Dansk rock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dette er en oversigt over dansk rocks udvikling, såvel rockbands som enkeltpersoner, der haft betydning for dansk rock.

Rockens indtog i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den 4. oktober 1956 afholdtes der en koncert i KB Hallen, hvor Ib ”Rock” Jensen og Preben Uglebjerg optrådte sammen med kapelmestrene Ib Glindemann og Peter Plejl. Koncerten var arrangeret af en danselærer, Børge Kisbye, efter at han havde haft en succes med et arrangement med rulleskøjtedans og rock’n’roll-dans.[1]

Der var forventet uro ved koncerten, derfor var politi og presse mødt op, men det forløb roligt indtil unge mennesker smed kanonslag, som var uddelt af en pressefotograf Ole Neesgaard. Han var hyret at det amerikanske tv-selskab Telenews for at dække urolighederne, og havde altså forberedt sig, således at hvis det forløb roligt, havde han kanonslag med til at starte balladen. Og det virkede – der blev ballade. De to andre koncerter, der var planlagt, blev aflyst.[kilde mangler]

De første plader[redigér | redigér wikikode]

Ib ”Rock” Jensen indspillede en plade med titlen Politi Rockmed b-siden "Rock Me Mama", hans eneste plade, og det var mere en parodi på rock’n’roll end rigtig rock’n’roll, der omhandlede ABC-revyen i 1956, hvor Dirch Passer og Kjeld Petersen agerede politibetjente. Derimod har Preben Uglebjergs indspilning af EP-pladen Rock’n’roll fra 10. oktober 1956 æren for at være den første danske rockplade, pladen indeholdt blandt andet Highland Rock og en dansk version af Heart Break Hotel, der blev til Vi rokker os ikke. Helt afhængigt af, hvordan man ser på "rockmusikken", så tilfalder æren for den første danske "rock"plade måske Poul Verlis Kvintet med det gamle "Big" Joe Turner nummer "Shake, Rattle and Roll", som de udgav på en EP i 1955,hvilket var samme år som Joe Turners og før Elvis Presely og Bill Haley. [2][3]

De første grupper[redigér | redigér wikikode]

Melvis & His Gentlemen anses[af hvem?] som den første dansk rockgruppe, dannet i 1956, om end gruppen havde forskellige navne og oprindelig hed Haki Melvis & His Rock'N'Roll Boys. Hovedkraften i gruppen var Melvis, som startede gruppen og var med i alle konstellationer.

The Cliffters dannedes i 1957 som The Ready Rock Boys, men i forbindelse med en optagelse i 1959 på Radio Mercur skulle gruppen have et bedre klingende navn og fik derfor navnet The Cliffters, inspireret af Cliff Richard og The Shadows, som var gruppens forbilleder[kilde mangler].

Pigtråd[redigér | redigér wikikode]

I 1963 blev begrebet pigtrådsmusik lanceret. Udrykket skulle associere til den fræsende lyd fra guitarerne. De mest fremtrædende grupper indenfor pigtråd var The Defenders, Sir Henry & His Butlers samt The Hitmakers. De blev dog alle i løbet af få år etablerede som popgrupper, bl.a. havde Defenders flere stor hits på dansktoppen.[kilde mangler]

Guldalderen[redigér | redigér wikikode]

I anden halvdel af 1960'erne begyndte danske rockmusikere for alvor at eksperimentere med musikalske stilarter som bluesrock, syrerock og politisk rock.

Navne som Maxwells[kilde mangler], Young Flowers, Alrune Rod, Beefeaters, Burnin Red Ivanhoe, Ache, Savage Rose og Røde Mor skabte variation i de musikalske udtryk, og en række andre udfyldte deres rolle på de mange nye spillesteder, som åbnede i denne periode. For eftertiden står Steppeulvene måske som det klareste symbol på denne tid, som senere er blevet betegnet "dansk rocks guldalder".[4] En lang række af de Lp'er, som tegnede dansk rock i guldalderen er blevet udgivet på CD i samlingen Dansk Rock Historie 1965-1978.

I de tidlige dage af rock og beat tilpassede danske kunstnere sig hurtigt denne nye type musik med succes. Grupper som Peter og Ulvene, Sir Henry & His Butlers, Beefeaters og senere Steppeulvene, Alrune Rod og Savage Rose var blandt de populære bands i Danmark gennem 1960-erne og begyndelsen af ​​1970-erne. Alligevel lignede dansk rock- og popmusik i disse dage mere tysk schlager end amerikansk eller britisk rock.

