Den Danske Frimurerorden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Den Danske Frimurerorden
Frimurerlogen Copenhagen portal.jpg
Den Danske Frimurerordens stamhus (hovedsæde) i København.
Generelle informationer
Type Forening[2]
Interesse Frimureri
Hjemsted Blegdamsvej 23,
2100 København Ø, Danmark Danmark
Grundlagt 16. november 1858; 159 år siden (1858-11-16)[1]
Ordenens stormester (formand) Walter Schwartz
Medlemmer Ca. 8.000 (2013)
Tidligere navn VIII Frimurerprovins
Medlemsblad Frimurer
Eksterne henvisninger
www.ddfo.dk
CVR-nummer 21289116
Oversigtskort

Den Danske Frimurerorden (fork.: DDFO, før 1972 benævnt VIII Frimurerprovins, også kendt som Frimurerordenen og i folkemunde Frimurerlogen) er en forening[2] og paraplyorganisation (i frimurerisk terminologi storloge) for alle de regulært virkende frimurerloger i Danmark. Den Danske Frimurerorden blev stiftet 16. november 1858.

Den Danske Frimurerorden har en løs historisk tilknytning til den første frimurerloge i Danmark (St. Martin), der blev stiftet 11. november 1743 og eksisterede frem til 9. januar 1767.

Den ældste loge under Den Danske Frimurerorden (Zorobabel og Frederik til det kronede Haab) blev konstitueret 25. oktober 1745 og eksisterer stadig i dag.

Flere danske konger har været medlemmer af Den Danske Frimurerorden. Den Danske Frimurerorden mener, at flere forhold tyder på, at Frederik 5. blev optaget i en frimurerloge 3. juni 1744, men der findes ingen beviser herfor.[3] Derimod er det dokumenteret, at f.eks. Christian 10. var frimurer, idet han viste det offentligt. I dag er der ingen fra kongehuset, som er medlemmer af Den Danske Frimurerorden.

Den Danske Frimurerorden har i dag ca. 8.000 medlemmer (i 2013).[4] Den har loger spredt over hele landet i ca. 45 byer, bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.[5] Dens hovedsæde kaldes Stamhuset og ligger på Blegdamsvej i København.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Ordenens Stormester og Det Højeste Råd[redigér | redigér wikikode]

Ved oprettelsen af den VIII Frimurerprovins i 1858 antog Frederik 7. som leder titlen Viseste Salomo Vicarius (VSV) i overensstemmelse med den daværende praksis i det såkaldte svenske system. I 1972 skiftede Frimurerordenen navn fra den VIII Frimurerprovins til det nuværende navn, Den Danske Frimurerorden, og i den forbindelse skiftede Frimurerordenens leder i 1975 titel fra Viseste Salomo Vicarius til Ordenens Stormester (OSM).

Direktorier[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens forvaltning og administration er inddelt i bl.a. direktorier:

  • Finansdirektoriet har ansvar for forvaltningen af Frimurerordenens indtægter og formue samt tilsynet med føringer af regnskaber. Finansdirektoriet er i det hele taget ansvarlig for Frimurerordenens økonomi.
  • Informationsdirektoriet har til opgave at besvare spørgsmål og øvrige henvendelser fra pressen og at formidle information om Frimurerordenen til offentligheden. Under Informationsdirektoriet findes Komiteen til Frimurerisk Oplysning, der formidler frimurerisk oplysning til såvel Frimurerordenens medlemmer som til offentligheden.
  • Logedirektoriet medvirker ved oprettelse af loger og fører tilsyn med, at loger overholder Frimurerordenens love og regler. I tilfælde af Frimurerordenens forskrifter anses for overtrådt, har Logedirektoriet i den forbindelse virke som retsinstans. Under Logedirektoriet findes Visitationsudvalget, der fører kontrol med logerne.
  • Velfærdsdirektoriet står for Frimurerordenens velgørende ydelser. Velfærdsdirektoriet administrerer Frimurerordenens fonde, legater og øvrige humanitære midler samt fører tilsyn med Frimurerordenens stiftelser.

