Danske Studerendes Fællesråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er en paraplyorganisation for studenterpolitiske organisationer ved de videregående uddannelser i Danmark. DSF, der blev etableret i 1932, er uafhængig af partipolitiske interesser.

På nuværende tidspunkt[hvornår?] repræsenterer organisationens 16 medlemsorganisationer flere end 170.000 studerende fra hele landet.[kilde mangler] Dermed er DSF Danmarks største organisation for studerende på videregående uddannelser. DSF koordinerer de forskellige medlemsorganisationers studenterpolitiske samarbejde.

DSF er repræsenteret i en række centrale råd, nævn, udvalg og arbejdsgrupper.[hvilke?] DSF's politiske udvalg arbejder med emner som gennemførelse og frafald, optagelsessystemet, Lissabonstrategien, Bolognaprocessen, SU, boligpolitik, undervisningsmiljø og internationalisering.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Bestyrelsen er organisationens øverste myndighed imellem politikkonferencer. Forretningsudvalget er organisationens daglige, politiske ledelse. Forretningsudvalget består af en forperson, to næstforpersoner (uddannelsespolitisk og levevilkårspolitisk næstforperson) samt to menige valgte forretningsudvalgsmedlemmer.

Sekretariatschefen er leder af sekretariatet, der betjener forretningsudvalget, bestyrelsen og medlemsorganisationerne. Sekretariatet er et politisk uafhængigt organ, der servicerer hele organisationen. Nuværende sekretariatschef er Toke Dahler.

Internationalt arbejde[redigér | redigér wikikode]

DSF er medlem af den europæiske studenterorganisation ESU, tidligere kendt som ESIB, og af netværket Nordiskt Ordförande Möte NOM/BOM. Derud over samarbejder DSF med andre danske studenterpolitiske organisationer samt uddannelsespolitiske institutioner som Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

DSF står bag samarbejdsprojekter[hvilke?] med studenterbevægelser i Zimbabwe og Palæstina.

Medlemsorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Formandskaber[redigér | redigér wikikode]

Siden november 2017 har vedtægterne angivet formandskabets betegnelser som forperson og næstforperson, dog med valgfrihed for den enkelte indehaver af posterne om vedkommende vil titulere sig som forperson, formand eller forkvinde henholdsvis næstforperson, næstformand eller næstforkvinde.

Betegnelsen forkvinde ses dog allerede benyttet fra 2015,[1] mens betegnelsen næstforkvinde kan ses benyttet allerede i 2008.[2]

År Forperson
(før nov. 2017: Formand)
Næstforperson (levevilkår)
(før nov. 2017: Næstformand (levevilkår))
Næstforperson (uddannelsespolitik)
(før nov. 2017: Næstformand (uddannelsespolitik))
2019 Johan Hedegaard Jørgensen Søren Fauerskov Hansen Signe Tolstrup Mathiasen
2018 Sana Mahin Doost Kirstine Pedersen Mads Hareskov Jørgensen
2017 Sana Mahin Doost Rasmus Kjær Slot Mads Hareskov Jørgensen
2016 Yasmin Davali Kristian Bruun Andersen Andreas Birch Olsen
2015 Yasmin Davali Laura Kofod Heidi Klokker
2014 Jakob Lindell Ruggaard Stefan Larsen Rasmus Markussen
2013 Jakob Lindell Ruggaard Mads Melin Rasmus Markussen
2012 Torben Holm Anne Marie Larsen Emilie Nayberg
2011 Magnus Pedersen Louise Lipczak Hansen Nina Rasmussen
2010 Mikkel Zeuthen Johanne Skriver Lena Scotte
2009 Maren Schmith Astrup Laura Toftegaard Pedersen Nils Wiese
2008[a] Bjarke Refslund Pernille Miller Jeppe Mulvad Larsen
2007 Mads Svaneklink Michael Hunnicke Jensen Rune Møller Stahl

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ I 2008 var der tillige en næstformands- og ordførerpost for internationale forhold som blev varetaget af Stinna Gammelgaard

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ole Wugge Christiansen (28. oktober 2015). "Uddannelsesdemonstrationer bakkes op af undervisningsboykot på gymnasier". Modkraft.dk. Hentet 17. juni 2019. 
  2. ^ Frants Timmermann (5. april 2008). "Flertal mod brugerbetaling på universiteterne". Arbejderen. Hentet 17. juni 2019. 
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]