Demeter (gudinde)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den eleusinske trio;
Demeter, Triptolemos og Persefone,
på et marmor basrelief fra Eleusis, (440430 f.Kr.), opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Demeter. (Se også artikler, som begynder med Demeter)

Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia. Hun er korngudinde og beskytter af landbrug, som det fremgår af hendes navn (De = jord, meter = mor). I Arkadien kaldtes hun Deo, og blev dyrket i skikkelse af en bronzestatue med kvindekrop og hestehoved, sandsynligvis med tanke på myten om hendes affære med sin bror Poseidon, hvor hun forvandlede sig til en hoppe for at undgå hans tilnærmelser. Han forvandlede sig så til en hingst og parrede sig med hende; sammen fik de føllet Areion eller, i en anden version, Desponea, der holdt til i underverdenen. Demeter nævnes knapt af Homer, men var en af grækernes ældste guder. Især beskyttede hun hveden. [1]

Gudinde i de eleusinske mysterier. Ofte kendetegnet i kunst ved fakkel, scepter, aks og kalathos (høj hat).

Demeter betyder moder, og derfor tyede hendes navn som jordens moder. Selvom myten lægger vægt på moderbegrebet, lægger den dog ikke vægt på moderbegrebet til jorden, men moderbegrebet i forhold til hendes datter; Kore (= pige, datter - men hendes rigtige navn var Persefone). Mor og datters forhold var så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret".

Demeters tilnavn i Olympia var Kamyne, som betyder den jordiske.

Demeter blev accepteret i den olympiske gudekreds som jordisk. Mens Demeters datter derimod blev udskilt fra moderen og blev underjordisk. Demeter ledte i adskillige dage efter sin elskede datter, indtil solguden Helios fortalte hende, hvor hendes datter var. Da han fortæller hende sandheden, bliver hun meget skuffet over Zeus’s medvirken. Hun beslutter sig for ikke at opsøge Olympen nogen tid. Hun sidder trist ved en brønd, hvor to kongedøtre byder hende velkommen i deres hus. Her hjælper hun med at passe den spæde kongesøn, og én af kongedøtrene får hende til at smile igen. Det menes at Demeter giver drengen evnen til at få kornet til at gro. Demeter er så glad for den lille dreng, at hun vil gøre ham udødelig, men drengens mor ser en aften dette, og bliver forskrækket. Demeter befaler herefter beboerne i Eleusis at bygge et tempel og dyrke hende dér.

Demeter er stadig ikke forsonet med de olympiske guder og hun har ej sin datter endnu. Hun strejker, dvs. hun gør så intet korn vil spire. Det medfører, at folk sulter, så griber Zeus ind og sender guder ned for at tale hende til fornuft. Da det ikke hjælper, sender han Hermes til Hades for at hente Demeters datter. Dette sker så, men datteren vil aldrig kunne glemme dødsriget, fordi hun spiste af granatæblet fra Hades. Moder og datter forenedes endeligt, og straks voksede kornet igen. Da datteren Kore havde spist af granatæblet (blev del af dødsriget), kunne hun kun leve 2/3 af sit liv i Olympen. Og 1/3 i dødsriget, mens alle andre guder lever hele deres liv i Olympen.

Mysteriereligionen i Eleusis[redigér | redigér wikikode]

Mysteriereligionen i den græske by Eleusis i Attika er den ældste kendte. Ifølge den homeriske hymne, Demeterhymnen, indstifter Demeter mysteriereligionen i Eleusis efter at have fået sin elskede datter tilbage.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Maria Mavromataki: Greek mythology (s. 69), forlaget Haitali, Athen, 1997

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]