De sytten provinser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Benelux-landenes historie

Friesland

1024 Stift 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 Gelre 1543
Hertugdømmet Geldern

1384 Arms of Philippe le Hardi.svg 1482
Burgundiske Nederlande

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

0980 Armoiries Principauté de Liège.svg 1795
Fyrstbispedømmet Liège

Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy


hertugdømme
Bouillon

1482 Flag of the Low Countries.svg 1581 / 1795
Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1556 Flag of the Low Countries.svg 1713
Spanske Nederlande
1588 Prinsenvlag.svg 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1713
Sydlige Nederlande
1713 Flag of Austrian Low Countries.svg 1795
Østrigske Nederlande
(1790 Flag of the Brabantine Revolution.svg 1795)
Forenede Nederlandske Stater
1795 Flag of the Netherlands.svg 1801
Bataviske Republik
1795 Flag of France.svg 1804
Første franske republik
1801 Flag of the Netherlands.svg 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804 Flag of France.svg 1815
Første franske kejserrige
1806 Flag of the Netherlands.svg 1810
Kongeriget Holland
1810 Flag of France.svg 1813
Første franske kejserrige
1813 Flag of the Netherlands.svg 1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 Flag of the Netherlands.svg 1830
Forenede Kongerige Nederlandene
1815 Flag of Luxembourg.svg 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830
Flag of the Netherlands.svg
Nederlandene
1830
Flag of Belgium.svg
Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867 Flag of Luxembourg.svg
Luxembourg

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nederlandene (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nederlandene)

De sytten provinser eller De sytten nederlandske provinser (nederlandsk: Zeventien Provinciën) var en personalunion af 17 fyrstedømmer i Nederlandene fra 1482 til 1581, som omtrent dækkede Nederlandene, Belgien, Luxembourg, en del af det nordlige Frankrig (Artois, Nord) og en lille del af det vestlige Tyskland.

Den burgundiske rigskreds[redigér | rediger kildetekst]

De sytten provinser tilhørte oprindeligt hertugdømmet Burgund, der blev regeret af Huset Valois og senere af Huset Habsburg. Fra 1512 udgjorde de sytten provinser størstedelen af den burgundiske rigskreds i det tysk-romerske rige. De blev samlet i en personalunion under Karl den 5..

Kort over de sytten provinser

De sytten provinser[redigér | rediger kildetekst]

Provinserne var:

  • Artois (formelt under den franske konge)
  • Flandern (formelt under den franske konge)
  • Mechelen
  • Namur
  • Hainaut
  • Zeeland
  • Holland
  • Brabant
  • Limburg
  • Luxembourg
  • Utrecht
  • Frisia
  • Zutphen
  • Groningen
  • Ommelanden
  • Drenthe, Lingen, Wedde og Westerwolde
  • Overijssel

Statholderne[redigér | rediger kildetekst]

Statholdere (Landvoogde) i de sytten nederlandske provinser:

  • 1506–1507: Willem II. van Croy, Heer van Chièvres
  • 1507–1530: Margaretha van Oostenrijk, hertuginde af Savoyen
  • 1531–1555: Maria van Castilië (van Hongarije), dronning af Ungarn
  • 1555–1559: Emanuel Filibert van Savoye, hertug af Savoyen
  • 1559–1567: Margaretha van Parma, hertuginde af Parma
  • 1567–1573: Don Fernando Álvarez de Toledo, hertug af Alba
  • 1573–1576: Don Luis de Zúñiga y Requesens
  • 1576–1578: Juan van Oostenrijk
  • 1578–1581: Alexander Farnese, hertug af Parma og Piacenza; i konkurrence med Matthias van Oostenrijk

Koordinater: 50°50′48″N 4°21′17″Ø / 50.8467°N 4.3547°Ø / 50.8467; 4.3547