Danske Skoleelever

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Danske Skoleelever
DSE
 
Formand Sarah Gruszow Bærentzen
Næstformand Oskar Sommer (næstformand med ansvar for bestyrelsen) & Sonja Agerbæk-Petersen (næstformand med ansvar for sekretariatet)
 
Grundlagt 2004 (tildels 2003)
Medlemsblad PUPIL til elever og Elevrådet til kontaktlærere
Hovedkontor Sekretariatet, Sindalsvej 9, 8240 Risskov
Antal medlemmer 939 skoler slut 2017
 

Danske Skoleelever (DSE) er en tværpolitisk interesseorganisation for skoleeleverne i Danmark, på både frie grundskoler, ungdomsskoler, efterskoler og folkeskoler.

Danske Skoleelever har siden april 2004 virket som den eneste landsdækkende interesseorganisation for de danske skoleelever,[1] hvor skoleeleverne tidligere (fra 1978 til 2004) havde flere forskellige elevorganisationer til at varetage deres interesser.[fn 1][fn 2]

Fra maj 2003 til april 2004 var Danske Skoleelever betegnelsen for en fælles overbygning for elevorganisationerne FLO og DEO.

Om DSE[redigér | redigér wikikode]

DSE er en interesseorganisation, der udover at repræsentere landets skoleelever i forskellige relevante fora, også arbejder med udbredelse af elevdemokratiet. Blandt andet vha. aktiviteter for elever og elevråd som f.eks. det årlige weekendkursus. Organisationens demokratiske struktur bygger på kollektivt medlemskab – hvor elevrådene på skolerne melder sig ind. Det er dog også muligt at være personligt medlem af DSE.

Organisationen har 939 kollektive medlemmer (slut 2017).

DSE er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

DSEs struktur[redigér | redigér wikikode]

Danske Skoleelever er rent organisatorisk struktureret således:

  1. Generalforsamling
  2. Landskonference
  3. Bestyrelsen
  4. DSE Ledelse1

1) DSE Ledelse består af DSEs sekretariatschef samt formanden og to næstformænd.

Generalforsamling (GF)[redigér | redigér wikikode]

Alle landets grundskoleelever er inviteret, ligeledes med bestyrelsen, sekretariatet samt indbudte gæster[8]. Generalforsamlingen er DSEs højeste myndighed, og kan derfor træffe beslutning om alt i organisationen, og typisk stilles der (ændrings)forslag til resolutioner, principprogrammet samt stryringssættet. Det er også muligt at stille både in- og eksterne udtalelser, men disse er kun gældende i ét år ad gangen. Generalforsamlingen afholdes i første halvår iht. kalenderåret.

Landskonference (LK)[redigér | redigér wikikode]

Alle landets grundskoleelever er inviteret, ligeledes med bestyrelsen, sekretariatet samt indbudte gæster[8]. Landskonferencen er DSEs næsthøjeste myndighed, og der kan kun vedtages in- og eksterne udtalelser, såfremt at de ikke modstrider noget vedtaget på en generalforsamling. På Landskonferencen fremfører bestyrelsen (oftes er det formanden der rent fysisk aflægger den) også sin halvårsberetning.

Bestyrelsen (BES)[redigér | redigér wikikode]

Bestyrelsen administrerer organisationen imellem stormøderne (generalforsamlingen og landskonferencen). I DSEs bestyrelse sidder der 24 regionsvalgte (én regionsformand og 3 regionsvalgte menige pr. region ), 1 formand og 1 næstformand. Bestyrelsen kan træffe og overtrumfe alle beslutninger, pånær dem taget af en generalforsamling eller en landskonference.

Centrale personer i DSE[redigér | redigér wikikode]

Formanden og bestyrelsen for DSE vælges på generalforsamlingen (GF) for en et-årig periode.

Formanden fra juli 2018 er Sarah Gruszow Bærentzen, der i skoleåret 17/18 gik i 9. klasse på Ådalens Privatskole i Ishøj.

Sekretariatschef for Danske Skoleelever (siden 2005) er Robert Holst Andersen, der har været involveret i organisationen siden starten i 2003/2004.

