Dansk deltagelse i den syriske borgerkrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Politiets Efterretningstjeneste vurderede i 2019, at mindst 158 personer fra Danmark var rejst til Syrien for at opholde sig hos militante islamistiske grupper som Islamisk Stat.[1]

Dansk deltagelse i den syriske borgerkrig, også kendt som "Danske Syrien-krigere", betegner en gruppe danske fremmedkrigere som sammen med tusindvis af andre ikke-syrere er rejst til Syrien for at deltage i borgerkrigen. Nogen af krigerne kæmpede imod Assad-regeringen, nogen sammen med Islamisk Stat (IS) om at oprette et kalifat og andre, deriblandt særligt kurdere, imod IS. Danske statsborgere er den største gruppe af europæiske krigere i forhold til indbyggertal.[2]

I 2019 vurderede Politiets Efterretningstjeneste (PET), at mindst 158 personer var udrejst fra Danmark til militante islamistiske grupper som Islamisk Stat. Omkring en tredjedel af dem mentes at være blevet dræbt under konflikterne i området.[1]

Det er ikke ulovligt for danskere at deltage i krigen, så længe man ikke kæmper sammen med en terrororganisation eller deltager i ulovlige kamphandlinger eller krigsforbrydelser.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Oprørerne i den syriske borgerkrig domineres af sunni-islamistiske grupper, som retfærdiggør deres kamp mod landets regering med at præsident Assad er alawit, en gren af shia-islam.[3]

Hundredvis af europæere har tilsluttet sig oprørerne i Syrien, og mange af disse har inden haft deres gang i religiøse ekstremistiske miljøer i Europa.[4][5]

Det er ikke ulovligt for danskere at deltage i krigen, kun hvis det kan dokumenteres, at de tilslutter sig, eller kæmper sammen med en terrororganisation. I 2014 var der ikke blevet rejst straffesager i Danmark for lovovertrædelser i forbindelse med deltagelse i krigen.[6]

Deltagere[redigér | rediger kildetekst]

Justitsminister Nick Hækkerup fortalte på et samråd i Folketinget i september 2019, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede, at mindst 158 personer var udrejst fra Danmark siden sommeren 2012 for at opholde sig hos militante islamistiske grupper som ISIS. Heraf blev en tredjedel af de udrejste formodet at være blevet dræbt i området, mens knap halvdelen havde forladt det igen for at rejse tilbage til Danmark eller andre lande. PET vurderede, at 36 voksne fortsat befandt sig i konfliktzonen i Syrien eller nabolandene. Desuden opholdt ca. 40 børn med dansk statsborgerskab sig med deres forældre i konfliktområdet.[1]

En del af Syrienkrigerne kommer fra en muslimsk baggrund, 22 af de rekrutterede har modtaget undervisning fra en radikal imam i den kontroversielle moské på Grimhøjvej i Aarhus-forstaden Brabrand.[7][8] I moskeen er unge blandt andet blevet undervist af den kontroversielle imam Abu Ahmed og den yderligtgående Abu Ubaydillah, der blandt andet er kendt for at have kaldt Osama bin Laden sin »elskede«.[9]

Rekrutteringsvideoer på dansk henvendt til danske muslimer er også blevet spredt på internettet.[10] Flere af de hvervede krigere, blandt andet Ahmed Samsam, er tilknyttet kriminelle indvandrerbander.[11]

Bandelederen Store A fra Nørrebro tog til Syrien for at kæmpe for oprørerne, hvilket blev dokumenteret af et filmhold.[12]

En del kurdere har er også rejst til Syrien og det nordlige Irak for at deltage i bekæmpelsen af ISIL.[13]

Tilfangetagne[redigér | rediger kildetekst]

Medlemmer af og sympatisører med Islamisk Stat er i stort tal indsat i fangelejre. I Rojava er fortrinsvis udenlandske statsborgere indsat i Al-Hol og Al-Roj lejrene, hvor ca. 65000 sympatisører med Islamisk Stat, hovedsagelig kvinder med mindreårige børn, sidder i varetægt.[14] Den 18. maj 2021 besluttede den danske regering at hjemtage børn med dansk statsborgerskab.[15][16] 6.oktober 2021 blev 3 mødre og deres 14 børn afhentet og fløjet til Danmark.[17] Tilbage i lejrene er stadig 5 børn med dansk statsborgerskab, hvis mødre administrativt er frataget deres statsborgerskab.[16][17]