Derudover findes bl.a. Det Store Råd, der vælger Ordenens Stormester, og Det Højeste Råd, der bistår Ordenens Stormester i sin ledelse. Ordenens Stormester har et sekretariat til at assistere sig. Alle skriftlige henvendelser til Ordenens Stormester foregår gennem sekretariatet. Endvidere har sekretariatet til opgave at stå for kontakten til udenlandske loger.

Tilknyttede paraplyorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Paraplyorganisationerne fortolker frimureriet forskelligt:

  • Den Danske Frimurerorden er baseret på et kristent grundlag og arbejder efter det såkaldte svenske system med elleve grader. For at blive medlem af Den Danske Frimurerorden skal man bl.a. opfylde kravene om at være mand, være døbt i den kristne tro og have et godt omdømme.

Den Danske Frimurerorden er ikke en religion, men man kan ikke optages i Frimurerordenen uden at være døbt og bekende sig til kristendommen. Det Danske Frimurerlag og Johanneslogeforbundet kræver ikke kristen bekendelse, men tro på "et højeste væsen".

Medlemmers grader[redigér | redigér wikikode]

Frimurere har grader. I henhold til det såkaldte svenske system findes i Den Danske Frimurerorden elleve grader, der er inddelt i tre skifter (med undtagelse af 11. grad):

  • Første skifte omfatter graderne 1., 2. og 3.
  • Andet skifte omfatter graderne 4., 5. og 6.
  • Tredje skifte omfatter graderne 7., 8., 9. og 10.
  • Riddere & Kommandører med det Røde Kors omfatter udelukkende 11. grad, der er en speciel grad, som ca. 60 nulevende danskere har. Graden blev indstiftet i Den Danske Frimurerorden ved dekret af 22. marts 1862 af Frederik 7., som var frimurer.

Optagelsesritualer[redigér | redigér wikikode]

I bøgerne Frimureri af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad (Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6)[6] og Frimurernes hemmeligheter af tidligere frimurer Roger Karsten Aase (Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4)[7][8] er grundige beskrivelser af de forskellige graders optagelsesritualer, der anvendes inden for det såkaldte svenske frimurersystem og dermed i frimurerlogerne under Den Danske Frimurerorden.

1. grad[redigér | redigér wikikode]

Optagelsesritualet i 1. grad indeholder nogle spørgsmål til den person, der søger optagelse. Spørgsmålene er en prøvelse af personen. Spørgsmålene stilles og besvares mundtligt, og personen, der søger optagelse, har bind for øjnene. Ifølge de to ovennævnte bøger, Frimureri og Frimurernes hemmeligheter, er prøvelsens mest centrale spørgsmål følgende:

  • "Vil De forpligte Dem til at antage vores religion her i frimurerlogen og frafalde Deres egen?"
Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er standhaftig og ikke er villig til at gå på kompromis med sin egen religion.
  • "Vil De forpligte Dem til, i den almindelige verden, at vidne, tale og stemme i overensstemmelse med frimurerlogens bud og befalinger, selvom disse stundom ikke alene skulle stride mod Deres opfattelse, men også stride mod Deres overbevisning og samvittighed?"
Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er samvittighedsfuld mod sine egne livsværdier og ikke villig til at "sælge" sin stemme eller afgive falsk vidneforklaring.
  • "Det er netop blevet meddelt os her i frimurerlogen, at en enke her i nærheden med tre små børn på ni, syv og fem år alle lider nød og trænger til hjælp, fordi hun er alvorligt syg. Vi har her i frimurerlogen indsamlet en sum penge til støtte og trøst. Men ingen af os kan nu bringe enken denne hjælp. Vil De, min Herre, påtage Dem den ulejlighed at bringe pengesummen til enken?"
Det korrekte svar er "ja", idet man skal vise, at man er villig til at hjælpe personer, som er i nød.
  • "Vi i frimurerlogen ønsker da, at de vil være så god at gøre det enten i aften eller i morgen. Hvornår vil De gøre det?"
Det korrekte svar er "i aften", fordi man skal vise, at man ikke udsætter at hjælpe nødlidende til et senere tidspunkt som f.eks. i morgen.

Derefter slutter logens såkaldte Ordførende Mester med at sige "Min Herre, alt hvad vi indtil nu har forlangt af Dem har ikke været andet end en prøvelse for at lære Deres hjerte og tænkemåde at kende", og man bliver herefter optaget til frimurer.

