Den Danske Frimurerorden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Den Danske Frimurerorden
Frimurerlogen Copenhagen portal.jpg
Den Danske Frimurerordens bygning (Stamhuset) i København.
Generelle informationer
Type Forening[2]
Interesse Frimureri
Hjemsted Blegdamsvej 23,
2100 København Ø, Danmark Danmark
Grundlagt 16. november 1858; 159 år siden (1858-11-16)[1]
Formand (Ordenens Stormester) Walter Schwartz
(Pensionist)
Næstformand (Stormesterens Prokurator) Peter Klaus Duetoft
(Socialdemokratisk lokalpolitiker)
Medlemmer Ca. 8.000 (2013)
Tidligere navn VIII Frimurerprovins
Medlemsblad Frimurer – Tidsskrift for Den Danske Frimurerorden
Eksterne henvisninger
www.ddfo.dk
CVR-nummer 21289116
Oversigtskort

Den Danske Frimurerorden (fork.: DDFO, før 1972 benævnt VIII Frimurerprovins, også kendt som Frimurerordenen og i folkemunde Frimurerlogen) er en dansk forening[2] og paraplyorganisation for de regulært virkende frimurerloger i Danmark. Den Danske Frimurerorden blev stiftet 16. november 1858.[1] Logerne under Den Danske Frimurerorden er selvstændige foreninger.

Den Danske Frimurerorden har en løs historisk tilknytning til den første frimurerloge i Danmark (St. Martin), der blev stiftet 11. november 1743 og eksisterede frem til 9. januar 1767.

Den ældste loge under Den Danske Frimurerorden (Zorobabel og Frederik til det kronede Haab) blev konstitueret 25. oktober 1745 og eksisterer stadig i dag.

Nogle danske konger har været medlemmer af Den Danske Frimurerorden. Den Danske Frimurerorden mener, at flere forhold tyder på, at Frederik 5. blev optaget i en frimurerloge 3. juni 1744, men der findes ingen beviser herfor.[3] Derimod er det dokumenteret, at f.eks. Christian 10. var frimurer, idet han viste det offentligt. I dag er der ingen fra kongehuset, som er medlemmer af Den Danske Frimurerorden.

Den Danske Frimurerorden har loger rundt om i landet i ca. 45 byer, bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.[4] Foreningens bygning kaldes Stamhuset og ligger på Blegdamsvej i København.

Den Danske Frimurerorden havde ca. 8.000 medlemmer i 2013.[5] Foreningerne Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet er tilsluttet Den Danske Frimurerorden, og de tre foreninger havde tilsammen ca. 9.300 medlemmer i 2013 og ca. 8.500 medlemmer i 2017. Tidligere har de tre foreninger haft tilsammen over 10.300 medlemmer, men antallet af medlemmer er faldende.

Den Danske Frimurerorden er ikke demokratisk organiseret, idet foreningens organisation er autokrati ("enevælde").[6] Den Danske Frimurerordens formand er suveræn i sin ledelse.[7] Foreningen har ingen bestyrelse, og der afholdes ikke generalforsamlinger. Formanden vælges ikke på demokratisk vis, men af et udvalg hvor medlemmerne er udpeget af foreningens tidligere formænd.

Teologer har betegnet frimureriet i Den Danske Frimurerorden som pseudoreligiøsitet.[8] Alligevel har nogle præster valgt at melde sig ind i Den Danske Frimurerorden. Der er p.t. ingen biskopper, provster eller andre højtrangerende teologer, som har valgt at være medlemmer.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Formand[redigér | redigér wikikode]

Ved oprettelsen af foreningen VIII Frimurerprovins 16. november 1858 antog foreningens formand (højeste styrer) titlen Viseste Salomo Vicarius (fork.: VSV) i overensstemmelse med den daværende praksis i det såkaldte svenske system. I 1972 skiftede foreningen navn fra VIII Frimurerprovins til det nuværende navn, Den Danske Frimurerorden, og i den forbindelse skiftede foreningens formand i 1975 titel fra Viseste Salomo Vicarius til Ordenens Stormester (fork.: OSM).

Den Danske Frimurerorden er ikke demokratisk organiseret, idet foreningens organisation er autokrati ("enevælde").[6] Den Danske Frimurerordens formand er suveræn i sin ledelse.[7] Foreningen har ingen bestyrelse, og der afholdes ikke generalforsamlinger. Formanden vælges ikke på demokratisk vis, men af et udvalg kaldet Det Store Råd. Udvalgets medlemmer er udpeget af foreningens tidligere formænd. Det er således personer udpeget af de tidligere formænd, der vælger den nye formand.

