunalpolitik, hvor Enhedslisten har lavet en opgørelse over nedskæringer på ældreområdet, som DF har støttet.[8] En analyse fra 2014 viser også at DF i Folketinget er det parti der stemmer længst til højre i den økonomiske politik[9]

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Partileder Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup ved en pressekonference til Dansk Folkeparti's sommermøde 2014.

Dansk Folkeparti er topstyret, og det indbyrdes demokrati er beskrevet som begrænset. Partiets hovedbestyrelse har ekskluderet adskillige medlemmer i løbet af partiets historie, fordi disse offentligt havde kritiseret partiledelsen. Andre, særligt folkevalgte, har selv valgt at komme ledelsen i forkøbet ved at melde sig ud og blive løsgængere. Ledelsen ønsker, at partiet skal være velstruktureret.[10]. Blandt dem, der er blevet smidt ud, er medlemmer af en række højreorienterede grupperinger og organisationer. I 1999 blev 19 medlemmer af organisationen Dansk Forum ekskluderet.

I folketingsgruppen er det indbyrdes demokrati stærkere begrænset end i andre partier. Således har partiledelsen flere gange sat fagordførere på plads, især hvis de har lagt op til at gå sammen med oppositionen og danne flertal uden om regeringen.

Internationalt samarbejde[redigér | redigér wikikode]

Partiet har kun få internationale bånd til andre partier, men plejer et samarbejde med bl.a. højrekræfter i Israel gennem organisationen European Friends of Israel[11] samt det antikommunistiske Kuomintang i Taiwan[12], ligesom Pia Kjærsgaard i flere interviews har udtrykt anerkendelse af den myrdede hollandske politiker Pim Fortuyn. I Europa-Parlamentet sad Dansk Folkeparti i perioden 1999-2009 i gruppen Unionen for Nationernes Europa (UEN), men efter en gedigen opstramning af kravene til gruppestørrelser i parlamentet måtte partiet fra 2009, hvor partiet fik fordoblet sit mandattal, danne en ny gruppe Europa for frihed og demokrati. Siden valget i 2014 sidder partiet i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

Ungdomsorganisation[redigér | redigér wikikode]

Partiets ungdomsorganisation er Dansk Folkepartis Ungdom.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Dansk Folkeparti opstod i Fremskridtpartiet, hvor Pia Kjærsgaard og andre højtstående medlemmer tabte en afgørende afstemning. De brød ud og stiftede det nye parti, der ved stiftelsen var repræsenteret med fire medlemmer i Folketinget.

I det første folketingsvalg som DF deltog i den 11. marts 1998, opnåede det 252.228 stemmer (7,4 procent) og 13 mandater i Folketinget.

Ved tripelvalget den 20. november 2001 – det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd – fik DF 413.987 stemmer og vandt 22 mandater, svarende til 12,0 procent af stemmerne og blev det tredjestørste parti. Ved valget den 8. februar 2005 fik partiet 444.948 stemmer og opnåede 24 mandater med en fremgang til 13,3 procent af stemmerne, og fremgangen fortsatte ved valget den 13. november 2007, hvor partiet fik 479.532 stemmer og vandt endnu et mandat: det nåede op på 25 mandater og fik 13,8 procent af de afgivne stemmer. Ved valget i 2011 gik partiet for første gang tilbage og fik 22 mandater og 12,3% af stemmerne.

Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedst valg nogensinde. 21,1% af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget.

I 2006 stod Dansk Folkeparti i en afgørende position, da oppositionen til venstre for regeringen krævede den konservative familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds afgang som konsekvens af hans indsats i en omfattende fødevareskandale. Dansk Folkeparti støttede kritikken, og Lars Barfoed måtte gå af.

Kontroversielle sager[redigér | redigér wikikode]

Ekstra Bladet og Dansk Front[redigér | redigér wikikode]

I 2006 ringede journalist Kristian Jessen fra Ekstra Bladet til flere af partiets lokalformænd. Han udgav sig for at være en ung studerende, der var interesseret i at blive medlem af Dansk Folkeparti. Efter en samtale på nogle minutter spurgte han, om man kunne være medlem af to partier, eller hvis man samtidig var med i Dansk Front. Halvdelen af lokalformændene sagde nej; den anden halvdel sagde, at han var nødt til at holde sin tilknytning til Dansk Front som en privat sag. Disse lokalformænd blev straks ekskluderet, da sagen kom frem. Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup udtalte: "Den slags har vi simpelthen ikke plads til i Dansk Folkeparti. Racistiske, ekstremistiske og udemokratiske synspunkter er i modstrid med alt, hvad der er dansk, og dermed også med Dansk Folkeparti."[13]

Louise Frevert[redigér | redigér wikikode]

Den 30. september 2005 kom det frem at Louise Frevert havde flere tekster med nedsættende udtalelser om muslimer i Danmark på sin hjemmeside. Der stod blandt andet at vildledte unge muslimske mænd mener, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned for fode. Samt at muslimer er som kræftceller, de kan behandles med strålebehandling eller bortoperation. Hun forsvarede samme dag udtalelserne overfor bl.a. Radioavisen.[14] Dagen efter, den 1. oktober 2005, benægtede hun selv at have skrevet indlæggene. Derimod tog hendes webmaster, Ebbe Talleruphuus, nu ansvaret for at have skrevet indlæggene. Louise Frevert sagde at hun kun forsvarede teksterne for at det ikke skulle virke som om hun unddrog sig ansvar.[15] Louise Frevert gik senere fri for tiltale, da politiet ikke mente de kan sandsynliggøre at hun havde været vidende om at indlæggene blev lagt på hjemmesiden, mens hendes tidligere webmaster blev anmeldt for at overtræde diskriminationsparagraffen. Den 29. marts 2007 havde politiet dog stadig ikke rejst tiltale i sagen.[16] Louise Frevert selv forlod i samme ombæring partiet og blev senere politisk leder af Centrum-Demokraterne.