Danske Skoleelever har siden d. 23. februar 2017 haft sekretariat på Sindalsvej 9 i Risskov

Fra 2013 til 2017 havde Danske Skoleelever sekretariat på Agerskellet 3 i Randers.[9]

Indtil 2015 havde DSE også andel i kontorfællesskabet med resten af elevbevægelsen, nemlig Elevbevægelsens Hus (EH), men DSE valgte i 2015 at sælge sin andel fra. Tidligere havde man sekretariat i Århus, SEKTOR[10] på Mejlgade 30B, som fungerede som DSEs hovedsekretaiat fra 2005 og indtil udgangen af april 2013 (SEKTOR havde dog været benyttet til divere sekretariatsfunktioner indenfor elevbevægelsen siden 1990). Denne ejendom blev også solgt fra i 2015.

DSEs regionale arbejde[redigér | redigér wikikode]

DSE er på lokalt plan delt op i seks regioner. De fire af regionerne følger den samme regionale inddeling som de danske sygehusregioner, mens den region, der i Danmark kendes som Region Syddanmark, i DSE er delt op i to selvstændige regioner. DSEs regioner kaldes altså: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sydjylland, Region Fyn, Region Sjælland og Region Hovedstaden. DSE var tidligere delt op i blot 5 regioner svarende til de 5 danske regioner.

På regionalt basis ledes organisationen af 1 regionsformand samt 3 menige regionsvalgte – disse 4 sidder også med i bestyrelsen for organisationen. Herudover findes der i alle regioner regionale bestyrelser med 7 medlemmer i hver, udover de 3 menige og regionsformanden.

Danske Skoleelever 2003-2004[redigér | redigér wikikode]

I weekenden den 10.- 11. maj 2003 holdt bestyrelsen for Danmarks Elev Organisation og hovedbestyrelsen for Folkeskoleelevernes Landsorganisation et fælles møde, hvor de skulle beslutte retningslinjerne for arbejdet frem mod én samlet elevorganisation for de danske skoleelever. Resultatet blev, at de to organisationer dannede en fælles overbygning, som de kaldte Danske Skoleelever, DSE, til fremover at repræsentere eleverne udadtil. FLOs og DEOs politiske og tildels også organisatoriske virke blev "fastfrosset" gennem en synkroniseringsplan til fordel for det fælles virke gennem DSE (de vigtigste dele af aftalen trådte i kraft d. 12. maj 2003[11]). DSE blev frem til april 2004 ledet af en styrelse sammensat af medlemmerne af FLOs hovedbestyrelse og DEOs bestyrelse og udadtil repræsenteredes DSE af 4 talsmænd, Martin Justesen (FLO), Henrik Thing Mortensen (DEO), Robert Kjellerup Andersen (FLO) og Jonathan Simmel Olsen (DEO).

Kommunikationsmæssigt blev "FLOs nyhedsbrev" til "DSEs nyhedsbrev" og FLOs blad Elev-Nyt, blev nu udgivet i DSEs navn, ligesom alle øvrige udgivelser efter 12. maj 2003 skete i DSEs navn. DSE fik egen hjemmeside i november 2003 og en række administrative opgaver blev lagt over til FLOs landssekretariat (der også efter den endelige sammenlægning i 2004 forventedes at skulle fungere som sekretariat).

FLOs 27. landsmøde, DEOs 20. kongres og DSEs 1. ordinære generalforsamling afholdtes i weekenden d. 16.- 18. april 2004, hvor den endelige sammenlægning konfirmeredes.

DSEs historie[redigér | redigér wikikode]

Af DSEs virke fremhæves herunder en række begivenheder fra DSEs historie siden starten i 2003, bl.a.:

2003 På et møde i København i weekenden d. 10.- 11. maj 2003 besluttedes det at oprette Danske Skoleelever, DSE som en ny fælles overbygning til elevorganisationerne FLO og DEO. DSE repræsenteres udadtil ved fire talsmænd, to fra hver af organisationerne. I efteråret afholdes det første DSE-stormøde Landskonferencen 2003 – LK'03 (fælles stormøde mellem FLO og DEO).

2004 DSE bliver til en selvstændig organisation ved en fusion mellem Folkeskoleelevernes Landsorganisation og Danmarks Elev Organisation, formanden Teis Volstrup vælges.

2005 På generalforsamlingen 2005 (GF'05) vælges en ny formand for organisationen, Alexander Grandt Petersen. Først på året flyttes sekretariatet fra København til Århus.