Afdelinger[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens administration er inddelt i afdelinger, som foreningen kalder direktorier.

  • Finansdirektoriet har ansvar for forvaltningen af foreningens indtægter og formue samt tilsynet med føringer af regnskaber. Finansdirektoriet er i det hele taget ansvarlig for foreningens økonomi.
  • Informationsdirektoriet har til opgave at besvare spørgsmål og øvrige henvendelser fra pressen og at formidle information om foreningen til offentligheden. Under Informationsdirektoriet findes Komiteen til Frimurerisk Oplysning, der formidler frimurerisk oplysning til såvel foreningens medlemmer som til offentligheden.
  • Logedirektoriet medvirker ved oprettelse af loger og fører tilsyn med, at loger overholder foreningens regler. I tilfælde af at foreningens forskrifter anses for overtrådt, har Logedirektoriet i den forbindelse virke som retsinstans. Under Logedirektoriet findes Visitationsudvalget, der fører kontrol med logerne.
  • Velfærdsdirektoriet står for foreningens velgørende ydelser. Velfærdsdirektoriet administrerer foreningens fonde, legater og øvrige humanitære midler samt fører tilsyn med foreningens stiftelser.

Derudover findes bl.a. Det Store Råd, der vælger formanden, og Det Højeste Råd, der bistår formanden. Formanden har et sekretariat til at assistere sig. Alle skriftlige henvendelser til formanden foregår gennem sekretariatet. Endvidere har sekretariatet til opgave at stå for kontakten til udenlandske loger.

Tilknyttede paraplyorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet er begge foreninger og paraplyorganisationer ligesom Den Danske Frimurerorden. De tre paraplyorganisationer fortolker frimureriet forskelligt.

  • Den Danske Frimurerorden er baseret på et kristent grundlag og arbejder efter det såkaldte svenske system med 11 grader. For at blive medlem af Den Danske Frimurerorden skal man bl.a. opfylde kravene om at være mand, være døbt i den kristne tro og have et godt omdømme.
  • Det Danske Frimurerlaug arbejder efter det engelske emulationsritual med tre grader, og dets grundlag er James Andersons konstitution. Det Danske Frimurerlaug er tilsluttet Den Danske Frimurerorden.
  • Johanneslogeforbundet arbejder efter det schröderske ritual med tre grader, og antager mænd af monoteistisk religion. Johanneslogeforbundet er tilsluttet Den Danske Frimurerorden.

Den Danske Frimurerorden er ikke en religion, men man kan ikke optages i foreningen uden at være døbt og kunne fremvise dåbsattest. Det Danske Frimurerlag og Johanneslogeforbundet kræver ikke kristen bekendelse, men tro på "et højeste væsen".

Medlemmers grader[redigér | redigér wikikode]

Frimurere har grader. I henhold til det såkaldte svenske system findes inden for Den Danske Frimurerorden 11 grader, der er inddelt i 3 skifter:[9][10][11][12]

  • Første skifte (Sankt Johannesloger (opkaldt efter Johannes Døberen)) omfatter graderne 1., 2. og 3.
  • Andet skifte (Sankt Andreasloger (opkaldt efter apostlen Andreas)) omfatter graderne 4., 5. og 6.
  • Tredje skifte (Kapitelloger) omfatter graderne 7., 8., 9., 10. og 11.
Skifte og loge Grad Omtale og tiltaleform Ord Løsen
Første skifte
Sankt Johannesloge
1. grad (I) Flittige Sankt Johannes Lærlinge Jakin Tubalkain
2. grad (II) Nidkære Sankt Johannes Medbrødre Boas Gibolet/Shiboleth
3. grad (III) Værdige Sankt Johannes Mestre Mac Benac Giblim
Andet skifte
Sankt Andreasloge
4. grad (IV) Højværdige Skotske Sankt Andreas Lærlingemedbrødre Adonai Sedekia/Zedekiah og Nehemia
5. grad (V) Højværdige Skotske Sankt Andreas Lærlingemedbrødre Adonai Sedekia/Zedekiah og Nehemia
6. grad (VI) Lysende Skotske Sankt Andreas Mestre Jehova Gabaon
Tredje skifte
Kapitelloge
7. grad (VII) Højt lysende Stewardbrødre Croizat Sion
8. grad (VIII) Højst lysende Salomons Betroede Brødre Tace
Templier croise
Cabbalista
9. grad (IX) Oplyste Sankt Johanneslogens Betroede Brødre Rabbi, ubi habitas? Venite visum
10. grad (X) Højt oplyste Sankt Andreaslogens Betroede Brødre, Riddere af Purpurbåndet Beaujeu
Venit vindex templi Jehova
Initiatatus/Initiatus
Et (regit) regnabit in Sion
11. grad (XI) Højst oplyste Riddere og Kommandører med det røde Kors

