Danske protester og reaktioner i forhold til Vietnamkrigen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Vietnamkrigen, danske protester mod til krigen. Ingen krig før Vietnamkrigen har fået mediernes opmærksomhed i samme grad takket være bl.a. fjernsynets udbredelse i den vestlige verden.Vietnamkrigen var den første krig nogensinde dækket af tv. Fx kunne amerikanske seere via tv-stationen CNNs kanal følge krigen direkte og dagligt.

Også danskerne fulgte krigen ved at læse aviser, men med tressernes stigende velfærd og fjernsynets udbredelse som direkte konsekvens kunne befolkningen gennem det statsmonopolstyrede radio- og fjernsynsorgan DRs TV-avisen dagligt følge krigens udvikling.

Sammen med den massive mediedækning og tressernes opgør med autoriteterne foregik der også i Danmark demonstrationer, modstand og afstandstagen fra Vietnamkrigen under det spirende ungdomsoprør. Første demonstration i Danmark fandt sted 5. august 1964 foran USA's ambassade i København efter Tonkinbugtaffæren og USAs første bombardementer af Nordvietnam. Fx medørte Tonkinbugtaffæren og bombardementerne adskillige indslag i TV-avisen samt 178 artikler/ledere i dagbladene Politiken, Berlingske Tidende, Aktuelt og Information mellem den 3. august og 18. august.

Demonstrationer[redigér | redigér wikikode]

Fra første demonstration i 1964 til sidste danske demonstration 18. april 1975 lige inden krigens afslutning (30. april 1975) viste danske demonstranter og aktivister lejlighedsvist deres modstand og foragt for krigen. En af de mest omtalte demonstrationer fandt sted i maj 1969 foran SagabiografenVesterbrogade i København, der forsøgte at vise en efter demonstranternes opfattelse krigsromantiserende spillefilm (dansk titel ” De Grønne Djævle”) om Vietnamkrigen. Efter kampe mellem aktivister og politi med en selvbestaltet bistand fra rockergruppen ” De Vilde Engle” blev filmen taget af programmet, da Saga ikke ønskede flere problemer og negativ omtale.

Russell-tribunalet[redigér | redigér wikikode]

Ud over demonstrationer og happenings blev der trods modvilje fra den socialdemokratiske regering afholdt en høring arrangeret af Russell-tribunalet. Den fandt sted i Roskilde i november 1967 og vedrørte USA og dets allieredes formodede krigsforbrydelser under Vietnamkrigen. Russell-tribunalet afholdt i øvrigt møder forskellige steder i Europa som i Stockholm. Modstanden af den danske regering bundede i, at USA havde advaret mod afholdelsen af mødet, da det ville kunne påvirke Danmarks medlemskab af NATO i negativ retning.

Vietnambevægelserne[redigér | redigér wikikode]

I Danmark opstod i 1965 Vietnambevægelsen, som dog hurtigt splittedes og fremstod som flere forskellige organisationer. De vigtigste var De Danske Vietnamkomitéer, der udviklede sig i radikal "antiimperialistisk" retning, og den mere tværpolitiske Vietnam 69 (medlemmer fra Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet), der lå nærmere de parlamentariske partier på venstrefløjen. Begge benyttede sig af penge- og underskriftindsamlinger, protestmøder og demonstrationer. Bevægelsen, der nåede et højdepunkt 1967-68 og ebbede ud i 1972, kom indirekte til at påvirke dansk politik, der gradvis blev mere kritisk over for USA's militære engagement i Vietnam. [1]

PET[redigér | redigér wikikode]

Den danske efterretningstjeneste PET kontrollerede, checkede og registrerede så vidt det var muligt alle, som var involveret i modstanden mod Vietnamkrigen både i mindre og større grad. Det var hovedsaglig almindelige danskere, som man tilfældigt havde anholdt ved demonstrationer eller fik kendskab og mistanke til. Også ”offentlige” personer – kunstnere og politikere, som ytrede sig negativt om Vietnamkrigen, blev registreret af PET, som samlede oplysninger i personregistre, hvor de registrerede blev behandlet og betragtet som systemfjendske og som decideret kommunistiske agressorer til fare for landet og verdensordenen. PETs personregistreringer vurderes i eftertiden som både overdrevne og særdeles ukritiske med hensyn til omfanget af registrerede personer, da krigsmodstanderne kunne findes i en meget bred del af den danske befolkning. [2]

Meningsmålinger[redigér | redigér wikikode]

Den stigende modstand mod Vietnamkrigen kunne løbende aflæses af meningsmålinger. I sommeren 1965 blev et udsnit af Danmarks befolkning spurgt om de var ”for eller imod den politik USA førte i Vietnam”. 46 % svarede, at de var imod og 13 % var for. I 1966 var modstanden 51 % og 10% for.[3]

De danske regeringer[redigér | redigér wikikode]

De danske regeringer forholdt sig mere eller mindre passivt til USA og dets allieredes engagement i Vietnamkrigen indtil den socialdemokratiske regering under Jens Otto Krag fra den 11. oktober 1971 begyndte at udtrykke afstandstagen og kritisk holdning. Denne kritiske holdning voksede under Krags afløser Anker Jørgensen. I efteråret 1972 anerkendte Folketinget den nordvietnamesiske regering.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972) side 58
  2. ^ Information.dk (artikel af Ulrik Dahlin bragt 30. august 2009)
  3. ^ Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972), side 59

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Dahlin, Ulrik (30.08.2009): PET fattede ikke modstanden mod Vietnamkrigen, information.dk
  • Dansk Institut for internationale studier, Danmark under den kolde krig, Vietnamdebat 1965-72
  • Pedersen, Michael Boas (2007): Danmark under Den kolde krig, Frydenlund
  • Petersen, Klaus og Sørensen, Niels Arne (2004) Den kolde krig på hjemmefronten, Syddansk Universitetsforlag
  • Johansen, Inger V. og Gluud, Wilfred (2003) Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75, Dansk Vietnamesisk Forening
  • Nielsen, Jens-Emil (2003) Ung i 60érne, Bogforlaget Her & Nu