Dante Alighieri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 28. mar. 2015, 01:05 af Hafniensis (diskussion | bidrag) Hafniensis (diskussion | bidrag) (→‎Eksterne henvisninger: Dante-netværk ikke længere aktivt)
Fresco, overført til træ, af Dante Alighieri fra Galleria degli Uffizi, Firenze.
Andrea del Castagno, cirka 1450

Dante Alighieri (29. maj 1265 i Firenze14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker.

Dante regnes i den europæiske litteraturs historie på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij. Hans hovedværk er Den guddommelige komedie, et episk digt om en rejse gennem helvede, skærsilden og paradiset.

Betydning

Dante er en af grundlæggerne af moderne italiensk sprog og litteratur. Han var bundet til Firenze i et stærkt had-kærlighedsforhold. I dag mindes byen ham med monumenter og marmorplader med citater fra Komedien, og om de stridigheder mellem florentinerne der ændrede Firenze og Dantes liv. Dantes imposante gravmæle i Firenze er tomt; han fik aldrig lov til at vende tilbage til Firenze efter sin landsforvisning. Han døde i Ravenna og ligger begravet ved kirken og klosteret S. Francesco dér.

Hans traktat De Monarchia var rettet mod den katolske kirkes ambitioner om magt, og stod på kirkens indeks over forbudte bøger helt til 1897; først i 1921, på 600-årsdagen for Dantes fødsel, blev hans politiske tænkning taget til nåde af kirken med en encyklika.

Opvækst og ungdom

Man kender ikke meget til Dantes liv, selv om der blev skrevet biografier om ham allerede i den første generation efter hans død. Han tilbragte en stor del af sit liv flakkende om i landsforvisning. Dermed kendte folk sjældent andet om ham end det han selv ville fortælle. Måske ville han udviske sine spor.

Dante voksede op uden forældre. Det menes at faderen var en velstillet, lavadelig notar i Firenze. Han efterlod Dante en større sum penge, der gjorde det muligt for ham at få en humanistisk uddannelse; han fulgte forelæsningerne ved både franciskanerkirken Santa Croce og dominikanerkirken Santa Maria Novella. Han skrev digte og omgikkes byaristokratiet i Firenze. I sin ungdom mødte han angiveligt også kærligheden i form af en kvinde han kalder Beatrice, som desværre blev gift med en anden og døde i 1290, i begyndelsen af hans manddom. Han skildrer mødet med Beatrice i Vita Nuova, men det er usikkert hvor meget der er digt, og hvor meget der er virkelighed. Han dyrkede filosofiske studier og engagerede sig lidenskabeligt i Firenzes politiske liv, efter at have giftet sig med Gemma Donati, som han fik fem børn med. [1]

Dante var desuden meget inspireret af de romerske digtere, Vergil og Ovid. Selvom han ikke havde adgang til Homers værker, findes der alligevel flere referencer til både Illiaden og Odysséen - sandsynligvis en viden, han har fået gennem de romerske forfattere. Også Cicero var en inspiration for Dante, da sidstnævnte udover at være én af litteraturhistoriens største forfattere, også havde en vigtig politisk karriere.

Striden mellem ghibellinerne og guelferne

Den gamle strid mellem ghibellinerne og guelferne erstattedes af en ny mellem de sejrende guelfere, som blev splittet i to: de sorte og de hvide. Dante var en guelfer af den "hvide" fraktion, som modsatte sig pave Bonifacius 8's indblanding i Firenzes anliggender. Imidlertid valgte han den tabende side i den politiske kamp, og blev forvist fra Firenze i 1302. Den politiske situation var så omskiftelig i de italienske bystater at alle på omgang havnede på den forkerte side. Landsforvisninger af politiske modstandere hørte til dagens orden, og varede kun indtil modparten kom til magten.

Da Dante blev valgt til høje embeder – i sommeren 1300 som en af seks priori, dvs. rådmænd – prøvede han at lægge låg på konflikterne. Da han var på vej hjem fra diplomatiske missioner i vinteren 1301-02, var det til et nyt, "sort" Firenze. De "sorte" fordrev de "hvide" og dømte Dante til døden, da han ikke ville betale en bøde, og heller ikke tilstod embedsmisbrug, bedrageri og forræderi. I nitten år flakkede Dante om i Mellem- og Norditalien, men vendte aldrig tilbage til sin fødeby. Resten af sit liv var han landflygtig, og tilbragte megen tid ved forskellige fyrstehoffer. Han fik dog fuldendt sit livsværk: Den Guddommelige Komedie, som eftertiden har kaldt den. Selv omtaler han den blot som la comedia, skrevet med småt efter tidens skik. Om det er en titel eller blot en genrebetegnelse, er uvist.

Værker

  • La Divina Commedia
    • (livsværket; nyeste danske udgave: Dantes guddommelige komedie, på danske vers og med kommentarer af Ole Meyer, København 2009; 5. reviderede udgave, 3. supplerede oplag 2014; urimede 11-stavelsesvers. Heri også biografi m.m. Tidligere oversættelser Christian F. Molbech 1851-62, rimet, Knud Hee Andersen 1963, blankvers.)
  • Vita Nuova
    • (ungdomsværk, digtkreds; dansk udgave f.eks. Nyt liv : La vita nuova / Overs.fra italiensk af Johannes Dam, København 1965)
  • Convivio (encyklopædisk-filosofisk værk, ikke oversat til dansk)
  • De monarchia (politisk værk om kejserdømmet og verdensfreden, ikke oversat til dansk)
  • De vulgari Eloquentia, dvs. Om Veltalenhed/Litteratur på Folkesproget, oversat til dansk af Hanne Roer, 2005.

Henvisninger

  1. ^ Trond Berg Eriksen: Reisen gjennom helvete (s. 19), Universitetsforlaget, Oslo 1993, ISBN 82-00-21851-1

Litteratur/kilder

  • Valdemar Vedel: Dante, København 1892
  • Emil Frederiksen: Dante, København 1965
  • Olof Lagerkrantz: Från Helvetet till Paradiset. En bok om Dante och hans Komedi, 1964, dansk overs. 1965
  • Jan Lindhardt: Det politiske menneske. En udviklingshistorie i middelalderens og renæssancens frihedsbegreb, København 1970 (to kapitler handler om D.)
  • Niels K. Petersen: Dantes Inferno (Inferno nr. 1, 1989)
  • Trond Berg Eriksen: Reisen gjennom Helvetet. Dantes Inferno, Oslo 1993
  • Christian Kaatmann: Dante og kejserdømmet, København 1983
  • Christian Kaatmann & Ole Meyer (udg.): Perspektiv på Dante I: København 1999, København 2001. (Seminarrapport fra Nordisk Dantenetværks Seminar nr. 1)
  • Anders Cullhed (udg.) Perspektiv på Dante II: Stockholm 2001 , København 2006 (Seminarrapport fra Nordisk Dantenetværks Seminar nr. 2)
  • Hanne Roer, "Beatrice i Paradiset", Århus 2010

Eksterne henvisninger


ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi