Dansk Ostindien
Dansk Ostindien er samlebetegnelsen for de områder i Ostindien eller Asien, der i kortere eller længere perioder var danske kolonier. Betegnelsen omfatter Trankebar, Gondalpara, Serampore, Oddeway Torre og Nicobarerne. Den største og vigtigste af disse besiddelser var Trankebar i Sydindien nær Madras.[1]
I 1616 blev der oprettet et dansk Asiatisk Kompagni med det formål at fremme handelen med Fjernøsten. Kompagniet erhvervede i 1620 den sydindiske havneby Trankebar, hvor fæstningen Dansborg blev opført til beskyttelse af de danske interesser. Trankebar, der havde et areal på størrelse med Fanø, blev herefter ankerpunktet for den danske ostindiske handelsvirksomhed. De ostindiske kolonier fik dog aldrig afgørende betydning for dansk økonomi, idet forbindelsen med dem i praksis kun blev opretholdt af et par skibe om året.[1]
Under de europæiske kolonikrige i 1700-tallet fik Trankebar dog en vis betydning som handelsplads, fordi Danmark forholdt sig neutralt under konflikterne. Byen kom desuden til at danne udgangspunkt for en kristen missionsvirksomhed i Asien. I 1800-tallet blev især Trankebar imidlertid en belastning for de danske statsfinanser, og den blev derfor solgt til Storbritannien i 1845.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Jensen, Bernard Eric (2016). "Dansk Ostindien". I Jensen, Grethe (red.). Gads Historieleksikon (5. udgave). Gads Forlag. s. 111. ISBN 9788712054399. OCLC 957388478.
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |