Dansk Folkeparti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)
Dansk Folkeparti  
 
Partileder Kristian Thulesen Dahl
Næstformand Søren Espersen
Politisk ordfører Kristian Thulesen Dahl
Gruppeformand i Folketinget Peter Skaarup
 
Grundlagt 1995[1]
Partiavis Dansk Folkeblad
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 15.911 (2016)[2]
Ungdomsorganisation Dansk Folkepartis Ungdom
Pladser i Folketinget
37 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
3 / 13
Pladser i byrådene:
223 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
21 / 205
 
Politisk ideologi Nationalkonservatisme[3]
Socialkonservatisme[4]
Højrepopulisme[4]
Politisk placering Højrefløj
Partigruppe i Europaparlamentet Europæiske Konservative og Reformister
Partifarve(r) Gul
Partibogstav O
 
Website danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Ved Folketingsvalget 2015 blev partiet det næststørste parti i Folketinget med 21 % af stemmerne og 37 mandater. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativt, socialkonservativt og højrepopulistisk.[4] I det danske partipolitiske spektrum placeres det som et centrum-højre-parti.[5] Undersøgelser viser, at mens vælgerne i de første mange år siden stiftelsen betragtede partiet som det mest højreorienterede i Folketinget, er denne holdning siden omkring 2010 blevet mindre udpræget. I 2015 blev det betragtet som mindre højreorienteret end Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Partiet opfatter sig selv som et dansk midterparti.[6]

Partiets leder siden 2012 har været Kristian Thulesen Dahl. Partiet har tilknyttet ungdomsorganisationen Dansk Folkepartis Ungdom og indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

stemmesedlen har Dansk Folkeparti listebogstavet 'O'.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Partiet blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, der indtil da alle var medlemmer af Fremskridtspartiet. Efter at Pia Kjærsgaard og hendes tilhængere havde tabt en afgørende afstemning i Fremskridtspartiet, brød de ud og stiftede det nye parti, der dermed allerede ved stiftelsen var repræsenteret med fire medlemmer i Folketinget. Pia Kjærsgaard var fra grundlæggelsen og frem til 15. september 2012 formand og politisk ordfører for partiet.

I det første folketingsvalg som DF deltog i den 11. marts 1998, opnåede det 252.228 stemmer (7,4 procent) og 13 mandater i Folketinget. En vælgervandringsanalyse fra 1999 tydede på at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet.[7] Ved tripelvalget den 20. november 2001 – det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd – fik DF 413.987 stemmer og vandt 22 mandater, svarende til 12,0 procent af stemmerne og blev det tredjestørste parti. Ved valget den 8. februar 2005 gik partiet yderligere lidt frem til 444.948 stemmer (13,3 procent af stemmerne) og opnåede 24 mandater, og fremgangen fortsatte ved valget den 13. november 2007, hvor partiet fik 479.532 stemmer og vandt endnu et mandat: det nåede op på 25 mandater og fik 13,8 procent af de afgivne stemmer. Ved valget i 2011 gik partiet for første gang tilbage og fik 22 mandater og 12,3% af stemmerne.

September 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl. Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedste valg nogensinde. 21,1% af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget.

Efter kommunalvalget i 2017 opnåede partiet sin første borgmesterpost nogensinde udenfor København, idet partiets kandidat Karsten Nielsen blev borgmester på Læsø.

Partiet har i sin hidtidige levetid hele tiden været et medlem af den "blå" blok. Fra 2001 til 2011 var partiet VK-regeringens parlamentariske grundlag og støtteparti, og det er en del af det parlamentariske grundlag for Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Partiet er imidlertid i de senere år begyndt at samarbejde mere med Socialdemokratiet på forskellige områder, både indenfor udlændingepolitikken og den økonomiske politik.[8][9]

Politisk profil[redigér | redigér wikikode]

Dansk Folkepartis telt ved Folkemødet 2016.

DF's mærkesager omfatter ifølge partiet selv en stram udlændinge- og integrationspolitik, forbedringer for ældre, syge og socialt udsatte, en stram retspolitik, bedre dyrevelfærd og en EU-politik under mottoet "mindre EU mere danmark".[10] I værdipolitiske spørgsmål opfattes partiet normalt som ret højreorienteret, mens det i økonomiske spørgsmål og spørgsmål om den offentlige sektor ligger mer på midten.[6]

Holdning til muslimer[redigér | redigér wikikode]

