Rutenummererede veje i Danmark
En rutenummereret vej er en vej i Danmark, som har fået tildelt et rutenummer.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
1968.07.27.jpg)
Frem til midten af 1980'erne var danske hovedveje forsynet med et A-nummer. Dette omfattede 18 såkaldte hovedlandeveje, hvoraf hovedvej A10 var den længste. Ud over dette fandtes et overordnet system af Europaveje forsynet med et E-nummer. Derudover var der en række amtsveje i de enkelte dele af landet.
I 1982 blev det danske vejnummersystem ændret som led i en fælleseuropæisk ordning[1]. Det nye (og nugældende) rutenummersystem består af tre slags rutenumre:
- Europaruter, der (som tidligere) var angivet med bogstavet E+nummer med hvid tekst på grøn baggrund og med hvid ramme. Danmark har i dag fem E-ruter.
- Primærruter, der var angivet med sort nummer på gul baggrund og med sort ramme. Disse kan være 1- eller 2-cifrede. Danmark har omkring 40 primærruter.
- Sekundærruter, der var en ny klasse og som er angivet med sort nummer på hvid baggrund og med sort ramme. Disse er altid 3-cifrede. Danmark har omkring 150 sekundærruter.
E-ruterne udgjorde ved nyordningens indførelse omkring 900 km, primærruterne omkring 3.700 km og sekundærruterne omkring 5.500 km[2]
Omkring 1985 blev europavejnettet omlagt, og vejene fik nye numre. Dette system blev implementeret i Danmark i 1992:
- E20: Esbjerg – Kolding – Odense – København
- E39: Nørresundby – Hirtshals
- E45: Frederikshavn – Aalborg – Aarhus – Kolding – Padborg
- E47: Helsingør – København – Køge – Rødbyhavn
- E55: Helsingør – København – Køge – Gedser
For at lette og fremme brugen indførtes ved samme lejlighed henvisningstavler. Disse er magen til rutenumrene bortset fra, at rammen er punkteret i stedet for fuldt optrukket.
Tidligere hovedveje i Danmark[redigér | rediger kildetekst]
Nedenfor er ruterne for de tidligere hovedveje angivet i overordnede træk. I praksis skete der af og til lokale ændringer i forbindelse med etablering af nye motorveje, omfartsveje, broer og færgeruter. Der er således flere eksempler på, at ruter der oprindeligt gik gennem en af de nævnte byer senere blev lagt udenom.
| Hovedvej | Strækning[4][5] | Ændret til |
|---|---|---|
| E3 | Kruså - Aabenraa - Haderslev - Christiansfeld - Kolding - Vejle - Horsens - Skanderborg - Aarhus - Randers - Hobro - Aalborg - Nørresundby - Sæby - Frederikshavn | E45 |
| E4 | Helsingør - Hørsholm - København (Motorring 3) - Køge - Rønnede - Vordingborg - Orehoved - Sakskøbing - Maribo - Rødbyhavn | E55 |
| E64 | Orehoved - Nykøbing Falster - Gedser | E47 |
| E66 | København - Roskilde - Ringsted - Sorø - Slagelse - Halsskov-Knudshoved (færge) - Odense - Middelfart - Kolding - Vejen - Holsted - Esbjerg | E20 |
| E67 | Erritsø - Vejle | E20 |
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ [1] Cirkulære om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet, 8. januar 1982
- ^ Nye numre på vejene i Hvem Hvad Hvor 1983. Politikes Forlag, 1982. S. 210. ISBN 87-567-3634-7
- ^ Kort over Danmarks Hovedveje og kortopslag i Geodætisk Instituts Kort over Danmark, Geodætisk Institut, 1948.
- ^ a b Danmark rundt under redaktion af Peter Brøns og Sven Hillebrandt. Politikens Forlag, 1978. S. 394-407. ISBN 87-567-2995-2
- ^ a b Kortopslag i Danmark 1:100 000 Topografisk Atlas, Geodætisk Institut, 1982. >ISBN 87-7450-045-7
- ^ Trafiknøgle i Danmark 1:100 000 Topografisk Atlas, s. 130. Geodætisk Institut, 1982. >ISBN 87-7450-045-7
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Vejdirektoratet: Ingen bilister behøver at gøre noget større nummer ud af at finde vej. Rutenumre i Danmark (folder, uden år)
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Rutenummereret vej - generelt
- Primærrute
- Sekundærrute
- Europarute