Den Nordiske Modstandsbevægelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den Nordiske Modstandsbevægelse
Nordiska motståndsrörelsen
 
Partiformand Simon Lindberg
 
Grundlagt 1997
Hovedkontor Ukendt
Antal medlemmer Ukendt
 
Politisk ideologi Nationalsocialisme
Partifarve(r) Grøn
 
Website
Sverige: nordfront.se
NMR deltager i Folkets march på Nationaldagen 2007. Politi har til opgave at forhindre sammenstød mellem antifascister og aktivisterne fra NMR.

Den Nordiske Modstandsbevægelse (svensk: Nordiska motståndsrörelsen; fork.: NMR) er en nynazistisk og pan-nordisk bevægelse med afdelinger i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Bevægelsens erklærede mål er at skabe en nationalsocialistisk republik bestående af de nordiske lande og eventuelt også de baltiske lande.[1]

Bevægelsens svenske afdeling, Den Svenske Modstandsbevægelse, blev stiftet af Klas Lund i 1997 og regnes som højreekstremistisk, selv om bevægelsen ikke selv anerkender den politiske højre-venstre-akse.[kilde mangler] NMRs politiske ideologi er nationalistisk, antisemitisk, antikapitalistisk og antikommunistisk.[kilde mangler]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I december 1997 dannede et antal tidligere medlemmer af det svenske nynazistiske netværk Vitt Ariskt Motstånd (Hvid Arisk Modstand) organisationen Svenska Motståndsrörelsen (Den Svenske Modstandsbevægelse) sammen med ansatte på den nazistiske avis Folktribunen. Svenska Motståndsrörelsen voksede de følgende år og fusionerede i 2003 med den i Norge opståede Norske Motstandsbevegelsen. Omkring 2007 blev der også grundlagt en tilsvarende bevægelse i Finland, og i 2013 opstod der en dansk afdeling.

Disse fire organisationer blev i 2016 lagt sammen til Den Nordiske Modstandsbevægelse, der består af særskilte afdelinger i Sverige, Finland, Norge og Danmark; den danske afdeling blev kort efter opløst, men genopstod i 2017.[2] Bevægelsen blev ved dom forbudt i Finland i november 2017, men afgørelsen blev anket og forbuddet trådte derfor først i kraft 27 november 2018.[3]

Politik[redigér | rediger kildetekst]

Den Nordiske Modstandsbevægelse går ind for et øjeblikkeligt stop for den såkaldte masseindvandring til de skandinaviske lande og hjemsendelse af statsborgere af ikke-nordeuropæisk afstamning. Bevægelsen går også ind for, at Norden bliver selvforsynende og udtræder af Den Europæiske Union.[4]

Afdelinger[redigér | rediger kildetekst]

Bevægelsen har afdelinger i Sverige, Norge,[5] Danmark[6], Finland[7] og Norræna mótstöðuhreyfingin i Island.

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

I 2013 fortalte repræsentant og medstifter af den danske afdeling Henrik Jarsbo, at han tidligere havde været medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), som han havde forladt, fordi han savnede fornyelse og en reformering af bevægelsen.[8]

Sverige[redigér | rediger kildetekst]

Den Svenske Modstandsbevægelse (svensk: Svenska Motståndsrörelsen; fork.: SMR) blev grundlagt i 1997 af Klas Lund og et par andre forhenværende medlemmer af Vitt Ariskt Motstånd, et svensk militant og nynazistisk netværk aktivt mellem 1991 og 1993, i samarbejde med ansatte fra det nynazistiske magasin Folktribunen og medlemmer af Nationell Ungdom, en nyfascistisk og racistisk organisation.[9][10][11][12]

Sveriges Säkerhetspolisen har udtalt, at SMR er en central aktør i det svenske 'hvid magt'-miljø[13] og udgør den største trussel mod landets indre sikkerhed.[14]

Kriminelle medlemmer[redigér | rediger kildetekst]

Flere af medlemmene har været dømt for alvorlig voldskriminalitet.[kilde mangler] Lund har modtaget en fængselsdom for et politisk motiveret drab begået i 1986 samt domme for røverisk overfald og groft brud på våbenloven.[15]

I september 2007 blev to unge medlemmer af SMR dømt for en række strafbare forhold, herunder vold og brud på våbenloven.[16]

I februar 2015 blev tre SMR-medlemmer anholdt for trusler mod det svenske dagblad Expressen, der i flere dage havde undersøgt Den Nordiske Modstandsbevægelse og Svenskernes Parti. Undersøgelserne viste, at en række ledende personer fra SMR havde været mistænkt for trusler og vold, og at tre ledende personer fra det nazistiske Svenskarnas Parti var tiltalt for at have planlagt at angribe indvandrere med sten uden for en moské.[17]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Nordiska motståndsrörelsen delade ut 500 000 flygblad". Inblick.se. Arkiveret fra originalen 2018-02-18. Hentet 2018-02-19.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2018. Hentet 6. oktober 2018.
  3. ^ https://expo.se/2018/12/efter-finska-förbudet-–-nmr-startar-nytt-parti
  4. ^ "Information in English". Frihetskamp.net (engelsk). Arkiveret fra originalen 3. april 2019. Hentet 2017-10-01.
  5. ^ Motstandsbevegelsen Arkiveret 28. maj 2018 hos Wayback Machine, hentet 14. februar 2015
  6. ^ Nordfront Arkiveret 3. august 2015 hos Wayback Machine, hentet 14. februar 2015
  7. ^ Kansallinen Vastarinta Arkiveret 16. januar 2016 hos Wayback Machine. Hentet 14. februar 2015.
  8. ^ "Interview med en repræsentant for Den Danske Modstandsbevægelse". nordfront.dk. Arkiveret fra originalen 2015-12-22. Hentet 14. februar 2015.
  9. ^ "Fakta Sv. Motståndsrörelsen/Nationell Ungdom". Expo (svensk). Arkiveret fra originalen 17. oktober 2007.
  10. ^ https://www.expressen.se/gt/fran-vitt-ariskt-motstand-till-nordiska-motstandsrorelsen/ Arkiveret 3. december 2019 hos Wayback Machine "From White Aryan Resistance to Nordic Resistance Movement"
  11. ^ "Registrerade partibeteckningar". www.val.se. Arkiveret fra originalen 17. maj 2016. Hentet 1. oktober 2017.
  12. ^ "Nazisters vapengömma sprängd". Svenska Dagbladet (svensk). 11. marts 2008. Arkiveret fra originalen 24. december 2013. Hentet 30. maj 2013.
  13. ^ "Våldsam politisk extremism" (PDF). Säkerhetspolisen. Arkiveret fra originalen den 16. november 2011. Hentet 14. februar 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  14. ^ "Adaktusson fortsätter granskningen av nazisterna i Svenska motståndsrörelsen". TV8. Arkiveret fra originalen 2009-09-28. Hentet 22. november 2017.
  15. ^ expressen.se (21. december 2013): Gun-Britts son blev offer för nazistvåldet Arkiveret 1. december 2017 hos Wayback Machine, hentet 14. februar 2015
  16. ^ expo.se (12. september 2007): Nazister dömda för flera grova våldsbrott Arkiveret 15. september 2017 hos Wayback Machine, hentet 14. februar 2015
  17. ^ expressen.se (13. februar 2015): Tre nazister gripna för hot mot Expressen Arkiveret 1. december 2017 hos Wayback Machine, hentet 14. februar 2015

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]