De Kellerske Anstalter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hovedbygningen i Brejning, i dag hotel Comwell Kellers Park
En af de mange bygninger i Brejning

De Kellerske Anstalter eller de Kellerske Institutioner (DKI) var Danmarks og Nordeuropas største samling af anstalter for udviklingshæmmede. Hovedsædet lå i Brejning ved Vejle Fjord og eksisterede indtil 1990.[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Den Kellerske anstalt blev grundlagt i 1867, efter at døvepædagogen, cand.theol. Johan Keller i 1865 havde udvidet sin private døvstummeskole i København til at omfatte åndssvage. Efter ham fulgte sønnen Christian Keller som leder.[2]

Danmark blev med Christian Keller som frontfigur et foregangsland for institutionalisering af åndssvage. Anstalten i Brejning blev med sine isolationsfilialer på Livø og Sprogø vist frem som forbillede for hele Europa. Siden tog kritikken af de store centralinstitutioner over, og det førte fra slutningen af 1950'erne til en gradvis opløsning og introduktion af mindre boligformer. I de seneste år har man set langt mere kritisk på den tvangsanbringelse, overvågning og sterilisation, som fandt sted i systemet, hvilket ikke kun ramte udviklingshæmmede, men også andre socialt marginaliserede mennesker.

Afdelinger[redigér | rediger kildetekst]

Brejning[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1899 havde anstalten hovedkvarter i Brejning mellem Vejle og Fredericia. Det oprindelige kompleks i Brejning er tegnet af Vilhelm Klein i historicistisk stil og opført 1898-1901. Den første bygning, mandshjemmet, blev indviet 10. juli 1899. Anstalten havde plads til 600 personer. De næste 60 år mangedobledes tallet. Senere udvidelser blev foretaget af Peder Gram og Ernst Petersen.

Komplekset er i dag ombygget til bl.a. private boliger. Hovedbygningen er blevet til hotellet Comwell Kellers Park. Det tidligere kvindehjem er nu Brejning Efterskole.

Livø[redigér | rediger kildetekst]

I 1911 overtog De Kellerske Anstalter Livø i Limfjorden. Øen blev et sted, hvor åndssvage og ofte kriminelle mænd blev anbragt. De blev somme tider betegnet "antisociale" eller "moralsk åndssvage",[kilde mangler] på baggrund af gerninger, som kunne være alt fra voldtægt til cykeltyveri og drengestreger. Nogle ville med nutidens kriterier næppe ville blive vurderet som åndssvage eller udviklingshæmmede. Systemet med systematisk isolation (og ofte sterilisationer) blev gennemført i 1920'erne og 30'erne på baggrund af arvehygiejnens forestilling om at sociale mangler var nedarvede. Staten ville derfor hindre, at de kunne sætte børn i verden og forøge de sociale mangler og omkostninger i de følgende generationer. En af de drivende kræfter var den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke, men der var næsten ingen politisk modstand mod tiltagene.

Et af målene med Livø var at få de indsatte tilbage på ret spor og et normalt liv, men også at forebygge, at de fik børn. Når de blev prøveløsladt, kunne samvær eller forlovelse føre til genanbringelse på øen.

De anbragte på øen kunne gå frit omkring. De var beskæftiget med landbrug, skovdrift, mejeridrift og på værksteder. Flere forsøgte at flygte, hvilket ofte havde en ulykkelig udgang. På den tid havde Livø 200 beboere, hvoraf halvdelen var de anbragte under åndssvageforsorgen, mens den anden halvdel var de ansatte og deres familie. Øanstalten blev nedlagt i 1961. Anstaltens hvide huse med de røde tage er bevaret og i dag overnatningssted med 270 pladser.[1]

Sprogø[redigér | rediger kildetekst]

Kvindehjemmet på Sprogø

I 1923 indrettede De Kellerske Anstalter en tilsvarende anstalt for ca. 50 kvinder på Sprogø i Storebælt. Det var først og fremmest ugifte kvinder med en aktiv seksualitet. Det skete under påvirkning af tidens debat om arvehygiejne og i frygt for spredning af kønssygdomme og uønskede børnefødsler. Kvinderne var gennemsnitligt anbragt i syv år og kunne blive løsladt på betingelse af sterilisering. Øanstalten blev nedlagt i 1961.

Kvindernes liv på Sprogø er beskrevet som fiktion i romanerne Journal 64 af Jussi Adler-Olsen og Skygger fra Sprogø af Vibeke Marx.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Poul Duedahl: Billeder fra en anden verden : De Kellerske Anstalters historie, Gads Forlag, København, 2019
  2. ^ De Kellerske Institutioner, kellersminde.dk (Arkiveret 28. september 2019 hos Wayback Machine)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
SygehuseSpire
Denne artikel om sygehuse og hospitaler er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hospitaler

Koordinater: 55°40′16.76″N 9°40′57.74″Ø / 55.6713222°N 9.6827056°Ø / 55.6713222; 9.6827056