Demokratiske parti (USA)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Det Demokratiske Parti Democratic Party
Partiformand	Tom Perez
Gruppeleder i Senatet:	Chuck Schumer
Gruppeleder i Huset:	Nancy Pelosi Steny Hoyer
Grundlagt	1792 (historisk) 1824 (moderne)
Hovedkontor	430 South Capitol Street SE Washington, D.C. 20003
Pladser i Senatet:	52 / 100
Pladser i Repræsentanternes hus:	<div style="position: absolute; background-color: CCCCCC; width: px; height: 1.5em;"> 212.435 /  3.333FF
Politisk ideologi	Amerikansk liberalisme Socialliberalisme
Politisk placering	Centrum-venstre
Partifarve(r)	Blå (uofficielt)
Website	www.democrats.org

Amerikas Forenede Stater

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Amerikas Forenede Stater

Forfatning Regering Præsident Joe Biden Vicepræsident Kamala Harris Ministerråd Ministerier Kongressen Senatet Medlemmer Repræsentanternes Hus Medlemmer Højesteret USA's højesteretspræsident Valg Præsidentvalg Politiske partier: Demokraterne Republikanerne Stater Guvernører Udenrigsrelationer

Andre lande • Politik

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.

Efter valget i 2020 har partiet flertallet i den 117. Kongres. Det har direkte flertal i Repræsentanternes Hus og i Senatet har den demokratiske koalition (der inkluderer to uafhængige senatorer) ligeledes et flertal. Demokraterne har kontrollen i 17 delstatsparlamenter og delvist kontrollen i 3. De besætter endvidere 22 guvernørposter.

Siden 1896 har demokraterne været det mest venstreorienterede (am: liberal) af de to store partier.^{[kilde mangler]} Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans New Deal kontrollerede regeringsførelsen helt ind i 1960'erne. 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, som på trods af modstand fra dets sydstatsfløj blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.

Ved præsidentvalget i 2020 blev Joe Biden valgt til USAs præsident.

Ideologisk basis

De dominerende holdninger Demokraterne er siden 1930'erne generelt blevet anset som liberale.^{[kilde mangler]} Man skal her være opmærksom på, at liberalisme generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se amerikansk liberalisme), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale.^{[kilde mangler]} Partiets politiske standpunkter har deres rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som John Dewey.

Partiet er fortaler for de fleste demokratiske frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri næringsdrivelse, hvis værste konsekvenser dog skal modereres af regeringens indblanden. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen.

Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer.^{[kilde mangler]} Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, et flertal af de delegerede på det nationale konvent – ofte under indflydelse af årets nominerede præsidentkandidat – har vedtaget.

Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse i 1824

Se også: Republikanske parti (USA)#Republikanske præsidenter siden grundlæggelsen af partiet i 1854.

Fra 2021 har der været i alt 16 præsidenter for det demokratiske parti.

#	Præsident	Porræt	Tiltrædelse	Afgang
7	Andrew Jackson (1767–1845)		4. marts 1829	4. marts 1837
8	Martin Van Buren (1782–1862)		4. marts 1837	4. marts 1841
11	James K. Polk (1795–1849)		4. marts 1845	4. marts 1849
14	Franklin Pierce (1804–1869)		4. marts 1853	4. marts 1857
15	James Buchanan (1791–1868)		4. marts 1857	4. marts 1861
17	Andrew Johnson (1808–1875)		4. marts 1865	4. marts 1869
22	Grover Cleveland (1837–1908)		4. marts 1885	4. marts 1889
24			4. marts 1893	4. marts 1897
28	Woodrow Wilson (1856–1924)		4. marts 1913	4. marts 1921
32	Franklin D. Roosevelt (1882–1945)		4. marts 1933	12. april 1945
33	Harry S. Truman (1884–1972)		12. april 1945	20. januar 1953
35	John F. Kennedy (1917–1963)		20. januar 1961	22. november 1963
36	Lyndon B. Johnson (1908–1973)		22. november 1963	20. januar 1969
39	Jimmy Carter (født 1924)		20. januar 1977	20. januar 1981
42	Bill Clinton (født 1946)		20. januar 1993	20. januar 2001
44	Barack Obama (født 1961)		20. januar 2009	20. januar 2017
46	Joe Biden (født 1942)		20. januar 2021	Regerende

Nuværende højesteretsdommere udpeget af demokratiske præsidenter

Se også: Republikanske parti (USA)#Nuværende højesteretsdommere udpeget af republikanske præsidenter.

Fra 2022 er tre af de ni pladser i USA's højesteret besat af dommere udpeget af demokratiske præsidenter: Barack Obama og Joe Biden.

Dommer / fødselsdag og -sted		Udpeget af	Stemmer i Senatet	Alder		Tiltræden / år i embedet	Alma Mater	Tidligere embede (umiddelbart forinden udpegningen)	Efterfulgte
				Start	Nuværende
08 	Sotomayor, SoniaSonia Sotomayor 000000001954-06-25-000025. juni 1954 New York City, New York	Obama, Barack Obama	68–31	55	7001680000000000000♠68	000000002009-08-08-00008. august 2009 13	Yale University (JD)	Dommer ved United States Court of Appeals for the Second Circuit (1998–2009)	Souter
05 	Kagan, ElenaElena Kagan 000000001960-04-28-000028. april 1960 New York City, New York	Obama, Barack Obama	63–37	50	7001630000000000000♠63	000000002010-08-07-00007. august 2010 12	Harvard University (JD)	Solicitor General of the United States (~ kammeradvokat) (2009–2010)	Stevens
02 	Jackson, Ketanji BrownKetanji Brown Jackson 000000001970-09-14-000014. september 1970 Washington D.C.	Biden, Joe Biden	53–47	51	7001520000000000000♠52	000000002022-06-30-000030. juni 2022 0	Harvard University (JD)	Dommer ved United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit (2021–2022)	Breyer

Farven blå

I Amerikas Forenede Stater bliver de venstreorienterede, Demokraterne, bekendt med farven blå og de højreorienterede, Republikanerne, med farven rød. Men i Europæisk forstand anses socialisme, samt andre venstreorienterede ideologier, for farven rød, hvorimod liberalisme og konservatisme og andre højreorienterede ideologier anses for farven blå. Men under det amerikanske præsidentvalg i 1976 mellem demokraten, Jimmy Carter og republikaneren, Gerald Ford, fremstillede NBC, med det nye farve-tv, der kunne blive sendt, Jimmy Carter med farven rød og Gerald Ford med farven blå pga. farveskemaet man brugte i Storbritanniens politiske system, hvor de venstreorienterede er røde og de højreorienterede er blå. Men samtidig varierede forskellige farveskemaer hos forskellige nyhedsstationer i USA bl.a. pga. ideologiske og æstetiske grunde. Men under præsidentvalget i 2000 mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush, der senere blev Amerikas 43. præsident efter en længere genoptællingen, begyndte bl.a. New York Times og USA Today, at benytte farven blå til demokraterne og farven rød til republikanerne, når de udgav deres kort over valgmandskollegiet. New York Times brugte farven rød til republikanerne, fordi "rød begynder med r, republikaner begynder med r, det var en mere naturlig association.", sagde den ledende grafikredaktør Archie Tse. Lige siden præsidentvalget i 2000 har farven blå uofficielt holdt sig til demokraterne og farven rød til republikanerne.

Se også

• Republikanske parti (USA)

Eksterne links

• Det Demokratiske Partis officielle hjemmeside Arkiveret 7. december 2006 hos Wayback Machine

Spire Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.