Dansk fotografihistorie

Dansk fotografihistorie, er et bogværk om dansk fotografi igennem historien 1839-2000, v/ redaktør Mette Sandbye og 16 andre fagskribenter. Den er den første samlede danske fotografihistorie i bogform, udgivet af Gyldendal i 2004.

Dansk fotografihistorie, Gyldendal 2004

Hensigt

Bogens indhold forsøger at skabe et bredt kulturhistoriske lys på det fotografiske medie, fra mediets opfindelse til i dag. Hensigten har været at skabe et værk der kan fungere til almen orientering og som opslagsværk om dansk fotografi som kulturhistorie, som kunst, som en del af mediebilledet. Det har ikke været et ønske, at skabe en homogen og på alle måder dækkende og sammenhængende historie, et Parthenon af fotografiets mestre.

Bogen repræsenterer et stykke grundforskningssarbejde, udformet som et populært anlagt billedværk.

Opbygning

Den er tematisk baseret, kronologisk opbygget, for at skabe den mest operative måde at skabe overblik på.

Bogen er opbygget af et forord og et antal enkelt-artikler skrevet af 17 forskellige forfattere, med en tilhørende omtrentlig tidsperiode til hvert kapitel. Til sidst i bogen er der noter, bibliografi, forfatterbiografier og register. I alt 464 sider.

Indhold

Dansk fotografihistorie følger hele historien fra de første daguerreotypier i 1839, og frem til den ændrede brug og forståelse af det fotografiske medie, som de nye digitale teknikker har medført ved bogens slutning i år 2000. Den del af bogen der omhandler det moderne fotografi 1980-2000 udgør 100 sider af bogens 454 tekstsider.

Kapitler

Forord

af Mette Sandbye

Dansk fotografihistorie følger historien fra de første daguerreotypier, der på den danske kronprins Christian Frederiks foranledning blev præsenteret herhjemme kun få måneder efter offentliggørelsen af L.J.M. Daguerres nye opfindelse i Paris i 1839, op til det ændrede brug og forståelse af det fotografiske billede, som de nye digitale teknikker har medført [da bogen udkom i 2004].

Man gør opmærksom på i forordet, at man ikke har haft til hensigt at udkomme med et komplet værk over hele fotografiets historie. Kunstfotografi og dokumentarisme har fået en fremtrædende plads i bogen, men iøvrigt har man et bredt historisk lys på fotografiets mangfoldighed. I kapitlerne har man koncentreret sig om hovedstrømninger og tiltag kendetegnende for perioden.

En profession bliver til. Daguerreotypiets udbredelse 1839-1860

af Marie-Louise Berner

Efter en langsom start fra 1826 med rudimentære teknikker lancerede Daguerre endelig i 1839 sin teknik, hvor et positiv-billede blev dannet direkte på en sølvdækket kobberplade, som gav meget fine og detaljerede billeder – og danskerne var med fra begyndelsen. Den nye teknik blev lanceret som kunst af Daguerre, men blev i omverdenen betragtet som naturvidenskab, fotograferne blev betragtet som håndværkere, og indenfor billedkunsten og akademiet forholdt man sig i begyndelsen afvisende overfor mediet.

For både konge og menigmand var det en sensation at opleve sig selv i naturtro gengivelse, men mediet blev i starten mest brugt til gengivelse af betydningsfulde personer og arkitektur.

Senere opfandtes en metode til at danne fotoet som et negativ, således at man kunne mangfoldiggøre billedet, og mediet spredtes dermed og brugtes mere bredt i befolkningen.

Portræt af borgerskabet. Portrætkulturen 1860-1880

af Mette Mortensen

I årene efter 1860 slog fotografiet igennem som massemedie, portrættet blev allemandseje, og familiealbummet blev udbredt, således at man mener at stort set alle der har levet siden 1860 er blevet fotograferet. Portrætboomet kan i stor udstrækning tilskrives visitkortfotoet, kongehus- og kendis-fotos, turistpostkort og de institutionelle fotografier af enkeltpersoner eller grupper. Der opstod med denne store udbredelse af mediet et nyt fag som fotograf, enten med eget atelier eller omrejsende.

