Dansk ordforråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Danske ords etymologi)
Gå til: navigation, søg

Det danske ordforråd består dels af arveord og dels af låneord, der stammer fra mange forskellige sprog.

Arveord[redigér | redigér wikikode]

Arveord er ord der tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af sproget. Fra indoeuropæisk og fællesgermansk (2000 f.Kr. til 200 e.Kr.) findes omkring 2000 usammensatte arveord, hvoraf størstedelen stadig anvendes i dag. Mange af disse ord er betegnelser for legemsdele, f.eks. hoved, hår, bryn og øje. Desuden findes omkring 1200 nyere fællesnordiske (200 til 800 e.Kr.) arveord. Det kan være ord som dronning, enke, bonde, nabo og dreng.[1]

Norrøne ord[redigér | redigér wikikode]

Nogle danske ord stammer fra norrøne ord (oldnordisk):

Almue (urnordisk), barm (sejl) (fællesgermansk), blot, bunad, dyd (urnordisk), Forn Siðr, geir, gode (præst), gydje, halsbarm, hævd (fællesgermansk), jul (fællesgermansk), kælling, male (kværne), malm, norn, skræling, snar, tid, træl, tue, van-, vanris, vantro, vindue og york.

Norrøne personnavne[redigér | redigér wikikode]

Aage, Aase, Asger, Aske, Aslaug, Birger, Bjarke, Bjarne, Bo, Bodil, Bolette, Børge, Ejner, Erik, Eskild, Finn, Fylla, Gorm, Gunner, Guttorm, Halvdan, Harald, Helge, Helle, Hjalmar, Hjalte, Hnefatafl, Inge, Inger, Ingolf, Ivar, Kaare, Karl, Leif, Liv, Nanna, Ove, Pil, Ragnhild, Roald, Rune, Sigrid, Sune, Svend, Tage, Terkel, Thorkil, Troels, Tue, Vagn, Vigga og Viggo.

Låneord[redigér | redigér wikikode]

Mange ord stammer fra et helt andet sprog. De første låneord kom til dansk under vikingetiden med kristendommen. Ordene kom med engelske, frisiske og tyske missionærer, der havde overtaget de fleste ord fra latin, hvortil de endnu tidligere var kommet fra græsk. Senere i middelalderen kom mange nye ord til fra latin og især fra nedertysk, hvilket delvis skyldtes indvandrede nordtyske adelsslægter og især købmænd og håndværkere fra hansestæderne. Siden reformationen har dansk optaget mange ord fra fremmede sprog. Indtil midten af 1700-tallet var det især fra højtysk og fransk. Op gennem 1900-tallet er låneord fra engelsk blevet stadig hyppigere.[1]

Herunder er en oversigt over nogle af låneordenes umiddelbare oprindelse. Ordet jungle er f.eks. lånt fra engelsk, men kommer oprindeligt fra oldindisk, det indoariske grundsprog frem til 1500 f.Kr.

Lån fra Eksempler Bemærkninger
Græsk (oldgræsk) Atom, beryl, bustrofedon, elektron (nydannet), epoke, kaos, katastrofe, krise, mani, myte, organ, orgasme, orgie, panter, problem, teori, økonomi
Latin Algoritme, alibi, alkohol, alkymi, antenne, arena, bibel, cirka, cylinder, doktor, ego (selvet), element, faktum, ferie, historie, immun, konflikt, kontakt, motor, natur, opal, papir, person, plante, pære, rabarber, rose, safir, satellit, senil, struktur, urban, veto, via, virus
Engelsk Blæk (oldengelsk), jungle, jute, lokomotiv, peber (oldengelsk), pyjamas, serve (verb.), rickshaw, shampoo (opr. fra hindi), sikh, sjal, tank, whisky Rickshaw er indlånt i engelsk fra japansk.
Tysk (nedertysk) ane, anerkende, angst, anhænger, anstrenge, arbejde, bange, begejstre, borger, bruge, digte, emsig, fatte, fare (subst.), fremmed, from, frygt, gelænder, hetz, kort (adj.), kunst, lykke, magt, maler, munter, murer, nøgtern, ris, rygte, rådhus, skøn, slagter, slank, smuk, standpunkt, stolt, straf, sukker, svag, vilkår, vits, værksted

