Den beboelige zone

Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem

Den beboelige zone er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden. Disse betingelser er, næst efter en eller flere energikilder, at vand findes i flydende form, og at der er grundstoffer tilstede til opbygning af levende organismer, samt tilstrækkelig energi til at opretholde stofskifte. På engelsk har den beboelige zone en række udtryk som "habitable zone", "HZ", "life zone," "ecosphere," "circumstellar habitable zone", "CHZ" og "Goldilocks Zone". Det sidste udtryk stammer fra historien om "Guldlok og de tre bjørne" hvor Guldlok vælger ikke for varmt, ikke for koldt, ikke for stor, ikke for lille. Da flydende vand er en betingelse for alt kendt liv, betragter man planeter i denne zone som potentielle værter for extraterrestrisk liv. En planet, som opfylder betingelserne for at opretholde liv, kaldes beboelig, selvom livet ikke er opstået på den eller udfolder sig på den.

Hvis observationerne fra Keplerteleskopet analyseres statistisk, kommer man frem til at omkring en ud af fem sol-lignende stjerner har en planet der ligner Jorden i den beboelige zone, og det betyder at den næsrmeste beboelige planet findes inden for en afstand af 12 lysår.

Flydende vand

For at flydende vand kan være til stede, forudsætter man en planet, der er jord-lignende og af jord-størrelse med en lignende sammensætning og et lignende atmosfærisk tryk. Faktorer, som bidrager til at liv er opstået og opretholdes på Jorden, er afstanden fra Solen, omløbsbanens excentricitet, rotationshastigheden, aksehældningen, den geologiske historie, en beskyttende atmosfære og magnetfeltet. Ved at analysere det lys der passerer gannem exoplanetens atmosfære, har man med Hubble rumteleskopet kunnet konstatere vand på fem exoplaneter.

Antallet af exoplaneter

Siden begyndelsen af 1990erne er der blevet verificeret over 1000 exoplaneter og skønt de første exoplaneter, der blev fundet, var betydeligt større end Jorden, er der nu (ultimo 2011) ikke mindre end 54 kandidater til planeter i den beboelige zone på Keplerteleskopets liste, samtidig med at vurderingen er, at der findes mindst 500 millioner sådanne planeter i Mælkevejen. Et dusin af disse planeter er fundet inden for den beboelige zone med Kepler-22b som det mest opsigtsvækkende eksempel.

Liste over potentielle exoplaneter i den beboelige zone

• Kepler-186f
• Kepler-22b
• WASP-17b, HD209458b, WASP-12b, WASP-19b og XO-1b
• Gliese 667C c eller GJ 667C c
• Gliese 667C d
• Gliese 581 d
• Gliese 581 g
• HD 85512 b

Se også

• Drakes ligning
• Galactic habitable zone, den galaktiske beboelige zone
• Liste over exoplanetsystemer
• Livszone
• Miller-Urey-eksperimentet
• SETI
• Udenjordisk liv

Eksterne links og henvisninger

• NASA's Kepler Discovers Its Smallest 'Habitable Zone' Planets to Date. April 2013
• Er vi alene i universet? Videnskab.dk
• Astrobiologi. Naturvidenskab for alle
• En beboelig verden. Videwnskab.dk
• Mælkevejen huser 10 milliarder potentielt beboelige planeter. Videnskab.dk
• Jordens tvilling granskes for intelligent liv
• Kepler – A search for habitable planets
• The Habitable Exoplanets Catalog – Katalog over de beboelige exoplaneter
• The Extrasolar Planets Encyclopaedia
• Livsvigtigt molekyle fundet i beboelige zoner i rummet
• 8 Worlds where life might exist. Space.com