2006 Landets skoleelever demonstrerer mod regeringens afskaffelse af gruppeeksamen. DSE får igen ny formand, Anemone Birkebæk.

2007 I forbindelse med folketingsvalget afvikler DSE kampagnen 'Giv os lov' – for et bedre undervisningsmiljø og bedre lovgivning på området.

2008 DSE får igen ny formand Troels Boldt Rømer bliver valgt på Generalforsamlingen 2008 (GF'08).

2009 DSE deltager i kampagnen Ungvalg09 – en kampagne under Dansk Ungdoms Fællesråd i forbindelse med prøvevalgne til Kommunalvalget 2009. DSE modtager i september 2009 Stinusprisen fra Danmarks Lærerforening.[12]

2010 DSE er markant til stede i pressen og er en meget aktiv medspiller i regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen.[13][14] Den 25. maj afholdt DSE et topmøde for folkeskolen med blandt andet daværende undervisningsminister Tina Nedergaard som deltager.[15][16] I forbindelse med lanceringen af regeringens visioner for folkeskolen – der også indeholdt et forslag om en fjernelse af loftet over klassekvotienten, aktiviterede DSE på få dage flere tusind elever med kampagnen Drop Megaklasserne og fik på meget kort tid regeringen til at trække forslaget tilbage.[17][18][19][20][21][22]

2011 Det første 'Weekendkursus' i organisationens historie afholdes i januar. Der vælges en ny formand på Generalforsamlingen 2011 (GF'11) nemlig Vera Rosenbeck

2013 DSE får nyt sekretariat i Randers. I maj måned etableres Elevtelefonen en telefonrådgivning for skoleelever der drives af DSE.

2014 Landskonferencen i efteråret blev afholdt med 486 deltagende elever (det største antal deltagere ved et DSE-møde indtil da). Med et medlemstal på 919 elevråd tilsluttet DSE (mod 861 elevråd i 2013), når DSE for første gang over 900 elevråd som medlemmer.

2015 Organisationens største stormøde (landskonferencen i efteråret), bliver afholdt med over 500 deltagende elever.

2016 Jens Vase vælges som formand, og det var dermed første gang, at DSE valgte en formand fra en privat-, lille- eller friskole.

2017 DSEs sekretariat flytter til Risskov ved Aarhus. Med en ændring af loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø sikres det, at alle skoler skal have klare antimobbestrategier, at skolerne er underlagt krav om at handle, når mobning konstateres og at der oprettes et nationalt klagenævn for eleverne. Disse ændringer opfyldte i høj grad, hvad Danske Skoleelever gennem mange år har bedt politikerne om at sikre som rettigheder for eleverne.[23][24] DSE var stort set den eneste af organisationerne på folkeskoleområdet, der ønskede loven vedtaget, men trods pres fra en række andre organisationer, valgte Folketinget at imødekomme elevernes ønsker.[25] Ved DSEs generalforsamling er der for første gang kampvalg om den øverste post i organisationen, idet to kandidater var opstillet som formand. Formandsvalget blev vundet af Jakob Bonde Nielsen fra København.

2018 Med virkning fra og med 1. juli 2018 er der blevet indført den ordning, at DSEs formand og næstformænd nu beklæder deres poster fra d. 1. juli i det år, hvor de er blevet valgt og til 30. juni året efter.

Formænd for DSE[redigér | redigér wikikode]

Sekretariatschefer for DSE[redigér | redigér wikikode]

  • 2003 – 2005: Kirstine Vestergård Nielsen
  • 2005 – 2005: Morten E. G. Jørgensen
  • 2005 – : Robert Holst Andersen

Elevtelefonen[redigér | redigér wikikode]

DSE har siden 2013 stået for driften af Elevtelefonen, et sted, hvor alle skoleelever i Danmark kan søge rådgivning med spørgsmål og emner indenfor skoleområdet.[26][27] Elevtelefonen blev etableret som del af en finanslovsaftale, hvor der blev afsat midler til en elevrådgivning og Ministeriet for Børn og Undervisning har således skudt penge i projektet.[28]

Store kampagner, aktiviteter og projekter[redigér | redigér wikikode]

DSE har gennem årene gennemført adskillige store kampagner eller andre stort anlagte eksterne aktiviteter, der i de fleste tilfælde har kunnet gennemføres som følge af støtte fra forskellige samarbejdspartnere og bidragsydere.

