Den amerikanske drøm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frihedsgudinden.

Den amerikanske drøm (engelsk: The American Dream) er troen på at alle medborgere i, og indvandrere til, USA gennem hårdt arbejde og viljekraft uanset socialklasse, kan forbedre deres liv.[1] Begrebets betydning har dog forandret sig noget og kan nu betyde forskellige ting for forskellige personer, nogle er af den opfattelse at de kan tjene flere penge end i deres oprindelige lande, andre forbinder det med børns muligheder for uddannelse. Andre tænker på mulighederne for at være en medborger/indvandrer uden begrænsninger som socialklasse, race eller etnisk oprindelse.

Ideen om den amerikanske drøm er baseret på USA's uafhængighedserklæring som udtaler at "alle menesker er skabt lige" og at de af "deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder" heriblandt "retten til liv, frihed og stræben efter lykke."[2]

Historie

Betydningen af den "amerikanske drøm" har ændret sig gennem historien, og omfatter både personlige bestanddele (såsom fast ejendom og opadgående mobilitet) som en global vision. Historisk oprinder drømmen i mystikken vedrørende frontier life. Som den kongelige Guvernør af Virginia påpegede i 1774, amerikanerne "har altid forestillet sig at landet længere væk er endnu bedre end det de allerede harslået sig ned på" engelsk: "for ever imagine the Lands further off are still better than those upon which they are already settled". Han tilføjede at, "hvis de opnåede Paradis, så ville de fortsætte hvis de hørte om et bedre sted længere mod vest." engelsk: "if they attained Paradise, they would move on if they heard of a better place farther west."[3]

Dagens etos antyder at amerikanerne har en mulighed for at opnå rigdom gennem hårdt arbejde. I følge drømmen inkluderer dette muligheden for, at ens børn vokser op og modtager en god uddannelse, og får en karriere uden kunstige barrierer. Det er muligheden for at foretage individuelle valg, uden de restriktioner der tidligere begrænsede folk, baseret på deres klasse, kaste, religion, race eller etnicitet. Folk der emigrerede til USA sponsorerede etniske aviser på deres eget sprog; og redaktørerne markedsførte ofte den amerikanske drøm.[4]

19'ende århundrede

I det 19'ende århundrede flygtede mange veluddannede tyskere fra den mislykkede Martsrevolution. De hilste den politiske frihed og fraværet af et hierakisk eller aristokratisk samfund, der satte grænser for individuel stræben, i den nye verden velkommen. En af dem forklarede:

Den tyske emigrant kommer til et land der er fri for despoti, privilegier og monopoler, utålelige skatter, og begrænsninger med hensyn til tro og samvittighed. Enhver kan frit rejse omkring og bosætte sig hvor han har lyst. Der kræves intet pas, intet politi blander sig i hvad man foretager sig eller begrænser ens bevægelsesfrihed ... Troskab og fortjeneste er de eneste kilder til ære her. De rige står på samme fod som de fattige; den lærde er ikke over den mest ydmyge mekaniker; ingen tysker bør skamme sig over at søge et vilkårligt erhverv ... [I Amerika] giver rigdom og besiddelse af fast ejendom ikke ejeren den mindste politiske ret over det den de fattigste borgere har. Der er heller ikke adel, privilegier, eller stående hære der kan svække folkets fysiske eller moralske magt, der er heller ikke horder af offentlige funktionærer til, i dovenskab, at fortære æren for dette. Først og fremmest er der ingen prinser og korrupte domstole der repræsenterer den såkaldt guddommelige 'indfødsret.' I sådan et land giver et individs talenter, energi og udholdenhed ... meget større muligheder for udfoldelse end i monarkier.[5]

Opdagelsen af guld i Californien i 1849 bragte på kort tid hundredtusinde mænd der søgte rigdom ind—og nogle få fandt den. Sådan blev den californiske drøm om hurtig succes født. Historikeren H. W. Brands fremhævede at den californiske drøm spredte sig over nationen i årene efter guldfeberen:

Den gamle amerikanske drøm ... var puritanernes drøm om Benjamin Franklins "Poor Richard"... om mænd og kvinder der er tilfredse med at samle deres begrænsede formuer lidt efter lidt, år efter år. Den nye drøm var drømmen om øjeblikkelig rigdom, tjent på et øjeblik gennem dristighed og held. [Denne] gyldne drøm ... blev først en fremherskende del af den amerikanske psyke efter Sutters Mill."[6]