DF har siden sin stiftelse i høj grad markeret sig med sine holdninger i udlændinge- og integrationsdebatten og partiets skepsis overfor ikke mindst muslimsk indvandring til Danmark. I 1997 sagde Pia Kjærsgaard, at "...selv om det lyder lidt firkantet, så mener jeg faktisk ikke, at Danmark er et naturligt sted for muslimer."[11] I 2007 udtalte folketingsmedlem Morten Messerschmidt: "Jeg mener, at alle muslimske samfund pr. definition er tabersamfund. Muslimerne er ikke i stand til at tænke kritisk ... Alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker."[12] Kristian Thulesen Dahl beskrev i maj 2008 partiet som "antimuslimsk på visse strækninger", eksempelvis når det gælder tilhylning af kvinder og kønsopdeling af drenge og piger, omskæring af kvinder og sharialov".[13] Næstformanden Søren Espersen sagde i 2014, at partiet ikke var antimuslimsk, og at "Vi har i vores parti intet problem med de muslimer, der så at sige kan vente med paradis, til de er døde. Men det er dem, der vil indføre islam nu og her og have islam som et politisk system, som skal styre vores hverdag, der giver problemer."[14] I 2016 blev folketingsmedlem Alex Ahrendtsen anmeldt til politiet for racisme, efter at han i en debat på TV 2 News blandt andet havde sagt. "Der er kun en ting, der er værre end rettroende muslimer, og det er konvertitter ... Rettroende muslimer er jo til skade for folkestyret og demokratiet, og derfor er vi nødt til at slå hårdt ned på dem. Og især konvertitter er ekstreme, de er faktisk de værste."[15]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Mange modstandere af Dansk Folkeparti mener, at partiet er diskriminerende eller "ikke stuerent", som den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde under Folketingets åbningsdebat i 1999.[16] Det er især partiets kritiske syn på indvandring, der fører til debat. Venstrefløjen har kritiseret partiet for ikke at leve op til sin sociale profil i kommunalpolitik, hvor Enhedslisten har lavet en opgørelse over nedskæringer på ældreområdet, som DF har støttet.[17] En analyse fra 2014 viser også at DF i Folketinget er det parti der stemmer længst til højre i den økonomiske politik[18]

Omvendt har journalisten og forfatteren Erik Meier Carlsen kaldt Dansk Folkeparti en gave til demokratiet, fordi partiet i hans optik har givet en stor gruppe mennesker, ikke mindst blandt den dårligst uddannede del af befolkningen, en stemme i den offentlige debat.[19]

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Partileder Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup ved en pressekonference til Dansk Folkeparti's sommermøde 2014.

Dansk Folkeparti er kendt for at have en meget stærk topstyring af partiet, hvor kritik af partiet og især partiledelsen ikke er velkommen.[20] Partiets hovedbestyrelse har ekskluderet flere medlemmer i løbet af partiets historie, bl.a. fordi disse offentligt havde kritiseret partiets politik og partiledelsen. Andre har meldt sig ud og er blevet løsgængere. Ledelsen ønsker, at partiet skal være velstruktureret.[21]. Blandt dem, der er blevet smidt ud, er medlemmer af en række højreorienterede grupperinger og organisationer. I 1999 blev 19 medlemmer af organisationen Dansk Forum ekskluderet.

I folketingsgruppen er det normal praksis at stemme som samlet gruppe. Således har partiledelsen flere gange sat fagordførere på plads, især hvis de har lagt op til at gå sammen med oppositionen og danne flertal uden om regeringen.

Internationalt samarbejde[redigér | redigér wikikode]

Partiet har kun få internationale bånd til andre partier, men plejer et samarbejde med bl.a. med Israel gennem organisationen European Friends of Israel[22] og bakkede i maj 2018 op om et forslag fra socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen om, at Israel bør optages i EU og NATO.[23] Der er også samarbejde med antikommunistiske Kuomintang i Taiwan[24], ligesom Pia Kjærsgaard i flere interviews har udtrykt anerkendelse af den myrdede hollandske politiker Pim Fortuyn. I Europa-Parlamentet sad Dansk Folkeparti i perioden 1999-2009 i gruppen Unionen for Nationernes Europa (UEN), men efter en gedigen opstramning af kravene til gruppestørrelser i parlamentet måtte partiet fra 2009, hvor partiet fik fordoblet sit mandattal, danne en ny gruppe Europa for frihed og demokrati. Siden valget i 2014 sidder partiet i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister sammen med bl.a. de britiske konservative og det polske parti Lov og Retfærdighed.

Ungdomsorganisation[redigér | redigér wikikode]

Partiets ungdomsorganisation er Dansk Folkepartis Ungdom.

