Danskernes Parti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danskernes Parti  
 
Partiformand Daniel Carlsen
 
Grundlagt 10. juni 2011
Hovedkontor Viborg, Danmark
 
Politisk ideologi Nationalisme
Nationaldemokrati[1][2]
Politisk placering Yderste højrefløj
Europæisk samarbejdsorgan Alliancen for Fred og Frihed
 
Website danskernesparti.dk

Danskernes Parti er et dansk nationalistisk politisk parti, der blev dannet den 10. juni 2011 af Daniel Carlsen, tidligere fremtrædende medlem af DNSB.[3] Partiet henter blandt andet inspiration fra Svenskernes Parti og Nationaldemokratische Partei Deutschlands, der er nationalistiske partier, som forsøger at blive stemt ind i lokale byråd og parlamenter.[4][5] Partiet var opstillet i flere kommuner og regioner ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013, men opnåede ikke repræsentation. Partiet er p.t. i gang med at indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.[6] Pr. 9 marts 2017[ref] har partiet indsamlet 5 685 vælgererklæringer svarende til 28.3% af de fornødne 20 109.

Ideologi og politik[redigér | redigér wikikode]

Danskernes Parti er tilhængere af etnopluralisme[7], dvs. at ethvert folk (etnos) har ret til sit eget nationale hjemland, hvor dets kultur og egenart kan udvikles. Partiet er derfor kritisk overfor indvandring og imod al indvandring fra ikke-vestlige lande. I partiets principprogram skriver de "fortsætter den nuværende befolkningsudvikling, vil det danske folk i løbet af dette århundrede blive en minoritet i eget land, hvilket vil blive enden på det Danmark, vi kender. Derfor ønsker vi en politisk nyordning, hvor det danske folks trivsel og fremtid har forrang i enhver samfundsmæssig beslutningstagen. Dette betyder ikke, at vi vil bringe Danmark tilbage til svundne tider, men tværtimod, at vi nu vil iværksætte en politik, der er nødvendig for vor nations fremtidige udvikling.".[8] For at genetablere Danmark som en etnisk homogen nationalstat ønsker DP at "hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk.". Samtidigt mener partiet, at grænsekontrollen skal genindføres for at opretholde dansk suverænitet.[8]

Danskernes Parti mener, at der er brug for et øget element af direkte demokrati, for at folket kan bremse "skadelige beslutninger" taget af Folketinget, de går derfor ind for flere folkeafstemninger. Om forsvaret mener partiet "vort forsvar skal reetableres som en dansk enhed, der udelukkende virker for danske interesser.". Indenfor miljøpolitikken går partiet blandt andet ind for økologi og bæredygtighed, selv beskriver partiet sin miljøpolitik således: "Vi vil arbejde for bevarelsen af et sundt og bæredygtigt miljø, da det er fundamentalt for vor trivsel, sundhed og økonomi.". Med hensyn til dyrevelfærd mener partiet, at alle dyr skal have "et værdigt liv".[8] Desuden ønsker partiet, at Danmark udtræder af EU, som de mener har for stor indflydelse på danske forhold og undergraver dansk suverænitet.[8][9]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stiftelse[redigér | redigér wikikode]

Danskernes Parti blev stiftet den 10. juni 2011 af Daniel Carlsen og andre medlemmer, som var brudt ud af det nynazistiske parti Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB). Blandt udbryderne var flere landsledelsesmedlemmer. Bruddet kom kort efter, at DNSB havde skiftet formand fra Jonni Hansen til Esben Rohde Kristensen[10], om bruddet og den nye partidannelse udtalte Daniel Clausen "Under Esben Rohde Kristensen er det hele smuldret fuldstændigt, og så ønsker vi at træde ud af 30'ernes skygge. Vi vil modernisere DNSB, så man kan ikke sige, at det er et konkurrerende parti".[11] Efter dannelsen af Danskernes Parti kaldte Daniel Carlsen selv gruppen for "moderne nationalister".[9]

En måned efter stiftelsen juli 2011 udtalte Daniel Carlsen, at Danskerne Parti havde omkring 100 medlemmer.[12]

Forbindelse til nazismen[redigér | redigér wikikode]

DNSB, som Daniel Carlsen havde været medlem af, siden han var 16 år, har svært ved at se, at hans holdninger har ændret sig mærkbart. De opfatter bl.a. DPs logo, som om der "er et hagekors gemt bag ved":

"Programmet er stort set OK, men det bliver svært for Carlsen at forklare forskellen mellem ham og DNSB," skrev DNSB på deres hjemmesiden.[13]

Professor i statskundskab Peter Nedergaard ved Københavns Universitet er enig. "Uanset hvad han kalder det, er det en nazistisk tankegang, at man skal reservere jobs til dem, der har »blodets bånd« og ikke til dem, der er bedst til at udføre dem".[13]

Kontrovers med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd[redigér | redigér wikikode]

Partiet fik i september 2013 massiv medieomtale efter SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i en delrapport beskyldte partiet for at være anti-demokratisk.

