Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba
| Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba | |
|---|---|
| 鬼滅の刃 (Kimetsu no Yaiba) | |
| Genre | |
| Manga | |
| Forfatter | Koyaharu Gotouge |
| Udgiver | Shueisha |
| Demografi | Shonen |
| Original udgivelse | 15. februar 2016[4] – 18. maj 2020[5] |
| Bind | 23 |
| Animeserie | |
| |
| Animefilm | |
Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba (鬼滅の刃 Kimetsu no Yaiba, g.o. 'Det Dæmonødelæggende Sværd'[6]) er en japansk manga-serie skrevet og illustreret af Koyaharu Gotouge. Den blev serialiseret i Shueishas magasin Weekly Shōnen Jump fra februar 2016[4] til maj 2020,[5] hvor dets kapitler løbende er blevet opsamlet i 23 tankobon-bind. Serien er ikke blevet udgivet i Danmark.
Per juli 2025 har mangaen over 220 millioner eksemplarer i cirkulation, digitale udgivelser inklusivt, hvilket har gjort det til en af det bedst sælgende mangaserier nogensinde; serien var den mest sælgende manga i 2019 og 2020.[7]
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Kontekst
[redigér | rediger kildetekst]I Taishō-periodens Japan har en hemmelig organisation kendt som "Dæmondræber-korpset" i krig med dæmoner i århundreder. Dæmoner er forhenværende mennesker med overnaturlige evner så som forbedret styrke, hurtig regenerering og unikke kræfter kaldet "Bloddæmon-kunster". Dæmoner kan kun dræbes ved at blive udsat for direkte sollys, halshugget med et våben gjort af et metallegering kaldet Nichirin, eller indsprøjtet med en giftig ekstrakt fra blåregn-blomster.
Derimod består Dæmondræberne kun af mennesker, men som bruger specialiserede, element-baserede vejrtrækningsteknikker kaldet "Åndedrætsstile". Disse teknikker giver dem overmenneskelig styrke, skærpede evner og en forøget robusthed, der gør dem i stand til at kæmpe effektivt mod dæmoner. De mest formidable Dæmondræbere er kendt som "Hashira" og får denne titel ved gentagende at stige i korpset grader, og til sidst at slå halvtreds af de stærkeste dæmoner eller et medlem af de Tolv Kizuki ihjel.
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Tanjiro Kamado er en godhjertet og flittig dreng, der bor med sin familie i bjergene. Efter hans fars død er han blevet eneforsørger for sin husstand ved at sælge trækul i nærtliggende landsbyer. Én dag vender han hjem og opdager, at hans familie er blevet slagtet af en dæmon. Hans lillesøster, Nezuko Kamado, er den eneste overlevende, som dog selv er blevet forvandlet til en dæmon. Hun udviser tegn på at have bibeholdt visse menneskelige følelser og forståelse. Parret bliver fundet af Giyu Tomioka, Dæmondræber-korpsets Vand-hashira, der sender Tanjiro af sted for at blive trænet af sin egen tidligere mentor, Sakonji Urokodaki. Tanjiro lover at blive en Dæmondræber for at hævne sin familie og for at finde en måde at gøre Nezuko menneske igen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "The Official Website for Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba". Viz Media. Arkiveret fra originalen 11. juli 2018. Hentet 26. juli 2018.
- ↑ Komatsu, Mikikazu (2. september 2019). "Kimetsu no Yaiba Manga's Total Print Run Reaches Ten Million Copies". Crunchyroll. Arkiveret fra originalen 4. november 2019. Hentet 4. november 2019.
- ↑ Douresseaux, Leroy (10. januar 2020). "Demon Slayer: Kimetsu No Yaiba Volume 10 manga review". Comic Book Bin. Arkiveret fra originalen 30. marts 2020. Hentet 21. januar 2020.
This shonen battle manga and demon-fighting martial arts series from creator Koyoharu Gotouge is exciting and imaginative.
- 1 2 Karen Ressler (31. januar 2016). "Weekly Shonen Jump Launches 2 New Series in February" (engelsk). Anime News Network. Hentet 6. maj 2020.
- 1 2 Jennifer Sherman (17. maj 2020). "Demon Slayer Manga Ends, Short Spinoff Series Planned" (engelsk). Anime News Network. Hentet 25. maj 2020.
- ↑ Bae, John (19. februar 2016). "VIZ Blog / Nihongo Lesson 02/19/16". Viz Media. Arkiveret fra originalen 15. februar 2020. Hentet 5. december 2019.
- ↑ 『鬼滅の刃』累計2.2億部突破!4年半で+7000万部 集英社「連載終了後も圧倒的な人気」. Oricon News (japansk). 17. juli 2025. Arkiveret fra originalen 17. juli 2025. Hentet 17. juli 2025.