Islamisk Stat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "ISIS" omdirigeres hertil. For anden betydning, se Isis (flertydig).
Islamisk Stat[1][2]
الدولة الإسلامية
Mottoباقية وتتمدد
"Bāqiyah wa-Tatamaddad"
Opretholde og udvide[3][4]
Pr. 27. juni 2014      Områder kontrolleret af IS      Områder, som IS gør krav på eller opererer i      Resten af Irak og Syrien
Pr. 27. juni 2014

     Områder kontrolleret af IS      Områder, som IS gør krav på eller opererer i

     Resten af Irak og Syrien
Status Ikke-anerkendt stat
Hovedstad Ar-Raqqah[5]
35°57′N, 39°1′E
Officielle sprog Arabisk
Regeringsform Islamisk kalifat,[1]
 -  Kalif[1] Ibrahim[6]
Uafhængighed fra Irak og Syrien
 -  Erklæret 3. januar 2014[7] 
 -  Kalifat 29. juni 2014[1] 
Tidszone (UTC +3)
Islamiske Stat
ShababFlag.svg
Islamisk Stats flag
Forkortelse IS (tidl. ISIL og ISIS)
Grundlæggelse 2003–nu[8]
Type Militant islamistisk gruppe
Hovedkontor Baquba (Irak)
Ar-Raqqah (Syrien)
Beliggenhed Irak Irak
Syrien Syrien
Tyrkiet Tyrkiet[9]
Libanon Libanon
Religiøs overbevisning Salafisme Wahhabitter Panislamisme
Leder Abu Bakr al-Baghdadi
Bemærkninger Islamiske Stat betragtes som en terrorgruppe[10]

Islamisk Stat[1][2] (arabisk: الدولة الإسلامية, al-Dawlah al-Islāmīyah), tidligere kendt som den Islamiske Stat i Irak og Levanten, forkortet til ISIL, ISIS eller IS, er navnet på den sunnimuslimske terrororganisation, som kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod, dengang USA og en række andre lande, heriblandt Danmark, invaderede og besatte Irak i 2003. er kendt på arabisk som ad-Dawlah al-Islāmiyah fī 'l-ʿIrāq wa-sh-Shām - forkortet til Da'ish, Da'eesh eller Daesh.

Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og hans Baath-parti, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, som leder organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med.[11][12]

Derefter valgte al-Baghdadi at skifte gruppens navn til ISIS (Islamisk Stat i Irak og Levanten). Bevægelsen, som startede i Irak, har i de seneste år vokset sig stor i nabolandet Syrien, hvor de både kæmper mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørsgrupper, både islamistiske og sekulære. I sommeren 2014 erobrede ISIS store dele af Irak og den 29. juni 2014 erklærede Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerer i Irak og Syrien tilsammen er et nyt kalifat. Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat.[13]

Islamisk Stat har indført rabiate sharia-regler i de områder, de kontrollerer, især provinshovedsstaden Raqqa, hvilket blandt andet har resulteret i undertrykkelse, forfølgelse og afpresning af andre religioner og vilkårlige henrettelser for f.eks. at ryge eller høre musik.[14] Samtidig er IS forbundet med en række massakrer på syriske regeringssoldater, civile og oprørere samt for en lang række kidnapninger af vestlige nødhjælpsarbejdere, journalister og syriske oppositionsaktivister, samt andre grupperinger (etnisk og religiøst) af ikke sunnitiske tilhørsforhold.[15] FN’s Menneskerettigheds-domstol har dokumenteret at Islamisk Stat har begået massehenrettelser, bortføringer af kvinder og brug af børnesoldater.

Den 19. august 2014 offentliggjorde Islamisk Stat en video, der viser halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, der blev kidnappet den 22. november i 2012 af uidentificerede bevæbnede gerningsmænd i det nordvestlige Syrien.[16] Videoen med titlen »En besked til Amerika« blev offentliggjort på flere sociale medier. Siden den 8. august 2014 har USA angrebet IS fra luften i Irak og siden den 22. september 2014 har de bombet IS i Syrien.

