Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DGI
Generelle informationer
Grundlagt 1992; 24 år siden (1992)
Medlemmer 1.524.083 (2014)
Tidligere navn Danske Gymnastik & Idrætsforeninger
Andet
Cvr-nummer 40011218
Websted www.dgi.dk

DGI (tidligere Danske Gymnastik & Idrætsforeninger) er hovedorganisation for flere end 6.300 lokale idrætsforeninger (år 2016),[1] der tæller 1,5 millioner idrætsudøvere (år 2016).[1]

DGI blev dannet i november 1992 som en sammenslutning af de to gamle, folkelige idrætsorganisationer De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU) og De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger (DDSG&I). Samtidig blev skydning samlet i De Danske Skytteforeninger (DDS), der indtil 1.januar 2013 havde en associeringsaftale med DGI. DGI og DDS fusionerede pr. 1. januar 2013 under navnet DGI.[Kilde mangler]

Formålsparagraf[redigér | redigér wikikode]

DGI vil styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed for at fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter.

DGI vil med foreningen som udgangspunkt engagere flest mulige i idræt.

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler de koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i danskernes behov og muligheder. 

Struktur, organisering og aktiviteter[redigér | redigér wikikode]

Landsforeningen DGI og 14 DGI landsdelsforeninger udgør tilsammen breddeidrætsorganisationen DGI. De i alt 15 foreninger har et fælles idégrundlag og værdisæt, og i landsledelsen indgås aftaler om fælles politikker og strategier. Landsledelsen består af DGI's hovedbestyrelse, formændene for de 14 landsdelsforeninger og formændene for prioriterede idrætter i DGI. DGI's landsdelsforeninger har idrætsforeningerne som sine medlemmer.

Gymnastik er den idrætsgren, der dominerer rent antalsmæssigt, men gradvis har også idrætsgrene som badminton, fodbold, håndbold og svømning opnået en betydelig størrelse. Udover de almen kendte idrætsgrene, der bliver dyrket inden for rammerne af DGI, er landsdelsforeningerne åbne for nye og eksperimenterende idrætter.[Kilde mangler]

DGI har på landsplan organiseret følgende idrætter:[2]

  • Badminton
  • Cykling
  • Fitness
  • Fodbold
  • Gymnastik
  • Håndbold
  • Løb
  • Skydning
  • Svømning
  • Tennis
  • Agility
  • Atletik
  • Basketball
  • Bordtennis
  • Dans og Musik
  • Floorball
  • Kampidræt
  • Kano og kajak
  • Krocket
  • Krolf
  • Petanque
  • Triatlon
  • Volleyball

Historie[redigér | redigér wikikode]

DGI har rødder der kan dateres til 1861, hvor De Danske Skytteforeninger (DDS) blev stiftet.[3]

Forsøg på fusion[redigér | redigér wikikode]

10. juni 2008 blev det offentliggjort, at DGI og Dansk Idræts-Forbund var enedes om at slutte de to organisationer sammen med virkning senest fra 2012,[4] men 4. oktober samme år måtte fusionen tages af bordet igen, da nogle af DIF's specialforbund ikke kunne tilslutte sig den foreslåede organisation, der var lagt op til i en ny enhedsorganisation.[5]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b DGI
  2. ^ DGI
  3. ^ DGI's historie
  4. ^ "Kæmpefusion i dansk idræt", jp.dk, 10. juni 2008
  5. ^ "Den store idrætsfusion er død", politiken.dk, 4. oktober 2008

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sport Stub
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.