Retssag i 1982[redigér | redigér wikikode]

Poul Martinsen arbejdede i 1975 på en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i avisen Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud den 24. juli 1975, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret med stemmerne 7-2 fogedforbuddet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.

Der er dog sidenhen udgivet litteratur med grundige beskrivelser af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer i de forskellige grader, bl.a. bøgerne Frimureri af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad (Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6)[6] og Frimurernes hemmeligheter af tidligere frimurer Roger Karsten Aase (Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4).[7][8]

Kendte medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Billede af Frederik 8., der hænger i Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) i København.
Billede af Christian 10., der hænger i Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) i København.

Fire danske konger og en prins af Danmark har fungeret som ledere af Den Danske Frimurerorden:[9]

Derudover var flere kongelige personer medlemmer af Den Danske Frimurerorden, bl.a.:[10][11]

Endvidere var eller er bl.a. følgende personer medlemmer af Den Danske Frimurerorden:[10][11]

Logebygninger[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) i København, Blegdamsvej, set fra Fælledparken.
Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) i København, Blegdamsvej.
Over døren ved hovedindgangen til Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) ses en alternativ udgave fra ca. 2000 af frimurernes mest kendte symbol, der består af vinkel og passer.
Den Danske Frimurerordens logebygning i Viborg.

Den Danske Frimurerorden har logebygninger spredt over landet i ca. 45 byer, bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.[5] Nogle få af logebygningerne er registreret af Kulturarvsstyrelsen som bevaringsværdige.

København, hovedsædet[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens monumentale Stamhus på BlegdamsvejIndre Østerbro i København er hovedsædet. Det er tegnet af en frimurer, arkitekt Holger Rasmussen, idet frimurerne ikke ønskede at oplyse vilkår og krav til bygningens indhold til udenforstående. Byggeriet blev påbegyndt i 1923 og stod færdigt i 1927 og er opført på en 5.262 kvadratmeter stor grund, der er udstykket fra Fælledparken.[13] Grundstenen er nedlagt af Christian 10., der var frimurer i Den Danske Frimurerorden. Bygningen er på 13.515 kvadratmeter, indeholder ca. 335 rum, hæver sig 20 meter over gadeniveau i 3 etager og har derudover en kælder i to etager, der går 7 meter i jorden. De to søjler på facaden er 16 meter høje og vejer hver 72 tons. Ydermurene er dobbelte hule mure, og brudstyrken på murene er over 250 kg pr. kvadratcentimeter styrke. Udvendigt er bygningen pudset med bornholmsk grus i hydraulisk kalk, der giver en varm rødlig farve. Facaden har granitsokkel og er symmetrisk med markeret midtparti i form af bl.a. de to store dekorative søjler. Hoveddøren er beklædt med bronze. Under den sidste del af besættelsen blev bygningen besat og anvendt som hovedkvarter af Schalburgkorpset. Efter 2. verdenskrig blev til venstre for hovedindgangen opsat en mindeplade over en gruppe modstandsfolk fra den danske modstandsbevægelse. Den side af bygningen, der vender mod Fælledparken, har terrasse med barokbalustrade. Vinduerne mod Blegdamsvej og mod Fælledparken er i stort format, hvorimod vinduerne i sidefløjene er små.[14]

Omkring 2008 besluttede Den Danske Frimurerorden at foretage en omfattende renovering af hovedsædet. Renoveringen blev anslået til at koste ca. 30 millioner kroner.[15] Projekteringsarbejdet begyndte i november 2011, og arbejdet forventes at tage ca. 1 år.[16]

Den Danske Frimurerorden har tidligere haft hovedsæde i Klerkegade (1868-1927) og tidligere i Kronprinsensgade (1805-1868). Bygningen i Klerkegade blev rejst 1867-1868 i en klassicistisk stil efter tegninger af Vilhelm Tvede; dog blev interiøret færdiggjort af J.H. Nebelong.[17] Bygningen i Klerkegade er opført i røde mursten i tre etager med midtrisalit.