Det 20'ende århundrede

Historikeren James Truslow Adams gjorde sætningen "den amerikanske drøm" populær i sin bog "Epic of America" fra 1931':

Men der har også været "den amerikanske drøm'", drømmen om et land hvor livet burde være bedre og rigere og fuldere for hvert menneske, med muligheder for enhver i overenstemmelse med ens evner eller præstationer. Det er en svær drøm for den europæiske overklasse at fortolke tilstrækkeligt, og alt for mange af os er blevet trætte og mistroiske over for den. Det er ikke blot en drøm om biler og høje lønninger, men en drøm om en social orden hvor hver mand og hver kvinde er i stand til, til fulde, at realisere de evner de er født med, og at blive anerkendt af andre, for det de er, uanset tilfældigheder som fødsel og status.[1]

Og han skrev senere:

Den amerikanske drøm der har lokket ti-millionvis fra alle nationer til vores kyster i det sidste århundrede har ikke blot været en drøm om materiel overflod, selv om det utvivlsomt har haft en stor indflydelse. Det har været meget mere end det. Det har været en drøm om at være i stand til at vokse til den højeste udvikling som mand eller kvinde, uhæmmet af de grænser der langsomt er blevet sat op i de ældre civilisationer, og ikke undertrykt af den sociale orden der blev udviklet til glæde for klasserne i stedet for det enkle menneske fra alle klasser.

Martin Luther King, Jr., grundfæstede i sit "Letter from a Birmingham Jail" (1963) den borgerrettighedsbevægelsen i den sortes søgen efter den amerikanske drøm:[7]

Vi vil opnå vores frihed gennem vores nations hellige arv og Guds evige vilje der er legemliggjort gennem vores højtrøstede krav ... da disse arveløse Guds børn satte sig på snack-barene repræsenterer de i virkeligheden det bedste i den amerikanske drøm og de allerhelligste værdier i vores Jødisk-Kristne kulturarv, og bringer hermed vores nation tilbage til demokratiets store brønde der blev gravet af nationens fædre med deres formulering af Gundloven og Uafhængighedserklæringen.

Litteratur

Terminologien bliver brugt i popular diskurs, og lærde har sporet dens brug i amerikansk litteratur til Benjamin Franklins "Selvbiografi",[8] til Mark Twains Huckleberry Finn (1884), Willa Cathers My Ántonia,[9] F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby (1925), Theodore Dreisers An American Tragedy (1925) og Toni Morrison's Song of Solomon (1977).[10] Andre forfattere der har brugt den amerikanske drøm inkluderer Hunter S. Thompson, Edward Albee,[11] John Steinbeck,[12] og Langston Hughes.[13] Den amerikanske drøm bliver også diskuteret i Arthur Millers Death of a Salesman; skuespillets hovedperson, Willy, søger den amerikanske drøm.

Som Chua (1994) viser, er den amerikanske drøm også et tilbagevændede tema i anden litteratur, for eksempel, amerikansk asiaters skønlitteratur.[14][15]

Politiske ledere

Lærde har undersøgt den amerikanske drøm som tema i utallige politiske lederes karrierer, herunder Henry Kissinger,[16] Hillary Clinton,[17] Benjamin Franklin, og Abraham Lincoln.[18] Teamaet har også været brugt af mange lokale ledere, f.eks. José Antonio Navarro, lederen fra Tejano (1795–1871), der tjente i Coahuila y Texas' lovgivende forsamling, Republikken Texas, og Staten Texas.[19]

I 2006 skrev den amerikanske Senator Barack Obama et memoire, Mod til at håbe. Tanker om generobringen af den amerikanske drøm. Det var denne fortolkning af den amerikanske drøm fortaget af en ung sort mand, der hjalp med at fastlægge hans omdømme i hele staten og nationen.[20][21] Den præcise betydning af drømmen blev et partipolitisk emne i valgene i 2008 og 2012.[22]

Politiske konflikter er, til en vis grad, blevet afhjulpet af alle partiers delte værdier i forventningen om at den amerikanske drøm løser mange problemer og konflikter.[23]

