David Irving

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
David Irving

David Irving.jpg

Personlig information
Født 24. marts 1938 (81 år)
BrentwoodRediger på Wikidata
Bopæl LondonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Imperial College London,
University College LondonRediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, publicist, journalist, historiker, skribent, biografiforfatterRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
David Irvings hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

David John Cawdell Irving (født 24. marts 1938) er en britisk forfatter[1], der har specialiseret sig i alternative udlægninger af 2. verdenskrigs begivenheder. Irving – som er bedst kendt for at benægte Holocaust – har skrevet 30 bøger, hvoraf mange er bestsellere.

The Destruction of Dresden (1963)[redigér | redigér wikikode]

I 1. udgaven af bogen om de allieredes bombardement af Dresden anslog han de civile tabstal til mellem 100.000 og 250.000, betydeligt højere end tidligere estimater. Tallet blev ukritisk accepteret af mange historikere og kom til at indgå i den generelle litteratur om Dresden bombardementet. I senere udgaver af bogen nedskrev Irving dog tallet til mellem 60.000 og 100.000. Historikeren Richard Evans som i forbindelse med Lipstadt retssagen gennemgik Irvings værker fandt ud af at Irvings eneste kilde til tallet på et vidnesbyrd fra en tysk urolog som arbejdede i Dresden og simpelthen videregav rygter han havde hørt i forbindelse med sit arbejde som stadslæge.[2] Ifølge en officiel undersøgelse foretaget af Dresdens byråd i 2010 var det civile tabstal langt lavere end Irvings estimat, formentlig omkring 25.000 dræbte.[3]

Hitler's War (1977)[redigér | redigér wikikode]

I 1975 udkom den på tysk som Hitler und seine Feltherren. Den udkom i sin helhed i 1977 på engelsk. Irving opdagede, at hans tyske forlæggere havde skåret de første 16 kapitler om førkrigsårene væk og udgav dem i 1978 med titlen The War Path og senere på tysk. I Hitler's War beskrives krigen set fra Hitlers synspunkt. Hitler karakteriseres som en rationel og intelligent politiker, der forfulgte Tysklands interesser og ønskede at øge Tysklands rigdom og indflydelse i Europa. Mest opmærksomhed vakte kapitlet om, at Hitler ikke havde haft kendskab til holocaust.

Efter at have læst de pseudosvidenskabelige Leuchter-rapporter som blev produceret som forsvar for en canadisk holocaustbenægter, ændrede han mening om holocaust til, at ikke blot havde Hitler intet kendskab haft til den systematiske udryddelse af jøder i gaskamre; den havde slet ikke fundet sted. Herefter udgav han mest pamfletter og rejste rundt og gav offentlige foredrag hvor han, baseret på Leuchter-rapportens argumenter. betvivlede at jøder nogensinde var blevet systematisk myrdet i Nazityskland. Han udlovede sågar en dusør på £1000 til den der kunne modbevise hans påstande.[4]

Lipstadt-sagen (2000)[redigér | redigér wikikode]

Da holocausthistorikeren Deborah Lipstadt i bogen Denying the Holocaust kaldte Irving for holocaustbenægter, racist, antisemit og historieforfalsker sagsøgte Irving hende i 1998 for injurier.

Lipstadts og Penguin Books forsvar var nødt til at påvise at Irving bevidst havde forfalsket historiske vidnesbyrd i sine værker, og at han ofte havde udtrykt racistiske og antisemitiske holdninger. Forsvaret viste blandt andet ved at fremlægge hans egne dagbøger at han havde skrevet racistiske vers og sunget dem for sine lille datter, desuagtet nægtede Irving selv at være racist.[5]

I april 2000 tabte Irving retssagen, der fik stor pressedækning.