Frimurernes tolkninger af nogle ord og løsener i ovenstående skema:

  • Jakin: "Gud har skabt mig"
  • Boas: "Min styrke i Gud"
  • Mac Benac: "Kroppen er allerede gået i forrådnelse" og "kødet skiller sig fra benene"
  • Gabaon: "Det hellige forbund"
  • Croizat: "Korset"
  • Sion: "Det nye Jerusalem"
  • Rabbi, ubi habitas?: "Mester, hvor har du dit herberg/bo?"
  • Venite visum: "Kom og se"

Optagelsesritualer[redigér | redigér wikikode]

Bøgerne Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad (Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6)[13] og Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden af tidligere frimurer Roger Karsten Aase (Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4)[14][15] indeholder grundige beskrivelser af de forskellige graders optagelsesritualer, der anvendes inden for det såkaldte svenske system og dermed i frimurerlogerne under Den Danske Frimurerorden.

1. grad[redigér | redigér wikikode]

Optagelsesritualet i 1. grad indeholder nogle spørgsmål til den person, der søger optagelse. Spørgsmålene er en prøvelse af personen. Spørgsmålene stilles og besvares mundtligt, og personen, der søger optagelse, har bind for øjnene. Ifølge de to ovennævnte bøger (Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse og Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden) er prøvelsens mest centrale spørgsmål og korrekte svar følgende:

  • "Vil De forpligte Dem til at antage vores religion her i frimurerlogen og frafalde Deres egen?"
Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er standhaftig og ikke er villig til at gå på kompromis med sin egen religion.
  • "Vil De forpligte Dem til, i den almindelige verden, at vidne, tale og stemme i overensstemmelse med frimurerlogens bud og befalinger, selvom disse stundom ikke alene skulle stride mod Deres opfattelse, men også stride mod Deres overbevisning og samvittighed?"
Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er samvittighedsfuld mod sine egne livsværdier og ikke villig til at "sælge" sin stemme eller afgive falsk vidneforklaring.
  • "Det er netop blevet meddelt os her i frimurerlogen, at en enke her i nærheden med tre små børn på ni, syv og fem år alle lider nød og trænger til hjælp, fordi hun er alvorligt syg. Vi har her i frimurerlogen indsamlet en sum penge til støtte og trøst. Men ingen af os kan nu bringe enken denne hjælp. Vil De, min Herre, påtage Dem den ulejlighed at bringe pengesummen til enken?"
Det korrekte svar er "ja", idet man skal vise, at man er villig til at hjælpe personer, som er i nød.
  • "Vi i frimurerlogen ønsker da, at de vil være så god at gøre det enten i aften eller i morgen. Hvornår vil De gøre det?"
Det korrekte svar er "i aften", fordi man skal vise, at man ikke udsætter at hjælpe nødlidende til et senere tidspunkt som f.eks. i morgen.

Derefter slutter logens såkaldte Ordførende Mester med at sige "Min Herre, alt hvad vi indtil nu har forlangt af Dem har ikke været andet end en prøvelse for at lære Deres hjerte og tænkemåde at kende", og man bliver herefter optaget til frimurer.

Retssag i 1982[redigér | redigér wikikode]

Dokumentarist Poul Martinsen arbejdede i 1975 på en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i avisen Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud den 24. juli 1975, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den Danske Frimurerorden var bl.a. utilfreds med, at rekonstruktionen af ritualerne blev vist i sammenhæng med en drengeklub og en primitiv høvdingeklan. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret med stemmerne 7-2 fogedforbuddet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres. I dag har dommen kun historisk interesse, og et forbud mod at offentliggøre ritualerne i dag vil være utænkeligt.[16][17][18]

Der er siden udgivet litteratur med grundige beskrivelser af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer i de forskellige grader, bl.a. bøgerne Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad i 1994 (Universitetsforlaget, ISBN 82-00-03984-6)[13] og Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden af tidligere frimurer Roger Karsten Aase i 2009 (Kagge Forlag, ISBN 978-82-489-0852-4).[14][15]

Kendte frimurere[redigér | redigér wikikode]

Billede af Frederik 8., der hænger i Den Danske Frimurerordens bygning (Stamhuset) i København.
Billede af Christian 10., der hænger i Den Danske Frimurerordens bygning (Stamhuset) i København.