Tema: Kunst og fotografisk realisme

af André Wang Hansen

Hvor kunstmalere ved fotografiets start tog mediet i brug, var det kunstkritikere og ideologer der fra starten anlagde den negative holdning til fotografiet, som kom til at præge det indtil omkring år 2000, hvor der endelig skete en opblødning af synet på fotografiet som et vrangbillede af den "rigtige" kunst.

Et billede af en nation. Fotografiet spredes 1880-1900

af Louise Wolthers

Mellem 1880 og 1900 udviklede fotografiet sig eksplosivt, som følge af nye nemmere teknikker, og nye trykkemetoder muliggjorde en stor udbredelse i den almene visuelle kultur. Særlig kendt blev Peter Elfelt, som år 1900 udnævntes til Kgl. Hoffotograf, men brugte sit alsidige talent til at portrættere Danmark på kryds og tværs.

Med tiden op mod år 1900 tog også mange kunstnere fotografiet til sig, og kunstnere som J.F. Willumsen, L.A. Ring, Vilhelm Hammershøi, P.S. Krøyer og Edvard Munch var ivrige fotografer, og brugte det som forlæg til deres maleri.

Gamle minder og nye motiver. Nye genrer 1900-1920

af Martin Zerlang

Fra 1900 fik kunstfotografiet sin egen genre, pictorialismen, og opmærksomheden om fotografiet som udtryksmiddel betød et væld af nye tidsskrifter, plus at en antal nye genrer så dagens lys såsom luftfoto, dokumentations-, etnografisk-, presse-, film- og teaterfotografi.

Det eksotiske nord. Fotografier fra Grønland 1854-1940

af Birna Marianne Kleivan

Fotografiets historie er tæt knyttet til koloniseringen, og det var i høj grad fotografiet, der kom til at forme danskernes opfattelse af Grønland som en primitiv kultur. Opfattelsen af Grønland blev i starten i høj grad formet af ekspeditionsrejsende, videnskabsmænd og folk med tilknytning til koloniadministrationen. Det var først fremmest det fremmedartede, det anderledes, man med en distanceret køligt registrerende form formidlede til den danske offentlighed. Lige indtil den unge kvindelige fotograf Jette Bang i 1936 og i årene indtil 1962 havde mange opgaver og rejser i Grønland og med sit særlige varme og indfølende personlige engagement i sine fotografier skildrede Inuitterne og deres kontrastfyldte hverdagsliv og traditionelle levevis. Jette Bang var optaget af det menneskelige møde, og forandrede med sit moderne billedsprog synet på Grønland og dets folk.

Et direkte udsnit af virkeligheden. 1920érnes fotografi

af Mette Kia Krabbe Meyer

Danmark trådte i 1920'erne for alvor ind i moderniteten, og det betød nye former for fotografi, først og fremmest reklame- og industrielt fotografi. Det rene, dokumenterende og tilsyneladende realistiske fotografi vandt frem, man ville frem til en ny saglighed (Neue Sachlichkeit med Bauhaus som den helt centrale inspirerende institution i Tyskland) i fotografiet. Den nye stil skulle være renset for ornamenter. Portrætfotografiet var efterhånden et truet erhverv, men man tøvende overfor det nye reklamefoto. Purismen blandt arkitekter, formgivere og fotografer blev fremherskende, og fotografen Vagn Guldbrandsen specialiserede sig i modefotografi og videreudviklede det rene fotografi i en dramatisk, monumental retning. Herman Bente dannede i 1926 Danmarks første firma for reklamefotografi Jonals Co., og havde, med sin uddannelse og rejser i udlandet, et solidt fundament for at blive en fremtrædende fotograf i det nye danske mediebillede og skabe en blomsterende reklamefotovirksomhed.

Nye opfindelser til at bruge fotografiet i videnskabeligt, musealt og kriminalteknisk brug vinder også frem i disse år.

