Dansktop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Dansktop er en dansk musikalsk genrebetegnelse, som relaterer sig direkte til radiohitlisten Dansktoppen. Dansktop bruges i dag som betegnelse for forskellige former for dansksproget populærmusik, der musikalsk især trækker på den tyske schlagertradition og den svenske dansbandtradition. Historisk set har dansktop nærmest været synonymt med praksissen at lave danske tekster til udenlandske melodier.[1]

Begrebet "dansktop" er blevet anvendt som genrebegreb siden oprettelsen af Dansktoppen i 1968, men det var først efter en relancering af radioprogrammet Dansktoppen i 1993, at begrebet for alvor fikseredes. Indtil da brugte man primært begreberne "slager" eller "popmusik", når man skulle beskrive musik og kunstnere, som i dag placeres under dansktop.[1]

Den almindelige praksis har været, at den danske kunstner køber rettighederne til en udenlandsk melodi (frem for at komponere selv) og derefter skriver eller får skrevet en dansk tekst, der ofte bygger direkte på den udenlandske – oftest tyske eller svenske – tekst. Hovedkilden til disse rettighedssalg er den svenske komponist og musikforlægger Stikkan Anderson. [2] Det betyder, at mange af de sange, der normalt bliver opfattet som danske, oprindeligt findes på andre sprog.

Historisk udvikling[redigér | redigér wikikode]

Begrebet dansktop indtræder i sproget ved Dansktoppens oprettelse i 1968. Programmet var direkte inspireret af Svensktoppen, som havde været sendt af Sveriges Radio siden 1962. På svensk grund fik dette program stor betydning for den svensksprogede populærmusik op gennem 1960'erne, og begrebet "svensktopp" har derfor været kendt siden 1962. Op gennem 1960'erne blev musikken, som blev spillet på Svensktoppen, primært beskrevet som "svensktopsmusik" eller "schlager", mens "pop" fra 1963/64 primært blev brugt som betegnelse for den engelsksprogede ungdomsmusik. Svensktoppen var fra starten domineret af svensksprogede versioner af udenlandske sange, og generelt var der i høj tale om en videreførelse af 1950'ernes praksisser og musiktraditioner.

I Danmark brugte man primært begreberne "slager" og "refræn" om tidens populære tone frem til slutningen af 1950'erne, hvor begrebet "popmusik" blev introduceret.[3] I løbet af 1961 og 1962 afløste popbegrebet stort set de tidligere begreber i forbindelse med en række debatter om populærmusik, blandt andet i forbindelse med oprettelsen af P3 ved årsskiftet 1962/1963. I modsætning til i Sverige blev popbegrebet brugt om både det gamle, oversættelserne og refræn- og slagertraditionen fra 1950'erne, og det nye, pigtrådsmusik, beat osv.

I løbet af perioden fra 1962 til 1968 overtog svenske musikforlag og pladeselskaber stort set det skandinaviske marked. Takket være Svensktoppen kunne man blive ved med at opkøbe rettigheder til udenlandske sange, fordi de efterfølges kunne afsættes. I Danmark var derimod ikke mange muligheder for at få dansksproget populærmusik promoveret bred, og de danske indspilninger, som blev hits fra 1962 til 1968 havde stort set alle relation til sverige, enten direkte eller stilistisk[4].

1968-1977[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
afsnit
Wikitext.svg

Med Dansktoppens oprettelse på P1 i 1968 var der en ugentlig platform for den dansksprogede populærmusik, og fra starten dominerede oversættelserne. Rettighederne ejede svenskerne for det meste, og ofte oversatte man de svenske udgaver i stedet for de udenlandske originaler, da det var meget nemmere. På den første Dansktoppen, som blev sendt 1. september 1968, var tretten af femten sange af udenlandsk oprindelse. Geografisk kom sangene fra seks forskellige lande. Dette afspejler, at programmet fra starten var ret bredt repræsenteret i stilistisk henseende.

Dansktoppen 9. september 1968[redigér | redigér wikikode]

#

DANSK TITEL KUNSTNER ORIGINAL TITEL OPRINDELSE OPRINDELIGT UDGIVELSESÅR
1 Vi skal gå hånd i hånd Keld & The Donkeys DUNJA DU TYSKLAND/SVERIGE 1966
2 HUN ER 16 ÅR I DAG Grethe Ingmann Happy birthday sweet sixteen USA/Sverige 1961
3 Lille sommerfugl Bjørn Tidmand Danmark 1921
4 BOINK QUACKS SAUDADA DA BAHIA BRASILIEN 1957
5 Gid du var i Skanderborg Dorthe Kollo WÄRST DU DOCH IN DÜSSELFORF GEBLIEBEN TYSKLAND 1968
6 EN SOMMERBLOMST Johnny Reimar Danmark 1968
7 MASTER JACK ANN THOLSTED MASTER JACK USA 1968
8 KOM KOM KOM ANETTE KOMM ALLEIN TYSKLAND 1968
9 DU OG JEG Bjørn & Okay DU OCH JAG Sverige 1940
10 LYKKEN ER Blue Boys HAPPINESS IS USA 1965
GEM DIN LYKKE TIL I MORGEN ANN LOUISE HANSSON MORGEN SEHEN WIR UNS WIEDER TYSKLAND/SVERIGE 1967
SIG MIG DIT NAVN STEN NIELSSON TAG MIG I FAMN SVERIGE 1968
TRE SMÅ ORD Sys Gregers TRE SMÅ ORD OCH JAG FÖRLÅTER SVERIGE 1967
Smil, så smiler verden igen Poul Bundgaard PARLAMI D'AMORE MARIÙ ITALIEN 1932
KÆRE Gustav Winckler HONEY USA/SVERIGE 1968