Aarhus[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens logebygning i centrum af Aarhus er tegnet af arkitekt og frimurer Eggert Achen og opført 1907-1908. Den blev indviet den 21. oktober 1908 af Frederik 8., som var frimurer i Den Danske Frimurerorden. Bygningen er i nyklassicistisk stil med sortglaseret tegltag og hvidpudsede mure, der er udsmykket med forgyldte symboler. Den er på ca. 2.000 kvadratmeter.

1994-1995 blev bygningen renoveret både udvendigt og indvendigt og modtog i den forbindelse et diplom fra Aarhus Kommune for at "... bidrage til højnelsen af byens bygningsmæssige værdier gennem en særlig indsats."[18]

Odense[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens logebygning i Odense er tegnet af arkitekt og frimurer Carl Lendorf og indviet den 5. april 1870 på en grund på 11.000 kvadratmeter. Frimurerne har ændret bygningen flere gang i form af tilbygninger, ombygninger og renoveringer. Den første tilbygning blev foretaget i 1874, i 1881 opførtes yderligere en tilbygning, i 1931 blev foretaget en ombygning, i 1965 opførtes en tilbygning med bl.a. kontorer samt et bibliotek, og i 2003 blev der foretaget en gennemgribende ombygning og endnu en tilbygning. Bygningens etageareal er i dag på 3.615 kvadratmeter.[19]

Aalborg[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens logebygning i Aalborg blev indviet i 1931 og har et etageareal på over 2.600 kvadratmeter. Logebygningen har gennem årene været ombygget flere gange. Under besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig led bygningen stor skade. Besættelsesmagten beslaglagde ejendommen, men stort set alt inventar var forinden sikret.[20] I logebygningen findes et museum med en betydelig samling frimureriske genstande. I bygningens hall er et meget stort maleri fra 1896 af kunstner og frimurer H.A. Brendekilde, der flere gange har været udlånt til kunstmuseer i bl.a. Hamburg, København, Odense og Aalborg.[21]

Arkivalier[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerorden er en gammel kulturinstitution, der råder over store mængder arkivalier. Disse er systematiseret i et arkiv, biblioteker og museer.

Arkiv[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens arkiv findes i Frimurerordenens Stamhus i København. Arkivet udspringer af Prins Carl af Hessens enorme samling af frimurerartikler. Carl af Hessen var Frimurerordenens leder 1775-1836. Arkivet blev grundlagt i 1853 med ca. 150.000 historiske dokumenter og indeholder i dag over 170.000 historiske dokumenter. Arkivet indeholder også Carl af Hessens personlige parpirer, der er skrevet på gotisk tysk. Endvidere findes bl.a. musikarkivalier med sangtekster og noder, protokoller, våbenbreve samt skjoldforslag dateret tilbage til 1852.

Som konkret eksempel på, hvad arkivet indeholder, kan nævnes et velbevaret eksemplar af en håndskrevet helgenkalender fra 1300-tallet.

Arkivet er i sagens natur ikke tilgængeligt for offentligheden, men Frimurerordenen er altid villig til at afgive oplysninger, når diskretionshensyn ikke forbyder det.[22]

Biblioteker[redigér | redigér wikikode]

De fleste af Den Danske Frimurerordens logebygninger indeholder et bibliotek med frimurerisk litteratur. Det største af Frimurerordenens biblioteker er i Frimurerordenens Stamhus i København. Dette bibliotek har en bogsamling på over 20.000 bøger og derudover 10.000 artikler samt andet materiale. I logernes biblioteker findes også litteratur om de personer, der gennem tiderne forgæves har forsøgt at svindle sig ind i frimureriske kredse, f.eks. italieneren Giuseppe Balsamo (optrådte også under navnet "Alessandro Cagliostro").

I biblioteket i Frimurerordenens Stamhus findes bl.a. Johann Reuchlins De Arte Cabalistica fra 1506, et velbevaret eksemplar i pergament af Apocalypsis Spiritus Secreti fra 1574 fra Prag og Hermes' Smaragdtavle i Geheime Figuren Der Rosenkreuzer fra 1785-1788 fra Altona.