Littererære kommentarer

Europæiske regeringer, der var bekymrede for at deres dygtigste unge ville rejse til Amerika, distribuerede plakater som denne for at skræmme dem. Denne svenske anti-emigrationsplakat fra 1869 står i kontrast til Per Svenssons drøm om den amerikanske idyl (til venstre) og ødemarkens barske realiteter (til højre), hvor han bliver plaget af en puma, en stor slange og vilde indianere der skalperer nogen.[24]

Den amerikanske drøm er blevet rost for at den har faciliteret opbygningen af en sammenhængende amerikansk oplevelse, men den er også blevet kritiseret for at resultere i oppustede forventninger.[25] Nogle kommentatorer har bemærket at den moderne amerikanske rigdomsstruktur stadig fastholder race- og klassemæssige uligheder mellem generationerne, dette på trods af den dybtliggende tro på den ligeværdige amerikanske drøm.[26] En sociolog bemærker at fordele og ulemper ikke altid hænger sammen med individuelle successer eller nederlag, men ofte med tidligere placering i en socialklasse.[26]

Siden 1920'erne har talrige forfattere, som f.eks. Sinclair Lewis lavet satirie over eller gjort grin med materialismen i stræbenen efter den amerikanske drøm i sin roman Babbitt fra 1922, og F. Scott Fitzgerald, i sin klassiker, The Great Gatsby, fra 1925. For eksempel afspejler Jay Gatsbys død den amerikanske drøms undergang, gennem den moderne amerikaners pessimissme.[27] Den amerikanske drøm er et hovedtema i John Steinbecks bog, Mus og mænd. De to venner George og Lennie drømmer om at eje deres eget stykke land med en ranch, så de kan "leve fedt af jorden" (engelsk: "live off the fatta the lan'") og ganske enkelt nyde et bedre liv. Bogen viser senere at det ikke er alle der kan opnå den amerikanske drøm, og beviser, gennem modsigelse, at det ikke er muligt for alle, selv om det er muligt for nogle få at opnå det. Mange mennesker følger den amerikanske drøm for at opnå en større mulighed for at blive rige. Nogle postulerer at letheden hvormed man kan opnå den amerikanske drøm ændrer sig med teknologiske ændringer, tilgængeligheden af infrastruktur og information, regeringsreguleringer, økonomiens tilstand, og de ændrede kulturelle værdier i USA's demografi.

I 1949 skrev Arthur Miller Death of a Salesman, i hvilken jagten på den amerikanske drøm er frugteløs. På lignende vis portræterede Hunter S. Thompson i Fear and Loathing in Las Vegas: A Savage Journey Into the Heart of the American Dream fra 1971 en mørk psykedelisk reflektion over konceptet—successrigt illustreret alene gennem syrede pop-kulturelle overdrivelser.[28]

Romanen "Requiem for a Dream" af Hubert Selby, Jr., undersøger søgen efter amerikansk succes når den bliver delirisk og dødelig, fortalt gennem dens hovedpersoners efterfølgende frie fald. George Carlin skrev den berømte vittighed "det hedder den amerikanske drøm fordi du skal være faldet i søvn for at tro på den" ("engelsk: it's called the American dream because you have to be asleep to believe it").[29] Carlin fremhævede at "de store rige virksomheders interesser kontrollerer tingene og tager alle de vigtige beslutninger" (engelsk: "the big wealthy business interests that control things and make all the important decisions") som havende en større indflydelse end det enkelte individs valg.[29] Den Pulitzer-prisvindende journalist Chris Hedges echos denne følelse i sin bog Days of Destruction, Days of Revolt fra 2012:[30]

Den højt besungne amerikanske drøm, ideen om at livet bliver bedre, at fremskridt er uundgåeligt hvis vi adlyder reglerne og arbejder hårdt, at materiel velstand er garanteret, er blevet erstattet af en hård og bitter sandhed. Den amerikanske drøm, som vi kender den i dag, er en løgn. Vi bliver alle ofret. Virksomhedernes misbrugsvirus - den perverterede tro på at det eneste der tæller er virksomhedernes profit - har spredt sig til outsourcing af vores job, nedskæring af vores skolers budgetter, lukning af vores biblioteker, og den forpester vores samfund med tvangsauktioner og arbejdsløshed.

