Den store tiltrækker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Panoramisk syn af hele den nære himmel set via modtagelse af infrarødt lys. Lokaliseringen af Den store tiltrækker, som er radiousynlig, vises via en lang blå linjepil fra nederst til højre ind tæt på mælkevejen. Tryk på illustrationen for større billede.
Sammenstykkede billeder af himmelregionen taget af Hubble-rumteleskopet, hvor Den store tiltrækker er lokaliseret, men ikke kan ses.

Den store tiltrækker (eng. The Great Attractor) er et gravitationscenter i universet. Det er en massesamling, som kan observeres på gravitationspåvirkningen, den har på omgivelserne.[1] Omgivelserne er her målt i hundreder mio af lysår. Virgo-superhoben, der indeholder Mælkevejen, bliver "tiltrukket" med 631km/s.[2] Massen af Den store tiltrækker er usikker. Muligvis 10.000 gange Mælkevejens masse.

Mælkevejen, Den store tiltrækker og Virgo-superhoben er en del af Laniakea-superhoben.[3][4]

Den store tiltrækker ligger i Mælkevejens plan i en afstand af 150 mio lysår til 250 mio lysår i et område dækket af stjernetegnene Den sydlige trekant og Vinkelmåleren. Området domineres af Normahoben (Abell 3627), der ligger i en afstand af 220 mio lysår. Normahoben udsender mange radiobølger.

Muligvis påvirkes Virgo-superhobens bevægelse også af Shapley-superhobens gravitation. Shapley-superhoben ligger i stjernebilledet Kentauren i en afstand af 650 mio lysår.

Placeringen i Mælkevejens plan gør Den store tiltrækker svær at observere. Radiobølgelængder kan dog observeres. Virgo-superhoben, Den store mur med bl.a. Comahoben, og Hydra-Kentaurus-superhoben bliver bremset af Den Store tiltrækker.

Universets udvidelse medfører at galaksernes lys rødforskydes. For galaksehobene, der omgiver Den store tiltrækker er rødforskydningen mindre pga Den store tiltrækkers gravitationspåvirkning.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]