Tre danske konger og en dansk prins har været formænd (højeste styrere) for Den Danske Frimurerorden:[19][20]

Den Danske Frimurerorden medregner Christian 8. som formand for Den Danske Frimurerorden 1836-1848. Idet Den Danske Frimurerorden først blev stiftet 16. november 1858,[1] kan Christian 8. nødvendigvis ikke have været formand for Den Danske Frimurerorden.

Blandt nuværende og tidligere medlemmer af frimurerloger kan nævnes følgende kendte personer:[20][21][22]

Logebygninger[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens bygning (Stamhuset) i København, Blegdamsvej.
Over døren ved hovedindgangen til Den Danske Frimurerordens bygning (Stamhuset) ses en alternativ udgave fra ca. 2000 af frimurernes mest kendte symbol, der består af vinkelmåler og passer.
Logebygning i Aarhus.
Logebygning i Viborg.

Logerne under Den Danske Frimurerorden har logebygninger rundt om i landet i ca. 45 byer, bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.[4]

København[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens bygning kaldes Stamhuset og ligger på Blegdamsvej i København. Bygningen er tegnet af en frimurer, arkitekt Holger Rasmussen, idet frimurerne ikke ønskede at oplyse vilkår og krav til bygningens indhold til udenforstående. Byggeriet blev påbegyndt i 1923 og stod færdigt i 1927 og er opført på en 5.262 kvadratmeter stor grund, der er udstykket fra Fælledparken.[28] Grundstenen er nedlagt af Christian 10., der var frimurer. Bygningen er på 13.515 kvadratmeter, indeholder ca. 335 rum, hæver sig 20 meter over gadeniveau i 3 etager og har derudover en kælder i to etager, der går 7 meter i jorden. De to søjler på facaden er 16 meter høje og vejer hver 72 tons. Ydermurene er dobbelte hule mure, og brudstyrken på murene er over 250 kg pr. kvadratcentimeter styrke. Udvendigt er bygningen pudset med bornholmsk grus i hydraulisk kalk, der giver en varm rødlig farve. Facaden har granitsokkel og er symmetrisk med markeret midtparti i form af bl.a. de to store dekorative søjler. Hoveddøren er beklædt med bronze. Under den sidste del af besættelsen blev bygningen besat og anvendt som hovedkvarter af Schalburgkorpset. Efter 2. verdenskrig blev til venstre for hovedindgangen opsat en mindeplade over en gruppe modstandsfolk fra den danske modstandsbevægelse. Den side af bygningen, der vender mod Fælledparken, har terrasse med barokbalustrade. Vinduerne mod Blegdamsvej og mod Fælledparken er i stort format, hvorimod vinduerne i sidefløjene er små.[29]

Omkring 2008 besluttede Den Danske Frimurerorden at foretage en renovering af bygningen.[30] Projekteringsarbejdet begyndte i november 2011, og arbejdet stod færdigt i november 2012. Renoveringen kostede ca. 28,6 millioner kroner.[31]

Den Danske Frimurerorden har tidligere haft til huse i Klerkegade (1868-1927) og tidligere i Kronprinsensgade (1805-1868). Bygningen i Klerkegade blev rejst 1867-1868 i en klassicistisk stil efter tegninger af Vilhelm Tvede; dog blev interiøret færdiggjort af J.H. Nebelong.[32] Bygningen i Klerkegade blev opført i røde mursten i tre etager med midtrisalit.

Aarhus[redigér | redigér wikikode]

Logebygningen i centrum af Aarhus er tegnet af arkitekt og frimurer Eggert Achen og opført 1907-1908. Den blev indviet 21. oktober 1908 af Frederik 8., som var frimurer. Bygningen er i nyklassicistisk stil med sortglaseret tegltag og hvidpudsede mure, der er udsmykket med forgyldte symboler. Den er på ca. 2.000 kvadratmeter.

1994-1995 blev bygningen renoveret både udvendigt og indvendigt og modtog i den forbindelse et diplom fra Aarhus Kommune for at "... bidrage til højnelsen af byens bygningsmæssige værdier gennem en særlig indsats."[33]

Odense[redigér | redigér wikikode]

Logebygningen i Odense er tegnet af arkitekt og frimurer Carl Lendorf og indviet 5. april 1870 på en grund på 11.000 kvadratmeter. Frimurerne har ændret bygningen flere gange i form af tilbygninger, ombygninger og renoveringer. Den første tilbygning blev foretaget i 1874, i 1881 opførtes yderligere en tilbygning, i 1931 blev foretaget en ombygning, i 1965 opførtes en tilbygning med bl.a. kontorer samt et bibliotek, og i 2003 blev der foretaget en gennemgribende ombygning og endnu en tilbygning. Bygningens etageareal er i dag på 3.615 kvadratmeter.[34]

Aalborg[redigér | redigér wikikode]

Logebygningen i Aalborg blev indviet i 1931 og har et etageareal på over 2.600 kvadratmeter. Den har gennem årene været ombygget flere gange. Under besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig led bygningen stor skade. Besættelsesmagten beslaglagde ejendommen, men stort set alt inventar var forinden sikret.[35] I logebygningen findes et museum med en betydelig samling frimureriske genstande. I bygningens hall er et meget stort maleri fra 1896 af kunstner og frimurer H.A. Brendekilde, der flere gange har været udlånt til kunstmuseer i bl.a. Hamburg, København, Odense og Aalborg.[36]

Arkivalier[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerorden råder over store mængder arkivalier. Disse er systematiseret i et arkiv, biblioteker og museer.

Arkiv[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens arkiv findes i foreningens bygning (kaldet Stamhuset) i København. Arkivet udspringer af Carl af Hessens samling af frimurerisk litteratur. Arkivet blev grundlagt i 1853 med ca. 150.000 dokumenter og indeholder i dag over 170.000 dokumenter. Arkivet indeholder også Carl af Hessens personlige parpirer, der er skrevet på gotisk tysk. Endvidere findes bl.a. musikarkivalier med sangtekster og noder, protokoller, våbenbreve samt skjoldforslag dateret tilbage til 1852.

Som et konkret eksempel på, hvad arkivet indeholder, kan nævnes et velbevaret eksemplar af en håndskrevet helgenkalender fra 1300-tallet.

Arkivet er i sagens natur ikke tilgængeligt for offentligheden, men Den Danske Frimurerorden er villig til at afgive oplysninger, når diskretionshensyn ikke forbyder det.[37]

Biblioteker[redigér | redigér wikikode]

De fleste af logebygningerne under Den Danske Frimurerorden indeholder et bibliotek med frimurerisk litteratur. Det største af foreningens biblioteker er i foreningens bygning i København. Biblioteket har en bogsamling på over 20.000 bøger og derudover 10.000 artikler samt andet materiale. I logernes biblioteker findes også litteratur om de personer, der gennem tiden har forsøgt at svindle sig ind i frimureriske kredse, f.eks. italieneren Giuseppe Balsamo (optrådte også under navnet "Alessandro Cagliostro").

I biblioteket i foreningens bygning findes bl.a. Johann Reuchlins De Arte Cabalistica fra 1506, et velbevaret eksemplar i pergament af Apocalypsis Spiritus Secreti fra 1574 fra Prag og Hermes' Smaragdtavle i Geheime Figuren Der Rosenkreuzer fra 1785-1788 fra Altona.

Bibliotekerne er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men Den Danske Frimurerorden og logerne er villige til at afgive oplysninger, når diskretionshensyn ikke forbyder det.[37]

Museer[redigér | redigér wikikode]

I de større logebygninger under Den Danske Frimurerorden er museer med frimureriske genstande, bl.a. i logebygningerne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Ved kongelig resolution af 10. november 1905 oprettede man på foranledning af foreningens daværende formand, Frederik 8., det første museum.

Det største af foreningens museer er i foreningens bygning i København. Dette museum har i dag ca. 12.000 registrerede genstande, bl.a. fra afdøde frimurere: Frederik 7.s frimurerring, Christian 10.s frimurersværd, indsamlingsbøsse dekoreret af C.W. Eckersberg og et patent i cifferskrift for Karl Gotthelf von Hund. Derudover findes glas, sølvtøj, frimureriske beklædningsgenstande, porcelæn og fajance, møbler, certifikater og diplomer, malerier samt kuriosa. Endvidere har museet ca. 5.000 logemærker og frimureriske mønter samt medaljer.

Den Danske Frimurerordens museer er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men foreningen er villig til at udlåne effekter, såfremt låntagers sikkerhedsmæssige foranstaltninger vurderes tilstrækkelige, og diskretionshensyn ikke forbyder det. Nogle danske og udenlandske offentligt tilgængelige museer har haft lånt effekter til særudstillinger, bl.a. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og Koldinghus (i forbindelse med Danmarks største Meissenporcelæns-udstilling) samt Nivaagaards Malerisamling (ved særudstillingen af malerier af J.V. Gertner, som var frimurer).

Formænd[redigér | redigér wikikode]

Periode Person
1858-1863 Frederik 7. (Viseste Salomo Vicarius)
1864-1870 Overpræsident og minister Cosmus Bræstrup (Viseste Salomo Vicarius)
1870-1871 Kabinetssekretær J.P. Trap (Fungerende Viseste Salomo Vicarius)
1871-1912 Frederik 8. (Viseste Salomo Vicarius)
1912-1947 Christian 10. (Viseste Salomo Vicarius)
1947-1949 Prins Harald (Viseste Salomo Vicarius)
1949-1973 Overkirurg Frode Rydgaard (Viseste Salomo Vicarius)
1973-1988 Direktør og advokat Erik Kay-Hansen (Viseste Salomo Vicarius, fra 1975 Ordenens Stormester)
1988-1997 Ingeniør og entreprenør Erik F. Qvist (Ordenens Stormester)
1997-2005 Læge Børge Clausen (Ordenens Stormester)
2005-2013 Skoleinspektør Hans Martin Jepsen (Ordenens Stormester)
2013- Ledende overlæge Walter Schwartz (Ordenens Stormester)

Den Danske Frimurerorden medregner Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, Karl Gotthelf von Hund, Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel, Carl af Hessen og Christian 8. som formænd (højeste styrere) for Den Danske Frimurerorden 1749-1848. Idet Den Danske Frimurerorden først blev stiftet 16. november 1858,[1] kan disse fem personer nødvendigvis ikke have været formænd for Den Danske Frimurerorden.

Loger[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor findes en fortegnelse over nuværende loger under Den Danske Frimurerorden.[4] Logerne er selvstændige foreninger.

Navn Stiftet Sted
Sankt Johanneslogen Zorobabel og Frederik til det kronede Haab 1744/1745 København
Sankt Johanneslogen Maria til de tre Hjerter 1791 Odense
Sankt Johanneslogen Kosmos 1858 Helsingør
Sankt Johanneslogen Cimbria 1856 ÅlborgAalborg
Sankt Johanneslogen St. Clemens 1871 ÅrhusAarhus
Sankt Johanneslogen Christian 1874 København
Sankt Johanneslogen Nordstjernen 1874 København
Sankt Johanneslogen Dagmar 1877 Nykøbing Falster
Sankt Johanneslogen Jutlandia 1880 Viborg
Sankt Johanneslogen St. Martin 1882 Randers
Sankt Johanneslogen Josva til de tre Broer 1882 Haderslev
Sankt Johanneslogen Den faste Borg ved Alssund 1889 Sønderborg
Sankt Johanneslogen St. Nicolaus 1899 ÅbenråAabenraa
Sankt Johanneslogen Absalon 1918 København
Sankt Johanneslogen Egin 1922 Rønne
Sankt Johanneslogen St. Michael 1923 Slagelse
Sankt Johanneslogen De ni forenede Hjerter 1949 Horsens
Sankt Johanneslogen Excelsior 1949 Esbjerg
Sankt Johanneslogen Hafnia 1949 København
Sankt Johanneslogen Tuta Vallis 1949 Holstebro
Sankt Johanneslogen St. Jørgen 1872 Kolding
Sankt Johanneslogen Hardia 1934 Herning
Sankt Johanneslogen Esbern Snare 1933 Kalundborg
Sankt Johanneslogen Den gyldne Krone til Ankeret 1882 Frederikshavn
Sankt Johanneslogen Harald til Runestenen 1878 Vejle
Sankt Johanneslogen De to Nøgler 1890 Næstved
Sankt Johanneslogen Latomia 1878 Svendborg
Sankt Johanneslogen St. Laurentius 1878 Roskilde
Sankt Johanneslogen Concordia 1987 Skjern
Sankt Johanneslogen Rosenborg 1988 København
Sankt Johanneslogen Dannebrog 1988 København
Sankt Johanneslogen Genesis 1988 København
Sankt Johanneslogen St. Lucius 1932 Holbæk
Sankt Johanneslogen Veritas 1990 København
Sankt Johanneslogen St. Gertrud 1926 Køge
Sankt Johanneslogen Frederik VII 1954 Hillerød
Sankt Johanneslogen Fraternitas 1898 Fredericia
Sankt Johanneslogen De to Guldhorn 2009 Tønder
Sankt Johanneslogen Mitra 1927 Silkeborg
Sankt Johanneslogen St. Thøger 1914 Thisted
Sankt Johanneslogen Castrum Fratrum 1960 Middelfart
Sankt Johanneslogen Fiat Lux 1924 Nykøbing Mors
Sankt Johanneslogen St. Knud 1924 Hjørring
Sankt Johanneslogen Lux Vera 2013 Brønderslev
Sankt Johanneslogen Cirklen 2014 Skive
Sankt Johannes-instruktionslogen Under Klokketaarnet 1863 FåborgFaaborg
Sankt Johannes-instruktionslogen Det faste Anker 1951 GrenåGrenaa
Sankt Johannes-instruktionslogen Castellum Novum 1951 Nyborg
Sankt Johannes-instruktionslogen Mithra Fortuna 1954 Mariager
Sankt Johannes-instruktionslogen Den gyldne Kæde 1973 Vordingborg
Sankt Johannes-instruktionslogen Asnesia 1988 Assens
Sankt Johannes-instruktionslogen Hans Schack 1992 Kerteminde
Sankt Johannes-instruktionslogen Vitae Schola 1993 Løgstør
Sankt Andreaslogen Cubus Frederici Septimi 1855 København
Sankt Andreaslogen Louise 1876 Odense
Sankt Andreaslogen De fire Roser 1908 ÅrhusAarhus
Sankt Andreaslogen Cubus Christiani Decimi 1920 København
Sankt Andreaslogen Cubus Frederici Octavi 1949 København
Sankt Andreaslogen De fire Søjler 1949 ÅlborgAalborg
Sankt Andreaslogen Dorothea ad Coronam 1958 Kolding
Sankt Andreaslogen Cubus Christiani Octavi 1988 København
Sankt Andreaslogen Cubus Causa Vera 1988 København
Sankt Andreaslogen Kronen til Lyset 2011 Herning
Sankt Andreas-instruktionslogen Den gyldne Cirkel 1882 Nykøbing Falster
Sankt Andreas-instruktionslogen De syv Flammer 1909 Randers
Sankt Andreas-instruktionslogen Ansgar 1928 Esbjerg
Sankt Andreas-instruktionslogen Akacien 1929 Slagelse
Sankt Andreas-instruktionslogen Caritas 1929 Næstved
Sankt Andreas-instruktionslogen De to Glober 1930 Frederikshavn
Sankt Andreas-instruktionslogen Philadelphia 1948 Vejle
Sankt Andreas-instruktionslogen Margrethe til de tre Kroner 1953 Sønderborg
Sankt Andreas-instruktionslogen Saxum Lucis 1962 Rønne
Sankt Andreas-instruktionslogen Buris 1964 Holstebro
Sankt Andreas-instruktionslogen Under Tvejen 1975 Holbæk
Sankt Andreas-instruktionslogen Semper Ardens 1977 Thisted
Sankt Andreas-instruktionslogen Sub Rosa 1984 Silkeborg
Sankt Andreas-instruktionslogen Sophia Friderica 1993 Horsens
Sankt Andreas-instruktionslogen Vendia 2013 Hjørring
Stewardlogen Korset og Løverne 1957 Haderslev
Stewardlogen Syvstjernen
Stewardloge nr. 3 af 1. orden
Kapitel-instruktionsloge 1887-1990
1990 ÅlborgAalborg
Stewardlogen Salomos Kapel
Stewardloge nr. 4 af 1. orden
Kapitel-instruktionsloge 1979-1999
1999 Rønne
Kapitel-instruktionslogen Den gyldne Nøgle 1887 Nykøbing Falster
Kapitel-instruktionslogen Det gyldne Sværd 1964 Slagelse
Kapitel-instruktionslogen Hans Tausen 1969 Viborg
Kapitel-instruktionslogen Under Korset 1971 FåborgFaaborg
Provinsiallogen i Odense 1881 Odense
Provinsiallogen i Aarhus
Kapitel-instruktionslogen Aros 1887-1949
Stewardlogen Concordia nr. 1 af 2. orden 1949-1952
Stewardlogen Concordia nr. 2 af 1. orden 1952-1958
1958 ÅrhusAarhus
Den Danske Store Landsloge
Stewardloge nr. 1 af 1. orden
1858 København
Forskningslogen Friederich Münter 1997 København

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Bøger med beskrivelse af gradernes optagelsesritualer

  • Professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad: Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse, Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6.[13]
  • Tidligere frimurer Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden, Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4.[14][15]

Bog udgivet af Den Danske Frimurerorden

  • Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, ISBN 87-17-06379-5.[38]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, ISBN 87-17-06379-5.
  2. ^ a b Den Danske Frimurerorden, CVR / Det Centrale Virksomhedsregister.
  3. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993, s. 102-103, ISBN 87-17-06379-5.
  4. ^ a b c Loge-oversigt, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  5. ^ Den Danske Frimurerorden, Den Store Danske, Gyldendal.
  6. ^ a b Helle Torpegaard: Overlæge bliver stormester for 9.500 frimurere, Dagens Medicin, 3. juni 2013.
  7. ^ a b Trine Munk-Petersen: Mystikkens stormester, Berlingske, 27. og 28. august 2005.
  8. ^ Anne Korsholm: Frimureri er forbudt for katolikker, Kristeligt Dagblad, 3. september 2003.
  9. ^ Simon Schultz van Engeland: Medlem af Frimurerlogen afslører hemmelige ritualer, Ekstra Bladet, 15. maj 2016.
  10. ^ Ole Retsbo og Anders Bruun: Gradssystemet (web.archive.org), DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder, DR, 5. maj 2007.
  11. ^ Dag Sverre Mogstad: Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse, Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6.
  12. ^ Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden, Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4.
  13. ^ a b c Link til bogen på de danske bibliotekers fælles hjemmeside: Dag Sverre Mogstad: Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse, Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6.
  14. ^ a b c Link til bogen på forlagets hjemmeside: Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden (hæftet), Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4.
  15. ^ a b c Link til bogen på forlagets hjemmeside: Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden (indbundet), Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4.
  16. ^ Peter Schepelern: Ørkenens Sønner – Bogen, Gyldendal, 2008, s. 27-28, ISBN 978-87-02-07313-3.
  17. ^ Frimurerne (web.archive.org), højesteretsdom af 3. juni 1982 i sag 193/1977, U 1982.750 H, Mediejura – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  18. ^ Frimurerne (archive.is), højesteretsdom af 3. juni 1982 i sag 193/1977, U 1982.750 H, Mediejura – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  19. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993, ISBN 87-17-06379-5.
  20. ^ a b Ole Retsbo: Kendte frimurere (web.archive.org), DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder, DR, 5. maj 2007.
  21. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993, s. 161-174, ISBN 87-17-06379-5.
  22. ^ Edgar Collin: Fremragende danske Frimurere, bind 1 og 2, L.A. Jørgensen, 1872 og 1875.
  23. ^ Koncert og alsang i Svostrup, mja.dk – Midtjyllands Avis' nyhedssite, 2. juni 2016.
  24. ^ Emilie Koefoed: Det hemmelige broderskab på Blegdamsvej, Netudgaven, 12. juli 2017.
  25. ^ Leif Kiil Sørensen: Fantasteri og forskruet vrøvl, Kristeligt Dagblad, 16. maj 2006.
  26. ^ Lars Henriksen: "Når livet bider lidt, så bider man igen", Kristeligt Dagblad, 17. oktober 2013.
  27. ^ Malene Ruwald: Ebh-top dømt – slipper for erstatningskrav, TV2 Nord og TV2, 17. marts 2016.
  28. ^ Kirsten Lindberg: I skyggen af Boas og Jakin – De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag, Tegnestuen Tilia Montana, 2002, s. 98-99, ISBN 87-988830-1-1.
  29. ^ Kirsten Lindberg: I skyggen af Boas og Jakin – De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag, Tegnestuen Tilia Montana, 2002, s. 113, ISBN 87-988830-1-1.
  30. ^ Jørn Nedergaard (ansvh.) og Erik Rasmussen (chef-red.): Frimurer – Tidsskrift for Den Danske Frimurerorden, årgang 61, nr. 36, november 2011, s. 34, ISSN 1603-3450.
  31. ^ Palle Wulff-Jørgensen m.fl.: En Stormester i Den Danske Frimurerorden, Den Danske Frimurerorden, 2013.
  32. ^ Jørgen Hegner Christiansen: Vilhelm Tvede, Weilbachs Kunstnerleksikon, 4. udgave, 1994, Slots- og Kulturstyrelsen.
  33. ^ Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, Provinsiallogen i Århus / Den Danske Frimurerorden, 2008, s. 11.
  34. ^ Odense, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  35. ^ Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, Provinsiallogen i Århus / Den Danske Frimurerorden, 2008, s. 145-146.
  36. ^ Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, Provinsiallogen i Århus / Den Danske Frimurerorden, 2008, s. 155.
  37. ^ a b Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993, s. 155, ISBN 87-17-06379-5.
  38. ^ Link til bogen på de danske bibliotekers fælles hjemmeside: Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, ISBN 87-17-06379-5.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Artikler

Video

Optagelsesritualer