Nye internationale kontakter. Genrerne træder i karakter i 1930érne

af Lars Schwander

Parallelt med disse nye vinde i fotomediet, opstod der en veritabel storm af nye ideer og angrebsvinkler på at bruge fotografiet i kunstens tjeneste, nogle af disse hjulpet på vej af småbilledkameraets fremkomst. Der kom strømninger som Neue Sachlichkeit, Dadaisme, surrealisme, funtionalisme, collage/montage, russisk konstruktivisme, Fantastic Art og nyt dokumentarfotografi.

Disse nye bevægelser i fotografiet, var ganske vist relateret til avantgardekredse, og som sådan perifere, men de fik en kolossal betydning i fotografisk henseende, både i tiden og fremover. Der var åbnet helt nye perspektiver i fotografiet, og flere kunstnere benyttede sig af fotografiet som medie og byggede bro mellem kunstarterne med det.

Fotografer som Rie Nissen, Anne Marie Lindequist, Hans Robertson og Herbert Davidsen er eksponenter for disse nye strømninger. Aage Remfeldt og H.B.J Cramer var hhv. grundlægger af Foreningen for Kunstfotografi og frontkæmper for den kunstnerisk bevægelse omkring dette "Billedmæssige fotografi". En fotograf som Inga Aistrup, der blev den førtste kvindelige pressefotograf, skabte blændende portrætter af kendte folk og er især kendt for sine levende reportager om kongefamilien, som hun fulgte i mange år. Et nyt frisind havde indfundet sig, bl.a. med nye forestillinger om den frie og selverhvervende kvinde.

Tema: Montage

af Mette Kia Krabbe Meyer

Selvom montageteknikken blev taget i anvendelse tidligt, var det først i 1920'erne og -30'erne montageteknikken kom til at spille en central rolle i flere politiske, kunstneriske og kommercielle sammenhænge, inspireret af de tyske kunstskoler og fotografer der brugte teknikken, og de kunstneriske eksperimenter der skete i bevægelserne omkring dada- og surrealistiske kunstnere.

Krigens billeder. Fotografiets rolle under 2. verdenskrig - 1940érne

af Jens Friis

Fotografiet blev et overordentligt virksomt propagandamiddel i 1940'erne. Mediet fik pludselig ny vægt, både til at dokumentere og manipulere sine betydninger til beskueren.

Massemedie, form og fortælling. Vækst på alle fronter 1945-1960

af Martin Brandt Djupdræt og Mikkel Thelle

Udviklingen gik stærkt i disse år, både hvad angik teknik, pris og udbredelse indenfor presse, kunst, videnskab og hos den almindelige borger. Både det berettende dokumentarfotografi og det formorienterede kunstfotografi fik for alvor fodfæste i Danmark. Især udstillingen Family of Man opnåede øjeblikkelig folkelig og anmelderkristisk succes. Forfatteren Thorkild Bjørnvig berettede, hvordan udstillingen viste ham noget åndrigt, universelt favnende, og andre kritikere mente at aldrig havde billeder bragt mere bevægelse i sindet end disse fotografier af menneskers fælles grundvilkår som fødsel, død, arbejde og leg. Udstillingen fik stor indflydelse på flere danske fotografer og blev et langt stykke af vejen symptomatisk for den retning, fotografiet kom til at tage i årtiet. Der blev sat fokus på det humanistisk-dokumentariske.

Ligeleds fortsatte udviklingen af fotografiet i videnskabelige retninger inden for mange fagområder, bl.a. luftfoto, arkæologi, landmåling, mikroskopi, osv.

Det iscenesatte pressefotografi tager også sin begyndelse her.

Det er især Jesper Høm og Keld Helmer-Petersen der står frem som spydspidser i disse år, med hver deres fremragende arbejde, den sidste med stor international bevågenhed.

Men generelt må man sige om denne tid, at fotografiet finder mange samtidige stier at gå ad, som vedbliver med at være tilstede i mediet, også frem til i dag. Den samtidige tilstedeværelse af dem der arbejder teknisk betonet, billeddyrkende, og de eksperimenterende, levende – går ikke væk igen. Der bliver mere tale om en udstrakt mangfoldighed i fotografernes arbejde med mediet. Fotografiet blev i denne periode et medie for masserne, og altså et medie der kunne trækkes i forskellige kunstneriske retninger.