Kontroversielle sager[redigér | redigér wikikode]

Ekstra Bladet og Dansk Front[redigér | redigér wikikode]

I 2006 ringede journalist Kristian Jessen fra Ekstra Bladet til flere af partiets lokalformænd. Han udgav sig for at være en ung studerende, der var interesseret i at blive medlem af Dansk Folkeparti. Efter en samtale på nogle minutter spurgte han, om man kunne være medlem af to partier, eller hvis man samtidig var med i Dansk Front. Halvdelen af lokalformændene sagde nej; den anden halvdel sagde, at han var nødt til at holde sin tilknytning til Dansk Front som en privat sag. Disse lokalformænd blev straks ekskluderet, da sagen kom frem. Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup udtalte: "Den slags har vi simpelthen ikke plads til i Dansk Folkeparti. Racistiske, ekstremistiske og udemokratiske synspunkter er i modstrid med alt, hvad der er dansk, og dermed også med Dansk Folkeparti."[25]

Louise Frevert[redigér | redigér wikikode]

Den 30. september 2005 kom det frem at Louise Frevert havde flere tekster med nedsættende udtalelser om muslimer i Danmark på sin hjemmeside. Der stod blandt andet at vildledte unge muslimske mænd mener, at det er deres ret at voldtage danske kvinder og slå danske borgere ned for fode. Samt at muslimer er som kræftceller, de kan behandles med strålebehandling eller bortoperation. Hun forsvarede samme dag udtalelserne overfor bl.a. Radioavisen.[26] Dagen efter, den 1. oktober 2005, benægtede hun selv at have skrevet indlæggene. Derimod tog hendes webmaster, Ebbe Talleruphuus, nu ansvaret for at have skrevet indlæggene. Louise Frevert sagde at hun kun forsvarede teksterne for at det ikke skulle virke som om hun unddrog sig ansvar.[27] Louise Frevert gik senere fri for tiltale, da politiet ikke mente de kan sandsynliggøre at hun havde været vidende om at indlæggene blev lagt på hjemmesiden, mens hendes tidligere webmaster blev anmeldt for at overtræde diskriminationsparagraffen. Politiet rejste dog aldrig tiltale i sagen.[28] Louise Frevert selv forlod i samme ombæring partiet og blev senere politisk leder af Centrum-Demokraterne.

Mogens Camre[redigér | redigér wikikode]

Ved partiets landsmøde i 2001 fem dage efter angrebet på World Trade Center udtalte Mogens Camre fra talerstolen: "Alle vestlige lande er infiltreret af muslimer. Nogle taler pænt om os. Men de venter kun på at blive nok til at få os fjernet," og fortsatte "Fjenden er midt i blandt os," og "De er 5. kolonne, og de skal ikke være her."[29]

Injuriesag mod Karen Sunds[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Pia Kjærsgaard#Karen Sunds

Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU udtalte i 1999, at hun nødig ville "identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter". Efter at være blevet dømt for injurier i by- og landsretten, blev Karen Sunds frikendt i Højesteret. Til grund for dommen lagde retten en udtalelse fra Dansk Sprognævn, hvis definition af ordet racisme omfattede betydningen "forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv."[30]

Cheanne Nielsen[redigér | redigér wikikode]

På Dansk Folkepartis landsmøde i 2016 udtalte medlemmet Cheanne Nielsen følgende fra talerstolen:

"Hvorfor skulle udlændinge klare sig selv, nu hvor de har krav på husly og lommepenge fra staten, så snart de kommer hertil? De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber. De mishandler Danmark, mens mor og far har for travlt med at skændes inde på Borgen."

Dette resulterede i udbredt forargelse grundet den generaliserende facon i denne del af hendes tale samt en politianmeldelse[31] fra det tidligere medlem af Enhedslisten Mille Stockner. Cheanne Nielsen valgte efterfølgende delvist at trække en smule i land ved at omformulere antydningen af "alle" til "mange", hvilket dog ikke fik Mille Stockner til at frafalde politianmeldelsen. Flere partiledere fordømte ligeledes Cheanne Nielsens udtalelser, heriblandt Anders Samuelsen, der påpegede, at man ville være blevet smidt ud af Liberal Alliance, hvis et medlem derfra kom med lignende udtalelser.[32]

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1998 252.429 7,4 % 13 +13
2001 413.987 12,0 % 22 +9
2005 444,947 13,3 % 24 +2
2007 479.532 13,9 % 25 +1
2011 436.726 12,3 % 22 -3
2015 742.094 21,1 % 37 +15

Europa-Parlamentsvalg[redigér | redigér wikikode]