[redigér | redigér wikikode]

Efterhånden tegnede der sig dog konturerne af en genre, blandt andet fordi det blev sværere/dyrere at få lov til at at lave danske versioner af de store samtidige internationale hits. De engelske og amerikanske sange, som blev oversat på danske, var derfor oftest enten ældre kompositioner, country eller andre sange, som af forskellige grunde var billige. Af samme grund var der relativt flere sange fra andre lande og sprogområder end i andre radioprogrammer, og dette prægede programmets stilistiske præg. I 1974 blev reglerne på Svensktoppen ændret, således at der fra da af kun kunne komme svenske kompositioner på denne hitliste. Det var blandt andet en reaktion på Stikkan Andersons store dominans på det svenske marked. Konsekvensen blev, at dansbandorkestrene tog over. Dette forstærkede de genremæssige formationer, også på Dansktoppen.

1977-1993[redigér | redigér wikikode]

Da programmet Dansktoppen lukkede i 1977, var de mindre etablerede af de musikere, som indtil da havde haft fokus på Dansktoppen, nødt til at finde andre platforme end radioen. Også pladeselskabernes interesse for denne musik dalede efter lukningen. Derfor opstod et nyt marked og en ny distributionsform omkring kassettebåndsudgivelser med musikselskaber som Netto music og salg primært på tankstationer. Musikerne tjente næsten intet på disse billige kassettebånd, men til gengæld fungerede de som promovering, der kunne skaffe engagementer.[1] De små budgetter påvirkede også lyden, idet dyre studiemusikere (strygere og blæsere) ofte blev erstattet af synthesizere.[1] Hovedcenteret for denne musikproduktion og distribution lå i Jylland.

Med lokalradioernes fremkomst fra 1983 fik dansktopmusikken igen sine platforme. Musikere som Richard Ragnvald, Jodle Birge og Lis & Per fik deres gennembrud via lokalradioerne, som i modsætning til DR gerne spillede kassettebånd. Dansktoppen genopstod også som radiohitliste på lokalradioerne, og med den udvikling blev dansktopbegrebet revitaliseret. I slutningen af 1980'erne opstod der desuden en dansktopgenopblomstring. Orkestret Sweethearts begyndte at optræde med de ganle "dansksange", primært fra 1968 til 1977, men også tidligere kompositioner, og fra 1990 til 1992 var de gamle "dansktopsange" central indhold i børneudsendelsen Bullerfnis.

På baggrund konkurrencen fra lokalradioerne genåbnede DR Dansktoppen i 1991. Den lukkede dog igen allerede i juni 1992, angiveligt fordi den musikalske profil var meget blandet.

Fra 1993[redigér | redigér wikikode]

Da programmet Dansktoppen blev relanceret i 1993 (efter en kort eksistens uden klar musikalsk profil i 1991-92), var det nu med det erklærede mål at spille musik i "dansktopstil". Det betød, at der blev udkrystalliseret en egentlig stilart, nemlig musik, der trækker på enten svensk Dansband eller tysk Schlager.[1] Dette bestyrkedes af en lang række CD-udgivelser i de følgende år, der benyttede ordet "Dansktop" med tilbagevirkende kraft.[1]

Stilarter[redigér | redigér wikikode]

Slager[redigér | redigér wikikode]

En videreførelse af 1950'ernes slager- og refræntradition, hvor oversættelse og genindspilning af udenlandske hits har været en hovedpraksis. Her er der en del stilistiske forskelle de enkelte numre i mellem.

Schlager[redigér | redigér wikikode]

En tysk tradition for folkelig syng-med-populærmusik. Den klassiske schlagermusik er generelt partiturmusik, som ofte trækker på marchmusik, men også på den klassiske tyske musiktradition og Volksmusiktraditionen. Schlagertraditionen er desuden blevet moderniseret løbende op gennem årtierne og ligger i dag ofte tæt op ad den europop, som eksempelvis dominerer i melodigrandprixsammenhæng.

Dansband[redigér | redigér wikikode]

En svensk musiktradition, der blandt andet trækker på en blanding af Country & Western og svenske harmonikaviser. Dansband har været definerende for dansktopmusikken siden slutningen af 1970'erne og især siden 1993.

Visetraditionen[redigér | redigér wikikode]

Den skandinaviske visetradition har igennem årene leveret mange bidrag til Dansktoppen, og indregnes under begrebet.

Dansktopmusikere[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]