Keld Helmer-Petersen udtrykker det som, at det er et spørgsmål om fotografens temperament og sensibilitet, hvilken oplevelse han har og hvad han indser, til hvilket resultat han når frem til. Vejene dertil er altså så mange som der er fotografer.

Mennesker og mønstre. 1960érne: fotografi bliver sprog

af Tage Poulsen

I 1960'erne fulgte kulturelle, politiske og moralske forandringer. Det satte sig i fotografiet. Dokumentarfotograferne ønskede nye, sande former, og man fotograferede i serier. Viggo Rivad fik som den første fotograf tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Pressefotograferne blev mere pågående og gjorde deres billeder mere involverende / dramatiske, og for visse bladudgivere bevægede man sig mere over i underholdning. Samtidig arbejdede flere stadig med en udvikling af det saglige fotografi hen i et strukturaliseret grafisk fotografi. De mere eksperimenterende fotografer begyndte at lege med fotografiets grafiske potentialer, via teknikker som fotografik, solarisation, sabattier-effekt, retikulation, lithfilms-stregkopiering og kornraster. Men sideløbende med disse udviklinger, løb der stadig i visse miljøer en strøm af ældre dyder omkring "det gode fotografi".

Man kan med ret kommentere at fotografiet på dette tidspunkt har oparbejdet mange samtidige spor, og det vil være forkert at værdisætte dem i forhold til hinanden, for de har alle deres egen berettigelse.

Snapshots af hverdagen. Genreforskelle nedbrydes 1968-1980

af Mette Sandbye

I denne periode bliver dokumentarfotografiet politisk. Forskellen mellem dokumentarisme, kunst og amatørfotografi udviskes. Institutioner i form af gallerier, museer, uddannelsessteder og statsstøttesystemer begyndte nu at tage del i fotografiet. Gadefotografiet blev populært. Der skete markante genre-nedbrud på kunstscenen, der også involverede foto. Teknik og æstetik trådte i baggrunden. En slags amatør-inspireret neo-realisme trådte frem. Fotografiet blev en allestedsdominerende billedform på avantgarde-kunstscenen, og for nogle over i en ofte filosofisk-eksistentiel form. Per Bak Jensen bliver som den første optaget på Det Kgl danske Kunstakademi på baggrund af rent fotografisk materiale, og bliver efter endt uddannelse ansat samme sted med oprettelsen af Laboratoriet for fotografi i 1986.

Tema: Nyere dansk modefotografi

af Erik Hansen-Hansen

Bladenes redaktionelle modefotografi er en slags populærkunst, der samtidig med at underholde, også er en slags promovering, samlet set en slags åbenlys "advertainment". I 1990'erne opstod en stor vækst i dansk livsstilsbaseret magasinproduktion af denne art, og dermed fremkom mange nye unge eksperimenterende fotografer der lavede mere fortællende serier.

Ude i verden og hjem igen. Dokumentarfotografiet 1980-2002

af FinnThrane

Dokumentargenren udviklede sig voldsomt i denne periode. Både som politisk engageret fotografi og som personligt poetisk essay, hvor grænserne mellem kunst og dokumentarisme blev opløst. Krass Clement er en vigtig eksponent for denne udvikling. Sidst i perioden sker der en udvikling hos nogle unge fotografer, hvor man professionaliserer dokumentarismen, æstetiserer den og bringer det iscenesatte fotografi ind i billederne, ofte udført med vidvinkel med flere simultane hændelser i billedet, som tilskueren selv må forbinde og tolke. Nye medier og fotogrupper formes, som giver plads til at udfolde de nye arbejdsmetoder.

Et solidt fundament. Kunst og fotografi 1980-2000

af Rune Gade

I denne periode skete en professionalisering på alle områder, samtidig med at det ikke længere giver mening at sondre klart mellem genrerne.

Generelt kan man sige om dette kapitel i bogen, at man overser det professionelle fotografis frigørende udvikling i disse år, mangler forståelse for reportage- og amatørfotografiet, og ser udviklingen i tiden som noget kun kunststuderende sætter i gang – hvilket ikke er retvisende. 1980-2000 er årene hvor billedmediet eksploderer i samfundet, og alle visuelle grænser og metoder sættes på spil. Se også anmeldelse i Weekendavisen.

