Den store tiltrækker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Icon apps query.svg Hvad handler artiklen om?
Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen Husk at skrive det indlysende.

Den store tiltrækker kan observeres på tyngdekraftspåvirkningen, den har på omgivelserne.[1] Omgivelserne er her målt i hundreder mio af lysår. Virgo-superhoben, der indeholder Mælkevejen, bliver "tiltrukket" med 600km/s.

Mælkevejen, Den store tiltrækker og Virgo-superhoben er en del af Laniakea-superhoben.[2][3]

Massen af den store tiltrækker er usikker. Muligvis 10 000 gange Mælkevejens masse.

Den store tiltrækker ligger i Mælkevejens plan i en afstand af 150 mio lysår til 250 mio lysår i et område dækket af stjernetegnene Den sydlige trekant og Vinkelmåleren. Området domineres af Normahoben (Abell 3627), der ligger i en afstand af 220 mio lysår. Normahoben udsender mange radiobølger.

Muligvis påvirkes Virgo-superhobens bevægelse også af Shapley-superhobens tyngdekraft. Shapley-superhoben ligger i stjernebilledet Kentauren i en afstand af 650 mio lysår.

Placeringen i Mælkevejens plan gør Den store tiltrækker svær at observere. Radiobølgelængder kan dog observeres. Virgo-superhoben, Den store mur med bl.a. Comahoben, og Hydra-Kentaurus-superhoben bliver bremset af Den Store tiltrækker.

Universets udvidelse medfører at galaksernes lys rødforskydes. For galaksehobene, der omgiver Den store tiltrækker er rødforskydningen mindre pga Den store tiltrækkers stærke tyngdekraft.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]