Dræbte[redigér | rediger kildetekst]

Listen er ikke komplet

Terrortrussel[redigér | rediger kildetekst]

Politiets Efterretningstjeneste har vurderet, at der er stor fare for, at krigere hjemvendt fra Syrien kan blive en terrortrussel. Krigerne har modtaget kamptræning og kan være blevet yderligere radikaliseret af de grupper, de har været del af.[24] Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor fra Københavns universitet påpeger dog også at de hjemvendte krigere ikke nødvendigvis udgør en trussel, han har blandt andet udtalt: "I virkeligheden kan vi jo se, at de attentater, der har været i Europa og i de vestlige lande i det hele taget siden Madrid-bomberne i 2004, i England i 2005 og så fremdeles helt frem til det seneste i København, primært er begået af mennesker, der har boet i disse samfund og ikke har været udenlands", derimod peger han på at der er "... noget, der tyder på, at det ikke er dem, vi nødvendigvis skal frygte allermest, men at det måske i virkeligheden er nogle, der bor og er iblandt os".[25] Dansk Institut for Internationale Studier har lavet forskning som viser at der i marts 2015 indenfor de seneste tre års terrorangreb i Vesten, kun var en gerningsmand som havde været i Syrien.[26]

I august 2013 blev en video offentliggjort på internettet hvori danske islamister i Syrien skød til måls efter billeder af blandt andet Naser Khader, Anders Fogh Rasmussen, og Kurt Westergaard.[27] I oktober 2013 rapporterede medier at formanden for Dansk Syrisk Forening, Mohammad Mahfoud, der støtter den syriske regering og Bashar al-Assad, var blevet truet på livet af tilhængere af de »islamistiske oprørere«.[28] I april 2014 blev der affyret skud mod et hus i Skanderborg, efter at beboeren blev beskyldt for at føre en pro-syrisk blog.[29][30]

Reaktioner[redigér | rediger kildetekst]

Flere danske politikere har udvist bekymring om de hjemvendte danske jihadister. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti har blandt andet kaldt regeringen Helle Thorning-Schmidt I "chokerende passiv" over for krigerne.[31]

Flere har krævet at deres danske statsborgerskab bliver frataget, blandt andre den tidligere islamist Ahmed Akkari.[32]

I juni 2014 blev fire danske krigere i Syrien eftersøgt, og varetægtsfængslet in absentia af Københavns Byret.[33] Efter angrebet på Charlie Hebdo i januar 2015 udtalte justitsminister Mette Frederiksen, at danskere, der kæmper for Islamisk Stat rettelig bør betegnes som "landsforrædere".[34]

Den danske journalist Jakob Sheikh har i artikelserier og bogen "Danmarks børn i hellig krig" beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorfor unge danskere af såvel dansk som anden etnisk baggrund kan blive radikaliseret og ende med at tage til Syrien for at slås for Islamisk Stat. Hans konklusion er, at der ikke er nogen klar formel, men at der ofte er tale om et sammentræf af forskellige omstændigheder. Fascinationen af at kunne opbygge et nyt samfund og den tryghed, en stærk religiøs livsopfattelse giver, er imidlertid vigtige elementer i mange Syrienskrigeres baggrund.[35]