Historikeren Richard J. Evans fra Cambridge Universitet var indkaldt som ekspertvidne for forsvaret. Hans bog Telling lies about Hitler redegør for detajler i retssagen.[6]

Evans konkluderede sin gennemgang af Irvings værker således:

Ikke en eneste af [hans] bøger, taler eller artikler, ikke et eneste afsnit, ikke én sætning i nogen af dem, kan anses for at være en korrekt fremstilling af sit historiske emne. De er alle fuldstændig blottet for historisk værdi, fordi man intet sted kan stole på at Irving på noget sted i nogen af dem giver en pålidelig gengivelse af de emner han taler eller skriver om ... hvis vi med ordet "historiker" mener en som beskæftiger sig med at opdage sandheden om fortiden og give en så korrekt repræsentation af den som muligt, så er Irving ikke historiker.[7]

Evans udtalte også at:

Irving ... havde med fortsæt fordrejet og forsætligt fejloversat dokumenter og falsificeret, bevidst brugt tilbageviste vidnesbyrd og forfalsket historisk statistik... Irving er så langt fra at nå den normalt gældende standard for historisk forskning at han slet ikke fortjener at blive kaldt 'historiker'.[8]

Dommeren fandt at forsvaret havde demonstreret at Irving var holocaustbenægter, racist og antisemit, og at han systematisk og tendentiøst misrepræsenterede historiske fakta i sine værker. Han var dog ikke enig med Evans i at al Irvings forskning var uvederhæftig, og mente at noget af hans arbejde, især tilvejebringelsen af nye kilder, havde været vigtige for historieskrivningen. Enkelte af forsvarets anklager mod Irving fandt dommeren ikke var korrekte, således for eksempel anklagen om at han på uetisk vis skulle have skaffet sig adgang til dele af Goebbels' dagbøger. Men dommeren fandt at i forhold til de vægtigste anklage mod Irving, som var korrekte, vurderede dommeren ikke at disse usandheder i nævneværdig grad skadede Irvings omdømme.

Ikke alene tabte Irving sagen, men desuden gjorde retssagen at andre af hans værker som ikke allerede var blevet offentligt tilbagevist nu blev analyseret og kritiseret. Han måtte også betale alle sagsomkostninger, et beløb der var større end 2 millioner pund. Denne gæld var umulig for ham at betale og han blev erklæret insolvent.[9][10] [11][12]

Irving blev efter retssagen udvist af eller nægtet indrejse i Tyskland, Østrig, Italien, Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika og USA.

Arrestation i Østrig (2005)[redigér | redigér wikikode]

11. november 2005 blev Irving arresteret i Østrig på grundlag af en arrestordre fra 1989. Han blev tiltalt efter Verbotsgesetz (loven, der forbyder nationalsocialistiske aktiviteter) for i 2 foredrag i Østrig i 1989[13] at have hævdet, at der ikke var gaskamre i de nazistiske koncentrationslejre.[14] Han blev den 20. februar 2006 i Wien idømt tre års fængsel; han havde erklæret sig skyldig med kommentaren "Jeg har ikke noget valg" [15]. Han fremførte, at han var af den opfattelse, at millioner af jøder døde under holocaust. Grunden til Irvings ændrede synspunkt skulle være studier i russiske arkiver i 1990'erne. Han appellerede til højesteret, der stadfæstede dommen, men gjorde to tredjedele af straffen betinget. Den 21. december 2006 blev han løsladt og udvist af Østrig.

Efter sin løsladelse har han taget afstand fra nynazister og holocaust-benægtere ved at fastlå, at der 'uomtvisteligt fandt store forbrydelser sted mod jøderne under naziregimet'. Han har genoptaget sin foredragsvirksomhed, men mødes ofte af organiserede demonstrationer, og arrangørerne trues med økonomisk boykot. Irving har selv mistanke om, at de er organiseret af jødiske kredse. Andre mener, at de skyldes skuffede nazister. Nogle eksempler:

  • 18. maj 2007 var Irving inviteret til 52. internationale bogmesse i Warszawa i Polen og på hans stand var et udvalg af hans bøger udstillet. Messens arrangør hævdede, at bøgerne i strid med polsk lovgivning mod fremme af nazisme og antisemitisme, og bortviste ham fra messen. [16]
  • Den 26. november 2007 deltog Irving i et debatmøde om ytringsfrihed i studenterforeningen i Oxford sammen med Nick Griffin, Anne Atkins og Evan Harris.[17] Debatten fandt sted, efter at flertal af medlemmerne havde stemt for det.[18]Der var protester fra studenter, antifascistiske organisationer og overlevende fra holocaust.[19]
  • Den 15. december 2007 forsøgte det jødiske samfund i Spanien at få Irvings foredrag for et indbudt publikum i en boghandel i Barcelona forbudt i højesteret, idet samfundet mente, at der i strid med spansk lov kunne forekomme opfordringer til racisme og antisemitisme. [20] Retten tillod foredraget, men lod det optage på bånd.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Nye bøger[redigér | redigér wikikode]

David Irving arbejder i øjeblikket på tre bøger:

Oversættelser[redigér | redigér wikikode]

  • The Memoirs of Field-Marshal Keitel (1965)
  • The Memoirs of General Gehlen (1972)

Enkeltstående artikler[redigér | redigér wikikode]

  • The Night the Dams Burst (1973)
  • Von Guernica bis Vietnam (kun på tysk) (1982)
  • Die deutsche Ostgrenze (kun på tysk) (1990)

Udvalgte artikler på tysk[redigér | redigér wikikode]