Mogens Camre[redigér | redigér wikikode]

Ved partiets landsmøde i 2001 fem dage efter angrebet på World Trade Center udtalte Mogens Camre fra talerstolen: "Alle vestlige lande er infiltreret af muslimer. Nogle taler pænt om os. Men de venter kun på at blive nok til at få os fjernet," og fortsatte "Fjenden er midt i blandt os," og "De er 5. kolonne, og de skal ikke være her."[17]

Injuriesag mod Karen Sunds[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Pia Kjærsgaard#Injuriesag

Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU udtalte i 1999, at hun nødig ville "identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter". Efter at være blevet dømt for injurier i by- og landsretten, blev Karen Sunds frikendt i Højesteret. Til grund for dommen lagde retten en udtalelse fra Dansk Sprognævn, hvis definition af ordet racisme omfattede betydningen "forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv."[18]

Cheanne Nielsen[redigér | redigér wikikode]

På Dansk Folkepartis landsmøde i 2016 udtalte medlemmet Cheanne Nielsen følgende fra talerstolen:

"Hvorfor skulle udlændinge klare sig selv, nu hvor de har krav på husly og lommepenge fra staten, så snart de kommer hertil? De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber. De mishandler Danmark, mens mor og far har for travlt med at skændes inde på Borgen."

Dette resulterede i udbredt forargelse grundet den generaliserende facon i denne del af hendes tale samt en politianmeldelse[19] fra det tidligere medlem af Enhedslisten Mille Stockner. Cheanne Nielsen valgte efterfølgende delvist at trække en smule i land ved at omformulere antydningen af "alle" til "mange", hvilket dog ikke fik Mille Stockner til at frafalde politianmeldelsen. Flere partiledere fordømte ligeledes Cheanne Nielsens udtalelser, heriblandt Anders Samuelsen, der påpegede, at man ville være blevet smidt ud af Liberal Alliance, hvis et medlem derfra kom med lignende udtalelser.[20]

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1998 252.429 7,4 % 13 +13
2001 413.987 12,0 % 22 +9
2005 444,947 13,3 % 24 +2
2007 479.532 13,9 % 25 +1
2011 436.726 12,3 % 22 -3
2015 742.094 21,1 % 37 +15

Europa-Parlamentsvalg[redigér | redigér wikikode]

Europa-Parlamentsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1999 114.865 5,8 % 1 +1
2004 128.789 6,8 % 1 ±0
2009 357.942 15,3 % 2 +1
2014 605.766 26,6 % 4 +2

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Dansk Folkeparti har i sit 2010-regnskab[21] opgivet at have modtaget bidrag for over 20.000 kroner fra:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ df.dk
  2. ^ DF kaprer medlemmer som aldrig før: Tredjestørst i Danmark - MX.dk
  3. ^ Christensen, Søren (2011), "Cohesive Power and Competitive Power: Neo-Nationalism and Neo-Liberalism in Danish Globalization Strategies", Mobilitäten, Waxmann, s. 276 
  4. ^ Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck
  5. ^ DF: Vi er ikke totalt antimuslimske, Politiken.dk, 15. maj 2008
  6. ^ IFKA: Pia Kjærsgaards succes er Poul Nyrups svaghed
  7. ^ Referat fra mødet i Folketinget, 7. oktober 1999
  8. ^ Enhedslistens opgørelse over DF'eres medvirken til serviceforringelser i kommunerne
  9. ^ Dansk Folkeparti promoverer sig som et midterparti, men partiet stemmer som et højrefløjsparti i folketingssalen, viser ny analyse. Det er svært at gøre politik op i sort og hvidt, siger DF’s Pia Adelsteen, der kalder partiet for et pragmatisk midterparti
  10. ^ Pia: Fint at ekskludere DF-medlemmer – dr.dk/Regioner/Nordjylland/Nyheder/Politik
  11. ^ israel-info.dk Folketingsmedlem møder Olmert og Livni
  12. ^ (Flemming Leer, Vejle mod racisme, om Dansk Folkeparti)
  13. ^ DF fyrer ni lokale tillidsmænd, DR, 21. august 2006
  14. ^ "DR | Frevert meldt til politiet"
  15. ^ "Frevert: Artikler var skrevet af webmaster"
  16. ^ Racismesag samler støv hos politiet, DR
  17. ^ "Camre: Vi er i krig mod islam"
  18. ^ Frikendt for at betegne udtalelser som racistiske (Afgørelse)
  19. ^ tv2.dk: DF'er politianmeldt efter udlændinge-tale, hentet 14. oktober 2016
  20. ^ ekstrabladet.dk: Samuelsen fortsætter DF-krigen: Sviner fremmedfjendsk tale, hentet 14. oktober 2016
  21. ^ Offentliggjort af Folketinget: http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materiale/Pdf_download_direkte/Regnskaber/Partiregnskaber/2010/samlet_01-11.pdf.ashx  (Websted ikke længere tilgængeligt)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]