Og af forskellige øvrige kampagner og udspil, større som mindre, som DSE har taget initiativet til eller deltaget i, kan nævnes: ”Minimumsrettigheder for Skoleelever”, ”Prøverne på Prøve”, ”Skriv til Bertel”, ”Drop MEGAKLASSERNE”, ”Frugt i Skolen”, ”Projekt Elevråd” m.fl.[42]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

DSE modtager som andre ungdomsorganisationer et driftstilskud, der fordeles gennem Dansk Ungdoms Fællesråd, til dækning af organisationens almindelige drift. I 2015 udgjorde driftstilskuddet 1.267.295 kr.[43] DSE er dog derudover for en stor del selvfinancierende ved indtægter, der især kommer fra medlemskontingenter samt salg af materialer, kurser og andre ydelser.

DSE har gennem årene været involveret i mange forskellige projekter, hvoraf flere har været udtænkt og igangsat af organisationen selv, og organisationen har i den forbindelse fået støtte fra såvel private donorer og samarbejdsparter som fra offentlige midler - især fra Undervisningsministeriet. For eksempel har organisationen modtaget milliontilskud til såvel Elevtelefonen som til DSEs projekt om effekten af elevinddragelse i undervisningen (der har involveret flere hundrede skoleklasser over flere år), hvortil bl.a. Undervisningsministeriet gav 10 millioner kroner i støtte.[34]

Nogle politikere har været ude med kritik af, at en enkelt elevorganisation gentagne gange modtager millionstøtte fra Undervisningsministeriet, men undervisningsministeren henholder sig til, at det beror på DSEs evne til at indsende "gode ansøgninger om spændende projekter".[44]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Danske Skoleelever har i perioden 2015-2016 fra flere sider modtaget kritik for, at de, hvad angår folkeskolereformen 2013/2014, kun repræsenterer de elever, der går ind for reformen, mens de ikke har formået at være talerør for de elever, der er modstandere af denne.[45]

I efteråret 2015 oprettedes elevinitiativet En stor mellemfinger til den nye skolereform først som en Facebook-gruppe[46], som protest mod virkningerne af folkeskolereformen 2014. Fra november samme år begyndte initiativet både at arrangere demonstrationer og skolebesættelser og de har heller ikke undladt at kritisere DSE for organisationens holdning til reformen.[47][48] Siden 2017 har dette elevinitiativ ikke stået for nogle aktiviteter.

I begyndelsen af januar 2016 dannedes en alternativ elevorganisation, Alle Danmarks Folkeskoleelever, ADFE med det formål især at ville varetage interesserne for de elever, der ikke går ind for skolereformen.[49] ADFE formåede dog ikke at få etableret en økonomisk bæredygtig organisation, og blev nedlagt igen pr. 1. juni 2016.[2]

Den 2. oktober 2016 valgte et tidligere regionsbestyrelsesmedlem fra DSEs Region Sjælland, Mathias Bach Frederiksen, at stifte en ny elevorganisation under navnet De Danske Folkeskoleelever, DDF. Organisationen havde bl.a som sigte at kæmpe mod lange skoledage, og organisationen var virksom på f.eks. Facebook, men tegnedes ellers udelukkende af Mathias som formand (der blev aldrig valgt nogen bestyrelse).[50] I juli 2018 ophørte DDF med sine aktiviteter.[6][7]

I mere generelle vendinger er der også rejst kritik af eller udtrykt forundring over, at DSE gennem flere år ikke har været at finde som deltagere i større demonstrationer.[51]

Reaktioner på kritik[redigér | redigér wikikode]

Efter demonstrationerne i begyndelsen af november 2015 arrangeret af elevinitiativet En stor mellemfinger til den nye skolereform udsendte DSE en video som kommentar til noget af den kritik og debattone, der var kommet fra demonstranterne: Danske Skoleelever - Svar på tiltale

Som yderligere kommentar til forskellige beskyldninger om, at DSE skulle være "købt af regeringen", udtalte DSEs daværende formand Silke J. Fogelberg:

”Der har været snak om, om vi er købt at regeringen eller ej. Det synes jeg ikke, vi er. Vi har stor troværdighed i at være af elever og for elever. Vi kæmper elevernes sag. Vi holder kurser, snakker med elever og har mange arrangementer hvor flere hundrede deltager”.[52]

En reaktion fra DSE på spørgsmålet om skoledagens længde kom indenfor samme måned, som den alternative elevorganisation (ADFE) var blevet stiftet. Efter at et notat fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) blev offentliggjort den 28. januar 2016, "Elevers holdning til skoledagens længde", der viste, at ca. 3/4 af eleverne i den undersøgte gruppe mente, at skoledagen i en eller anden udstrækning er for lang,[53] gik DSE ud med en pressemeddelelse med overskriften "Elever kræver en afvækslende skoledag, der ikke er for lang", og heri udtalte DSEs formand:

”Mange kommuner har taget de lavest hængende frugter først og indført en længere skoledag med det samme, uden at de samtidigt har gjort skoledagen mere varieret f.eks. ved at indføre understøttende undervisning og bevægelse. Måske skulle de gøre det omvendt, og først indfører en længere skoledag, når de har tiltag klar, som kan gøre skoledagen mere varieret og spændende.”[54]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ I 2016 blev der gjort et forsøg på at etablere en alternativ landsorganisation for skoleelever, Alle Danmarks Folkeskoleelever, ADFE, men denne organisation nåede kun at virke fra januar til maj 2016, og blev endegyldigt opløst pr. 1. juni 2016.[2]
  2. ^ 2. oktober 2016 etableredes en ny elevorganisation kaldet De Danske Folkeskoleelever (DDF).[3][4] Nogen organisation i traditionel forstand blev der dog aldrig rigtig tale om, idet organisationen alene tegnedes ved dens formand, organisationen havde således ingen bestyrelse eller vedtægter og afholdt ej heller nogle besluttende møder. Hvorvidt det egentlig også var muligt at tegne sig som medlem af foreningen, fremstod også en smule tvivlsomt.[5] I juli 2018 meddelte foreningen, at den vil blive endeligt opløst pr. 20. juli 2018.[6][7]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Undervisningsministeriet, Danske Skoleelever fylder 10 år
  2. ^ a b Alle Danmarks Folkeskoleelever: ADFE siger tak (side fungerer ikke længere)
  3. ^ Folkeskolen.dk, 11. oktober 2016, Emilie Palm Olesen: Nyt elevinitiativ vil kæmpe for kortere skoledage
  4. ^ Facebook, De Danske Folkeskoleelever, 2. oktober 2016: Hvad mener De Danske Folkeskoleelever?
  5. ^ De Danske Folkeskoleelever, bliv medlem: "BLIV MEDLEM - MIDLERTIDIGT LUKKET"
  6. ^ a b Folkeskolen.dk - blog, 3. juli 2018, Mathias Bach: "De Danske Folkeskoleelever lukker og slukker"
  7. ^ a b Facebook - De Danske Folkeskoleelever, 3. juli 2018: "De Danske Folkeskoleelever er nået til et punkt i debatten, hvor foreningen er gået i stå"
  8. ^ a b Vedtægter for Danske Skoleelever 2012
  9. ^ Danske Skoleelever flytter til nye lokaler på 750m2
  10. ^ Indenfor på SEKTOR sammen med Vera Rosenbeck - DR Ultra, Ultra Nyt, 18. april 2013
  11. ^ Martin Justesen: "Da splittelsen blev til samling og styrke", Elev-Nyt, nr. 1, 31. årg., maj 2008. (s. 10)
  12. ^ Folkeskolen, 30. september 2009, Miriam Lykke Schultz: "Danske Skoleelever får Stinusprisen"
  13. ^ Årsberetning for Danske Skoleelever 2010/2011. Afgivet på generalforsamlingen d. 25. marts 2011 (s. 9)
  14. ^ Jacob Fuglsang i Altinget.dk, 2. juni 2010: "Elever viser skolevejen for de voksne"
  15. ^ DSE Nyhedsbrev, maj 2010
