Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Del af Den store tyrkiske krig og De russisk-tyrkiske krige
Den russiske zar, Peter den Store indtager Azov
Den russiske zar, Peter den Store indtager Azov
Dato 1686–1700
Sted Krim, Azov
Resultat Russisk sejr
Konstantinopeltraktaten
Parter
Banner of the Most Merciful Savior, 1552.svg Zar-Rusland
Habsburg-monarkiet
Den polsk-litauiske realunion
Flag of the Cossack Hetmanat.svg Kossakhetmanatet
Det Osmanniske Rige
Krim-khanatet
Ledere
Pete den Store
VasilijVasilevitj Golitsyn
Elmas Mehmed Pasha
Amcazade Köprülü Hüseyin Pasha
Selim I Giray

Den russisk-tyrkiske krig 1686–1700 var en del af en fælles europæisk militær indsats mod Det Osmanniske Rige, kaldet Den store tyrkiske krig.

Den russisk-tyrkiske krig blev indledt, da Zar-Rusland i 1686 tilsluttede sig Den Hellige Liga, der var blevet dannet i 1684 efter Slaget om Wien året inden som en anti-osmannisk alliance indgået mellem Habsburg-monarkiet, Den polsk-litauiske realunion og Republikken Venedig. Rusland tiltrådte ligaen, da Polen-Litauen ved Den evige fred i 1686 accepterede at overdrage Kijev og det vestlige Ukraine til Rusland.[2]

Krigen[redigér | rediger kildetekst]

Under krigen iværksatte Rusland to felttog mod Krim, der dog begge endte med russiske nederlag.[3] På trods af nederlagene i de to felttog havde de stor betydning i forholdet til osmannerne. Det var første gang siden 1569, at Rusland forsøgte at angribe Krim-khanatet, der var allieret med osmannerne. Angrebene kom som en overraskelse for osmannerne, der blev nødt til at sende større troppeenheder fra det centrale Europa mod Krim, hvilket svækkede osmannerne i de øvrige kampe mod Den Hellige Ligas medlemmer.[4]

Udover de to felttog mod Krim iværksatte Rusland to felttog mod Azov, som blev belejret i 1695[5] og som i 1696 blev indtaget fra osmannerne.[6] Indtagelsen af Azov var en vigtig strategisk sejr for Rusland, da Azov med sin beliggenhed til ved Azovhavet gav Rusland adgang til Sortehavet.

Fredstraktat[redigér | rediger kildetekst]

Den store tyrkiske krig blev afsluttet ved Karlowitztraktaten i 1699, der blev afslutningen på den osmanniske kontrol over store dele af Centraleuropa.[7] En separat fredsaftale mellem Rusland og Det Osmanniske Rige, Konstantinopeltraktaten, blev indgået i 1700, hvorved den russisk-osmanniske krig blev endeligt afsluttet. Ved traktaten overdrog osmannerne Azov til Rusland, der ligeledes overtog fæstningerne i Taganrog, Pavlovsk og ved floden Mius. Herudover fik Rusland en ambassadør i Konstantinopel, ligesom alle russiske krigsfanger blev frigivet.[1] Zaren påtog sig at sikre, at sine vasaller, kosakkerne ikke ville angribe osmannerne, og osmannerne påtog sig, at deres vasal, Krim-khanatet, ikke ville angribe Rusland

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Mikaberidze 2011, s. 250.
  2. ^ Fuller 1992, s. 16.
  3. ^ Hughes 1990, s. 206.
  4. ^ Бабушкина Г.К. Международное значение крымских походов 1687 и 1689 гг. // Исторические записки, Т. 33. М., 1950
  5. ^ Davies 2007, s. 185.
  6. ^ Shapira 2011, s. 135.
  7. ^ Bideleux & Jeffries 1998, s. 86.

Litteratur og kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Bideleux, Robert; Jeffries, Ian (1998). A History of Eastern Europe: Crisis and Change. Routledge. 
  • Davies, Brian (2007). Warfare, State and Society on the Black Sea Steppe, 1500–1700. Routledge. 
  • Fuller, William C. (1992). Strategy and Power in Russia 1600-1914. MacMillan Inc. 
  • Hughes, Lindsey (1990). Sophia, Regent of Russia: 1657 - 1704. Yale University Press. 
  • Mikaberidze, Alexander (2011). "Treaty of Constantinople (1700)". I Mikaberidze, Alexander. Conflict and Conquest in the Islamic World: A Historical Encyclopedia. Vol. 1. ABC-CLIO. 
  • Shapira, Dan D.Y. (2011). "The Crimean Tatars and the Austro-Ottoman Wars". I Ingrao, Charles W.; Samardžić, Nikola; Pesalj, Jovan. The Peace of Passarowitz, 1718. Purdue University Press.