Dean Acheson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dean Acheson

Dean Gooderham Acheson (11. april 189312. oktober 1971) var en statsmand og advokat fra USA.

Som USA's udenrigsminister fra 1949 til 1953 spillede han en central rolle i fastsættelsen af USA's udenrigspolitik under den kolde krig. Han var også medvirkende til oprettelsen af Lend-Lease, Truman-doktrinen, Marshall planen, NATO, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken samt de organisationer, der senere blev til EU og WTO. Han overbeviste USA om, at man burde gribe ind i Koreakrigen i juni 1950.

Acheson forsvarede de anklagede fra sit ministerium under senator Joseph McCarthys anti-kommunistiske undersøgelser og vakte McCarthys vrede. Acheson var indblandet i optakten til Vietnamkrigen og overtalte præsident Harry Truman til at sende rådgivere og anden støtte til de franske styrker i Indokina under den første indokinesiske krig, selvom han senere rådede præsident Lyndon B. Johnson til at forsøge at forhandle sig til en fredsaftale med Nordvietnam. Under Cubakrisen bad præsident John F. Kennedy Acheson om råd og placerede ham i den strategiske rådgivergruppe ExComm.