Som overordnet karakteristik af fotografiets situation i starten af denne periode, kan man sige, at der dels var en gruppe af fotografer der begyndte at arbejde med mediet som et personligt kunstnerisk udtryksmiddel, og dels at der var billedkunstnere der integrerede det fotografiske medie blandt andre visuelle udtryksmidler i deres kunst. De to grupper var dog relativt isolerede i forhold til hinanden, typisk som følge af manglende kontaktflader og indgroede meninger om hinanden.

Flere nye unge trykte medier skaber grobund for væsentlige nybrud i det fotografiske medie, hvor Press er eksponent for en ny fri ligestilling mellem den skriftlige og den billedmæssige journalistik, og sammen med tidsskriftet Sidegaden sætter et markant aftryk på billedsynet i tiden, med en form for Neo-ekspressionisme.

I disse år finder også flere nationale og selvstændige institutioner for fotografiet sin form, Museet for Fotokunst i Odense, Fotografisk galleri i København, Fotografisk Center Kbh. og endelig Det Nationale Fotomuseum på Det kgl. Bibliotek skal nævnes, samtidig med at andre frie gallerier, museer og udstillingssteder tager fotografiet til sig, uden tidligere tiders lunkne forbehold.

I 1990érne fremvoksede en stærkt konceptuelt orienteret brug af fotografiet blandt en række billedkunstnere. Ligesom man blandt de professionelle fotografer så vildsomme eksperimenter med mediet og dets materialer, hvor bl.a. additiv farveblanding- og flash-dagslys fotografering, mixed media, embellishment, polaroid-transfer, Liquid Light emulsion, multimedie og cross-over-fremkaldelser blev en del af arbejdet. Multimedie i form af multi-karrussel-projektion med lydside til, var i en periode en trend, inden fotografuddannelsen satte professionel video på skemaet og dette medie derefter overtog det sidespring.

Den samlede tendens for perioden, er en opløsning af grænserne mellem alle de forskellige arbejdsformer, en generel frigørende lyst til at eksperimentere med fotografimediet, fremvækst af institutioner og udbredelse af fotografiet som udstillingsmedie, som til sammen skabte en dynamisk situation, hvor forskelligartede visuelle udtryksformer eksisterede samtidig, nærmest viklet ind i hinanden.

Tema: Teatralske portrætter

af Mette sandbye

Både portræt- og teaterfotografiet udviklede sig fra 1980érne under indflydelse af det iscenesatte fotografi. Her fremhæves Per Morten Abrahamsen som en radikal fornyer af begge disse genrer, med sine stærkt meddigtende, ekspressivt iscenesatte, farvestærke billeder.

Fotografiets forsvinden? Digitaliseringens tidsalder

af Lars Kiel Bertelsen

Endelig afsluttes bogen med spørgsmålet om hvad digitalisering af de visuelle medier betyder: om der sker en nedbrydning af forbindelsen til den virkelige verden. Det pointeres med henvisning til engelske og amerikanske teoretikere, at den forbindelse aldrig har været der. Forestillingen om, at fotografiet skulle besidde en særlig priviligeret adgang til virkeligheden, er fiktion. Det er en kulturel konstruktion, som det er på tide at nedbryde, men som dog helt automatisk nu sker med det digitale fotografi, fordi der opstår en ny tanke om at "alt kan lade sig gøre i computeren", og at det derved har en iboende “kunstighed”.

Med digitaliseringen har det fotografiske billede endelig klart skiftet status, fra en bevidsthed om en fikseret naturlig enhed, til en flydende, dynamisk, påvirkelig samling data, der kan omredigeres til noget nyt, helt uden forbindelse til noget reelt eller virkeligt. Sådan som fotografiet egentlig altid har haft det i sit væsen siden sin fødsel, hvor en dygtig fotograf oprindeligt også var en dygtig retouchør.