Partileder Daniel Carlsen benægtede, at Danskernes Parti var anti-demokratisk. Han udtalte blandt andet til Jyllands Posten: "Vi er i høj grad demokrater, hvilket også fremgår af vores principprogram. Men det er rigtigt, at vi ikke er liberale demokrater, der betragter Danmark som hele verdens socialkontor. Vi er derimod nationale demokrater, der betragter Danmark som danskernes land".[14]

Da SFIs endelige rapport udkom, var beskyldningerne mod Danskernes Parti dog trukket tilbage, da partiet slet ikke var medtaget i rapportens oversigt over ekstremistiske og anti-demokratiske grupperinger.[15]

Kommunal- og regionalvalg 2013[redigér | redigér wikikode]

Danskernes Parti stillede ved kommunal og regionalvalget op i fem kommuner, og fire regioner og opnåede ingen mandater. Det bedste valg fik de i Fredericia med 167 stemmer svarende til 0,6% af stemmerne. I øvrigt stillede de op i København, Hjørring, Sønderborg og Aarhus kommuner samt Hovedstaden, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland regioner. I alt modtog Danskernes Parti 1240 stemmer ved kommunalvalget og 5589 stemmer ved regionalvalget.[16] Valgresultatet sikrede partiet 120.000 kr i stemmepenge.[17]

Folkemødet 2015[redigér | redigér wikikode]

Danskernes Parti deltog på Folkemødet på Bornholm i 2015. Til deres stand på Folkemødet havde Danskernes Parti inviteret EU-parlamentsmedlemmet Georgios Epitideios fra det græske nationalistiske parti Gyldent Daggry, der ofte betegnes som nynazistisk og Yvan Benedetti, tidligere formand for det forbudte franske parti L'Œuvre française.[18][19] Invitationen gav genlyd i den danske presse. Såvel Politiken, Berlingske, DR, BT som Kristeligt Dagblad omtalte invitationen.[18][20][21][22][23] Özlem Cekic, folketingsmedlem for SF udtalte blandt andet: "Jeg forstår ikke, at folkemødet på denne måde skal voldtages af ekstremister.".[21] Bertel Haarder (V) ærgrede sig over, at mødet skal "belemres" med ekstremister.[22] Özlem Cekic og Daniel Carlsen debatterede på Folkemødet.[24]

Pressemødet i Den Sorte Diamant[redigér | redigér wikikode]

I august 2016 indkaldte partiet til pressemøde i Den Sorte Diamant for at præsentere "en nyhed, der vil ændre Danmark". I pressen spekuleredes i, at Danskernes Parti var blevet opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Dette var ikke tilfældet, men partiet offentliggjorde en meningsmåling fra Gallup, der viste, at 3.4% af de adspurgte ville stemme på Danskernes Parti, og yderligere 12.6% ville overveje at stemme på partiet.[25] Undervejs i mødet forsøgte venstreradikale demonstranter at storme Den Sorte Diamant, men dette blev afværget af politiet.[26]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://redox.dk/sites/default/files/resources/demokratiske_nazister_single.pdf
  2. ^ http://danskernes-parti.dk/partiet
  3. ^ Politiken, 3. april 2011, Nazist kapitulerer efter ny formand
  4. ^ Modkraft.dk, 13. juni 2011: Nyt nazistparti vil kopiere svensk og tysk valgsucces
  5. ^ danskernesparti.dk, 10. juni 2011: Danskernes Parti ser dagens lys
  6. ^ Nationalister halvvejs på vejen mod stemmesedlen, information.dk, 26. april 2016
  7. ^ https://redox.dk/sites/default/files/resources/demokratiske_nazister_single.pdf
  8. ^ a b c d Danskernes Partis Principprogram, danskernesparti.dk, set 2. januar 2015
  9. ^ a b Danmark får nyt nationalistisk parti, Ritzaus Bureau, 11. juni 2011
  10. ^ "Danskernes Parti: Persongalleriet", Modkraft.dk, 20. september 2013
  11. ^ Udbrydere stifter et nyt moderne naziparti, 5. april 2011, politiken.dk
  12. ^ "Citathistorie fra Berlingske: Hovedrysten over nyt parti på den yderste højrefløj", Ritzaus Bureau, 31. juli 2011
  13. ^ a b Berlingske (1. august 2011): Hovedrysten over nyt parti på den yderste højrefløj, hentet 4. februar 2015
  14. ^ JydskeVestkysten, 23. sep. 2013:Danskernes Parti politianmelder SFI efter ekstremisme-rapport
  15. ^ SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark
  16. ^ Kommunal- og regionsrådsvalg 2013. KMDvalg.
  17. ^ DR Undersøger Danskernes Parti. 25:10-25:30
  18. ^ a b Politiken (14. maj 2015): Græsk ultranationalist kommer til Bornholm, hentet 15. maj 2015
  19. ^ Europa-Parlamentet: Georgios Epitideios' profil på Europa-Parlamentets hjemmeside
  20. ^ Berlingske (14. maj 2015): Europæiske ekstremister valfarter til folkemødet, hentet 15. maj 2015
  21. ^ a b DR (14. maj 2015): SF: Gyldent Daggry har intet at gøre ved folkemødet på Bornholm, hentet 15. maj 2015
  22. ^ a b BT (14. maj 2015): Europæiske ekstremister valfarter til Folkemødet
  23. ^ Kristeligt Dagblad (14. maj 2015): Özlem Cekic efterlyser debat om, hvad formålet med møde på Bornholm er efter ny kontroversiel invitation., hentet 15. maj 2015
  24. ^ Jyllands-Posten (19. maj 2015): Özlem Cekic skal debattere med Danskernes Parti, hentet 21. maj 2015
  25. ^ Nyheden, der skal »ændre Danmarks fremtid«: 12.6 pct. overvejer at stemme på Danskernes Parti, Berlingske, 13. april 2016
  26. ^ Anti-fascister i kamp med politiet foran Den Sorte Diamant

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]