Den amerikanske drøm, og det ofte pessimistiske svar til den, har været et gennemgående tema i amerikanske film.[31] Mange modkulturelle film fra 1960'erne og 1970'erne gjorde grin med den traditionelle søgen efter den amerikanske drøm. For eksempel viser Easy Rider (1969), instrueret af Dennis Hopper, personer der gennemfører en pilgrimsrejse for at finde "det sande Amerika" udtrykt gennem hippie bevægelsen, stofindtag, og kollektiv livsstil.[32]

Sammenlignende opadgående mobilitet

Aktuel forskning antyder at USA, i forhold til sammenlignelige samfund, udviser noglelunde gennemsnitlige niveauer af opadgående mobilitet på arbejdsmarkedet, og lavere niveauer af indkomstmæssig mobilitet.[33][34] Blanden et al. skriver, "ideen om at USA er 'mulighedernes land' lever i bedste velgående; og det virker helt klart malplaceret." (engelsk: "the idea of the US as 'the land of opportunity' persists; and clearly seems misplaced.")[35] Ifølge disse undersøgelser har USA, "efter international standarder", et usædvanligt lavt niveau af mobilitet mellem generationerne: vores forældres indkomst forudsiger med stor sikkerhed vores indtægter som voksne. Mobiliteten mellem generationerne er lavere i USA end i Frankrig, Tyskland, Sverige, Canada, Finland, Norge og Danmark. Mellem høj-indtægt lande hvor der findes sammenlignelige estimater, er det kun Storbritanien der havde en lavere mobilitetsnieausrate end USA."[36]"Dette udfordrer opfattelsen af Amerika som mulighedernes land." ("This challenges the notion of America as the land of opportunity.")[37][38][39] Under en TED konference om de sociale problemer der er forbundne med økonomisk ulighed, sagde forskeren i sociale forhold Richard G. Wilkinson at, "Hvis amerikanerene ønsker at udleve den amerikanske drøm, så skal de tage til Danmark." ("if Americans want to live the American dream, they should go to Denmark.")[40]