Dansk krig mod Islamisk Stat i Irak[redigér | redigér wikikode]

Den 2. oktober 2014 vedtog alle partier med undtagelse af Enhedslisten og løsgænger Uffe Elbæk at bistå den USA-ledede aktion i Irak med 7 stk F-16 fly i 1 år med mulighed for forlængelse.

Vedtagelsen lyder:

"Folketinget meddeler sit samtykke til, at et yderligere dansk militært bidrag - efter anmodning fra den irakiske og den amerikanske regering - stilles til rådighed for den internationale indsats til støtte for Iraks militære indsats mod terrorbevægelsen ISIL og for at bistå myndighederne i Irak med at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb".[17]

Flyene blev sendt til Ahmed Al Jaber basen i Kuwait, hvor de efter to uger fik tilladelse til at udføre missioner[18].

Den 20. oktober 2014 udførte de danske fly de første offensive missioner, der inkluderede bombninger[19][20].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 "Isis har udråbt et islamisk kalifat". /ritzau/AFP via dr.dk. Hentet 30. juni 2014.
  2. 2,0 2,1 Withnall, Adam (29. juni 2014). "Iraq crisis: Isis changes name and declares its territories a new Islamic state with 'restoration of caliphate' in Middle East". The Independent. Hentet 30. juni 2014.
  3. "Political reform in Iraq will stem the rise of Islamists". The National. 11. juni 2014. Hentet 18. juni 2014.
  4. "What the Takeover of Mosul Means for ISIS". Carnegie Endowment for International Peace. 12. juni 2014. Hentet 18. juni 2014.
  5. "ISIS on offense in Iraq". Al-Monitor. 10. juni 2014. Hentet 11. juni 2014.
  6. "ISIS talsmand erklærer et kalifat og omdøber gruppen til "Islamisk Stat".". SITE Institute. 29. juni 2014. Hentet 29. juni 2014.
  7. "Iraqi City in Hands of Al-Qaida-Linked Militants". Voice of America. 4. januar 2014. Hentet 16. januar 2014.
  8. "Al-Qaeda chief disbands main jihadist faction in Syria: Al-Jazeera", Hürriyet Daily News, 2013)
  9. "Reyhanlı saldırısını El Kaide üstlendi". Oda TV(BAD Source, no evidence provided). 1 October 2013. 
  10. Thomas Nørgaard Andersen (11. juni 2014). Plyndring gør islamistisk terrorgruppe til verdens rigeste. Berlingske. 
  11. Sebastian Goos (11. juni 2014). Steffen Jensen: Militant gruppe i Irak var for brutale til al-Qaeda. TV 2 Nyhederne. 
  12. Liz Sly (February 3, 2014). "Al-Qaeda disavows any ties with radical Islamist ISIS group in Syria, Iraq". The Washington Post. Hentet February 7, 2014. 
  13. Lawrence, Jessica. Iraq crisis: Could an ISIS caliphate ever govern the entire Muslim world?. ABC News (Australia). Hentet 22 November 2014. 
  14. Tobias Havmand (27. marts 2014). Selv al-Qaeda kalder Syriens nye islamister rabiate. Dagbladet Information. 
  15. Selv al-Qaeda kalder Syriens nye islamister rabiate, Dagbladet Information, 27. marts 2014
  16. Islamisk Stat hævder at have halshugget amerikansk journalist, Berlingske, 19. august 2014
  17. Forslag til folketingsbeslutning om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL, vedtaget 2. oktober 2014
  18. Danske F16-fly har været på den første mission i Nordirak, Danmarks Radio, 16. oktober 2014
  19. Mission update RDAF F-16 IRAK, Opdatering om dansk deltagelse i Operation Inherent Resolve, Forsvaret, 20. oktober 2014
  20. Danske F-16-fly har kastet første bomber over Irak, Jyllands Posten, 20. oktober 2014