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Mindst 158 personer er rejst ud som fremmedkrigere. Artikel på jyllands-posten.dk 6. september 2019.
  2. ^ Jeppe Findalen (28. november 2013). "Danmark sender flest muslimske krigere til Syrien". metroxpress. Arkiveret fra originalen 15. marts 2014. Hentet 15. marts 2014.
  3. ^ "Jihadister indtager dele af alawit-by i Syrien". Jyllands-Posten. 24. december 2012.
  4. ^ Morten Crone, Michael Bjerre, Jesper Thobo-Carlsen (26. april 2013). "Europas unge islamister kaldes til kamp i Syrien". Berlingske.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  5. ^ Ida Jerichow Omdahl (28. oktober 2013). "Lavpris krigerne kaldes til kamp". Berlingske.
  6. ^ "Lærere og religiøse skal stoppe rejser til Syrien-krig". Ekstra Bladet. 24. januar 2014.
  7. ^ "Aarhus-moské spiller vigtig rolle for danske Syrien-krigere". Politiken. 25. januar 2014.
  8. ^ Maria Malmdorf Laugesen (9. marts 2014). "Politiet advarer unge mod moské". TV 2 Nyhederne.
  9. ^ Maja Lærke Maach (9. marts 2014). "Aarhus-moské er base for danske Syrien-krigere". DR.
  10. ^ Anders Borup Sørensen (14. august 2013). "Terror-ekspert: Dansk jihad-video er farlig". TV 2 Nyhederne.
  11. ^ Jens Beck Nielsen (18. november 2012). "Kriminelle kæmper i konfliktzoner". Berlingske.
  12. ^ Jesper Bacher (12. september 2013). "Fra bandekrig til hellig krig". Kristeligt Dagblad.
  13. ^ Danske kurdere vil trodse et forbud mod Syrien-krigere, 13. april 2015, Information, set 19. august 2015
  14. ^ Anders Jerichow: Kurderne kom først - men blev alligevel ramt af svigt, oprør, krige og folkemord, Politiken 11. oktober 2019
  15. ^ Regeringen vil hente tre kvinder og deres 14 børn ud af Syrien, Danmarks Radio, 18. maj 2021
  16. ^ a b Hvem er danskerne i de syriske fangelejre? Her er, hvad vi ved, Politiken 29. marts 2021
  17. ^ a b Mødre og børn adskilles efter sigtelser for at fremme terror: Ekspert hæfter sig ved, hvad de tre kvinder ikke er sigtet for, Politiken 7. oktober 20221
  18. ^ Niels Ivar Larsen (18. februar 2013). "Dansk Guantánamo-fange meldt dræbt i Syrien". Dagbladet Information.
  19. ^ Simon Bendtsen og Mette Dahlgaard og Kasper Krogh (2. oktober 2013). "Fængslede muslimer skal have brev fra ekstreme islamister". Berlingske.
  20. ^ Jon Pagh (8. maj 2013). "TV: Her begraves dansk jihadist i Syrien". Ekstra Bladet.
  21. ^ Mette Faurholt-Sehested (13. november 2013). "Død Syrien-kriger var gymnasie-elev fra Fredericia". BT.
  22. ^ Sara Schlüter- Niels Fastrup og Søren Moon Vestergaard (22. marts 2015). "Mor: Sådan endte min søn som IS-kriger i Syrien". DR.
  23. ^ To danskere dræbt hos Islamisk Stat dræbt i droneangreb, Politiken 20. december 2015
  24. ^ Maria Malmdorf Laugesen (24. november 2013). "PET: Vi skal være bange for hellige krigere". TV 2 Nyhederne.
  25. ^ Ekspert: Hjemvendte Syrienkrigere behøver ikke være farlige, 30. marts 2015, dr.dk, set 19. august 2015
  26. ^ Forskning: Syrienkrigere udvikler sig sjældent til terrorister, 23. marts 2015, dr.dk, set 19. august 2015
  27. ^ David Buch (26. august 2013). "Islamister skyder til måls efter fotos af Khader og Fogh". TV 2.
  28. ^ Maria Malmdorf Laugesen (19. oktober 2013). "Syrien-formand: Islamister vil halshugge mig". TV 2 Nyhederne.
  29. ^ "Syrien-krig rammer Skanderborg: Hus beskudt". Ekstra Bladet. 24. april 2014.
  30. ^ Formand for syrisk venskabsforening: »Jeg er bange for at færdes i København« - Politiken.dk
  31. ^ Peter Skaarup (7. marts 2013). "Regeringen er chokerende passiv over for Syrien-krigerne". Politiken.
  32. ^ Lisbeth Quass (26. januar 2014). "Akkari: Syrien-krigere skal have forbud mod at vende hjem". BT.
  33. ^ Politiet efterlyser fire Syrien-krigere – Ekstra Bladet
  34. ^ "Regeringen vil stemple Syrien-krigere som landsforrædere". DR. 13. januar 2015.
  35. ^ Der er også noget konstruktivt ved hellig krig. Interview med Jakob Sheikh i Information. Information.dk 10. oktober 2015.