Den store hungersnød (1315-1317)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fra Dommedag i en illumineret udgave af Biblia Pauperum i Erfurt nedskrevet omkring samtidig med den store hungersnød. Døden sidder på en manticore hvis lange hale ender i en kugle af ild (helvede). Hungersnød peger mod sin sultne mund.

Den store hungersnød i 1315-1317 (nogle gange dateret fra 1315-1322) var den første i en serie af store kriser, der ramte Europa i begyndelsen af 1300-tallet. Det meste af Europa (der gik mod øst til Rusland og mod syd til Italien) blev påvirket.[1] Hungersnøden forårsagede millioner af dødsfald over hele Europa fordelt over adskillige år, og den markerede en klar afslutning på en periode med vækst og velstand, der havde varet fra 1000-tallet og frem til 1300-tallet.

Den store hungersnød begyndte med dårligt vejr i 1315. Høsten fejlede hele vejen igennem 1316 og indtil høsten i 1317, og Europa formåede ikke at komme sig fuldstændigt før 1322. Perioden blev karakteriseret med megen kriminalitet, sygdom og massedød og sågar kannibalisme og barnemord. Krisen havde store konsekvenser for kirken, staten, det europæiske samfund og for begivenhederne der fulgte i 1300-tallet.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lucas, Henry S. (October 1930). "The great European Famine of 1315, 1316, 1317". Speculum 5 (4): 343–377. doi:10.2307/2848143. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]