Et udvalg af de nævnte fotografer

• Aymad Charles Théodore Neubourg
• Frederik Ferdinand Petersen
• Mads Alstrup
• C. Iversen
• Anders Hansen
• Søren Møller Jørgensen
• Johan Emilius Bøgh
• Rudolph Striegler
• Ludvig Grundtvig
• Georg E. Hansen
• Thora Hallager
• Louise Melchior
• Sophus Juncker-Jensen
• Mary Steen
• Jacob A. Riis
• Peter Elfelt
• J.F: Willumsen
• Holger Damsgaard
• Julie Laurberg
• Franziska Gad
• Mary Willumsen
• Niels Chr. Bang
• William Thalbitzer
• Jette Bang
• Herman Bente / Jonals Co
• Vagn Guldbrandsen
• Hans Robertson
• Rie Nissen
• Anne Marie Lindequist
• Herbert Davidsen
• Aage Remfeldt
• Herdis Jacobsen
• Helmer Lund Hansen
• Aage Fredslund Andersen
• Inga Aistrup
• Thomas Pedersen
• Erik Petersen
• Vagn Hansen
• Wermund Bendtsen
• Siv Holmer
• Sylvest Jensen
• Jesper Høm
• Jørn Freddie
• Poul Pedersen
• Albert Mertz
• Keld Helmer-Petersen
• Viktor Rasmussen
• Gregers Nielsen
• Mogens Berger
• Viggo Rivad
• Morten Bo
• Chr. O. Hansen
• Helge Bertram
• Richard Winther
• Jacob Holdt
• Jytte Rex
• Eli Ponsaing
• Tage Poulsen
• Gunnar Larsen
• Klaus Thymann
• Krass Clement
• Henrik Saxgren
• Ole Christiansen
• Per Folkver
• Klaus Holsting
• Stig Stasig
• Mikkel Østergaard
• Nicolai Fuglsig
• Joachim Ladefoged
• Rigmor Mydtskov
• Tine Harden
• Marianne Grøndahl
• Per Kruse
• Steen Møller Rasmussen
• Kirsten Klein
• Søren Svendsen
• Henrik Brahe
• Kim Lykke Jørgensen
• Joachim Koester
• Linda Orloff
• Tune Andersen
• Colonel
• Agneta Werner
• Per Bak Jensen
• Mads Gamdrup
• Per Morten Abrahamsen
• Ane Mette Ruge

Publikation

Dansk fotografihistorie, v. redaktør Mette Sandbye, Gyldendal 2004, ISBN 8700395862. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Ny Carlsbergfondet.

Anmeldelser

"...det er meget glædeligt, at resultatet er blevet så fremragende, som det er. Værket er en pioner-bedrift" (Bibliotekernes vurdering d.6. sep. 2004 af Torben Wendelboe)

"Dansk Fotografihistorie er en herlig, ødsel og flot udstyret billedbog, skrevet med akademisk nysgerrighed, og visse fremstillingsmæssige problemer."(Weekendavisen 15. okt. 2004, Peter Larsen)

.."det et interessant oversigtsværk, der om noget dokumenterer det voldsomme spredning, der er i fotokunsten." (Torben Weirup 9. sep. 2004, Berlingske Tidende)

"Skridt for skridt føres vi igennem det historiske stof, der er overraskende spændende serveret." (Helene Moe 4. okt. 2004, Kristeligt Dagblad)

"Det er derfor yderst velkomment med en samlet fremstilling af det danske fotografis historie og dets placering i mediebilledet." (Poul Siersbæk 8. sep. 2004, Information)

"Det er bogens absolutte force, at den er temastyret kombineret med en kronologisk gennemgang. Det gør den underholdende og informativ på én gang" (Karin Conradsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv)

“Dansk Fotografihistorie er et stort gennemillustreret værk og så absolut uden konkurrence på sit felt … Det er en pionergerning, kort og godt.” (Peter Michael Hornung i Politiken)

Se også

• Fotografi
• Fotograf

Litteratur

Dansk fotografihistorie, v. redaktør Mette Sandbye, Gyldendal 2004, ISBN 8700395862

Eksterne henvisninger

• https://bibliotek.dk/materiale/dansk-fotografihistorie/work-of:870970-basis:25392701?tid=&type=bog
• https://www.fotohistorie.com/
• https://lex.dk/fotografi_-_det_fotografiske_billede