Bibliotekerne er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men Frimurerordenen er altid villig til at afgive oplysninger, når diskretionshensyn ikke forbyder det.[22]

Museer[redigér | redigér wikikode]

I Den Danske Frimurerordens større logebygninger er museer med frimureriske genstande, bl.a. i logebygningerne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Ved kongelig resolution af 10. november 1905 oprettede man på foranledning af Frimurerordenens daværende leder, Frederik 8., det første museum.

Det største af Frimurerordenens museer er i Frimurerordenens Stamhus. Dette museum har i dag ca. 12.000 registrerede genstande, bl.a. fra afdøde medlemmer: Frederik 7.'s frimurerring, Christian 10.'s frimurersværd, indsamlingsbøsse dekoreret af C.W. Eckersberg og et patent i cifferskrift for baron og rigsfriherre Karl Gotthelf von Hund. Derudover findes glas, sølvtøj, frimureriske beklædningsgenstande, porcelæn og fajance, møbler, certifikater og diplomer, malerier samt kuriosa. Endvidere har museet ca. 5.000 logemærker og frimureriske mønter samt medaljer.

Den Danske Frimurerordens museer er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men Frimurerordenen er altid villig til at udlåne effekter, såfremt låntagers sikkerhedsmæssige foranstaltninger vurderes tilstrækkelige, og diskretionshensyn ikke forbyder det. Flere danske og udenlandske offentligt tilgængelige museer har gennem tiden lånt effekter til særudstillinger, bl.a. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og Koldinghus (i forbindelse med Danmarks største Meissenporcelæns-udstilling, hvor også Kongehuset bidrog med effekter) samt Nivaagaards Malerisamling (ved særudstillingen af malerier af J.V. Gertner, som i øvrigt var medlem af Den Danske Frimurerorden).

Ledere[redigér | redigér wikikode]

Ledelsesperiode Person
1749-1765 Lensgreve Christian Conrad Danneskiold-Laurvig (Provinsialstormester)
1765-1776 Baron og rigsfriherre Karl Gotthelf von Hund (Hærmester)
(Prins og hertug Karl af Södermanland, senere Karl 13. af Sverige (Generalstormester))[23]
1776-1792 Prins og hertug Ferdinand af Braunschweig (Magnus Superior Ordinis, senere Generalstormester)
(1775-1792) Prins Carl af Hessen (fra 1775 Superior og Protector Ordinis, fra 1779 Coadjutor, Provinsialstormester)
1792-1836 Prins Carl af Hessen (Generalstormester)
1836-1848 Prins Christian Frederik, senere Christian 8. (Generalstormester)
1848/1849-1863 Frederik 7. (Generalstormester, fra 1858 Viseste Salomo Vicarius)
1864-1870 Overpræsident og minister Cosmus Bræstrup (Viseste Salomo Vicarius)
1870-1871 Kabinetssekretær J.P. Trap (Fungerende Viseste Salomo Vicarius)
1871-1912 Kronprins Frederik, senere Frederik 8. (Viseste Salomo Vicarius)
1912-1947 Christian 10. (Viseste Salomo Vicarius)
1947-1949 Prins Harald (Viseste Salomo Vicarius)
1949-1973 Overkirurg Frode Rydgaard (Viseste Salomo Vicarius)
1973-1988 Direktør og advokat Erik Kay-Hansen (Viseste Salomo Vicarius, fra 1975 Ordenens Stormester)
1988-1997 Ingeniør og entreprenør Erik F. Qvist (Ordenens Stormester)
1997-2005 Læge Børge Clausen (Ordenens Stormester)
2005-2013 Skoleinspektør Hans Martin Jepsen (Ordenens Stormester)
2013- Ledende overlæge Walter Schwartz (Ordenens Stormester)

Loger[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor findes en fortegnelse over nuværende loger under Den Danske Frimurerorden.[5]