Subkulturernes indtog[redigér | redigér wikikode]

I løbet af 1970'erne fik ungdommens opdeling i subkulturer stor indflydelse på udviklingen indenfor rockmusikken. Enkelte bands, med Gasolin og Gnags i spidsen havde et bredere publikum, mens det var f.eks. Culpeper's Orchard, Midnight Sun, Jomfru Ane Band og Bifrost, der tegnede rockmusikken, som nu var klart afgrænset fra de genrer, disko og pop, som vandt frem på de mange diskoteker.[kilde mangler] Roskilde festivalen formåede dog at forene de forskellige ungdomskulturer i nogle dage hver sommer.[bør uddybes]

I 1970-erne skiftede rockmusikken til at være mere dansk, selv om dette hovedsagelig skyldes sangens sprog og den måde, dne passer ind i den nationale dagsorden. De mest succesrige var Gasolin', Shu-Bi-Dua, Sebastian, Anne Linnet, Gnags, TV-2 og senere Magtens Korridorer. Kim Larsen, der havde spillet med Gasolin', fortsatte med en meget succesfuld solistkarriere, mens Sebastian har komponeret en række succesfulde musikaler til teater og film. Også Anne Linnet opretholdt sin popularitet i Danmark i årtier.[5]

Techno og New wave alderen[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af 1970'erne lod de mest fremtrædende danske rockgrupper sig i stigende grad inspirere udefra, bl.a. af Techno og New wave. Malurt, Kliché og TV2 benyttede sig ganske vist af danske tekster, men havde en udpræget international lyd.[kilde mangler]

Tomrummet efter det i 1979 opløste Gasolin blev også udfyldt af Sort Sol, og i løbet af 1980'erne fik Heavy Metal også en betydning for den danske Rockscene med Mercyful Fate og Pretty Maids som nogle af de kendteste repræsentanter for genren. D-A-Ds debutalbum Call of the Wild blev udgivet i 1986 med den karakteristiske Cowpunk sound, men bandet skiftede stil til en Def Leppard-inspireret Pop Metal afvekslende med afstikkere til den lidt hårdere Heavy Metal genre, f.eks. på Riskin' It All fra 1991.[kilde mangler]

Indtil årtusindeskiftet havde få danske rockgrupper haft succes uden for Danmark. En undtagelse var D-A-D (tidligere Disneyland After Dark), der fik et hit med Sleeping My Day Away i begyndelsen af ​​1990-erne.[6] Siden er der dog i takt med Music Export Denmark-initiativet flere rockband som i stigende grad har slået igennem internationalt. Disse omfatter Mew, Iceage, Volbeat, Kashmir, The Raveonettes og Blue Van.[7][8]

DM i Rock[redigér | redigér wikikode]

I 1990 startede DM i rock på initiativ af Rasmus Nøhr, bl.a. med det formål at fremme kendskabet til stilskabende grupper.[9] Det var dog kun vinderne fra 1993, Dizzy Mizz Lizzy, der formåede at nå det brede publikum. Andre gennembrud kom for The Sandmen og Big Fat Snake, som dog var startet i 1980'erne ligesom Dizzy Mizz Lizzy, mens Kashmir, Psyched Up Janis og Mew var ægte 1990'er grupper. Sort Sol, Gnags, TV2 og D-A-D konsoliderede deres position blandt de mest populære bands, og var blandt de mest aktive ved de grønne koncerter.[kilde mangler]

Det var dog især popmusikkens årti med bl.a. Danseorkestret, Dodo and the Dodos og den internationale succes Aqua som de mest iørefaldende.[kilde mangler]

Roskildefestivalen[redigér | redigér wikikode]

Roskildefestivalen, der afholdes i Roskilde siden 1971, har fremmet rocken i Danmark. Festivalen er den næststørste i Europa, og billetsalget normalt løber fra 70.000 til 100.000 stykker. Festivalen har fremhævet mange fremtrædende kunstnere (hovedsageligt rock), som Nirvana, Guns N' Roses, Slipknot, Kings of Leon, U2, Bob Dylan, Black Sabbath og Green Day. Der er også lagt vægt på verdensmusik, alternativ Genrer og dansk musik på festivalen. I 2000 blev festivalen ramt af en ulykke under en Pearl Jam-koncert, hvor ni mennesker blev knust af de vilde skarer, hvilket har gjort sikkerhed til et primært problem for de følgende festivaler. Festivalen har ikke haft yderligere hændelser af den slags.[10]

Tidslinje for danske rockgrupper[redigér | redigér wikikode]

Ugyldigt klikbart grafikobjekt genereret af EasyTimeline


Vigtige danske rockmusikere[redigér | redigér wikikode]

Enkeltpersoner der har været vigtige for den danske rocks udvikling som komponist, sangskriver, producer eller musiker, men som ikke er med i de vigtige grupper i tidslinjen, er Sebastian, C.V. Jørgensen og Johnny Madsen.[kilde mangler]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lykkens pamfil, Peder Bundgaard, ISBN 87-21-00862-0, side 20
  2. ^ Lykkens pamfil, Peder Bundgaard, ISBN 87-21-00862-0, sde 21
  3. ^ Dansk Rock Leksikon 1956 – 2002, ISBN 87-567-6525-8, side 242
  4. ^ F.eks i Da dansk rock blev langhåret; Ekstra Bladet 2. november 2010
  5. ^ Henrik Marstal, "The Sound of Danish Rock", DanishMusic.info. Retrieved 14 March 2010.
  6. ^ D-A-D website. Retrieved 14 March 2010.
  7. ^ Jens Fuglsang, "The Danes Hit the Charts", DanishMusic.info. Retrieved 14 March 2010.
  8. ^ "Music Export Denmark". Retrieved 15 March 2010
  9. ^ DM i Rock
  10. ^ "Roskilde Festival throughout the years". Retrieved 15 March 2010