Deklination (astronomi)
For alternative betydninger, se Deklination. (Se også artikler, som begynder med Deklination)

Himlens lysstærkeste stjerne, Sirius, er markeret med blå farve. Stjernens koordinater er (α*, δ*) = (101° 17′, −16° 43′) = (6h 45m, −16° 43′). Nær himlens nordpol (δ = 90°, udenfor billedet) finder man den klare stjerne Polaris, hvis koordinater er (α*, δ*) = (2h 32m, 89° 16′).
Nogle af himlens stjernebilleder er medtaget på illustrationen. Fra venstre mod højre er det Aquila (Ørnen), Scorpius (Skorpionen), Bootes (Bjørnevogteren), Virgo (Jomfruen), Leo (Løven), Orion samt Pegasus med Pegasus-firkanten.

Ved et himmellegemes deklination forstår man i astronomi den ene af to vinkelkoordinater, som bruges til at fastlægge dets position på himmelkuglen, nemlig himmellegemets vinkelafstand fra himlens ækvator.[1][2][3]
Deklinationen betegnes universelt med δ (delta) og er +90° ved himlens nordpol, -90° ved himlens sydpol, og for objekter på himlens ækvator er δ = 0°. Deklinationer angives oftest i sexagesimale enheder (grader (°), bueminutter (′) og buesekunder (″)), men kan også omregnes til decimaltal. Deklinationen svarer til breddegraden φ, som i geografi benyttes til positionsangivelse. Den anden vinkelkoordinat er rektascensionen α (alfa), der svarer til geografisk længde.
På grund af jordaksens præcessionsbevægelse og stjernernes egenbevægelse ænder deklination (og rektascension) sig med tiden.
Ved forårsjævndøgn er Solens koordinater (α, δ) = (0h, 0°). Deklinationen δ vokser til +23° 27′ ved sommersolhverv, hvorefter den aftager via 0° ved efterårsjævndøgn til -23° 27′ ved vintersolhverv.
Storcirkler og lillecirkler
[redigér | rediger kildetekst]Et tænkt plan, som går gennem iagttagerens øje, skærer himmelkuglen i en storcirkel. Horisonten, himlens ækvator, meridianen, ekliptika og den galaktiske ækvator er storcirkler. Hvis planet er parallelt med himlens ækvator, men ikke går gennem centrum, skærer det himmelkuglen i en lillecirkel, som betegnes en deklinationskreds; den svarer til breddecirkler på et landkort eller en globus. Punkter på en lillecirkel har samme deklination.
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Betegnelsen deklination er afledt af den latinske, declinatio, der kan oversættes til afbøjning eller afvigelse, nemlig stjernens afvigelse i gradmål fra himlens ækvator. At deklinere betyder jo at gradbøje.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Helt, Bodil E. (1975). Klassisk astronomi. København: Akademisk Forlag. ISBN 87-500-1566-4..
- ^ Lancaster Brown, Peter (1975). Bogen om astronomi. Universets hvem-hvad-hvor. København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-1771-7.
- ^ Levy, David; Teuber, Jan (1995). Gyldendals store stjernehåndbog. København: Gyldendal. ISBN 87-00-23102-9.