Europa-Parlamentsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1999 114.865 5,8 % 1 +1
2004 128.789 6,8 % 1 ±0
2009 357.942 15,3 % 2 +1
2014 605.766 26,6 % 4 +2

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Dansk Folkeparti har i sit 2015-regnskab[33] opgivet at have modtaget private særbidrag på 1,9 mio. kr. Heraf har partiet modtaget bidrag for over 20.000 kroner fra i alt syv virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, heriblandt:

Netmedie[redigér | redigér wikikode]

August 2018 lancerede Dansk Folkeparti netmediet Dit Overblik. Hensigten med mediet er at dække emner, som partiet mener får for lidt opmærksomhed i de almindelige medier.[34]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ df.dk
  2. ^ Hvor mange medlemmer har de politiske partier? Folketingets hjemmeside, besøgt 23. maj 2018.
  3. ^ Christensen, Søren (2011), "Cohesive Power and Competitive Power: Neo-Nationalism and Neo-Liberalism in Danish Globalization Strategies", Mobilitäten, Waxmann, s. 276. 
  4. ^ a b c Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck
  5. ^ Dansk Folkeparti. Clio Onlines oversigt over de politiske partier. Besøgt 23. maj 2018.
  6. ^ a b Vælgerne: Dansk Folkeparti hastigt på vej mod midten af dansk politik. Analyse i Ugebrevet A4 2. maj 2016.
  7. ^ IFKA: Pia Kjærsgaards succes er Poul Nyrups svaghed
  8. ^ Thulesen Dahl om samarbejde med S: - De giver os andre muligheder. Indslag på tv2.dk 22. maj 2017.
  9. ^ Danskerne: S har mest til fælles med DF. Artikel på tv2.dk 28. april 2017.
  10. ^ Mærkesager. Fra Dansk Folkepartis hjemmeside, besøgt 23. maj 2018.
  11. ^ Sagt af Pia K. gennem tiderne. Artikel på dr.dk 8. august 2012.
  12. ^ Dansk Folkeparti til angreb på Islam. Artikel på dr.dk 20. april 2007.
  13. ^ DF: Vi er ikke totalt antimuslimske, Politiken.dk, 15. maj 2008
  14. ^ Næstformand afviser DF som antimuslimsk. Artikel på bt.dk 26. januar 2014.
  15. ^ DF-politiker anmeldes for racisme efter udtalelser om muslimer. Artikel på tv2.dk 11. juni 2016.
  16. ^ Referat fra mødet i Folketinget, 7. oktober 1999
  17. ^ Enhedslistens opgørelse over DF'eres medvirken til serviceforringelser i kommunerne
  18. ^ Dansk Folkeparti promoverer sig som et midterparti, men partiet stemmer som et højrefløjsparti i folketingssalen, viser ny analyse. Det er svært at gøre politik op i sort og hvidt, siger DF’s Pia Adelsteen, der kalder partiet for et pragmatisk midterparti
  19. ^ Dansk Folkeparti er en gave til demokratiet, selvom jeg ikke stemmer på dem. Artikel på politiken.dk 12. december 2015.
  20. ^ DF-top: Topstyring fortsætter de næste 40 år. Artikel på Berlingskes hjemmeside 16. januar 2015.
  21. ^ Pia: Fint at ekskludere DF-medlemmer – dr.dk/Regioner/Nordjylland/Nyheder/Politik
  22. ^ israel-info.dk Folketingsmedlem møder Olmert og Livni. Dateret 10. juli 2007.
  23. ^ DF'er roser Sass-forslag om Israel: Jeg er 100 procent enig med ham. Artikel på dr.dk 18. maj 2018.
  24. ^ (Flemming Leer, Vejle mod racisme, om Dansk Folkeparti)
  25. ^ DF fyrer ni lokale tillidsmænd, DR, 21. august 2006
  26. ^ "DR | Frevert meldt til politiet"
  27. ^ "Frevert: Artikler var skrevet af webmaster"
  28. ^ Racismesag samler støv hos politiet, DR
  29. ^ "Camre: Vi er i krig mod islam"
  30. ^ Frikendt for at betegne udtalelser som racistiske (Afgørelse)
  31. ^ tv2.dk: DF'er politianmeldt efter udlændinge-tale, hentet 14. oktober 2016
  32. ^ ekstrabladet.dk: Samuelsen fortsætter DF-krigen: Sviner fremmedfjendsk tale, hentet 14. oktober 2016
  33. ^ Årsregnskab 2015. Dansk Folkepartis Landsorganisation. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 5. november 2017.
  34. ^ DF søsætter borgerligt og EU-kritisk netmedie, BT den 8. august 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]