Navn Grundlagt Sted
St. Johanneslogen Zorobabel og Frederik til det kronede Haab 1744 (konst. 1745) København
St. Johanneslogen Maria til de tre Hjerter 1791 Odense
St. Johanneslogen Kosmos 1851 Helsingør
St. Johanneslogen Cimbria 1856 ÅlborgAalborg
St. Johanneslogen St. Clemens 1871 ÅrhusAarhus
St. Johanneslogen Christian 1874 København
St. Johanneslogen Nordstjernen 1874 København
St. Johanneslogen Dagmar 1877 Nykøbing Falster
St. Johanneslogen Jutlandia 1880 Viborg
St. Johanneslogen St. Martin 1882 Randers
St. Johanneslogen Josva til de tre Broer 1882 Haderslev
St. Johanneslogen Den faste Borg ved Alssund 1889 Sønderborg
St. Johanneslogen St. Nicolaus 1899 ÅbenråAabenraa
St. Johanneslogen Absalon 1918 København
St. Johanneslogen Egin 1922 Rønne
St. Johanneslogen St. Michael 1923 Slagelse
St. Johanneslogen De ni forenede Hjerter 1949 Horsens
St. Johanneslogen Excelsior 1949 Esbjerg
St. Johanneslogen Hafnia 1949 København
St. Johanneslogen Tuta Vallis 1949 Holstebro
St. Johanneslogen St. Jørgen 1971 Kolding
St. Johanneslogen Hardia 1977 Herning
St. Johanneslogen Esbern Snare 1978 Kalundborg
St. Johanneslogen Den gyldne Krone til Ankeret 1978 Frederikshavn
St. Johanneslogen Harald til Runestenen 1979 Vejle
St. Johanneslogen De to Nøgler 1980 Næstved
St. Johanneslogen Latomia 1980 Svendborg
St. Johanneslogen St. Laurentius 1987 Roskilde
St. Johanneslogen Concordia 1987 Skjern
St. Johanneslogen Rosenborg 1988 København
St. Johanneslogen Dannebrog 1988 København
St. Johanneslogen Genesis 1988 København
St. Johanneslogen St. Lucius 1989 Holbæk
St. Johanneslogen Veritas 1990 København
St. Johanneslogen St. Gertrud 1991 Køge
St. Johanneslogen Frederik VII 1994 Hillerød
St. Johanneslogen Fraternitas 1996 Fredericia
St. Johanneslogen De to Guldhorn 1999 Tønder
St. Johanneslogen Mitra 2002 Silkeborg
St. Johanneslogen St. Thøger 2004 Thisted
St. Johanneslogen Castrum Fratrum 2005 Middelfart
St. Johanneslogen Fiat Lux 2008 Nykøbing Mors
St. Johanneslogen St. Knud 2009 Hjørring
St. Johanneslogen Lux Vera 2013 Brønderslev
St. Johannes-instruktionslogen Under Klokketaarnet 1863 FåborgFaaborg
St. Johannes-instruktionslogen Cirklen 1913 Skive
St. Johannes-instruktionslogen Det faste Anker 1951 GrenåGrenaa
St. Johannes-instruktionslogen Castellum Novum 1951 Nyborg
St. Johannes-instruktionslogen Mithra Fortuna 1954 Mariager
St. Johannes-instruktionslogen Den gyldne Kæde 1973 Vordingborg
St. Johannes-instruktionslogen Asnesia 1988 Assens
St. Johannes-instruktionslogen Hans Schack 1992 Kerteminde
St. Johannes-instruktionslogen Vitae Schola 1993 Løgstør
St. Andreaslogen Cubus Frederici Septimi 1855 København
St. Andreaslogen Louise 1876 Odense
St. Andreaslogen De fire Roser 1908 ÅrhusAarhus
St. Andreaslogen Cubus Christiani Decimi 1920 København
St. Andreaslogen Cubus Frederici Octavi 1949 København
St. Andreaslogen De fire Søjler 1949 ÅlborgAalborg
St. Andreaslogen Dorothea ad Coronam 1958 Kolding
St. Andreaslogen Cubus Christiani Octavi 1988 København
St. Andreaslogen Cubus Causa Vera 1988 København
St. Andreaslogen Kronen til Lyset 2011 Herning
St. Andreas-instruktionslogen Den gyldne Cirkel 1882 Nykøbing Falster
St. Andreas-instruktionslogen De syv Flammer 1909 Randers
St. Andreas-instruktionslogen Ansgar 1928 Esbjerg
St. Andreas-instruktionslogen Akacien 1929 Slagelse
St. Andreas-instruktionslogen Caritas 1929 Næstved
St. Andreas-instruktionslogen De to Glober 1930 Frederikshavn
St. Andreas-instruktionslogen Philadelphia 1948 Vejle
St. Andreas-instruktionslogen Margrethe til de tre Kroner 1953 Sønderborg
St. Andreas-instruktionslogen Saxum Lucis 1962 Rønne
St. Andreas-instruktionslogen Buris 1964 Holstebro
St. Andreas-instruktionslogen Under Tvejen 1975 Holbæk
St. Andreas-instruktionslogen Semper Ardens 1977 Thisted
St. Andreas-instruktionslogen Sub Rosa 1984 Silkeborg
St. Andreas-instruktionslogen Sophia Friderica 1993 Horsens
Stewardlogen Korset og Løverne 1957 Haderslev
Stewardlogen Syvstjernen
Stewardloge nr. 3 af 1. orden
Kapitel-instruktionsloge 1887-1990
1990 ÅlborgAalborg
Stewardlogen Salomos Kapel
Stewardloge nr. 4 af 1. orden
Kapitel-instruktionsloge 1979-1991
1991 Rønne
Kapitel-instruktionslogen Den gyldne Nøgle 1887 Nykøbing Falster
Kapitel-instruktionslogen Det gyldne Sværd 1964 Slagelse
Kapitel-instruktionslogen Hans Tausen 1969 Viborg
Kapitel-instruktionslogen Under Korset 1971 FåborgFaaborg
Provinsiallogen i Odense 1881 Odense
Provinsiallogen i Aarhus
Kapitel-instruktionslogen Aros 1887-1949
Stewardlogen Concordia nr. 1 af 2. orden 1949-1952
Stewardlogen Concordia nr. 2 af 1. orden 1952-1959
1959 ÅrhusAarhus
Den Danske Store Landsloge
Stewardloge nr. 1 af 1. orden
1858 København
Forskningslogen Friederich Münter 1997 København