Personnavne: Ernst, Frederik, Klaus, Gertrud, Grete, Mette

Nederlandsk Batik (opr. javansk), orangutang (opr. malajisk), orkan, provo Orkan er lånt til nederlandsk fra spansk. Taino-folkets stormgud hedder Juracán (spansk huracán) Denne guds navn formodes at stamme delvis fra den mayanske skabergud, Huracan.
Svensk Arbejdsformidling, beslutsom, emne, kendis, lix, omdømme, område, ømtålelig
Norsk Bagstræb, bygd, fåmælt, gut, hems, hyggelig, langrend, pejs, slalom, trækprocent, tyvstarte
Keltisk Druide, ogam, vasal

Personnavne: Birgit, Birgitte, Brian, Gitte, Mona. Stednavne: Celje, Cornwall, Dunedin, Neckar, Truro

Fransk Brysk, chance, charme, chok, ceremoni, etape, garage, jalousi, karmin, kup, kusine, lak, loyal, miljø, milli- (nydannet orddel), milliard, million, naiv, nervøs, onkel, orange, prestige, rutine, sabotage, servere, tante, terrasse, trist

Personnavne: Aimée, Charlotte, Louise, René

Spansk Chili (krydderi), chokolade, guerilla, kakao, kasko, Mexico, ozelot, papaja (opr. fra indianersproget arawakisk fra Cuba og Haiti), pikaresk, silo, tango, tomat Chili, chokolade, kakao, Mexico, ozelot og tomat er kommet til spansk som låneord fra aztekisk.
Portugisisk Ananas, mandarin, pagode, tanga
Italiensk Diva, fiasko, ghetto, giro, pizza, risiko, spaghetti, tempo
Blandet Avocado (am.-engelsk, der er et lån fra spansk og aztekisk), Cowboybukser (fra am.-engelsk 'cowboy' og fra nedertysk 'bukser'), duc d'albe (sandsynligvis lån fra tysk, men navnet hentyder til en fransk greve), aubergine (fransk og katalansk), Dannebrog (fra frisisk og fællesgermansk) Danske ord med blandet etymologi
Arabisk Falafel
Hebraisk Esther (pigenavn)
Persisk Hindu
Sanskrit (oldindisk) Buddha, chakra, guru, Kama Sutra, karma, maharaja, nirvana, sanskrit, yoga
Hindi Sari, Singapore (eller fra oldindisk)
Inuit-aleutisk Anorak, iglo, inuit, inuktitut, kajak, kamik Danske ord og navne, som etymologisk stammer fra den inuit-aleutiske sprogstamme – f.eks. grønlandsk og Inuktitut (canadisk eskimoisk)
Tungusisk Shaman
Russisk Kulak, sovjet, trojka, vodka

Personnavne: Katja, Nadia, Olga

Japansk Aikido, anime, bonsai, budo, geisha, harakiri, judo, jujutsu, kamikaze, karaoke, karate, kata, kendo, kimono manga, ninja, nori, origami, samurai, seppuku, shogun, sudoku, sumo, sake, sushi, tofu, tsunami
Indonesisk (malajisk) Agar, amok, atol, dugong, gekko, komodo, sarong

Personnavne[redigér | redigér wikikode]

Af de nudanske navne går de ældste tilbage til vikingetiden eller endnu ældre tider. Det gælder f.eks. Arne, Bo, Erik, Karl, Knud, Åge, Helga, Inge, Tove og Åse. Med den tidlige kristendom kom nye navne fra (oprindeligt) græsk, latin og hebraisk: f.eks. Andreas (Anders), Johannes (Jens), Peter (Peder, Per), Nikolaus (Niels), Helene (Ellen), Katarina (Katrine, Karen), Kristine (Kirsten) og Margrethe (Merete).

Senere i middelalderen kom desuden følgende navne via kristendommen: Absalon (Aksel), Jakob (Jeppe, Ib), Jesper, Kristian, Martin (Morten), Michael (Mikkel), Poul, Severin (Søren), Anna, Elisabeth (Else, Lis), Magdalene (Malene, Lene) og Maria.[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Karker, Allan (2000). "Ordforrådets historie". in Katlev, Jan. Politikens Etymologisk Ordbog. pp. 38-44. ISBN 87-567-6200-3. 

Kilder[redigér | redigér wikikode]