  16. ^ Hjalte Hansen: "Historisk topmøde", DSE Nyhedsbrev, juni 2010. (s. 4-5)
  17. ^ Troels Boldt Rømer: "Da eleverne ændrede regeringens politik", Pupil, Januar 2011. (s. 3 + ss. 4-7)
  18. ^ Facebookside: Drop Megaklasserne (etableret 04-12-2010)
  19. ^ B.T., 9. december 2010 – Søren Mortensen: "De gør oprør, men kan ikke stave"
  20. ^ Adresseavisen Syddjurs, 20. december 2010 – Anette Bonde: "Elevrådsformand glad for at loftet ikke forsvinder"
  21. ^ Top Local Places: Drop Megaklasserne (Mejlgade 30 B, Aarhus, Denmark)
  22. ^ Kristian Scharling - LinkedIn profil (Nu' det nok - eleverne siger stop)
  23. ^ STORT TILLYKKE TIL ALLE LANDETS ELEVER! - "mobbeloven"
  24. ^ Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen - Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. marts 2017
  25. ^ Altinget, 26. januar 2017 - Efter kritisk brev: Elever til forsvar for mobbeklagenævn
  26. ^ Elevtelefonen
  27. ^ Center for Elevrådgivning (Elevtelefonen)
  28. ^ Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 29.04.2013: Elever rådgiver elever om problemer i skolen
  29. ^ Giv os lov - Politisk udspil fra danske skoleelever
  30. ^ Torben Eilsøe i Folkeskolen.dk - Fagblad for undervisere, 28. okt. 2009: "www.ungvalg09.dk"
  31. ^ Speak-Ups hjemmeside
  32. ^ Danske Skoleelever, 2. februar 2016: Elevinddragelsesprojekt skudt godt i gang
  33. ^ DSE projekter: Elevinddragelse
  34. ^ a b Undervisningsministeriet, 04.09.2013: Skoleelever får 10 millioner til elevinddragelsesforsøg
  35. ^ Danske Skoleelever - Facebook: ELEVINDDRAGELSE I FOKUS
  36. ^ DSE projekter: Ny skole
  37. ^ Undervisningsministeriet, 25.06.2014: Danske Skoleelever og ministeriet informerer om den nye skole
  38. ^ DSE projekter: Indeklima på skolen
  39. ^ AlleMed.dk
  40. ^ DSE nyheder, 8. februar 2016: Inklusionsprojekt i øjenhøjde
  41. ^ Danske Skoleelever - Facebook: INKLUSIONSPROJEKT I ØJENHØJDE
  42. ^ Center for Elevrådgivning (s. 12)
  43. ^ DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd: Driftstilskud 2015
  44. ^ B.T., 21. april 2015 – Thomas Nørgaard Andersen: "Kritikere: Regeringen betaler elever for at reklamere for skolereform"
  45. ^ Berlingske Tidende, 16. januar 2016, 1. sektion, side 15 – Iben Sørensen: "Utilfredse elever slutter sig sammen"
  46. ^ En stor mellemfinger til den nye skolereform - Facebookside
  47. ^ Anette Solgaard i Folkeskolen.dk - Fagblad for undervisere, 4. januar 2016: "Ny elev-demonstration mod reformen i morgen"
  48. ^ Solidaritet, Nummer 7, april 2016 - Simon Chiewitz: "De små skriger (endelig) igen" (ss. 4-9); også senere bragt i Modkraft 2. maj 2016 som Simon Chiewitz: "Nu slår eleverne tilbage"
  49. ^ Karen Ravn i Folkeskolen.dk - Fagbald for undervisere, 12. januar 2016: "Ny elevorganisation skabt i protest mod reformen"
  50. ^ Facebookside De Danske Folkeskoleelever
  51. ^ Knud Holt Nielsen: "Elevoprør og studenteroprør i Danmark. Protestaktiviteter blandt lærlinge, elever og studerende 1960-2014" (s. 47) [KULT, E-bog, Uddannelsesprotester, 2015]
  52. ^ Anette Solgaard i Folkeskolen.dk - Fagblad for undervisere, 7. januar 2016: "Danske Skoleelever: Skoledagene er ikke for lange"
  53. ^ SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Elevers holdning til skoledagens længde (notat)
  54. ^ Danske Skoleelever, 28. januar 2016: Eleverne kræver en afvekslende skoledag, der ikke er for lang

Forskellige eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°9′31.31″N 10°12′43.28″Ø / 56.1586972°N 10.2120222°Ø / 56.1586972; 10.2120222