Den stille uge
Den stille uge eller dimmelugen er den sidste uge i fasten: ugen før påskedag, som fra kirkens ældste tid er blevet fejret i stille erindring om Kristi lidelse og død på korset.
Kirkelige traditioner[redigér | rediger kildetekst]
Palmesøndag, skærtorsdag og langfredag falder i denne uge. Dimmeldagene er de sidste tre dage før påskedag. Under dimmeldagene skulle kirkeklokkerne tie eller ringes med dumpere klang. Dagens navn opstod af den træknebel (islandsk: dymbill), dimmelen, hvormed klokkerne ringedes; det oldnorske ord dymbill er optaget i engelsk.[1] Det betyder klokke med dump lyd.
Madskikke[redigér | rediger kildetekst]
Madskikken i ugen er, at der spises nikålssuppe (skærtorsdagssøbe)[2] skærtorsdag, rugmelsgrød (langfredagsgrød)[3] langfredag og skidne æg[4] påskelørdag, som også er blevet kaldt skidenlørdag. Dermed er fastetiden slut. I selve påsken spises traditionelt lammesteg påskedag og i nyere tid også påskefrokost anden påskedag med påskebryg.
Overtro og varsler forbundet med påskeugen[redigér | rediger kildetekst]
Onsdag aften før skærtorsdag kaldtes i folkemunde Sankt Skadeaften.[5]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ https://onp.ku.dk/onp/onp.php?o15928
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. marts 2018. Hentet 31. marts 2018.
- ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/skidne-æg-og-rugmelsgrød
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. april 2018. Hentet 31. marts 2018.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. september 2020. Hentet 19. januar 2021.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Stille Uge i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
- Dimmeluge i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917)
 | Spire Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|