Danske købstæder
Liste over danske købstæder (se også købstæder i Danmark) inddelt efter amter før 1970:
Nuværende købstæder[redigér | rediger kildetekst]
- Frederikssund
- Frederiksværk
- Helsingør
- Hillerød
- Slangerup (indtil 1809)
- Søborg (indtil omkring 1560)
- Christianshavn (fra 1639 til 1674)
- København
- Ukendt sted
Tidligere købstæder[redigér | rediger kildetekst]
En række byer, som i middelalderen – nogle lidt senere – fik tildelt købstadsstatus, mistede senere denne status og blev atter til flækker eller landsbyer, fordi de havde for ringe et befolkningstal eller lå i skyggen af andre købstæder.[1][2]
Købstæder i tidligere danske landsdele[redigér | rediger kildetekst]
Købstadsbegrebet var også i brug i Skåne, Halland, Blekinge og Sydslesvig. Byer, som her fortsat har købstadsstatus, er nedenfor gengivet i de danske staveformer og de nuværende svenske og tyske stavemåder:
- Christianopel (Kristianopel)
- Christianstad (Kristianstad)
- Engelholm (Ängelholm)
- Falckenbierg (Falkenberg)
- Falsterboe (Falsterbo)
- Flensborg (Flensburg)
- Garding
- Halmsted (Halmstad)
- Helsingborg
- Husum
- Kappel (Kappeln)
- Kongsback (Kungsbacka)
- Lands Crone (Landskrona)
- Lauholm (Laholm)
- Lund
- Lyksborg (Glücksburg)
- Malmøe (Malmö)
- Rønneby (Ronneby)
- Simmershaffn (Simrishamn)
- Skaanøer (Skanör)
- Slesvig by (Schleswig)
- Tønning (Tönning)
- Ny-Warberg (Varberg)
- Ysted (Ystad)
Følgende byer mistede med tiden deres status som købstæder:
I Slesvig fandtes yderligere bybegrebet flække. Flækker var mindre byer med visse rettigheder, der dog ikke var omfattende nok til at give dem status som købstæder. Listen over flækker kan findes her.
Købstæder i matriklen[redigér | rediger kildetekst]
I matriklen af 1844, som er den, der i vore dage fortsat vedligeholdes som edb-matriklen, er der registreret over 9000 ejerlav; heraf nogle beliggende i de 87 købstæder. De 87 købstæder har i de protokoller, der blev anvendt indtil 1986, hvor edb-matriklen blev sat i drift, et købstadsnummer i intervallet K1-K87. Ved konverteringen til edb blev K til 200 på herredsnummerets plads; derefter købstadsnummeret efterfulgt af enten et kortbladsnummer i intervallet 01-49 eller et ejerlavsløbenummer i intervallet 51-99.[3][4]
- K1 København
- K2 Køge
- K3 Roskilde
- K4 Frederikssund
- K5 Frederiksværk
- K6 Helsingør
- K7 Hillerød
- K8 Holbæk
- K9 Kalundborg
- K10 Nykøbing S.
- K11 Korsør
- K12 Ringsted
- K13 Skælskør
- K14 Slagelse
- K15 Sorø
- K16 Næstved
- K17 Præstø
- K18 Stege
- K19 St. Heddinge
- K20 Vordingborg
- K21 Aakirkeby
- K22 Allinge
- K23 Hasle
- K24 Nexø
- K25 Rønne
- K26 Svaneke
- K27 Maribo
- K28 Nakskov
- K29 Nykøbing F.
- K30 Nysted
- K31 Rødby
- K32 Sakskøbing
- K33 Stubbekøbing
- K34 Assens
- K35 Bogense
- K36 Kerteminde
- K37 Middelfart
- K38 Odense
- K39 Faaborg
- K40 Marstal
- K41 Nyborg
- K42 Rudkøbing
- K43 Svendborg
- K44 Ærøskøbing
- K45 Brønderslev
- K46 Frederikshavn
- K47 Hjørring
- K48 Skagen
- K49 Sæby
- K50 Aalborg
- K51 Løgstør
- K52 Nibe
- K53 Nørresundby
- K54 Nykøbing M.
- K55 Thisted
- K56 Skive
- K57 Viborg
- K58 Grenaa
- K59 Hobro
- K60 Mariager
- K61 Randers
- K62 Ebeltoft
- K63 Århus
- K64 Horsens
- K65 Silkeborg
- K66 Skanderborg
- K67 Fredericia
- K68 Kolding
- K69 Vejle
- K70 Herning
- K71 Holstebro
- K72 Lemvig
- K73 Ringkøbing
- K74 Struer
- K75 Esbjerg
- K76 Ribe
- K77 Varde
- K78 Haderslev
- K79 Christiansfeld
- K80 Tønder
- K81 Højer
- K82 Løgumkloster
- K83 Aabenraa
- K84 Sønderborg
- K85 Augustenborg
- K86 Nordborg
- K87 Skjern
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Center for Byhistorie: Danske byers historie gennem 1300 aar". Arkiveret fra originalen 21. juli 2018. Hentet 17. december 2013.
- ^ "Center for Byhistorie: Danmarks Købstæder". Arkiveret fra originalen 17. december 2013. Hentet 17. december 2013.
- ^ Geodatastyrelsens ejerlavsfortegnelse af 2016 med ejerlavsnumre: https://gst.dk/media/6638/ejerlavsbetegnelse-7-juni-2016.pdf
- ^ Eksempel: K2 Køge Bygrunde fik landsejerlavskoden 200-02-51 = 2000251