Der findes et stort antal nedlagte loger, bl.a. følgende:

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Navn År Sted
St. Johanneslogen Zorobabel og Fredrik til det Kronede Haap 1778-1855 København
St. Johanneslogen Frederik 1863-1869 Flensborg

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Bøger med beskrivelse af gradernes optagelsesritualer

Bog udgivet af Den Danske Frimurerorden

  • Frimurer Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, ISBN 87-17-06379-5.[24]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. udgave, 1993.
  2. ^ a b Den Danske Frimurerorden, CVR.
  3. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 102-103.
  4. ^ Den Danske Frimurerorden, Den Store Danske, Gyldendal.
  5. ^ a b c Loge-oversigt, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  6. ^ a b c Bogen Frimureri, bibliotekernes fælles hjemmeside.
  7. ^ a b c Bogen Frimurernes hemmeligheter (hæftet), forlagets hjemmeside.
  8. ^ a b c Bogen Frimurernes hemmeligheter (indbundet), forlagets hjemmeside.
  9. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993.
  10. ^ a b Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 161-174.
  11. ^ a b Edgar Collin: Fremragende danske Frimurere, bind 1 og 2, 1872 og 1875.
  12. ^ "Når livet bider lidt, så bider man igen" - Kristeligt Dagblad
  13. ^ Kirsten Lindberg: I skyggen af Boas og Jakin – De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag, Tegnestuen Tilia Montana, 2002, s. 98-99.
  14. ^ Kirsten Lindberg: I skyggen af Boas og Jakin – De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag, Tegnestuen Tilia Montana, 2002, s. 113.
  15. ^ Jørn Nedergaard (ansvh.) og Erik Rasmussen (chef-red.): Frimurer, november 2011, s. 34.
  16. ^ Jørn Nedergaard (ansvh.) og Erik Rasmussen (chef-red.): Frimurer, august 2011, s. 9.
  17. ^ Oplysninger om Vilhelm Tvede i Weilbachs Kunstnerleksikon, 4. udgave, 1994 – Kulturstyrelsen.
  18. ^ Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, 2008, s. 11.
  19. ^ Odense, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  20. ^ Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, 2008, s. 145-146.
  21. ^ Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, 2008, s. 155.
  22. ^ a b Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 155.
  23. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 61.
  24. ^ Bogen I Guld og Himmelblåt, bibliotekernes fælles hjemmeside.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]