Den neolitiske revolution

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gruttekværn fra den yngre stenalders bondekultur.

Den neolitiske revolution er et begreb, som blev indført af den australske arkæolog Vere Gordon Childe (18921957) i 1920'erne. Udtrykket brugte han som betegnelse for den dybtgående omstrukturering, som skete i menneskehedens historie, da jæger- og samlerkulturen gik over til en levevis, hvor man hovedsagelig ernærede sig ved jordbrug og husdyrhold. Jæger- og samlerkulturen var livsformen for alle tidligere menneskelige samfund, og udtrykket "den neolitiske revolution" peger på den store effekt, som det fik på samfundet, da man begyndte at fremstille fødemidler i stedet for at leve som jægere og samlere.

Overgangen fra jæger- og samlerkulturen til det mere stabile jordbrugssamfund foregik i forskellige dele af verden og uafhængigt af hinanden for ca. 11.500 til 2.500 år siden. De fleste forskere mener, at det først skete i Mellemøsten, og netop i det område som kaldes for "den frugtbare halvmåne" (se Wadi an-Natuf). Kronologien, samfundets sociale opbygning, planternes genetik, plantenes morfologi og de selektive mekanismer hos menneskene samt forløbet af jordbrugets spredning er blevet dokumenteret af arkæologer mange steder i verden, hvor hvor der opstod jordbrugssamfund: Melanesien, Mellemøsten, Mellemamerika, Sydasien, Indien (langs floden Ganges), Sydøstasien, Peru, områderne langs Mississippi i Nordamerika og Yuan i Kina. Jordbruget spredte sig derefter fra disse centre, og med tanke på tidens mangel på infrastruktur, foregik det meget hurtigt over hele jordkloden. Den nye levemåde gav i næste omgang øget stimulans til nye redskaber og anden teknik, nye samfundsformer, nye livsanskuelser og nye kunstformer.

Sumerisk segl fra tiden omkring 3000 f.Kr.

Begrebet revolution indebærer en brat omvæltning, men den neolitiske revolution foregik over et ukendt antal tusinde år. Det ville være mere rigtigt at tale om en evolution, men Childe benyttede bevidst det udtryk, som gav størst retorisk kraft. Han skildrede omvæltningens begyndelse sådan:

«Mange barbariske samfund, som etnograferne har kendskab til, gik ikke længere end til at dyrke noget korn og andre planter. Men i de neolitiske samfund i Mellemøsten, Middelhavsområdet og på Balkan, hvis kultur vi har arvet, tæmmede de også visse dyrearter. Det forholder sig sådan, at kun i de regioner, hvor hvede og byg gror vildt, findes der også vilde får, geder, okser og svin. Nu havde jægerne, hvis hustruer dyrkede jorden, noget at tilbyde dyrene, som de tidligere havde jaget: stubmarken efter det indhøstede korn og avnerne fra det tærskede korn. Efterhånden som de nyttige byttedyrs aktionsradius blev reduceret til oaser på grund af ørkendannelse, kunne menneskene studere deres levevis, og i stedet for bare at dræbe dem, kunne de tæmme dem og gøre dem afhængige. En etnografisk skole mener, at husdyrhold startede direkte fra jægerstadiet uden noget mellemspil i form af jorddyrkning. Kombinationen jordbrug og husdyrhold kunne skyldes hyrdenomaders erobring af jorddyrkere, sådan at der blev dannet lagdelte samfund. Men de ældste neolitiske samfund, arkæologerne kender til, var kombinationsbrug, hvor man finder rester efter de fleste af de ovennævnte arter...» [1]

Note[redigér | redigér wikikode]

  1. Gordon Childe. Her citeret fra Jan Brøgger sr., side 75-76. Se litteraturliste.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]