Spring til indhold

Den sidste kontrakt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den sidste kontrakt
Overblik
GenreDramafilm,
thrillerfilm Rediger på Wikidata
Instrueret afKjell Sundvall Rediger på Wikidata
Manuskript afMats Arehn,
Johan Bogaeus Rediger på Wikidata
MedvirkendeLeif Andrée,
Tshamano Sebe,
Pernilla August,
Cecilia Ljung,
Per Ragnar,
Anders Ekborg,
Reine Brynolfsson,
Lasse Pettersson,
Mikael Persbrandt,
Bjørn Floberg med flere Rediger på Wikidata
Musik afBent Åserud Rediger på Wikidata
DistributørSonet Film Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato6. marts 1998 (Sverige) Rediger på Wikidata
Censur15 år Tilladt for børn over 15 år
Længde114 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandSverige Rediger på Wikidata
SprogSvensk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Den sidste kontrakt er en svensk thrillerfilm fra 1998 instrueret af Kjell Sundvall.[1] Filmen er en spændingsfilm som fremfører den teori, at de virkelige bagmænd til mordet på Olof Palme skal findes i toppen af det svenske samfund.[2]

Filmen havde premiere i Sverige den 6. marts 1998 og udkom i Danmark den 2. oktober samme år.[3]

Betjenten Roger Nyman (Mikael Persbrandt) får et tip om en person, der skal være rejst ind i landet under falsk navn. Efterforskningen fører frem til en person, der tilsyneladende har planer om at myrde den svenske statsminister, Olof Palme.

Medvirkende (i udvalg)

[redigér | rediger kildetekst]

Bag om filmen

[redigér | rediger kildetekst]

Forbilledet for Den sidste kontrakt er romanen Kontraktet: Mordet på en Statsminister, som er skrevet i 1997 af en forfatter med pseudonymet John W. Grow.[4] Både instruktør Kjell Sundvall og producer Börje Hansson hævder, at de ikke aner, hvem den person er.[5]

Optagelserne til filmen var problematiske, fordi Kjell Sundvall fik tonsvis af breve fra folk, der ville dele deres teorier om Palmemordet. Dette førte til en beslutning om, at ingen oplysninger om selve produktionen ville blive frigivet til pressen.[5][6]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]