  • Und Deutschlands Städte starben nicht (1963)
  • Nürnberg: Die letzte Schlacht (1979)
  • Wie krank war Hitler wirklich? (1980)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ David Irving is no longer widely considered to be a historian.
    • "In 1969, efter David Irving's støtte til Rolf Hochhuth, den tyske dramaturg som beskyldte Churchill for at myrde den polske General Sikorski, The Daily Telegraph udstedte en meddelelse til alle bladets journalister. Deri blev følgende formuleret: "'It is incorrect, to describe David Irving as a historian. In future we should describe him as an author.'" Ingrams, Richard (25. februar 2006). Irving was the author of his own downfall. London: Independent.co.uk. Hentet 27. marts 2010. 
    • "Det kan virke som en absurd semantisk uoverensstemmelse at nægte betegnelsen 'historiker' i omtalen af nogen som har skrevet en lang række bøger om mere eller mindre historiske emner. Men hvis hensigten er at benævne en person som bedriver historisk forskning og har til hensigt at opklare og formidle den mest præcise skildring af historiske begivenheder, da er Irving ikke en historiker. De der har den fornødne sagkundskab, undgår sædvanligvis termen historiker i henvisning til Irving og bruger omskrivninger som 'historical writer' ('historisk forfatter') i stedet for. Irving er essentielt set en ideolog som gør brug af historien med henblik på at fremme sin egen politiske dagsorden; han er ikke først og fremmest optaget af at klarlægge og fortolke hvad der er sket i fortiden. Han er blot optaget af at fremstille en tendentiøs og selektiv udlægning for at fremme sine egne politiske mål. Den sande historikers anliggende er imidlertid fortiden. Dermed er Irving ikke en historiker." Irving vs. (1) Lipstadt and (2) Penguin Books, Expert Witness Report by Richard J. Evans FBA, Professor of Modern History, University of Cambridge, 2000, Chapter 6.
    • "Statsanklager Michael Klackl udtalte: 'Han er ikke en historiker, han er en historieforfalsker'" Traynor, Ian (21. februar 2006). Irving jailed for denying Holocaust. London: Guardian.co.uk. Hentet 27. marts 2010. 
    • "...Irving har aldrig undersøgt og fortolket fakta af den simple grund at han ikke er en historiker. Han fordrejer eller skjuler beviser for at underbygge en foruddannet konklusion – det modsatte af hvad en redelig historiker gør." Taylor, Charles (24. maj 2001). Evil takes the stand. Salon.com. Hentet 30. maj 2007.. 
    • Hugh Trevor-Roper: "Men jeg anser ham ikke for at være historiker. Jeg tror ikke han har nogen historisk forstand. Han er en propagandist som bruger effektivt samlet og arrangeret materiale til at underbygge en propagandistisk dagsorden.” Citeret i Richard J. Evans (2002) . Telling lies about Hitler: the Holocaust, history and the David Irving trial. Verso. p. 261, and Michael Shermer. "Enigma: The Faustian Bargain of David Irving", Skeptical Inquirer, May 3, 2005.
  2. ^ Evans, Richard J. (2001). Lying About Hitler: History, Holocaust, and the David Irving Trial. New York: Basic Books. ISBN 0-465-02152-2.
  3. ^ Report: Dresden bombing deaths overestimated, MSNBC, 10. januar 2008. ; (tysk) "Mindestzahl der Dresdner Bombenopfer nach oben korrigiert (lowest number of Dresden raids casualties corrected upwards", Sächsische Zeitung, 15. april 2010. 
  4. ^ BBC NEWS | UK | Profile: David Irving
  5. ^ Irving taught his nine-month-old daughter racist ditty, libel trial told | UK news | The Guardian
  6. ^ Richard J. Evans (2002). Telling lies about Hitler: The Holocaust, History and the david Irving Trial. London, Storbritannien: Verso. ISBN 185984-417-0. 
  7. ^ "Not one of [Irving's] books, speeches or articles, not one paragraph, not one sentence in any of them, can be taken on trust as an accurate representation of its historical subject. All of them are completely worthless as history, because Irving cannot be trusted anywhere, in any of them, to give a reliable account of what he is talking or writing about ... if we mean by historian someone who is concerned to discover the truth about the past, and to give as accurate a representation of it as possible, then Irving is not a historian."Evans, Richard J.. "Chapter 6. General Conclusion". Holocaust Denial On Trial: Expert Witness Report. Hentet 19. december 2013. 
  8. ^ Irving, (...) had deliberately distorted and wilfully mistranslated documents, consciously used discredited testimony and falsified historical statistics. (...) Irving has fallen so far short of the standards of scholarship customary amongst historians that he does not deserve to be called a historian at all."Walker, Andrew (20. februar 2006). UK | Profile: David Irving. BBC News. Hentet 2. september 2011. 
  9. ^ Walker, Andrew (20. februar 2006). UK | Profile: David Irving. BBC News. Hentet 2. september 2011. 
  10. ^ Irving defiant over libel defeat. BBC News. 12. april 2000. Hentet 12. januar 2011. 
  11. ^ Dodd, Vikram; Guttenplan, D.D.url=https://www.theguardian.com/uk/2002/mar/05/humanities.highereducation+(5. marts 2002). "Holocaust denier made bankrupt". The Guardian (London). 
  12. ^ Dodd, Vikram (22. maj 2002). "Failed libel action costs Irving his home". The Guardian (London). Hentet 2. september 2011. 
  13. ^ British writer David Irving asked to leave Polish book fair – International Herald Tribune 18.maj 2007 (engelsk)
  14. ^ http://news.independent.co.uk/europe/article346727.ece The Independent] (engelsk)
  15. ^ Irving erklærede sig skyldig ved retssagen i Østrig (engelsk)
  16. ^ British writer David Irving asked to leave Polish book fair – International Herald Tribune 18.maj 2007
  17. ^ – Union debate row speakers arrive BBC News 26.november 2007
  18. ^ BNP to speak to Oxford students – BBC News 24.november 2007
  19. ^ – Angry scenes greet Oxford debate – BBC News 27.november 2007
  20. ^ Spanish police study Irving speech – Jewish Cronicle, 21.december 2007 (engelsk)
  21. ^ Biography of Heinrich Himmler David Irvings side om Himmler-biografien (engelsk)
  22. ^ Churchill's War Volume III: The Sundered Dream (engelsk)
  23. ^ Memoirs(engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]