Se også

Referencer

  1. ^ a b Library of Congress. American Memory. "What is the American Dream?", lesson plan.
  2. ^ Kamp, David (april 2009). "Rethinking the American Dream". Vanity Fair. Arkiveret fra originalen maj 30, 2009. Hentet 7. april 2014. {{cite journal}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ Lord Dunmore til Lord Dartmouth, 24. december 1774, citeret i John Miller, Origins of the American Revolution (1944) s. 77
  4. ^ Leara D. Rhodes, The Ethnic Press: Shaping the American Dream (Peter Lang Publishing; 2010)
  5. ^ F. W. Bogen, The German in America (Boston, 1851), citeret i Stephen Ozment, A Mighty Fortress: A New History of the German People (2004) side 170–71
  6. ^ H. W. Brands, The age of gold: the California Gold Rush and the new American dream (2003) s. 442.
  7. ^ Citeret i James T. Kloppenberg, The Virtues of Liberalism (1998) s. 147
  8. ^ J. A. Leo Lemay, "Franklin's Autobiography and the American Dream," in J. A. Leo Lemay and P. M. Zall, eds. Benjamin Franklin's Autobiography (Norton Critical Editions, 1986) pp 349–60
  9. ^ James E. Miller, Jr., "My Antonia and the American Dream" Prairie Schooner 48, no. 2 (Summer 1974) s 112–23.
  10. ^ Harold Bloom and Blake Hobby, eds. The American Dream (2009)
  11. ^ Nicholas Canaday, Jr., "Albee's The American Dream and the Existential Vacuum." South Central Bulletin Vol. 26, No. 4 (Winter 1966) s 28–34
  12. ^ Hayley Haugen, ed., The American Dream in John Steinbeck's of Mice and Men (2010)
  13. ^ Lloyd W. Brown, "The American Dream and the Legacy of Revolution in the Poetry of Langston Hughes" Studies in Black Literature (Spring 1976) s 16–18.
  14. ^ Anupama Jain, How to Be South Asian in America: Narratives of Ambivalence and Belonging (Temple University Press; 2011), looks at the American dream in fiction, film, and personal narrative such as Meena Alexander's Manhattan Music.
  15. ^ Guiyou Huang, The Columbia guide to Asian American literature since 1945 (2006), s. 44, 67, 85, 94
  16. ^ Jeremi Suri, "Henry Kissinger, the American Dream, and the Jewish Immigrant Experience in the Cold War," Diplomatic History, Nov 2008, Årgang 32 Nummer 5, s. 719–747
  17. ^ Dan Dervin, "The Dream-Life of Hillary Clinton," Journal of Psychohistory, Efterår 2008, Årgang 36 Nummer 2, s. 157–162
  18. ^ Edward J. Blum, "Lincoln's American Dream: Clashing Political Perspectives," Journal of the Abraham Lincoln Association, Sommer 2007, Årgang 28 Nummer 2, s. 90–93
  19. ^ David McDonald, Jose Antonio Navarro: In Search of the American Dream in Nineteenth-Century Texas (Texas State Historical Association, 2011)
  20. ^ Deborah F. Atwater, "Senator Barack Obama: The Rhetoric of Hope and the American Dream," Journal of Black Studies, Nov 2007, Årgang 38 Nummer 2, s. 121–129
  21. ^ Willie J. Harrell, "'The Reality of American Life Has Strayed From Its Myths,'" Journal of Black Studies, Sep 2010, Årgang 41 Nummer 1, s. 164–183 online
  22. ^ Matthias Maass, “Which Way to Take the American Dream: The U.S. Elections of 2008 and 2010 as a Struggle for Political Ownership of the American Dream,” Australasian Journal of American Studies (juli 2012), Årgang 31 s 25–41.
  23. ^ James Laxer and Robert Laxer, The Liberal Idea of Canada: Pierre Trudeau and the Question of Canada's Survival (1977) s. 83–85
  24. ^ Billederne illustrerede oprindelig en advarselstale der blev udgivet i 1869 i det svenske tidsskrift Läsning för folket, organet for the organ Selskabet for udbredelsen af nyttig viden (Sällskapet för nyttiga kunskapers spridande). H. Arnold Barton, A Folk Divided: Homeland Swedes and Swedish Americans, 152547256425264562564562462654666 FILS DE (Uppsala, 1994) s.71.
  25. ^ Greider, William. The Nation, May 6, 2009. The Future of the American Dream, Hentet 7. april 2014.
  26. ^ a b Johnson, 2006, s. 6–10. "The crucial point is not that inequalities exist, but that they are being perpetuated in recurrent patterns—they are not always the result of individual success or failure, nor are they randomly distributed throughout the population. In the contemporary United States, the structure of wealth systematically transmits race and class inequalities through generations despite deep-rooted belief otherwise."
  27. ^ Dalton Gross og MaryJean Gross, Understanding The Great Gatsby (1998) p 5
  28. ^ Stephen E. Ambrose, Douglas Brinkley, Witness to America (1999) s. 518
  29. ^ a b Smith, Mark A. (2010) The Mobilization and Influence of Business Interests in L. Sandy Maisel, Jeffrey M. Berry (2010) The Oxford Handbook of American Political Parties and Interest Groups s.460
  30. ^ Chris Hedges and Joe Sacco (2012). Days of Destruction, Days of Revolt. s. 226-227. Nation Books. ISBN 1-56858-643-4
  31. ^ Gordon B. Arnold. Projecting the End of the American Dream: Hollywood's Vision of U.S. Decline. Santa Barbara, CA: Praeger, 2013.
  32. ^ Barbara Klinger, "The Road to Dystopia: Landscaping the Nation in Easy Rider" in Steven Cohan, ed. The Road Movie Book (1997).
  33. ^ Emily Beller and Michael Hout, "Intergenerational Social Mobility: The United States in Comparative Perspective," The Future of Children (2006) 16#3 s. 19–36 in JSTOR
  34. ^ Miles Corak, "How to Slide Down the 'Great Gatsby Curve': Inequality, Life Chances, and Public Policy in the United States", December 2012, Center for American Progress.
  35. ^ Jo Blanden; Paul Gregg and Stephen Machin (april 2005). "Intergenerational Mobility in Europe and North America" (PDF). The Sutton Trust.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  36. ^ CAP: Understanding Mobility in America - April 26, 2006
  37. ^ Economic Mobility: Is the American Dream Alive and Well? Economic Mobility Project - May 2007
  38. ^ Obstacles to social mobility weaken equal opportunities and economic growth, says OECD study, Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD), Economics Department, 10 February 2010.
  39. ^ Harder for Americans to Rise From Lower Rungs | By JASON DePARLE | January 4, 2012 ]
  40. ^ Wilkinson, Richard (Oct 2011). How economic inequality harms societies. TED Hentet 7. april 2014.